Viser opslag med etiketten svin. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten svin. Vis alle opslag

29 april 2024

Hvor Svinene spiser Østers, Hummer, Gaasesteg og Dyreryg. (Efterskrift til Politivennen)

Et Besøg i et af Danmarks største Svinestutterier.

Til venstre: Manden for det hele, Sognefoged Chr. Christensen. Øverst: Midtergangen i en af Staldene. Nederst: Fem glade Grise.

Det er sikkert kun de allerfærreste Københavnere, der aner, at vi her i Byens umiddelbare Nærhed har et af Landets allerbedst - maaske det bedste - Svinestutteri, - en ren Mønsterbedrift, der stadig besøges af baade inden- og udenlandske Interesserede, der her høster Belæring.

Det er Sognefoged Chr. Christensen, "Stevnsbogaard", Avedøre, der ejer denne Mønsteranstalt der fra en ganske ringe Begyndelse er basret frem af sin Ejers Energi, Dygtighed og glødende Interesse til at blive førende i sin Art.

Københavnernes fineste Levninger.

Vi staar i Porten til den store smukke og yderet velholdte Gaard for at begynde en Rundgang gennem de store Svinestalde. da en mægtig Lastbil, fyldt med store Zinktønder, ruller op. "Vær saa god." siger Hr. Christensen, "der skal De se "Dinér transportable"! Der kommer Maden serveret fra Hotel d Angleterre, Phønix, Wivel, Paraplyen m. fl. første Klasses Københavner-Kaféer. - Vær saa god og kig - det er vel nok Kram"

Vi kigger i tønderne og skimter de lækreste Sager, ganske vist i en mindre appetitlig Sammenblanding, end den serveres inde paa d'Angleterre, - men Sagerne er gode nok. Der ligger et Gaaseskrog, der ikke er pillet særlig rent, der ligger Østers, hele Portioner Majonaise, en Bøf, lækre Grøntsager, Laks etc. m. m. m.

- Ja, fortæller Christensen, det er jo ikke hel almindelig Svinemad; - jeg aftager alt Affald fra alle de bedste Restauranter, og det er noget, Svinene kan lide! Jeg har gjort flere pudsige Iagttagelser, Resterne af Hummer er Grisene f. Eks. helt tossede efter, - der maa være et Stof baade i Dyrene og Skallerne, som smager særlig godt. Og Østersskæg laber de ogsaa i med stort Velbehag. Men de faar ikke en Stump, før alt er godt gennemkogt !

Og vi gaar ind i det stor Dampkøkken. hvor Affaldet koges i store Beholdere, hvorfra det føres ned i vældige Svalekar, hvor det staar, indtil det næste Morgen serveres i Foldene.

- Her koges det hele for at undgås ethvert Sygdomskim. Maden er selvfølgelig god nok, men der er dog Ting imellem, overfor hvilke man maa sikre sig, f. Eks. alle Indvolde, der er renset ud fra Fjerkræ og Vildt. De kan nemlig godt indeholde Bakterier og Tuberkler, uden at Dyret derfor har været sygt. - og det maa vi gardere os overfor. Men mine Svin trives storartet af Københavnernes Levninger. - og af den Tilsætning, jeg selv giver dem. Foruden Levningerne faar de nemlig ca. 5000 Tønder Korn, Hvede, Byg og lidt Majs. plus Mælk til et Beløb af omkring 10,000 Kroner om Aaret.

Det er Menneskene, der har vænnet Svinene til Svineri!

Saa træder vi ind i en af de store Stalde, der er afdelt i Folde, der hver rummer 10 a 12 store Svin. Her er ikke Spor af daarlig Luft eller Lugt, tværtimod friskt og luftigt, og overalt ser man den mest gennemførte Renlighed. 

- Det er en ren Misforstaaelse, at Svin skal leve i Svineri, - siger Hr. Christensen, det er kun et menneskeligt Paafund. Svin er, ligesom de fleste andre Dyr, renlige af Naturen. og de trives bedst i Renlighed. I hver Fold er Halvdelen af Gulvpladsen indrettet til Liggeplads. Over et Betonunderlag er et Lag af Molér, overtrukket med syrefrit Asfalt, der holder paa Varmen, - der ligger Svinene lunt, mens den øvrige Gulvplads bestaar af Mursten, der altid er koldere. Og Svinene undgaar selv at smudse deres Liggeplads til.

Ventilationen her i Staldene er den bedste, der overhovedet kan etableres. Her er et Kanalsystem, der ved Hjælp af en Thermostat virker ganske automatisk. Naar Luften her I Rummet naar en bestemt Varmegrad, sætter Thermostaten selv Ventilationen i Gang. og den pumper, inde fra Gulvet, hvor den daarlige Luft, som jo er den tungeste, lægger sig, alt ud gennem lange Kanaler, og samtidig strømmer den friske Luft ind ad Ledninger, der ligger langs Loftet. Man kan komme henad tidlig om Morgenen, og Luften er lige saa frisk, som om alle Vinduer havde været aabne hele Natten. Her bliver pumpet 2200 Kubikmeter Luft ind i Timen.

Vinduerne kan forresten slet ikke aabne, og det behøves heller ikke. De er alle forsynet med "Vita-Glas ", der ikke som andet Vinduesglas opsuger de ultraviolette Straaler, men lader dem frit passere, og det forhøjer i betydelig Grad Dyrenes Velbefindende.

Og ser man paa Grisene her rundt omkring, bekræfter deres Udseende Hr. Christensens Ord. Hvert Dyr er saa buttet og forbavsende rent over hele Kroppen, at det mest af alt minder om de Marcipangrise, man ser i Konfektureforretningerne. 

- Hvor stor er Svinebestanden ? spørger vi.

- Her er Plads til 700, og der gaar omkring 2000 Svin gennem mine Stalde aarlig. Jeg opdrætter ikke selv, men køber Grisene, naar de er ca. 6 8 Uger gamle, og naar de saa er fedet op til den rette Form, gaa de til Roskilde Slagteri, og derfra videre til England, - eller ind til Københavnerne, hvis Madrester de har levet af.

Her er ikke noget for Jeppe Aakjær at gøre!

Og saa gaar vi en lille Rundgang paa Ejendommen, der er en Mønstergaard helt igennem. Den har sit eget Mølleri, hvor alt Kornet males, og i Hestestalden, der rummer en halv Snes pragtfulde Dyr, præsenteres vi for et automatisk virkende Anlæg, der sørger for, at baade Foder og Vand tilføres Krybberne til bestemte Tider.

- Ja, Dyrene har det godt her paa Gaarden, - siger Hr. Christensen med berettiget Stolthed, - men derfor glemmer vi ikke Menneskene!

Og vi bliver ført ind i Tjenestefolkenes Kamre. - eller rettere Stuer - store, smukt møblerede VæreIser med baade elektrisk Lys og Centralvarme.

- Jeg tror ikke selv Jeppe Aakjær vilde finde noget at kritisere her, - siger Ejeren med et glad Smil.

Og det har han Ret i. Et Besøg paa "Stevnsbogaard" indgyder kun Stolthed over dansk Landbrugs nuværende høje Standard.

(Aftenbladet (København) 10. december 1929).

Christen Christensen døde i oktober 1936, 65 år gammel efter længere tids svaghed. August 1943 faldt en 18-årig medhjælper (Axel Hansen) ned i karret med svineføde. Han fik alvorlige forbrændinger i ansigt, bryst, ben og arme. Gården var 1972-1994 produktionsskole, og den forfaldt stille og roligt.

06 november 2023

Svinepest i København. (Efterskrift til Politivennen).

Svinepest i København.

100 Svin døde af Pest i den sidste Maaned. - Tusinder af Rotter fortærer de døde Svin og bringer Pesten videre. - En skandaløs Affære. - Hvorfor skrider Autoriteterne ikke ind.

Paa "Ny Østergaard", der er beliggende ved GI. Køgevej indenfor Københavns Kommunes Bygrænse, er der for en Maanedstid siden udbrudt Svinepest, uden at Sundhedsautoriteterne har taget de mindste Forholdsregler for at standse Pestens videre Udbredelse.

Grosserer L. K. Carl, som driver "Ny Østergaard", fortæller os følgende om Pesten i hans Svinebestand:

- Den 9. Februar opstod Sygdom blandt mine Svin, hvorfor jeg øjeblikkelig lod Meldingen om dette tilflyde Landbohøjskolen. Prof. Nielsen kom til Stede.- Han erklærede, at det var almindelig Svinesyge, og at den hurtig vilde forsvinde efter en Serumsindprøjtning. Dette hjalp dog ikke det ringeste. Sygdommen viste sig hurtig at være den frygtede Svinepest, og Svinene faldt døde om. 

I den forløbne Maaned har jeg mistet ca. 100 Svin, uden at Autoriteterne har gjort det aller ringeste for at standse Sygdommen. Jeg har i Dag henvendt mig paa Landbohøjskolen for at bede Veterinærfysikus, Professor Jensen om at lade Resten af min Svinebestand, ca. 50 Stk nedslaa.

Prof. Jensen nægtede dette med den Motivering, at da jeg fodrede med Affald, vilde det Offentlige ikke skride ind - men vilde henstille, at jeg selv lod Svinene nedslaa for at standse Pestens Udbredelse. Derved faar jeg ingen Erstatning, hvad jeg ellers gør. Jeg er nu fuldstændig ruineret; men hvad bryder Autoriteterne sig om dette.

Rotterne æder Hovedet af en død Gris.

Der er imidlertid den Fare ved hele denne Historie, at Svinepesten skal brede sig til de omliggende Gaarde

I den nærliggende store losseplads er der Millioner af Rotter. I den strænge Vinter blev den Mødding, der ligger udenfor "Ny Østergaard", fuldstændig gennemhullet som et Sold af Rotter, der om Natten fyldte Staldene, og Rotterne er som bekendt de værste Smittebærere.

Forleden Morgen, da Hr. Carl kom ind i Stalden, var to Svin døde, og saa graadige havde Rotterne været, at de havde ædt hele hovedet af den ene Gris. Paa den anden Gris havde de ædt Hul bag Ørene og var herigennem kravlet ind til Indvoldene og fortæret alle Bløddelene, hvor netop Svinepesten findes.

Rotterne gaar derefter til andre Stalde, hvor de efterlader Pestbacillerne i Svinetrugene, naar de søger efter anden Føde. Paa den Maade vil Svinepesten hurtig brede sig

Sundhedspolitiet har ladet Gaarden afspærre.

For et Par Dage siden lod Sundhedspolitiet "Ny Østergaard" afspærre, idet der paa Portene blev opslaaet Plakater med Paaskrift: Adgang forbydes, og samtidig blev det forbudt andre end Ejeren, Hr. Carl, at passe Svinene. Men hvad nytter denne Foranstaltning, naar man dog ikke kan forhindre, at Rotterne i hundredvis trænger ind til Svinene. Desuden er det jo slet ikke udelukket, at Hr. Carl kan bringe Smitten ud baade til Dyr og Mennesker.

Som bekendt blev de Svin, der for kort Tid siden blev slaaet ned paa "Sundholm" og som var befængt med Pesten, bragt til Destruktionsanstalten for at undgaa Smittens Udbredelse - men paa "Ny Østergaard" faar hundrede Svin Lov til at dø uden at Øvrigheden gør andet end at slaa en Plakat op paa Porten: Adgang forbydes!

Sygdommen farlig for Menneskene.

Vi spurgte i Gaar vor Partifælle, Dr. med. Aage Melsling, om Svinepest kan angribe Menneskene. Hr. Meisling svarede:

- Ja, det kan den rigtignok. Svinepest er Paratyfus, der endog kan være meget farlig for Menne-skene. Der er Eksempler paa, at Folk, der er bleven angrebet af Paratyfus, er afgaaet ved Døden. Der er derfor al mulig Grund til at vise den yderste Forsigtigbed ved Berøringen med de syge Dyr.

Efter disse Udtalelser forekommer det os, at Sundhedsautoriteterne øjeblikkelig maa træffe energiske Foranstaltninger til Hindring af Smittens videre Udbredelse.

(Social-Demokraten, 4. marts 1924).


Svinepesten paa "Ny Østergaard".

Landbrugsministeren faar gennem vort Blad Underretning om den farlige Sygdom.
Han lod øjeblikkelig sætte en Undersøgelse i Gang.

Vi spurgte i Gaar Landbrugsminister Madsen-Mygdal, hvad Ministeriet agtede at foretage sag i Anledning af den paa "Ny Østergaard" for en Maaned siden udbrudte Svinepest, da de veterinære Surodihedsavtoriteter ikke synes at ville skride ind for at hindre Pestens videre Udbredelse.

Landbrugsministeren svarede:

- Saasnart jeg blev bekendt med Deres Artikel, gav jeg Ordre til, at Sagen med det samme skulde undersøges, og viser det sig, at det virkelig er Svinepest, vil Resten af Svinene blive slaaet ned, og der vil samtidig blive foretaget Afspærringer paa samme Maade, som da Amager og Sønderborg Amter blev afspærrede.

- Efter Ejerens Udtalelser har de veterinære Myndigheder nægtet at nedslaa Resten af Svinene, fordi han har fodret med Køkkenaffald, skønt han dog i Løbet af en Maaned har mistet ca. 100 Svin.

Landbrugsministeren: Enhver har Lov tii at fodre Svinene med Køkkenaffald, og viser der sig Difteritis i en saadan Bestand, skal den slaas ned. Men i Morgen kan vi tales nærmere ved, idet jeg saa har modtaget Indberetning om Sygdommen paa "Ny Østergaard".

Veterinærmyndighederne ved ingen Ting!

Vi havde derefter en Samtele med Professor B. Bang, der er Formand for det veterinære Sundhedsraad.

- Det er noget, som jeg slet ikke kender til, og som jeg ikke har med at gøre. Det er en Administrationssag, og De maa derfor henvende Dem til Veterinærfysikus. Prof. C. O. Jensen.

Vi fandt det mærkeligt, at Professor Bang, skønt Formand tor Sundhedsraadet, ikke havde noget med en saa opsigtvækkende Sag at gøre, men Professoren fastholdt sin Opfattelse, hvorfor vi fulgte Anvisningen og søgte Prof. C. O. Jensen, der imidlertid ikke var at træffe.

I Stedet traf vi Veterinærinspektør Povl Hansen, der dog ikke gerne ønskede at udtale sig. Han oplyste, at da Grosserer Carl ringede til Prof. Jensen og bad om, om, at der maatte blive foretaget Nedslagning af de pestbefængte Svin, var han gaaet til Telefonen, men han protesterer imod at have sagt, at Svinene ikke kunde blive slaaet ned, naar de fodredes med Affald.

Veterinærinspektøren vilde dog ikke udtale sig om, hvorfor der ikke var gjort det ringeste, skønt der nu var gaaet ca. en Maaned, og der i den Tid er død ca. 100 Svin. Derimod meddelte han, at Politi-Overdyrlæge Nielsen og han i Dag vilde aflægge Besøg paa "Ny Østergaard".

Politibilen med 3 Betjente ankom i Gaar til den pestbefængte Gaard.

I gaar Eftermiddags ankom politibilen med 3 Betjente til "Ny Østergaard" for at kundgøre for Grosserer Carl, at ingen andre end han maatte færdes paa Gaarden.

De 3 Politibetjente, der desinficerede den Vogn, der besørger de døde Dyr kørt bort, fik samtidig Lejlighed til at se en mægtig Rotte komme kravlende ud fra en af de døde Grise. Den var saa forædt, at den næsten ikke kunde slæbe sig bort. Et velrettet Slag gjorde Ende paa de pestsmittende Dyrs Liv.

Kort efter havde vi en Samtale med Grosserer Carl, der udtalte:

- Jeg maa fastholde, at Veterinærinspektør Povl Hansen har udtalt, at Svinene ikke bliver ned slaaet, fordi jeg fodrede med Affald.

- Efter Landbrugsministerens Udtalelser skal den Slags Svin dræbes, naar de er pestbefængte.

Grosserer Carl fortsatte:

- At Svinene er pestbefængte fik jeg konstateret forrige Onsdag af selve Veterinærfysikus, Professor C. O. Jensen, der ringede mig op og meddelte, at det ved Undersøgelse havde vist sig, at Sygdommen var Svinepest. Det blev samtidig meddelt mig, at der nu vilde blive truffet de nødvendige Foranstaltninger til Forebyggelse af Smittens videre Udbredelse.

Da der efter et Par Dages Forløb endnu ikke var foretaget det ringeste, telefonerede jeg til de veterinære Myndigheder, og nu fik jeg det mærkelige Svar, at den Sag kendte man slet ikke noget til!

Under en Samtale jeg senere havde med Veterinærinspektør Povl Hansen, lod jeg falde en Bemærkning om, at jeg agtede at gøre Offentligheden bekendt med den Optræden, som de veterinære Sundhedsmyndigheder havde vist i et Tilfælde, hvor det drejede sig om en saa farlig Sygdom. 

Veterinærinspektøren  blev saa ophidset, at han i Telefonen tilraabte mig: "Naa, De vil gaa til Bladene!" - saa knaldede han Røret ned.

Grosserer Carl meddelte, at der Natten til i Gaar yderligere var død 2 Svin, og at han ventede at finde flere døde i Dag. I Lørdags døde der 4 Svin og i de følgende Dage er der yderligere død 8. Disse 12 Dyr har siden henligget i Staldene til Føde for de Hundreder - ja, Tusinder af Rotter, som om Natten flokkes om de pestbefængte Kadavere. Først ! Dag vilde blive kørt til Destruktionsanstalten sammen med de Svin, der dør i Nat.

(Social-Demokraten, 5. marts 1924).

Den 14. marts 1924 kunne Social-Demokraten meddele at der også var udbredt svinepest i Sofus Olsens svinestald i Herstedøster. 13 ud af 22 svin var døde. Landbrugsminister Madsen-Mygdal meddelte dog at staten ikke kunne tage sig af sagen.

13 marts 2022

Forgiftede Sviin paa Lossepladser. (Efterskrift til Politivennen)

Forgiftning af Sviin paa Hovedstadens lossepladser. Det er bekjendt, at Eierne eller Leierne af de Pladser, hvor Nat- og Dagrenovationen udlosses, holde en stor Mængde Sviin. Disses Antal udgjorde ifjor Foraar, ifølge en af Stadslægen, Dr. Schleisner, med Sundhedspolitiets Bistand, foretagen Undersøgelse, ikke færre end 646. Blandt det Affald, som kjøres ud paa disse Pladser, findes der ikke sjelden giftige Substantser, og Dr. Schleisner beretter i sit nylig udkomne interessante Skrift: "Bidrag til Belysning af Asphyxien og Døden", at det ved den nævnte Undersøgelse viste sig, at dødelige Forgiftninger indtraf saa hyppigt, at blandt de 11 Ihændehavere af disse Lossepladser, de 10 af disse alene i eet Aar (1865) derved havde mistet c. 50 Sviin. Det oplystes bl. A., at der meget hyppigt blandt det udkjørte Affald fandtes Æsker med Rottepiller og Rottesalve (Phospor); engang fandtes der endog en heel Foustage af Phosporstikker (fordærvede ved Fugtighed), og en enkelt af de Paagjældende angav, al han for nogle Aar siden paa een Dag havde mistet 16 Sviin, i hvilket Tilfælde det senere oplystes, at det hidrørte fra Affald fra en i Byen værende Svovlstikkefabrik. Alle vare enige om, at disse Forgiftninger især fandt sted kort efter hver Flyttedag. For at overbevise sig om, at her ikke forelaa en mulig Forvexling med Miltbrand, eller maaskee med en acut Trichonose, beordrede Dr. Schleisner de næste indtrædende Dødsfald blandt Svinene anmeldte for Sundhedspolitiet, og det viste sig da i disse Tilfælde, at Døden var fremkaldt ved Phosphorforgiftning. Skjøndt nu dennes Beskaffenhed vanskelig kan miskjendes, da Kjødet derved bliver saa misfarvet, at det umuligt kan afsættes i Handelen, er det - bemærker Forf - "ikke sikkert, at jo et og andet Sviin, som fik en mindre Dosis, og som overlevede den første acute Forgiftning, kunde slippe igjennem til Slagtning", Dr. S. tilføier, "at det altsaa vil skjønnes, at Svinekjød paa tredobbelt Maade kan blive farligt, nemlig ved at overføre Trichiner, Miltbrand (der hos os væsentlig kun opstaaer hos Sviin) og Gift (navnlig Phosphor, Arsenik og Antimon), og at han af disse anseer den ucomplicerede Trichinose, hvis Dødsmaade endnu langtfra er tilstrækkelig oplyst, for "mindst farlig". Fra et sanitairt Synspunkt, bemærker han, burde det vistnok Neppe tillades at holde Sviin paa lossepladser, "men at sætte dette igjennem, vil være forbundet med overmaade store Vanskeligheder". - Det forekommer os imidlertid, at denne Sag er af saa stor Vigtighed, at Spørgsmaalet ikke bør forblive staaende derved, men at der fra Sundhedspolitiets Side maa skee Noget til Betryggelse og Beroligelse for, at ligesaalidt forgiftet som trichinbefængt Svinekjød kommer i Handelen. Dr. Schleisner indrømmer Hensigtsmæssigheden af, at en Chemiker og navnlig en Veterinairkyndig fik Sæde i Sundhedscommissionen.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 3. marts 1868).

Ifølge opgørelse fra Københavns Politi fra 1868 var der ved udgangen af 1865 1.316, ved udgangen af 1866 946 og ved udgangen af 1868 834 svin, heraf 416 på åbne lossepladser. Koholdet var i samme årstal 3.106, 2.839 og 2.560 - ved udgangen af 1868 2.555. Svinene vedblev at være på lossepladserne. I 1887 udbrød der svinedifteritis, og besætninger blev slået ned på 7 lossepladser på Amager og 2 i Københavns Amts nordre birk. Der blev dræbt 823 svin. Lov af 14. december 1887 forbød herefter svinehold på lossepladser. Et andragende til ministeriet om at tilbagetrække loven blev afslået i 1889. I 1895 fik en husejer i Sundbyøster en bøde i politiretten for at have haft 8 store svin gående på en losseplads. Herefter blev der i aviserne stille om fænomenet.

23 februar 2021

Sundhedstilstand i Aalborg. (Efterskrift til Politivennen)

Aalborg, den 29de September. Imedens Choleraen ifjor dog synes at have været en saa drøi Advarsel, som nogen, imod Alt. hvad der kan være til Skade for den almene Sundhedstilstand navnlig ved at opfylde Luften og Beboelserne med skadelige Dunster; saa har man dog derefter hengivet sig til en forbausende Ligegyldighed for alle stedlige og naturlige Krav i saa Henseende. Den stinkende Slotsgrav have vi beholdt, som man siger: paa Grund af Ingenieurernes kostbare Overslag over dens Tilkastning, der endog, Gud veed hvordan, skulde kunne medføre en Udgift af 8000 Rdlr., monstro fordi man endnu vil beholde Voldstadsen deromkring og ikke benytte den til at fylde med. Fra Justitsministeriet er heller endnu ikke indløbet Resolution i Anledning af Indstillingen om at fierne Svinerierne og Svinestierne fra Byen og man maa nøies med, hvad iøvrigt kun kan billiges, at Politimesteren provisorisk, i Henhold til hvad der er resolveret for Aarhuus, har forbudt denne Stank her i Byen. Men dette er kun en Deel af de for Sundhedstilstandene skadelige Gjenstande, der forefindes her i Byen, navnlig i forskjellige Luften aldeles inficerende Næringsveie. Saaledes hjælper det lidt, at man fordriver Svinene, naar man tilsteder et stort Svineslagteri, det endog i det af Smaafolk talrigst beboede og Slagteriet tætomgivende Qvarteer. Selve Slagteriet er en smuk Industrie og vi ønske det al mulig Fremgang, men det er i høieste Maade utilbørligt, at et saadant Slagteri tilstedes i Byen, hvor ikke heller noget af de mindre Slagterier nogensinde turde tillades udovet. Alle saadanne og andre Næringsveje, der ved deres Uddunstninger og Uhumskheder maae have en aabenbar skadelig Indflydelse paa Sundhedstilstanden, burde uden alle andre Hensyn stedse kun tillades drevne udenfor Byen. Det er det Offentliges Ret at kræve det og Pligt at udfore det. Den gjældende Lovgivning hjemler dette ogsaa og den offentlige Sundhedstilstand stiller uafviselige Krav, for hvilke de Enkeltes Interesser maae vige.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 29. september 1854).

Der ser nu ellers ret idyllisk ud på denne gouache af maleren Rasmus Henrik Kruse (1796-1877): Af det gamle Torv i Aalborg (1846). Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

24 januar 2021

Svinehold paa Vesterbro. (Efterskrift til Politivennen)

For ikke at have efterkommet et dem af Politiet givet Tilhold, actioneredes Lysestøber Niels Stæhr og Slagtermester Johan Stæhr under en af Criminalretten den 1ste Octbr. paakjendt Sag, og paastodes de derhos tilpligtede at opfylde dette under Tvang af en daglig Mulkt. Det blev oplyst, at det - i Anledning af en Politi-Rapport af 9de Juli sidstl., betræffende en i Stedet Nr. 36 paa Vesterbro værende Svinesti - den 12te f. M. ved Politidirecteurens Protocol blev betydet de Tiltalte, af hvilke Lysestøber Stæhr er Eier af det nævnte Sted og Slagtermester Stæhr har leiet en Deel af samme og navnlig den ovenmeldte Svinesti - at de uopholdelig havde at ophøre med at holde Sviin i det omhandlede Sted, men at en den 14de Juli afgiven Rapport fremgik det imidlertid, at Svineholdet endnu ikke har ophørt i Stedet, i Henseende til hvis Localiteter det bemærkes, at den paagjældende Svinesti ligger i en Afstand af ikkun 2 Alen fra et af Familier beboet Baghuus, og at der paa den mellem dette og Forhuset værende Gaardsplads, der ogsaa paa de 2 andre Sider steder til Bygninger, og ikkun er c. 200 Kvadratalen stor, desuden findes et Slagterhuus, et Lokum og en Møgkasse, Alt i en Afstand af ikke over 4 Alen fra Baghuset. At de Tiltalte, der i Forhør af 19de Juli indrømmede, at der endnu fandtes Sviin i den omhandlede Sti, forklarede Lysestøber Stæhr, at han til Medtiltalte halvaarsviis har bortleiet en Deel af Stedet, og deriblandt Svinestien til Svinehold, og at han anseer sig som Eier uberettiget til at indblande sig i Leietagerens Ret til at benytte det Leiere eller at forbyde ham dens Udøvelse, og angav Slagtermester Stæhr, som Aarsag til at han ikke har holdt sig den ham givne Tilhold efterretteligt, at han anseer Svinehold som en nødvendig Deel af hans Næringsvei som Slagter, idet Svinene fortære Affaldet fra Slagteriet, og at han ikke vidste, hvor han skulde anbringe dem. Med Hensyn til Lysestøber Stæhr, da skjønnedes den Omstændigbed, at han ved det stiftede Lejeforhold har til Medtiltalte overdraget Brugen af den paagjældende Svinesti, over hvilken han altsaa ikke har en saadan Raadighed, som han maatte have for at kunne opfylde det givne Paalæg, at maatte medføre, at der ikke kunne paadrages ham Strafansvar. Derimod blev Slagtermester Stæhr, som naturligviis ikke kunde disculperes ved hvad han, som ovenmeldt, havde anbragt som Grund til at han ikke havde efterkom med det ham givne Tilhold - for det af dam i saa Henseende udviste Forhold anseet med en arbitrair Straf, der efter Omstændigbeverne fandtes at kunne bestemmes til en Mulkt af 50 Rbd. til Kjøbenhavns Fattigvæsens Hovedkasse. Betræffende den Deel af Sagen, der angik Fremtvingelsen at det oftnævnte Paalægs Efterlevelse ved Fastsættelse af en daglig Mulct, antog Retten sig ikke competent til at bringe en saadan til Anvendelse, for derved at bevirke Opfyldelsen af det paagjældende Øvrighedsdekret.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 7. oktober 1853. 2. udgave).

Gårdinteriør fra Vesterbro 36/Vesterbrogade 80, april 1899. Nedbrudt samme år. Der er 46 år mellem artiklen og fotoet, men fotoet giver måske et indtryk af hvordan der har set ud. Brolægningen er ret sikkert af nyere dato end 1853. Mariboes Samling. Ingen kendte rettigheder. Kbhbilleder

Familien Stæhr havde ifølge kbhbilleder slagterboder på Nikolaj Plads.

Slagtermester Johan Jacob Severin (1801-) og Ane Marie Larsen (1797-) havde børnene Niels Jacob f. 1836, Johan Jacob f. 28.8.1837 samt hendes 2 sønner fra tidligere ægteskab Hansine og Jacob Magsen.

Niels Jacob Stæhr (1807-1889) var lysestøber og vognmand, husejer på Vesterbrogade 80. Gift med Anne Christine Larsen (-1849). I folketællingen 1845 boede de Udenbys, Vestre kvarter 36, Vesterbrogade 80, sammen med Georg Johannes Stæhr og Bolette Marie Stæhr, 75. Desuden børnene Niels Jacob Stæhr, 37. fra Frederiksberg, lysestøber gift med Ann Christine Larsen, 29, fra København, Niels Tønnes Johannes Stæhr, 1 fra København, deres barn, Maria Dorthea Stæhr, 38, ugift København. Maria Dorthea bestyrede gården for sin bror N. Stæhr i hans fravær og signerer Folketællingen. 

Ved folketællingen 1860 boede Stæhr-familien stadig på Vesterbrogade 80. 

15 april 2020

Stien langs Søen. (Efterskrift til Politivennen)

Som bekjendt har Kjøbenhavn nu i et Par Aar havt en saakaldet Forstjønnelses-Comitee. Medens man ikke endnu har seet synlige Frugter af dens Virksomhed, er det ikke saa sjeldent at træffe paa nye Indretninger i en ganske anden Aand end Forskjønnelsens. Hertil kan især henregnes, foruden den sædvanlige Masse Ureenlighed indenfor Voldene, den stedse hyppigere Anlæggelse af de væmmelige, stinkende aabne Svinestier klods op til de mest besegte Spadsereveie udenfor Byen. Saadanne industriøse Svinerier har man nu ikke blot ved gamle Kongevei og Rolighedsveien ved Østerbro; men man har uden videre i denne Sommer oprettet en velbesat Svinesti lige op til Stien paa Dosseringen fra Nørrebro til Østerbro, og derved forskaffet Kjøbenhavns Drikkevand et Naboskab af en ny Art. Stierne langs Søerne ere de eneste Spadsereveie omkring Staden, hvor man kan undgaae de modbydelige Støvmasser. Men - til Vederlag derfor begynder nu Svinespeculanterne - som vi ingenlunde behøve at forskrive fra Aalborg - at opfylde Luften her med deres Fabrikers ækle Overfylde af raadne Dunster. Dersom Politiet ikke af egen Drift vil vise Sundheden og Velanstændigheden saa megen Opmærksomhed , at det vil tilholde Speculanterne at anbringe deres Svinestier paa Steder, hvor man ikke er for godt vant, saasom i afsides Kroge paa Broerne eller mellem den duftende Garnering af Møddinger, som indfatter Farimagsveien, saa var det vel ikke for meget forlangt, om Forskjønnelses-Comiteen traadte op og lagde idet mindste en negativ Virksomhed for Dagen her. Hvad har overhovedet den Mængde Svinestier at gjore paa Hovedstadens Grund? Skulle Hovedstadens Indvaanere maastee leve af Svinerierne ligesom Smaastæderne af Landbrug og Qvægavl? - e -

(Kjøbenhavnsposten den 28. juni 1844)

15 oktober 2018

Frue Arbejdshus. (Efterskift til Politivennen)

De Spadserende og Gaaende ved Nørrevold uden for No. 227, standses ofte paa en behagelig Maade i deres Gang, ved en af Smaapigerne i Frue Arbeidshuus af og det der, mellem dem selv indbyrdes anstillet, saare skiøn Vocalmusik. De have vakre Stemmer, og maaskee kunde deres Foresatte ved at lade dem høre et Par Timer af og til i disse Sommeraftener fra 8 en halv til 10 en halv, skaffe disse med saa megen Anlæg til Sang og Musik begavende unge Piger en ikke liden Indtægt, naar Indgang for ubestemt Priis tillodes, da Kiøbenhavnerne, som man veed, rundeligen giver, naar det gielder om at opmuntre Talent, Konst og Flid.

Dagen 25. juni 1813.

14 april 2017

Et nyt Anlæg ved Vesterbro.

Til megen moro og behagelighed for de mange spadserende har besidderen af det jordstykke der mod nord grænser til Gammel Kongevej og mod øst til Trommesalen, anlagt en dyrehave. Han har nemlig sløjfet det levende hegn der før fandtes om jordstykket, og omgivet det med et lavt stakit for at ingen skal være udelagtig i at beskue de naturskønheder det frembyder. Med uhyre bekostning har han ladet tilføre jord og derved dannet flere høje og dale. Romantisk præsenterer en flok firbende dyr sig med deres idylliske hyrde. Skønnest når de er på den højde at de langt rager ud over det lave gærde. Malerisk har kunstneren ladet enkelte træer blive stående. I sig selv pittoresk forhøjes indtrykket derved at hyrden har prydet dem med en mængde vajende flag til ære for forbigående. 

Meningerne er dog efter hvad berettes delte om dette etablissement. Nogle bliver stødt over at havens dyr er svin, at hyrden er en svinedriver, flagene klude. Andre kan ikke fordrage en lugt der allerede skal være vidt udbredt. Men I kortsynede, betænk dog at man hele året igennem har dette livlige skuespil at se på! Når al naturen ligger i dvale, arbejder havens dyr med hyrden i spidsen ufortrødent i den nyopførte opfyldning og deler venskabeligt udbyttet. Mens alt andet er søvn og død, ser vi her et billede på rastløs arbejde og flid. Og dette vil I tale imod! "Mit hus er mit slot" kan hyrden desuden sige som manden i forsamlingen (for stakittet er bygget på skrå udad som palisader) "og jeg tåler ingen indsigelser, hverken af genboer og folk der har fine næser eller af nogen øvrighed med overdreven lugte- eller skønhedssans." 

(Politivennen nr. 1222, Løverdagen, den 1ste Juni 1839. Side 347-348)

13 december 2016

Dyr Logis uden Kost.

Onsdag den 13. maj fik jeg tilsendt fra min søn der har etableret sig i Slimminge Kro 6 unge grise. Så uventet, kær og velkommen denne gave var mig, blev glæden dog forbitret ved følgende tilfælde:

Grisene kom til min bopæl om eftermiddagen ved Gisegårds karl som havde holdt dem i god stand, hvorfor jeg betalte ham 1 rigsbankdaler hvormed han var vel fornøjet. Men om natten derpå går de ud af gården og ned af broen hvor vægteren stødte på dem og drev dem ind på Trommelsalen hos hr,. kaptajn Stauning. Om morgenen kom vægteren til mig på Gråbrødretorv og fremlyste grisene, hvorfor jeg gav ham 20 rigsbankskilling, hvormed han var tilfreds, men lod mig vide at jeg straks måtte sende bud efter grisene da han ellers fik en irettesættelse fordi han ikke havde drevet dem til materialgården. Jeg sendte derfor straks min gårdskarl til Stauning, men han kom tilbage med uforrettet sag, det vil sige uden grisene, og forklarede at Stauning havde forlangt 4 mark for at have huset dem, men dog ville lade sig fornøje med 2 mark. Stauning havde endelig sagt ham: Du hender 2 mark, så står der 6e grise. Min karl er troskyldig nok, henter pengene og bringer dem derud, men får dog ikke grisene udleveret. Jeg nødtes derfor til at lade hr. Stauning indkalde for politiet hvor han i lørdags vedtog straks at udlevere grisene. Men ved udleveringen var en af dem død og de fem andre i højst mådelig tilstand, hvilket er let begribeligt da de i så lang tid aldeles intet havde fået til livets ophold. Havde hr. Stauning haft nogen følelse for de pligter man skylder dyrene, da havde han ikke undladt at give dem nogen føde, især da han vel vidste at jeg kunne erstatte ham samme, lige såvel som jeg kunne betale for deres ophold i hans indelukker. Jeg tror at burde bekendtgøre dette, dels for at gøre andre opmærksomme på at det ikke vil være rådeligt at overlade deres kreaturers forplejning til Trommelsalens ejer, dels for muligvis at bevæge denne til en mere barmhjertig fremfærd mod kreaturerne i fremtiden.

Vesterbro den 17. maj 1835.
J. C. Schmeltzer, slagtermester.

(Politivennen nr. 1012, Løverdagen den 23de Mai 1835, s. 339-341)

26 juni 2016

Slemt Svineri i Myntergade.

Den 27. september tog jeg logi i Møntergade nr. 50 på første sal hvor jeg havde lejet for en måned. Da jeg om aftenen var gået til sengs og alt var roligt, hørtes en uafbrudt grynten af svin, og med denne ubehagelige musik opvartedes jeg hele natten. Om morgenen erfarede jeg at denne grynten forårsagedes af en stor flok svin som var jaget ind i nogle små rum hvor de ikke havde plads at ligge. Tillige medførte denne sammendyngede masse en modbydelig stank som jeg troede ikke ville være så utålelig når jeg blev vant til det. Men nogle dage gik og det onde blev værre da to karle skulle rengøre kælderen hvor svinene slagtes og hver der samles en stor del urenligheder som tarmstumper og deslige der hurtigt går i forrådnelse. Dog denne stank blev endnu mere overgået af nogle dragter forrådnet vand der blev kastet under mine vinduer og som selv om de var lukket, forårsagede en så utålelig stank at jeg måtte forlade huset i nogle timer. 

Ved min hjemkomst var det næsten det samme. For møddingen indeholdt nu de ingredienser som kælderen før havde bevaret. Det var ønskeligt at svineslagterenken fik påtalt at lade svinene slagtet og skoldes i gården da der er et stort halvtag hvori hun ikke behøver at gemme sin mødding, der når den køres væk, opvarter huset beboere med en ingenlunde behagelig frokost. Nogle af disse for hvilke jeg ytrede min misfornøjelse over den fæle lugt, som kunne afhjælpes eller formindskes ved ikke at holde så mange svin, og tillige ved at sørge for mere renlighed, fortalte at når fedtsmeltningen blev foretaget, var det endnu værre, da smeltekedlen står således at emmen må ud gennem vinduer og døre, hvorved huset omspændes af en så utålelig stank at beboerne må forlade samme. Stod kedlen i skorstenen, kunne lugten ikke så meget falde beboerne til besvær. 


For at undgå disse ubehageligheder flyttede jeg den 11. oktober og der var den dag 15 til 16 store svin i svinehuset. Jeg håber at dette vink vil formå slagterenken til at forebygge disse her påankede ubehageligheder eller at vedkommende som sørger for ordens vedligeholdelse, vil holde hende dertil da huset beboere virkelig lider meget.

(Politivennen nr. 721, Løverdagen den 24de Oktober 1829, s. 698-700)

Redacteurens Anmærkning.

Møntergade 50 eksisterer ikke længere. 

31 maj 2016

Bøn fra Frederiksberg

Afdøde slotsforvalter Foght gav i sin tid den herlige ide at forskønne Frederiksberg By ved at omskabe de store smudsige pladser foran husene i Allegade til haver. Denne ide udførtes med megen flid og bekostning og udvidedes til de øvrige dele af byen, således at man nu ser smukke haver på de fleste steder hvor der før fandtes gæs, svin, høns osv. 

På en tid altså hvor flere hæderlige mænd ved smukke haveanlæg søger at forskønne denne by, er det sørgeligt at se hvorledes enkelt mand ved sin ligegyldighed for det skønne, eller Gud ved af hvilken grund, omskaber have til svineri igen. Dette er tilfældet med hattemager Marx som har et lille sted i Frederiksberg bys Bredgade. I nærheden heraf ligger en plet jord som så at sige ligger på gaden, eller med hele siden ud til gaden. Dette stykke jord er forvandlet fra en have til det mest fuldkomne svineri. Stakitværket er faldet om, der er opført et slagterhus i haven, hvor man dagligt ser kreaturer blive slagtet og kreaturerne som venter døden, er bundet i haven ved træerne hele dagen. Dette afgiver et hæsligt skue for de omkringboende, ledsaget med en afskyelig lugt og stank. 


Især vil det være meget ubehageligt til sommer når deres majestæter spadserer fra den såkaldte Andebaks låge ned gennem Frederiksberg By. De høje herskaber ville herved få en mådelig ide om ejernes smag i denne kant af byen. Desuden er det beklageligt for syge mennesker og rekonvalesenter der opholder sig her om sommeren, at de i stedet for at rekreeres på landet, skal plages af alt dette. Derfor anmoder flere husejere i Frederiksberg By indstændigt hr. hattemager Marx om at gøre ende på denne ulempe og at lade den omtalte plads igen blive have som førhen.


(Politivennen nr. 678, Løverdagen den 27de December 1828, s. 871-872)


"Det sørgeligt at se hvorledes enkelt mand ved sin ligegyldighed for det skønne, eller Gud ved af hvilken grund, omskaber have til svineri." (Christen Købke: Falkonerallé udenfor København.O. 1845-47. Statens Museum for Kunst)

Redacteurens Anmærkning

Artiklen besvares i Politivennen nr. 678, Løverdagen den 3die Januar 1829, s. 11-12

20 maj 2016

Til Eierinden af de velmæskede levende Sviin i Prindsensgade.

Da slagterenken madame Havgaard i Prinsensgade altid har sin gård fuld af levende svin, og disse medfører ikke alene en vederstyggelig og næsten pestagtig stank, men deres snavs endog flyder ind under naboernes huse og der udbreder sin lugt, så ønskes at hun må blive indskærpet at afskaffe denne formentlig lovstridige håndtering at have levende svin i staden især i denne varme sommertid. Og man håber at politiet vil se denne uskik afskaffet.

(Politivennen nr. 663, Løverdagen den 13de September 1828, s. 602)

13 maj 2016

Anmodning til Herr Dreiermester Ulrichsen om Bortskaffelsen af de, paa hans Parcel af Blaagaards Jorder, for circa 50 Stykker Sviin med Grisse anlagte, Svinestier og derved henkastede Møddinger.

Anmelderen af dette og mange af hans bekendte havde ofte spadseret på den nye vej over Ladegårdsåen og fundet denne tur særdeles behagelig. Længselsfuld imødeså han sommeren, da han af årstiden i forening med vejenes istandsættelse og forskellige nye bygningers og havers anlæg troede sig berettiget til at love sig sin nydelse på denne spadseretur betydelig forøget. Men havde han end herved gjort sig skyldig i alt for dristige forventninger, blev han også så meget desto ubehageligere overrasket da han for nogle dage siden atter passerede omtalte vej, og syn, hørelse og lugt på en højst væmmelig måde blev angrebet, idet der nemlig på hr. Ulrichsens parcel ud mod vejen fandtes etableret et fuldstændigt svineri af omtrent 50 stykker svin med deres yngel. Disses afskyelige grynten, uhumskhedens afledning til vejgrøften i forening med 2, nogle alen fra vejen henkastede dynger gaderenovation og dyrisk gødske var vistnok i lige høj grad egnede til at betage den vandrende i det mindste mig, lysten til at gå videre. 

Jeg beklagede først de omkring boende, og dernæst de stakkels københavnere som en eller anden omstændighed nøder til at indskrænke deres spadsereture til stadens nærmest tilgængelige omgivelser, og vendte om med det forsæt at forsøge om intet kunne udrettes til gavn for disse lidende. Jeg indstiller derfor til ejerens, hr. Ulrichsens retsindighed og agtelse for naboer og øvrige medmennesker om ikke de omtalte svinestier og møddinger kunne forlægges til et for sanser og sundhed mindre anstødeligt og skadeligt sted. At sundheden i høj grad er udsat for påvirkning af de forpestende dunster, der ved sommerens varme ufejlbarligt må udvikles af de i grøften stillestående uhumskheder etc., vil vist nok ikke betvivles, og fortjener i alt fald sundhedspolitiets opmærksomhed, hvortil jeg også indstiller om det ikke ved at betragte jordernes fald ned mod Peblingesøen kunne tænkes muligt at urenlighederne af en sådan mængde svin koncentrerede på et sted, gennem jordens vandårer kunne trænge ned til søen og have indflydelse på vandet.

Ved denne lejlighed kan jeg heller ikke forbigå at berøre de smagløse skure hr. Ultichsen har ladet opføre på nævnte parcel, og selv om indsenderen må tilstå at de fuldkommen harmonerer med de ovenfor påtalte svinestier og møddinger, kunne han dog ikke afholde sig fra det ønske at det måtte stå i høje ansvarliges magt at påbyde ejeren opførelsen af noget der passer bedre med nutidens smag, og om ikke just pryder dog heller ikke vansirer det øvrige smukke terræn, til hvis forskønnelse de øvrige herrer parcellister med smagfulde bygninger og anlæg ligesom kappes om at bidrage.

(Politivennen nr. 655, Løverdagen den 19te Juli 1828, s. 467-469)


Redacteurens Anmærkning.

Politivennen havde også måneden før, 14. juni en lignende klage over hr. Ulrichsen.

I folketællingen for 1840, Udenbys Klædebo Kvarter, Nørrebro nr. 36 F2, Blaagaardsveien. optræder bl.a. drejermester Jens Ulrichsen (o. 1783- ?), kone, søn, deres adopterede (1835) Caroline Friis med døtre, en tjenestepige og en tjenestekarl:
Han har i øvrigt selv underskrevet indberetningen. med: Blaagardsveien, d. 2 Februar 1840. J. Ulrichsen. Blågårdsvejen var indtil 1859 betegnelsen for nuværende Blågårdsgade. 
Kort over Nørrebro, 1856. Ulrichsens ovenanførte adresse, Blågårdsvejen 36 F2 (mellem Korsgade og Nørrebrogade) lå langt væk fra den bro som gik over Ladegårdsåen (nederste venstre hjørne). Men området er ikke bebygget, og Ulrichsen kan selvfølgelig have ejet grunden og haft svin der, i sikker afstand fra sin egen bopæl.

I Bornholmske Samlinger (s. 110) anføres han som oldermand for drejerlauget.. På Kbhbilleder findes et foto af en ejendom Blågårdsgade 4 opført 1820 af Jens Ulrichsen. I Jævnførelsesregistret står han noteret for at have fået opført nuværende Sankt Peders Stræde 21 (1815) og Larslejstræde 3 (1823). I fredningssagen for sidstnævnte oplyses at det oprindeligt var et pakhus og stald i én etage, men i 1829 ombygget til beboelse.

09 maj 2016

Besværlig Stank ved Blaagaard.

Ved at passere den vej som nu anlægges fra Nørrebro forbi Blågårds Have over Blågårds førhen tilhørende jorde indtil Ladegårdsvejen, møder man en væmmelig, gennemtrængende, utålelig stank der kommer fra en svinegård hvis bygninger er opført tæt ved nævnte vej og hvorfra svineurinen gennem små render ledes ned i en grøft som er gravet ved siden af samme vej og synes at være omtrent 1½ alen dyb. 

Da denne svineurin på grund af grøftens lave beliggenhed ikke kan få nødvendigt afløb, må den blive stående i grøften indtil den kan synke ned i jorden. Og man forbavses ved at høre rygtet sige at det antal af omtrent 50 stykker svin som nu holdes i førnævnte svinegård, efter ejerens bestemmelse skal kompletteres til 200 stykker. Man frygter at denne svineurin når den varme sommertid kommer, vist vil blive langt farligere stinkende end den er nu for de mangfoldige mennesker som er nødsaget til  dagligt at benytte berørte sti og arbejde i dens nærhed, samt for de utallige som gerne passerer den. Så derfor ængstes man også ved forestillingen om at anførte urin ved at synke ned i jorden muligt træffer på adskillige sandrevler, hvorigennem den kan ledes til Peblingesøen og forpeste dens vand for Københavns indbyggere. 

Rimeligvis ønskes det derfor at ejeren af oven nævnte svinegård som skal være hr. drejermester Ulrichsen, vil vise så megen agt for menneskehed at han ufortøvet fjerner sit anlagte svineri og nærer derhos det håb at høje vedkommende vil sørge for dette rimelige ønskes hastige opfyldelse.

(Politivennen nr. 650Løverdagen den 14de Juni 1828, s. 388-389)

Redacteurens Anmærkning.

Klagen hjalp ikke. For en måned efter i nr. 655 fremsattes en lignende klage. Se også en mere udførlig Anmærkning fra Redacteuren til dette indslag.

02 maj 2016

Den franske Svineslagter.

På Købmagergade i hr. Cassadabans gård har en franskmand åbnet et udsalg af svinekød der tidrager sig mængdens opmærksomhed i høj grad. Daglig ser man en del drenge og pøbel gennem vinduerne betragte hvorledes danske svin kan tilberedes og sælges på fransk måde. Denne sammenstimlen der endog har forårsaget et par ruder indtrykning, kunne man ønske adspredt, ti dels også for at give plads for dem af vore slagtere der vil se hvor propert og renligt fødevarer her, ligesom på fremmede stæder, behandles og derefter muligvis følge et så prisværdigt eksempel.

(Politivennen nr. 637, Løverdagen den 15de Marts 1828, s.183-184).

08 november 2015

Ønske om Svinestiens Udryddelse i Gaarden No. 181 i Store Fiolstræde.


I begyndelsen af denne vinter har det behaget en af beboerne i ovennævnte gård at anbringe en svinesti på en svinepolisk måde op til muren inde i gården til venstre og der at have 4 stykker svin spadserende hele vinteren. Uagtet dette anlæg vel fra økonomiens side har kunnet begunstige ejeren af disse kreaturer når han således kunne have sit vintersul fra første hånd og ved ved en eller anden festlighed lave pølsegilder, i hvilken anledning 2 af dem for 14 dage siden (efter rygtet) måtte række halsen, så har dog denne svinekommers i flere henseende især når vinden er nordøst, generet de andre beboere i nævnte gård meget. 

Plakaterne af 26. marts 1709 og 11. december 1776 samt nyere forordninger som står i forbindelse med dem, forbyder at holde svin i sti i København. Og mindes indsenderen heraf ret, bestemmer førstnævnte plakat endog: At svinene skal forbydes og tilfalde Børnehuset og ejeren betale 10 rigsbankdaler i mulkt. Da nævnte ejer enten kan være uvidende om eller rimeligvis glemt disse forbud, bringes ham samme herved i erindring med anmodning om jo før jo hellere at bortskaffe såvel de to tilbageværende svin som også selve svinegården, og ikke oftere at befatte sig med sådanne anlæg såfremt han vil undgå lovlig tiltale af vedkommende.

(Politivennen nr. 326. Løverdagen den 30te Marts 1822, s. 5231-5232).

Redacteurens Anmærkning

Store Fiolstræde nr. 181 hedder nu Fiolstræde 34. Huset blev opført 1810 og huser nu Vanggårds Bogudsalg.

I 1564 havde Frederik II udstedt et forbud mod svins adgang til St. Nikolaj Kirkegård, men generelt var svinene så plagsomme at kongen 1576 forbød alt svinehold i hovedstaden, både på åben gade og i lukket sti. I forbuddet forklares at svinelugten forårsagede en ond og forgiftet luft som avlede pest, sygdom og andet. Forbuddet gjaldt dog ikke kongen kongen selv. Han vedblev med at holde svin på slottet. At andre heller ikke respekterede forbuddet fremgår af ovenstående samt andre artikler i Politivennen om svin


Desuden Politivennen, lørdag den 13. september 1828, s. 602: "Til Eierinden af de velmæskede levende Sviin i Prindsensgade" om slagterenke Madame Havgaard i Prinsensgade.

30 oktober 2015

Et Par Ord i Anledning af "Raad mod Svinesygen" i Politivennen No. 310.

En ukendt har i Politivennen, jeg ved ikke om i en velment hensigt eller ikke, troet at kunne give råd mod svinesygen, og har tillige indstrøet et og andet som ligefrem taget efter ordene, kan gøre mig mistænkt, ligesom jeg på mine medborgeres sundheds bekostning ville tilfredsstille en egennytte fordi jeg nemlig falbyder og i min udslagsbutik sælger flæsk uden svær. - Forsåvidt nu egennytte har en udstrakt betydning og enhver på en tid og omstændighed bygget rigtig spekulation også absolute må være grundet på spekulatantens ventende, tilsyneladende fordel, da ingen fornuftig kan tiltros at spekulere på sit tab eller ruin, forsåvidt har rådgiveren ret. Men når han uden rigtig at vide besked, kaster en ikke fordelagtig skygge på min handlemåde, så nødes jeg til mine medborgeres og egen beroligelse til at forsvare mig. 

Flere steder udenrigs købes svinehuder begærligt til garverierne, hvor man siden bereder dem til fortrinligt hestetøj. Dette besluttede jeg mig til for en tid siden at forsøge, hvorvidt denne her ubekendte i det mindste ikke før iværksatte, negocie kunne lykkes. En begyndelse gjorde jeg med at købe unge svin. Disse som alle var sunde, slagtede jeg, afhændede huderne der var afslagtede og med hensyn til den betaling jeg således fik for huderne, så jeg mig i stand til at sælge flæsket for en ringere pris end ellers var muligt, hvilket jeg tor tro var til gavn lige såvel for indbyggerne som for mig selv, og jeg ved helt sikkert at ingen køber har klaget, eller med føje kunnet klage, over at nydelsen af dette på alle måder sunde flæsk har haft nogen som helst skadelig følge, hvorfor jeg også herved tillader mig at bekendtgøre at jeg for det første vedbliver i min udsalgsbutik at sælge sådant og andet flæsk, alt sundt og godt, til de i Adresseavisen averterede priser, og at jeg villigt og med god samvittighed samt til betryggelse for enhver der muligvis af rådgiverens anførte kunne fatte mistanke til det af mig solgte flæsk, underkaster mig hver nok så streng undersøgelse som denne min handel måtte fremvirke. 

Ved denne lejlighed har jeg ganske nylig gjort den opdagelse at ualmindelig magert flæsk er solgt på torvet for 4 mark lpd. En så yderst ringe pris er mistænkelig i højeste grad. For et levende magert svin koster altid 5 til 6 rigsbankdaler når det NB. er sundt og friskt, og hvad skulle vel bevæge landmanden til at slagte, transportere og sælge sit magre svin for mere end det halve under den pris det levende ville koste. - Her tror jeg med større ære at gøre publikum opmærksom på det mistænkelige end rådgiveren ved sine ubegrundede anmærkninger imod mig, og jeg må tilføje at på dette tilsyneladende snarere mistænkelige flæsk som skønt med sværen, fandtes ingen pletter på huden. Er det end så at der for øjeblikket grasserer sygdom blandt svinene, så er det på få og enkelte steder, dertil langt ude på landet, så at om man end kunne tiltro en stadens borger den nederdrægtighed at tragte efter at tilvende sig fordele på sine medmenneskers sundheds bekostning, så ved enhver sagkyndig at et sygt svin ikke kan udholde en så lang transport enten til fods eller vogns, men må krepere undervejs, selv friske og sunde svin tilsætter ofte livet når de skal transporteres langt. På disse grunde er det indlysende at det ikke kan svare regning at købe og lade syge svin til vogns transportere så lang en vej.

Antages det i øvrigt at der er kommet en transport af 100 gamle heste til Roskilde, så må man dog virkelig smile når rådgiveren vil traktere os med den urimelighed at de skal være solgte for 2 mark stykket, for da en hestehud alene koster 5 til 6 rigsbankdaler, måtte den der solgte sin gamle hest med hud og hår for 2 mark, sandelig være en dårekistekandidat. Har derimod rådgiverens fantasi skildret ham en død hest, så må man lade ham vide at en død hestekrop er et helt vognlæs, og nu må han selv gøre beregning over hvad transporten ville koste over de 2, skriver 2, mark. Hvorledes endelig den omtalte sygdom ytrer sig, om ved pletter på huden eller anderledes, er mig ubekendt. Kun ved jeg at sagkyndige påstår den ytrer sig ved bylder på begge sider af halsen, ligesom også at fersk vand aldrig kan være medicin for disse firefodede, men vel præservativ mod en eller anden sygdom.

Til slut må jeg tilføje at når ikke en skadefro dadlelyst havde drevet rådgiveren til at udpege det flæsk jeg sælger, og det havde været ham om at gøre at få tilfredsstillende kundskab om denne sag, for derefter om det behøvedes at advare sine medborgere, så havde han vist vist mere kærlighed mod sin næste om han direkte havde henvendt sig til mig selv og undersøgt sammenhængen. For først når min oplysning var utilfredsstillende, var det tid for ham at fremkomme offentligt med sin formodning eller tvivl, og er rådgiveren ubegrundede fremfærd vist nok årsag til at flere som havde tillige med mig begyndt denne handel, senere har ophørt dermed for ikke at udsættes for uforskyldt dadel, men skønt det yderst langsomt vil lønne umagen, har dog som før meldt foresat mig at vedblive samme handel der muligvis kunne gavne landet, når det blev alvorlig brug her som i England for at slagte svin på den af mig begyndte måde. For så forblev huderne i landet og her beredt hvorved ville spares betydeligt, dog er det ikke ment derved at alle svin skulle slagtes på den måde, men at det måtte ske med de fleste, er sikkert et fælles ønske.

Jacob Frisch
Slagtermester, Vesterbro nr. 6

(Politivennen nr. 312. Løverdagen den 22de December 1821, s. 5010-5016).

09 august 2015

Slet Svinerøgt i Fiolstræde.

I nogen tid har man set 7 stykker svin været indkvarteret i en gård i Store Fiolstræde lige over for nr. 181. Man vil ikke nævne om ejeren af denne har ret til at holde disse stinkende personer på dette sted, men blot gøre ham opmærksom på at den karl der er ansat til deres røgt, behandler dem meget barbarisk og grusomt, idet han tildeler dem føden som for det meste består meget sparsomt af bærme, men lader desto rundeligere prygl regne ned over dem

Flere gange om dagen hører man dem skrige som om en hund var i færd med dem. Men ser man efter, så erfarer man at det er den ikke gode hyrde som trakterer dem med slag af en kæp eller med at kaste sten på dem. De omkringboende kan ikke begribe hvorfor han så ofte gentager denne manøvre. Om det sker for motions skyld, af indgroet had til disse dyr eller efter en egen nyudtænkt uddannelsesplan. 


Men hvad end årsagen er bør han vænne sig af med et, da det er ukristeligt og ugudeligt at mishandle uskyldige skabninger. Betænker ejeren endvidere at en sådan røgtningsmåde kun vil yde ham noget magert forpryglet svinekød og ikke de frugter som han formentlig venter af at holde så mange svin, så vil sikker det her anførte være nok for at bevæge ham til at tage andre forholdsregler.

(Politivennen nr. 168, Løverdagen den 20de Marts 1819, s. 2708-2709)

Redacteurens Anmærkning

Store Fiolstræde 181 skiftede i 1859 navn til Store Fiolstræde 34 og i 1862 kort til  Fiolstræde 34 (tidl. Vanggårds Bogudsalg)

05 juni 2015

En Frokost på Farimagsvejen

Søndag den 2. marts, formiddag mellem kl. 11 og 12 var anmelderen ude på en spadseretur på Farimagsvej mellem Vester- og Nørreport. I nærheden af Gammel Kongevej fandt han en død hest liggende, berøvet sin eneste klædning og omringet af omtrent en snes magre svin der enten besjælede af en rosværdig iver for den offentlige ordens vedligeholdelse, eller af en stærk appetit stræbte af alle kræfter såvidt muligt at skaffe den bort.

Han tilstår at dette syn var ham så nyt at han ikke kan undlade at bringe samme til offentlig kundskab.


(Politivennen nr. 63, Løverdagen den 15de Marts 1817, s. 977-978)