Et Besøg i et af Danmarks største Svinestutterier.
Til venstre: Manden for det hele, Sognefoged Chr. Christensen. Øverst: Midtergangen i en af Staldene. Nederst: Fem glade Grise.
Det er sikkert kun de allerfærreste Københavnere, der aner, at vi her i Byens umiddelbare Nærhed har et af Landets allerbedst - maaske det bedste - Svinestutteri, - en ren Mønsterbedrift, der stadig besøges af baade inden- og udenlandske Interesserede, der her høster Belæring.
Det er Sognefoged Chr. Christensen, "Stevnsbogaard", Avedøre, der ejer denne Mønsteranstalt der fra en ganske ringe Begyndelse er basret frem af sin Ejers Energi, Dygtighed og glødende Interesse til at blive førende i sin Art.
Københavnernes fineste Levninger.
Vi staar i Porten til den store smukke og yderet velholdte Gaard for at begynde en Rundgang gennem de store Svinestalde. da en mægtig Lastbil, fyldt med store Zinktønder, ruller op. "Vær saa god." siger Hr. Christensen, "der skal De se "Dinér transportable"! Der kommer Maden serveret fra Hotel d Angleterre, Phønix, Wivel, Paraplyen m. fl. første Klasses Københavner-Kaféer. - Vær saa god og kig - det er vel nok Kram"
Vi kigger i tønderne og skimter de lækreste Sager, ganske vist i en mindre appetitlig Sammenblanding, end den serveres inde paa d'Angleterre, - men Sagerne er gode nok. Der ligger et Gaaseskrog, der ikke er pillet særlig rent, der ligger Østers, hele Portioner Majonaise, en Bøf, lækre Grøntsager, Laks etc. m. m. m.
- Ja, fortæller Christensen, det er jo ikke hel almindelig Svinemad; - jeg aftager alt Affald fra alle de bedste Restauranter, og det er noget, Svinene kan lide! Jeg har gjort flere pudsige Iagttagelser, Resterne af Hummer er Grisene f. Eks. helt tossede efter, - der maa være et Stof baade i Dyrene og Skallerne, som smager særlig godt. Og Østersskæg laber de ogsaa i med stort Velbehag. Men de faar ikke en Stump, før alt er godt gennemkogt !
Og vi gaar ind i det stor Dampkøkken. hvor Affaldet koges i store Beholdere, hvorfra det føres ned i vældige Svalekar, hvor det staar, indtil det næste Morgen serveres i Foldene.
- Her koges det hele for at undgås ethvert Sygdomskim. Maden er selvfølgelig god nok, men der er dog Ting imellem, overfor hvilke man maa sikre sig, f. Eks. alle Indvolde, der er renset ud fra Fjerkræ og Vildt. De kan nemlig godt indeholde Bakterier og Tuberkler, uden at Dyret derfor har været sygt. - og det maa vi gardere os overfor. Men mine Svin trives storartet af Københavnernes Levninger. - og af den Tilsætning, jeg selv giver dem. Foruden Levningerne faar de nemlig ca. 5000 Tønder Korn, Hvede, Byg og lidt Majs. plus Mælk til et Beløb af omkring 10,000 Kroner om Aaret.
Det er Menneskene, der har vænnet Svinene til Svineri!
Saa træder vi ind i en af de store Stalde, der er afdelt i Folde, der hver rummer 10 a 12 store Svin. Her er ikke Spor af daarlig Luft eller Lugt, tværtimod friskt og luftigt, og overalt ser man den mest gennemførte Renlighed.
- Det er en ren Misforstaaelse, at Svin skal leve i Svineri, - siger Hr. Christensen, det er kun et menneskeligt Paafund. Svin er, ligesom de fleste andre Dyr, renlige af Naturen. og de trives bedst i Renlighed. I hver Fold er Halvdelen af Gulvpladsen indrettet til Liggeplads. Over et Betonunderlag er et Lag af Molér, overtrukket med syrefrit Asfalt, der holder paa Varmen, - der ligger Svinene lunt, mens den øvrige Gulvplads bestaar af Mursten, der altid er koldere. Og Svinene undgaar selv at smudse deres Liggeplads til.
Ventilationen her i Staldene er den bedste, der overhovedet kan etableres. Her er et Kanalsystem, der ved Hjælp af en Thermostat virker ganske automatisk. Naar Luften her I Rummet naar en bestemt Varmegrad, sætter Thermostaten selv Ventilationen i Gang. og den pumper, inde fra Gulvet, hvor den daarlige Luft, som jo er den tungeste, lægger sig, alt ud gennem lange Kanaler, og samtidig strømmer den friske Luft ind ad Ledninger, der ligger langs Loftet. Man kan komme henad tidlig om Morgenen, og Luften er lige saa frisk, som om alle Vinduer havde været aabne hele Natten. Her bliver pumpet 2200 Kubikmeter Luft ind i Timen.
Vinduerne kan forresten slet ikke aabne, og det behøves heller ikke. De er alle forsynet med "Vita-Glas ", der ikke som andet Vinduesglas opsuger de ultraviolette Straaler, men lader dem frit passere, og det forhøjer i betydelig Grad Dyrenes Velbefindende.
Og ser man paa Grisene her rundt omkring, bekræfter deres Udseende Hr. Christensens Ord. Hvert Dyr er saa buttet og forbavsende rent over hele Kroppen, at det mest af alt minder om de Marcipangrise, man ser i Konfektureforretningerne.
- Hvor stor er Svinebestanden ? spørger vi.
- Her er Plads til 700, og der gaar omkring 2000 Svin gennem mine Stalde aarlig. Jeg opdrætter ikke selv, men køber Grisene, naar de er ca. 6 8 Uger gamle, og naar de saa er fedet op til den rette Form, gaa de til Roskilde Slagteri, og derfra videre til England, - eller ind til Københavnerne, hvis Madrester de har levet af.
Her er ikke noget for Jeppe Aakjær at gøre!
Og saa gaar vi en lille Rundgang paa Ejendommen, der er en Mønstergaard helt igennem. Den har sit eget Mølleri, hvor alt Kornet males, og i Hestestalden, der rummer en halv Snes pragtfulde Dyr, præsenteres vi for et automatisk virkende Anlæg, der sørger for, at baade Foder og Vand tilføres Krybberne til bestemte Tider.
- Ja, Dyrene har det godt her paa Gaarden, - siger Hr. Christensen med berettiget Stolthed, - men derfor glemmer vi ikke Menneskene!
Og vi bliver ført ind i Tjenestefolkenes Kamre. - eller rettere Stuer - store, smukt møblerede VæreIser med baade elektrisk Lys og Centralvarme.
- Jeg tror ikke selv Jeppe Aakjær vilde finde noget at kritisere her, - siger Ejeren med et glad Smil.
Og det har han Ret i. Et Besøg paa "Stevnsbogaard" indgyder kun Stolthed over dansk Landbrugs nuværende høje Standard.
(Aftenbladet (København) 10. december 1929).
Christen Christensen døde i oktober 1936, 65 år gammel efter længere tids svaghed. August 1943 faldt en 18-årig medhjælper (Axel Hansen) ned i karret med svineføde. Han fik alvorlige forbrændinger i ansigt, bryst, ben og arme. Gården var 1972-1994 produktionsskole, og den forfaldt stille og roligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar