(Efter indsendt)
Da jeg i søndag aften d. 4. juli omtrent kl. mellem halv elleve og elleve sammen med en anden god ven kom for at gå ind ad Nørreport, og vi gik på jordvejen neden for stenbroen, omtrent lige for accisseboden, kom en bondevogn kørende meget hurtigt bagefter os på samme. Da vi på grund af en forankørende vogns raslen på broen ikke kunne høre samme, var vognen før vi mærkede det allerede så nær, at jeg måtte gribe i hestene for ikke at blive kørt over. Jeg drejede hestene op på stenbroen, og sagde til bonden: Der er vej for dig at køre, og ikke her hvor folk skal gå. Det blev de der var med i vognen fornærmede over, rakte ud med deres stokke for at slå os. Men da de ikke kunne nå os, råbte de til bonden: Kør de hunde i grøften. Hvorpå der blev drejet ned efter os igen, så jeg blev nødsaget til for anden gang at gribe i hestene for ikke at blive kørt i grøften.
Iblandt de der sad i vognen var en jøde, som kaldte sig Isak Henriques, boende i Store Fiolstræde nr. 207. Han fandt sig især fornærmet ved, at jeg ville anholde en mands heste på en offentlig landevej, som han kaldte det. Man har atter her et eksempel på, at det som oftest er vognherrerne og ikke kuskene der burde straffes for ulovlig kørsel, hvilket man også håber vil ske i dette tilfælde
(Fortsættes)
(Politivennen. Hefte 17. Nr. 220, 10. juli 1802, s. 3510-3512)
Da jeg i søndag aften d. 4. juli omtrent kl. mellem halv elleve og elleve sammen med en anden god ven kom for at gå ind ad Nørreport, og vi gik på jordvejen neden for stenbroen, omtrent lige for accisseboden, kom en bondevogn kørende meget hurtigt bagefter os på samme. Da vi på grund af en forankørende vogns raslen på broen ikke kunne høre samme, var vognen før vi mærkede det allerede så nær, at jeg måtte gribe i hestene for ikke at blive kørt over. Jeg drejede hestene op på stenbroen, og sagde til bonden: Der er vej for dig at køre, og ikke her hvor folk skal gå. Det blev de der var med i vognen fornærmede over, rakte ud med deres stokke for at slå os. Men da de ikke kunne nå os, råbte de til bonden: Kør de hunde i grøften. Hvorpå der blev drejet ned efter os igen, så jeg blev nødsaget til for anden gang at gribe i hestene for ikke at blive kørt i grøften.
Iblandt de der sad i vognen var en jøde, som kaldte sig Isak Henriques, boende i Store Fiolstræde nr. 207. Han fandt sig især fornærmet ved, at jeg ville anholde en mands heste på en offentlig landevej, som han kaldte det. Man har atter her et eksempel på, at det som oftest er vognherrerne og ikke kuskene der burde straffes for ulovlig kørsel, hvilket man også håber vil ske i dette tilfælde
(Fortsættes)
(Politivennen. Hefte 17. Nr. 220, 10. juli 1802, s. 3510-3512)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar