Kjøbenhavns offentlige Politiret April 1866. Efterskrift til Politivennen)

1ste Afdeling, Assessor Holmblad.

Onsdagen den 4de April.

- Indtil den 1ste November 1870 forbyder Loven af 30te Januar 1861 al mulig Fangst af Stære, Stillidser, Meiser osv. osv. og alle andre mindre Sangfugle under en Mulkt fra 1 til 25 Rd i tidsrummet fra 30te Januar til 1ste November. Alligevel har Skibstømrer Petersen forleden med Held ageret Fuglefænger paa Kongens Enghavevei, men Politiet fratog ham hans Fangst, og da de smaa Sangere allerede atter ere satte i Frihed, vil Petersen for denne Gang ikke blive mulkteret for at have taget sig den Frihed at fange Fugle, men kan slippe med en Advarsel.

- Vognmandskarl Niels Frederiksen udredede 4 Mark for mangelfuldt Tilsyn med en Vogn.

- Vognmand A. Thomsen var ogsaa tiltalt for mangelfuldt Vogntilsyn, men Sagen mod ham udsattes atter idag. Hans Broder, Vognmand Jens Thomsen, havde givet Møde som Vidne og vilde betale Mulkten for den Tiltalte for at slippe for oftere at give Møde i Retten, men da hans Tone og Ord vare mindre passende, blev hans Tilbud ikke modtaget, hvorimod han blev anmodet om snarest mulig at forlade Retslokalet, da der ellers let kunde vanke Mulkt.

- Da Høker Borup kun ganske lidt har overtraadt den Tidsfrist, inden hvilken han havde at anmelde et hos ham logerende Ladegaardslem til Assistenten, slap han denne Gang med en Advarsel.

- Den bekjendte "Ubekjendte", der tidligere paa Nørre- og Østerbro afkjøbte Ladegaardsmændene deres gode, blaastribede Skjorter, synes nu at være flyttet. Idet mindste fortælle Skjortesælgerne nu altid i Retten, at de traf den "Ubekjendte" paa Kjøge Landevej. Peter Hans Petersen havde gjort en Forretning med ham om en Skjorte, men da Beklædningsgjenstanden tilhører Fattigvæsenet, maa han betale Salget med at udføre Tvangsarbeide i 12 Dage. 

- Peter Person eller Petersen fra samme Institut maa arbeide tvungent i 30 Dage, fordi han atter har betlet.

- Og Ludvig Severinus Hansen skal for den samlede Ret, da han, som ikke har Udgangstilladelse om Søndagen fra Ladegaarden, selv har brudt Hul paa Muren og paa et Plankeværk for at muntre sig lidt i det Frie, skjøndt et Polititilhold har truet ham med Straf, hvis han unddrog sig Fattigvæsenets Omsorg.

(Dags-Telegraphen (København) 5. april 1866)

2den Afdeling, Assessor Behrend.

Tirsdagen den 10de April.

- Jernhandler A. Petersen maa bøde 2 Rd. til Fattigkassen, fordi han ikke bar indhentet Politiets tilladelse til at drive Handel med gammelt Jern, Ben, Klude osv. i en Kælder, som ved senere Undersøgelse har vist sig aldeles umulig til at opfylde de Betingelser, som Sundhedspolitiet stiller til Jernkræmmernes Kjældere.

- Direktøren for det i "Valhalla" musicerende Selskab, Hr. Jul. Høyer, vil ved Politidirektørens Protokol blive mulkteret, fordi han forleden Aften før en Helligdag har ladet musicere senere end Kl. 11 Aften; men derfor maa dog Restauratør Hartvig, som har leiet Restaurationen i "Valhalla', alligevel betale 1 Mark for Helligbrøden. da han maa være ansvarlig for, hvad der skeer i hans Lokale.

- Manglende Bevis friede Droskekudsk Hans Larsen, der var sigtet dels for at have negtet at kiøre for en Passager, dels for uforsvarlig Kjørsel og dels for ikke at have villet opgive sit Navn til Politiet.

- I næste Møde vil det blive oplyst, om det forleden Nat var betalende Gjæster eller Inviterede, der efter Midnat vare i Værtshusholder J. S. Mouritzens Beværtning paa Nørrebrogade.

- Vognmand P. Petersen, som var sigtet for at have spildt af den af ham paa et utilladelig sent Klokkeslet paa Dagen udførte Kogjødning, diverteredes, da han ikke havde givet Møde, med en Udeblivelsesdom paa 3 Rd.

- Droskekudsk Hjort maa for Fremtiden passe paa sin Droskehest, der er meget sky.

I næste Retsmøde vil Vognmand Ole Hansen blive mulkteret, fordi han paa en Helligdag har kjørt med en Arbeidsvogn og i længere Tid har ladet den staa uden Tilsyn paa Gaden.

- Drengen Sophus Conrad Emil Hansen, som tidligere har modtaget en Advarsel i Retten for Tyveri af Brænde, var atter mødt idag som tiltalt for gjentagne Gange at være stegen ind gjennem et Vindue i en Del af Reberbanen paa Gammelholm, der afbenyttedes af en Grosserer til Pakhus, og at have stjaalet et 5 Pd s Jernlod og nogle Stykker Kork. For disse to Tyverier idømtes den 13aarige Dreng efter Omstændighederne Ris.

- Tilfidst indbetalte Droskekudsk Vilhelm Andresen 3 Mark for en uberettiget Holdeplads. "Jeg havde hellere givet Pengene til en Fattig, saa havde jeg idetmindste faaet Tak for dem," sagde han.

(Dags-Telegraphen (København) 11. april 1866)

1ste Afdeling Holmblad

Fredagen den 13de April.

- Cigarmager Valdemar Julius Jensen i Adelgade var forleden Nat Kl. 12 1/4 saa heldig at blive indladt i Værtshusholder Svendsens Beværtning i Christenbernikovstræde. Da han saa efterat have faaet en Toddy, gik fra Beværtningen, hvori der var endel andre Gjæster, marscherede han hen paa Politistationen og angav Værtshusholderen, hvorefter denne idag for sit Nattesæde maatte betale 6 Rd. til Fattigkassen.

- Gaardmand Cornelius Grillesen bødede 1 Rd , fordi han ikke havde vist den tilbørlige Respekt mod en Politipatrouille, men havde adsplittet den ved at kjøre ind mellem Betjentene.

- Naar Skomager R. Petersen kommer hjem fra Landet, bliver han vist nødt til at betale 1 Rd. i Mulkt for de de Logerende, som han ikke har anmeldt til Assistenten. 

- Tømmersvend Hansen modtog en Advarsel for ikke at have løst Tegn til to smaa Hundehvalpe. Egentlig skulde han have underrettet Retten om, naar Hundehvalpene vare blevne solgte, men det har han ikke gjort, fordi han læste i Avisen forleden, at Sagen var hævet. Men det var en Feil af Dhrr. Referenter.

- Værtshusholder P. Jensen i Farvergade lod ved sin Stedfortræder indbetale 1 Rd , fordi han havde begaaet Helligbrøde ved at sælge Varer under Kirketiden.

- Lehnsgreve Knuths Kudsk, Knud Hansen, har kjørt paa Gaderne i Paris med 6 Heste, og der er han aldrig bleven multteret for uforsvarlig Kjørsel, men neppe kommer han til Danmark og kiører gjennem Østergade med 6 Hefte, førend Politiet napper ham for uforsvarlig Kjørsel. Han vilde idag gjerne betale 1 Rd. i Mulkt, men det krænkede hans Kudskeære, at Folk troede, at han ikke kunde styre 6 Hefte. "Jeg kjører ligesaa godt med Sex som med to," ytrede han med Stolthed. 

- Da det Læs Tømmer, hvormed Niels Petersen forleden hørte gjennem Byens Gader under Kirketiden, var bestemt til Knippelsbro, som just den Dag var under Reparation, kan Kudsken slippe med en Advarsel for Helligbrøde. 

- Høker Krogh paastaaer. at han ikke har kastet en Tønde med Kogjødning ned i en Grøft paa Amagerbro, og derfor maa i næste Møde Vidnerne imod ham møde.

- Lars Christensen har kun ladet sin Vogn henstaa saa faa Øieblikke uden Tilsyn i store Torvegade, medens han var inde hos en Mand i Forretninger, at Sagen mod ham bliver at bæve.

- Dhrr. Hans og Lars Mogensen have været saa slemme, at de komme til at lide Straf ved den samlede Kriminalret. Først havde de yppet Klammeri med Værtshusholder Albrechtsen paa Halmtorvet og derefter havde de gjentagne Gange overfaldet to Betjente, indtil en Politistav beroligede deres oprørte Gemytter.

- Jens Andreasen, som ikke havde efterkommet Politiets Tilhold om at melde sig ved Protokollen over de mistænkte Sjæle, blev arresteret efter et afsagt Dekret og henvist til den samlede Ret.

(Dags-Telegraphen (København) 14. april 1866)

1ste Afdeling Assessor Holmblad.

Onsdagen den 18de April.

---

- De Herrer Opvartere og Lejetjenere Hans Georg Foss, Hans Johansen og Jens Nielsen havde været til et Fødselsdagsgilde. Ud paa Natten fulgte de en lystig Kammerat hjem i Studiestræde, og derpaa satte de sig stille og rolig ned paa Fortogsfliserne med Benene i Rendestenen og istemmede i trestemmigt Kor "Danmark, deiligst Vang og Vænge". Nu kom der en Politimand tilstede og bad dem om et holde inde med Hymnen, men det havde de ikke Lyst til og paabegyndte Numer 2., "Stille Nat osv."; da imidlertid Betjenten fandt, at Sangen ikke passede i den stille Rat, anholdt han den lille Sangforening, som derefter maatte vandre med til Detentionslokalet. Foss, som havde været den ivrigste Sanger, maatte idag udrede 2. Rd. til Fattigkassen, hvorimod de to Andre slap med en Advarsel.

- - -

(Dags-Telegraphen 19. april 1866).

Krage-Skydning. (Efterskrift til Politivennen)

En Mand, som for ikke længe siden har berejst Vendsyssel, fortæller i "Flyveposten", at der sammesteds paa Brakmarkerne viser sig et overordentligt stort Antal af Oldenborrelarver, der i de sidste Aar mere og mere ere blevne til en Landeplage; thi naar Rugen er kommen op, og der indtræffer mildt Efteraarsveir, især i Oktober, æde de Spirerne over og dråbe derved Sæden. "Man kan ikke," siger Brevskriveren, "lade være at opkaste det Spørgsmaal, hvorfra den saa stærkt tiltagende Formerelse af de ødelæggende Larver vel kan skrive sig, og man har da Erfaringer, som nok kunne vejlede. Hvor Rævene f. Ex. aldeles ere bortskudte, formere Musene sig til Skarer, der ødelægge Høsten. Men Oldenborrelarvens Fjende er Kragen, der fortærer en stor Mængde af dem. Nu veed man jo imidlertid, at der i de senere Aar er fremstaaet en stor Mængde Jægere her i Landet, og da Vildtet ikke er voret i samme Forhold, og mange af dem desuden heller ikke forstaae at søge det, saa gaaer Skydelysten ofte ud over alt Flyvende og Løbende, der kommer i Jægernes Nærhed , og derfor ogsaa over Kragerne, skjøndt de ikke ere spiselige og gjøre megen Nytte ved al fortære skadelige Insekter og deres Larver. Jeg erindrer saaledes, at man ifjor endog roste sig af i Aviserne, at man et Sted i Jylland paa en Dag havde myrdet flere hundrede stakkels Krageunger, uden meget andet Maal og Med end at myrde. Det var en ringe Bedrift; men jeg ønsker, at man vil erindre sig den, naar man taler om Oldenborrelarvernes Ødelæggelser, for at det muligvis kunde forhindres, at slige Mordscener blive gjentagne, og for at de modige Jægere kunne styre deres Lyst paa anden Maade; thi den, der myrder Kragerne, formerer indirecte Oldenborrerne...

(Ribe Stifts-Tidende 9. oktober 1856).

Ifølge biologen Vilhelm Bergsøe (1835-1911) i "Fra mark og skov" 1881 var oldenborren det insekt der påførte landbruget og skovbruget de største skader, ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Det hjalp ikke at kirken lyste billen i band. Bergsøe så årsagerne som dræning (oldenborrelarver elsker løs iltrig jord), den forandrede pløjetid og den aftagende fuglemængde. Han pegede også på muldvarper og grævling som oldenborrelarvers fjende. I 1887 blev der vedtaget en lov om oldenborreår (hvert 4. år). 

En meget værdig Gjenstand for Politiets Opmærksomhed.

Det er enhver retsindig mands og god borgers pligt at henvende vores årvågne politis opmærksomhed  på uordener under dets ressort som uanset al den iver og anstrengelse hvormed det røgter sit udstrakte og byrdefulde kald dog kun lejlighedsvis kan komme til dets kundskab og forebygges. Blandt sådanne henregner indsenderen den uskik som meget jævnlig og især om søndagen foregår på Kultorvet og sandsynligvis på andre åbne pladser, idet flere dels lurvede og barfodede, dels bedre klædte drenge i en alder fra 5 til 10 til 12 år engang imellem med cigarer i munder har gjort sig det til en tidsfordriv eller næringsvej at fange fugle som søger næring der, ved på forskellige steder at henlægge havre og hakkelse, dækket af strå indsmurt i fuglelim. Denne fangst lykkes dem hyppigt og er derfor blevet en spekulation for flere korporationer som anvender hele og halve dage med denne beskæftigelse i stedet for at tilbringe deres tid i de åbne asyler og skoler med gavnlige sysler der kan betrygge dem en heldig fremtid og staten en god og brugbar ungdom.

Denne uskik fortjener så meget mere at blive standset som den ved hyppig gentagelse leder til laster og fordærvelige baner. Disse børn forsyner sig nemlig med de fornødenheder der hører til fangsten, ved at stjæle af de fodersække og krybber som bønder, droschekuske og andre udsætter for deres heste. Jævnligt bliver også de børn af bedre opdragelse der roligt går fra og til skolerne, kvinder og andre der ikke er medlemmer af sådanne korporationer, antastet med skældsord, slag og stenkast når de i uvidenhed ved at følge deres vej kommer de udsatte snarer for nær og skræmmer de fugle væk som er forsamlet om dem. Men især er det oprørende at se den mishandling som de fugle der er indviklet i fuglelimen og strået er udsat for når de ved flagren nær jorden søger at vikle sig ud og redde sig af den overhængende fare og da indhentes ved at blive ramt med træsko, sko, hatte, kasketter og sten og derpå stuves sammen i bure, æsker, krukker, hattepulde, lommer og tørklæder hvor de uden luft og sandsynligvis uden næring må tilbringe dagen indtil fangsten er tilendebragt. 

Indsenderen har endog engang været øjenvidne til at sådanne fuglefængere da fangsten gik mindre hurtig, udfyldte mellemrummene med at binde sejlgarn om foden af de fangne fugle og lod dem flyve et stykke i vejret og når de da med jubel over den genvundne frihed, havde svunget sig op i luften, blev trukket tilbage til jorden med en kraft der uundgåeligt må have sønderlemmelse til følge.

Vores virksomme politi vil sikkert finde hensigtsmæssige midler til snarligt at hæve og for fremtiden forebygge dette uvæsen.

(Politivennen nr. 1228, Løverdagen, den 13e Juli 1839. Side 434-436) 

Om en Landeplage i Hovedstadens Omegn, med en Opfordring til formaaende Mænd.

Spurvene er en sand landeplage for hovedstadens omegn. Indsenderen tør uden at overdrive tingene sige at over 1.000 tønder sæd bliver fortæret i stadens nærmeste omegn eller måske rettere ødelagt, i en sommer af disse plyndrere. Lige sådan går det i haverne. De skarnagtige fugle går løs på alt som: kirsebær, ribs, ærter, bønner, alle frøsorter osv. og fører kort sagt en fuldkommen ødelæggelseskrig. For af alt hvad de griber fat på, ødelægges tre fjerdedele, og kun den mindste del formår de at fortære. Den tale at de er nyttige dyr i skabningernes rækker og den filosofiske snak at udrydder man dem (dette lader sig ikke let gøre) da vil man få at erfare hvor uundværlige de er, gælder kun lidt her. Man behøver bare her på egnen at se hen til tjørnehækkene, spurvenes opholdssted, og man vil da blive klar over hvorledes de er afbladede af kryb eller larver som spurvene lader med god fred, mens i mange andre egne hvor få spurve findes, træer og sæd lider så godt som intet af utøj. Det dejlige sunde majkirsebær må i år næsten ganske undværes, da den ikke ganske ringe del som var blevet tilbage efter misvæksten på denne frugt, er ødelagt. Sikkert havde den udgjort flere hundrede lispund. 

Det næsten eneste råd mod disse plageånder er skydning, skarp og løs, den første især. For når nogle træffes, da går det med spurvene som med andre voldsmænd, de er de største stympere når de kniber. En panisk skræk farer i livet på de overblevne ved de såredes og døendes skrig. Vel kommer de frem igen, men alene for at stille sulten og søger da kun nødvendig næring uden at fordrive tiden med ødelæggelser, hvilket sker når de har fred dertil og nok at tage fat på. Indsenderen opfordrer formående mænd til at forsøge, at udvirke tilladelse for de plagede jordbrugere og gartnere til at bruge en fugleflint. I år er der millioner af de omtalte ulykkesfugle, en ganske uhørt mængde som en følge især af de milde vintre hvori de så let bjerger sig. Ved en sådan tilladelse ville stiftes megen gavn, mens nu de marker som ligger i læ ved træer og andet, bliver mest medtagne. Forrige år blev således et stykke hvede af betydelig størrelse ved eller på Vesterfælled næsten totalt ødelagt. 

(Politivennen nr. 1021, Løverdagen den 25de Juli 1835, s. 494-496).

En reent forbandet Fugl i Myntergade.

For et par år siden forstyrrede en forbandet fugl de omkringboendes ro i Springgade. Men i år finder samme om muligt i endnu højere grad, sted i Møntergade, nemlig hos den franske farver. Den piber og støjer fra morgen til aften, fløjter som en skomagerdreng og udskælder de forbigående når vinduet er åbent. Det er næppe ejeren selv der har lavet disse smukke kunster, fordi han vel ikke kan så meget dansk, men om end sådant uvæsen skulle være mode i Paris, ønsker man sig dog helst fritaget derfor i København, og beder derfor ejeren om at skaffe fuglen bort eller i det mindste sætte den i et værelse til gården.

(Politivennen nr. 710, Løverdagen den 8de August 1829, s. 522-523)

Ubehagelig Natteconcert paa Kjøbmagergade.

I gården nr. 49 på Købmagergade findes en lænkehund som hele dagen og meget ofte om natten lader høre sin afskyelige færdighed i at gø og tude. Hermed forener adskillige påfugle deres gennemtrængende hæse skrig, og danner således en koncert som vist alle naboerne meget ønskede sig fritaget for at høre. Da denne gårds grund går meget dybt ind i den firkant af bygninger som indesluttes af Købmagergade, Løvstræde, Gråbrødretorv, Trompetergangen og Skindergade, bliver alle disse bygningers beboere hele tiden foruroligede af disse dyrs skrig og gøen, hvorfor deres ejer herved venskabeligst bedes om ved disse unyttige spektakelmageres afskaffelse, at ville forunde sine naboer en ro som de med rimelighed kan synes at gøre fordring på.

(Politivennen nr. 282. Løverdagen den 26e Maj 1821, s. 4549-4550).

Bøn fra de beskudte Fugle ved Stiftelsen i Larslejstrædet.

(Indsendt)

Du Herre, som ifjor dig mored'
Ved vore arme frænders død!
Vi atter nu med sorg har sporet
At du forny vil vor nød;
Og - da du dog skal være god
Vi falde dig med bøn til fod.

O se, vi fryde os ved livet,
Vi prise ved hver morgengry
Den gode Gud, os det har givet,
Hans godhed er hver morgem nu.
De gamle lytte til vor sang,
Vi tolke deres hjerters trang.

Og vi, vi stakkels fugle glade,
Som altid byggede i fred,
(Foruden at vi derom bade,)
Vi myrdes her på fredens sted.
O Herre! er du rigtig god,
Så hør vor bøn, så spar vort blod!

* * *

Fra spurvene og svalerne, som bygger ved Petri Menigheds Stiftelse i Larslejstrædet, har udgiveren modtaget ovenstående simple kvad tillige med en beklagelse over at en herre hele tiden forfølger disse fugle og dræber mange af dem med skud fra en vindbøsse. Den slags geværer er så meget desto farligere for dem som skuddet ikke giver noget knald der kan tjene dem som varsko og forskrække demfra at nærme sig stedet, men dræber dem lumskeligt efterhånden som de nærmer sig. Da man er af den opfattelse at vindbøsser er forbudt og en del af de i nærheden boende er kede af så ofte at være vidne til hvorledes disse fugle må dræbes efter at være vinge- eller lamskudte, forener man sin bøn med fuglenes at nævnte herre vil sætte grænser for sin myrdelyst.

(Politivennen No. 280.  Løverdagen den 12te Maj 1821, s. 4507-4509)

Svineri i Sortedamssøe.

Forleden dag så anmelderen en flok ænder på 60 til 70 stykker svømme i Sortedamssøen. Så vidt han kunne skønne tilhørte de en mand der bor straks ved søen på hjørnet af Farimagsgade. Men hvem de endog tilhørte, så har dog denne næppe ret til at lade dem bruge søen til deres boldgade, i det mindste synes enhver københavner der kender disse dyrs svinagtighed ilde om at de således skal forplumre hans tevand.

(Politivennen nr. 199, Løverdagen den 23de Oktober 1819, s. 3214) 

Papegøjeskrig i Laxegaden.

I nr. 200 i Laksegade er en papegøje som allerede i nogen tid har besværet naboer og genboer med sit gennemtrængende og fæle skrig. Men dette onde er endnu blevet værre siden den har fået en makker som har haft bopæl i nr. 209. Uophørligt skriger disse to krabater til hverandre, og kappes om hvilken af dem der kan give den stærkeste og mest skærende lyd fra sig. Ved at gå gennem gaden, kan enhver få sine hørenerver tilbørligt pirrede og tillige gøre sig et begreb om hvor ubehageligt det må være for de i nærheden boende dagligt at opvartes med denne musik der er meget forstyrrende for dem der befatter sig med læsning eller andet arbejde, hvortil man behøver tankerne samlet. Nogle folk har undertiden en bizar smag og finde fornøjelse i det der er andre modbydeligt. At ønske afskaffelsen af omtalte to skrålere vil måske være frugtesløst, men rimeligt synes det forlangende at ejeren af samme ville flytte dem ind i et lokale til gården, hvorfra skriget ville falde de omkringboende mindre besværligt.

(Politivennen nr. 190, Løverdagen den 21de August 1819, s. 3052-3053)

Jammerklage fra Trækfuglene, som Sommerbeboere paa Saltholmen

Fælles med menneskene, vores og vores yngels mordere, har vi en skaber til herre over os. Ligesom også mennesket blev sat over ethvert ufornuftigt kreatur. Vi misunder ham ikke dette fortrin, dette herredømme over os, og langt fra er det, at vi vil føre mindste anke over det. Men misbrugen af hans magt er det vi har dagligt og smertelige grunde at klage over. Menneske! Ved du ikke at vi ved at fortabe vores liv, endog ofte ved lemlæstelse og under de græsseligste smerter, giver dig meget og mange ting. Ikke alene til din bekvemmelighed og magelighed, men også til din kræsne gane.

For i ro at følge naturens orden udlægger og udklækker vores yngel, har vi en lige så lang som besværlig rejse hvis omfang yderst få af vores mordere kender. Til denne egn kommer vi på den for os bestemte tid, trætte og udmattede. Hærskarer af mordere forstyrrer da vores fredelige boliger her på Saltholm, lurer på os som på et rov. Og uanset om de er berettigede eller uberettigede, kunstforstandige jægere eller krybskytter, ruinerer de vores reder og vores yngel, forjager, skyder og lemlæster os, og således berøver vores unger den pleje de nødvendigt må have hvis de skal opvokse og fremmes. I år lokkede det tidlige forår vores mordere allerede i forrige måned til rovlysten, så en mængde af os ikke engang fik tid til at bygge vores fredelige boliger, men forinden måtte bøde med livet. Og besynderligt nok, at ejerne til de på øen græssende firbenede kreaturer ikke modsætter sig vores røveres udåd, da selv disse kreaturer ved de idelige skud og plaffen forvildes, forjages og fortumles, så at de ikke kan trives. 

Menneske! I hvor du er som formår at hæmme denne utidige mordlyst og som kender og følger din bestemmelse og dit forhold til os uskyldige og uskadelige væsner, se i nåde til os. Og om du kan, da sæt skranker for vores uretfærdige og ubehændige morderes skydelyst. Du må vide at vi hvert år formindskes, i stedet for at vi skulle formere, og til sidst er vi ved vores volds- og drabsmænds utidige jagtliebhaveri rent udryddet.

(Politivennen nr. 180, Løverdagen den 5de Juni 1819, s. 2898-2900)

Mangel paa Hegn ved Glassiet imellem Citadellet og Østerport.

I mandag formiddags gik anmelderen over glaciet mellem Østerport og Kastellet i følge med en ven som har retmæssig adgang til det. Vi undrede os meget over at finde stedet temmelig besøgt. En del drenge lå og boltrede sig i græsset, mens en fuglefænger i nogen afstand fra disse lå og lurede på en fangst. Denne sidste havde opstillet 10 til 12 små bure med lokkefugle under de træer der står der og hvis grene var tykt oversmurte med fuglelim. Der er der vel intet spørgsmål om at sådant ødelægger træerne og at græsset nedtrædes og hindres i sin vækst ved den megen passage som der finder sted til skade for dem, der har lodderne i forpagtning. 

Det er et meget sædvanligt syn især om søndagen at se en mængde mennesker spadsere over glaciset fra alleen ved Østerport til Kastellet og omvendt. Herved er ikke alene fremkommet en banet vej der er så bred at 3 mennesker kan gå ved siden af hinanden på den, men man finder også flere små fodstier som krydser hinanden i forskellige retninger. De andre glaciser må ikke betrædes og man finder dem derfor også forsynede med hegn. Er dette nu også tilfældet med omtalte glacis, så synes det underligt hvorfor det ikke forsynes med et hegn ved indgangen til samme i Øster Alle. Det ville kun blive en meget ubetydelig udgift når den fordeltes mellem alle dem der har forpagtet græsningen sammesteds. At stedet førhen har været forsynet med hegn, ser man af de ruderater som man der endnu finder.

(Politivennen nr. 176, Løverdagen den 15de Maj 1819, s. 2838-2840)

"Det er et meget sædvanligt syn især om søndagen at se en mængde mennesker spadsere over glaciset fra alleen ved Østerport til Kastellet og omvendt. Herved er ikke alene fremkommet en banet vej der er så bred at 3 mennesker kan gå ved siden af hinanden på den, men man finder også flere små fodstier som krydser hinanden i forskellige retninger." (Kastelsgraven ved den gamle Østerport. Eget foto)

Bekjendtgjørelser

2) Glaciet mellem Kastellet og Østerport er nu ifølge påanke i Politivennen nr. 176 ved indgangen i alleen forsynet med forsvarligt hegn. Udgiveren af dette blad kan ved den lejlighed ikke undlade at yde vedkommende høje embedsmand sin dybe tak for hans ved flere lejligheder udviste beredvillighed til at afhjælpe de mangler bladet har fremsat. Hans ønske at statens øvrige embedsmænd må ligne denne brave istemmes vist af enhver retskaffen dansk borger.

(Politivennen nr. 177, Løverdagen den 22de Maj 1819, s. 2860)

Et Ord om natlig Ufred

Der findes visse mennesker og i store stæder ikke så få, af den klasse som kun tænker på sig selv og egne fornøjelser uden at agte på den uro og ulejlighed den ofte forvolder medborgere. Ved forestillinger at rette på det hjælper det som oftest på de bedre tænkende, men deres antal er det mindste. Love og politianordninger for den øvrige store hob er altså nødvendige for med magt at kunne påtale sine fornærmelser.

Til de mange slags uvæsener som folk der ikke har anden end rasse følelser og ofte elsker dyr højere end mennesker, hører de der holder hunde, ofte bjørne, papegøjer og andre fugle der på højst upassende tid, som oftest hvad hunde og fugle angår, om natten forstyrrer naboers og genboers nattero. Der er flere gange i dette blad klaget over sådanne uskikke, som aldrig burde finde sted i store steder, hvor folk af så ulige smag ofte findes sammenpakkede i et eneste hus. Men jeg vil ikke engang tale om knarvorne, der intet kan tåle undtagen deres eget. Men hvor ofte og let kan det ikke indtræffe at et sådant dyr på urette tid kan forhindre en syg og sengeliggende i den smule ro som hans forfatning så meget krævet til hans vederkvægelse? Og hvor ondt må det gøre en veltænkende mand om et dyr han vel ynder og elsker, for at fornøje ham skal pine et medmenneske som den forstyrrer i en hvile der ikke kan betales på nogen måde?

"En drossel hænger hele natten uden for et vindue i Rådhusstræde og allerede kl. 4 om morgenen ved sin skingrende og yderst gennemtrængende stemme vækker alt hvad der er nær omkring den". (Rådhusstræde, eget foto).

Blandt flere steder i byen hænger således formentlig en drossel hele natten uden for et vindue i Rådhusstræde og allerede kl. 4 om morgenen ved sin skingrende og yderst gennemtrængende stemme vækker alt hvad der er nær omkring den for at tvinge dem til at høre hans evig gentagne toner der vist ikke uden for egentlige liebhavere kan være behagelige på en tid hvor den sunde meget mere den syge kan kræve nattero og fred. Man er overbevist om at det er nok at gøre opmærksom på det for at hindre det for eftertiden. For muligvis er det ikke engang faldet ejeren ind.

(Politivennen nr. 75, Løverdagen den 7de Juni 1817, s. 1276-1278)

Redacteurens Anmærkning

Klager over larmende fugle forekommer regelmæssigt i Politivennen. Se fx. "Bøn om en Sangers Bortflyttelse fra Springgaden." som tilsyneladende drev et helt kvarter til vanvid. (Politivennen nr. 592. Lørdag den 5. Mai 1827, s. 279-280).

Et Råd til dem der er elskere af Kanarifugle

(Efter indsendt)

Da kanariefrø, som ellers må hentes fra Holland, nu ikke alene er svært at få fat i, men også er overordentlig dyrt, da det som skal komme hertil udefra er blevet så meget dyrere, så vil indsenderen her give et råd som kan afhjælpe denne trang og om muligt gøre den undværlig. [ulæseligt] har indsenderen i sin ungdom set en mand, der var en stor elsker af disse smukke dyr, bruge. Han havde mængder af dem og de trivedes godt og aldrig kunne man se denne mand fodre dem med kanariefrø som måske for 50 år siden end ikke var kendt i hans lille købstad.

Men derimod gav han dem havre, som måtte være rent og godt afblæst, vel modent og tørt og frem for alt ikke muggent. Man skulle forsøge dette middel! Fuglene kan godt afskalle det og æder det gerne. Hvem der engang finder det godt, vil altså gøre vel i ikke at købe det dyrere fuglefrø.

Så ubetydelig som denne artikel, kanariefrø, i det hele taget anses for, så er det det vist, at der for denne vare er spadseret betydelige summer til Holland, og for at spare enhver for denne udgift, har indsenderen heraf forsøgt at gavne ved denne anmeldelse til så belejlig tid.

(Politivennen nr. 539, 27. august 1808, s. 8654-8655)

Om Mad til Nattergale i Bur

Vi har ladet os fortælle at de som holder nattergale i København, skaffer myretuer til deres underhold fra Danzig, Lübeck of Kønigsberg. Det er bekendt at vi ikke langt fra hovedstaden har myretuer nok og at de kan fås i hele læs, når de bestilles hos skovfogederne eller hos den kone i Skovshoved som ernærer sig af at samle mos i skoven til dyner og stolebetræk. Derfor beder vi her Politivennen om at lægge et godt ind for os fattige folk over for stadens velhavende mænd, at disse under os den fortjeneste. Vi kan skaffe myretuer til en bedre pris, end de kan fås fra Østersøens byer, med tillæg af fragt, assurance, told, landtransport. Udgifter som løber op i 150 %. Vi er igen til al mulig tjeneste.

Skovshoved den 16. august, 1803
Ane Nielsdatter
boende i huset ud til Bellevy med de to fløje på taget.

(Politivennen. Hefte 21. Nr. 280, [3. september] 1803, s. 4463-4464)

Uorden uden for Amagerport

Måske man ved Politivennens omsorg og fortale kunne blive hjulpet i adskillige poster uden for Amagerport hvor der aldeles ingen opsigt er af politi nat eller dag, heller ikke kommissær som uden for stadens andre porte.

1) Uden for denne port går en del dagdrivere og morer sig med at lægge en slags gift for at fange krager og lignende fugle, men tror ikke at dette kan skade kreaturer. Men svin og hunde dør af det som vi har eksempler på her. Uden for de andre porte tillades det ikke.

2) Det er forbudt ved plakaten af 16. februar 1780 at dagrenovationsvognene ikke må køre efter vagtklokken ringer, desuagtet burde det efterses om de ikke kører her 1-2 timer efter den tid, og lægger renovationen langs vejene, dette står under passagebetjentenes opsigt.

3) Hvem her om aftenen i mørke vil passere bommen må vogte sig, da passagebetjentene er så til sinds, at de ikke ville trække den ned, men står på halv og da ingen lygte er så nær at man kan se, så løber man panden mod bommen, som er sket mange.

(Politivennen. Hæfte 3, nr. 38, den 12. januar 1799, side 602-603)