Der findes visse mennesker og i store stæder ikke så få, af den klasse som kun tænker på sig selv og egne fornøjelser uden at agte på den uro og ulejlighed den ofte forvolder medborgere. Ved forestillinger at rette på det hjælper det som oftest på de bedre tænkende, men deres antal er det mindste. Love og politianordninger for den øvrige store hob er altså nødvendige for med magt at kunne påtale sine fornærmelser.
Til de mange slags uvæsener som folk der ikke har anden end rasse følelser og ofte elsker dyr højere end mennesker, hører de der holder hunde, ofte bjørne, papegøjer og andre fugle der på højst upassende tid, som oftest hvad hunde og fugle angår, om natten forstyrrer naboers og genboers nattero. Der er flere gange i dette blad klaget over sådanne uskikke, som aldrig burde finde sted i store steder, hvor folk af så ulige smag ofte findes sammenpakkede i et eneste hus. Men jeg vil ikke engang tale om knarvorne, der intet kan tåle undtagen deres eget. Men hvor ofte og let kan det ikke indtræffe at et sådant dyr på urette tid kan forhindre en syg og sengeliggende i den smule ro som hans forfatning så meget krævet til hans vederkvægelse? Og hvor ondt må det gøre en veltænkende mand om et dyr han vel ynder og elsker, for at fornøje ham skal pine et medmenneske som den forstyrrer i en hvile der ikke kan betales på nogen måde?
"En drossel hænger hele natten
uden for et vindue i Rådhusstræde og allerede kl. 4 om morgenen ved sin
skingrende og yderst gennemtrængende stemme vækker alt hvad der er nær
omkring den". (Rådhusstræde, eget foto).
Blandt flere steder i byen hænger således formentlig en drossel hele natten uden for et vindue i Rådhusstræde og allerede kl. 4 om morgenen ved sin skingrende og yderst gennemtrængende stemme vækker alt hvad der er nær omkring den for at tvinge dem til at høre hans evig gentagne toner der vist ikke uden for egentlige liebhavere kan være behagelige på en tid hvor den sunde meget mere den syge kan kræve nattero og fred. Man er overbevist om at det er nok at gøre opmærksom på det for at hindre det for eftertiden. For muligvis er det ikke engang faldet ejeren ind.
(Politivennen nr. 75, Løverdagen den 7de Juni 1817, s. 1276-1278)
Til de mange slags uvæsener som folk der ikke har anden end rasse følelser og ofte elsker dyr højere end mennesker, hører de der holder hunde, ofte bjørne, papegøjer og andre fugle der på højst upassende tid, som oftest hvad hunde og fugle angår, om natten forstyrrer naboers og genboers nattero. Der er flere gange i dette blad klaget over sådanne uskikke, som aldrig burde finde sted i store steder, hvor folk af så ulige smag ofte findes sammenpakkede i et eneste hus. Men jeg vil ikke engang tale om knarvorne, der intet kan tåle undtagen deres eget. Men hvor ofte og let kan det ikke indtræffe at et sådant dyr på urette tid kan forhindre en syg og sengeliggende i den smule ro som hans forfatning så meget krævet til hans vederkvægelse? Og hvor ondt må det gøre en veltænkende mand om et dyr han vel ynder og elsker, for at fornøje ham skal pine et medmenneske som den forstyrrer i en hvile der ikke kan betales på nogen måde?
Blandt flere steder i byen hænger således formentlig en drossel hele natten uden for et vindue i Rådhusstræde og allerede kl. 4 om morgenen ved sin skingrende og yderst gennemtrængende stemme vækker alt hvad der er nær omkring den for at tvinge dem til at høre hans evig gentagne toner der vist ikke uden for egentlige liebhavere kan være behagelige på en tid hvor den sunde meget mere den syge kan kræve nattero og fred. Man er overbevist om at det er nok at gøre opmærksom på det for at hindre det for eftertiden. For muligvis er det ikke engang faldet ejeren ind.
(Politivennen nr. 75, Løverdagen den 7de Juni 1817, s. 1276-1278)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar