Viser opslag med etiketten mord. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mord. Vis alle opslag

23 april 2024

Et Barn skændet og myrdet i København. (Efterskrift til Politivennen)

Dyrisk Forbrydelse paa Vesterbro i Nat. - Morderen er flygtet, men kendes og jages af Politiet.

København.

I Morges er der paa Vesterbro konstateret en Ugerning af den mest afskyelige Art, idet en otteaarig Pige er fundet skændet og myrdet.

Barnet, hvis Navn er Alice, havde af sine Forældre, Repræsentant Jensen og Hustru, Oehlenschlägergade 30, ved 4½ -Tiden i Gaar Eftermiddags faaet Lov til at gaa ned paa Gaden for at lege med nogle jævnaldrende Kammerater. Hun fik bestemt Paalæg om at komme op igen i god Tid, for man skulde spise til Aften, men Alice kom ikke.

Naturligvis blev Forældrene ængstelige og søgte efter hende paa alle tænkelige Steder, men forgæves, og man underrettede da Politiet. Et større Opbud af Betjente blev øjeblikkelig sat i Eftersøgning, men Resultatet var negativt.

Ud paa Natten blev ogsaa Opdagelsespolitiet underrettet, og den samlede Politistyrke foretog nu omfattende Afhøringer af Alices Legekammerater og Beboere i Gaden. Men først i Morges kom det for Dagen, at den forsvundne Pige var set i Mattæusgade sammen med en berygtet Mandsperson, der i Kvarteret gaar under Navnet "Røde Carl".

Saa snart denne Oplysning indløb paa Politigaarden, tog Opdagelsespolitiets Chef, Thune Jacobsen, sammen med flere Medlemmer af det flyvende Korps til "Røde Carl" s Bopæl i Mathæusgade 34, første Sal. Man brød Døren op og fandt i Lejligheden det savnede Barn som Lig, kvalt af et Stykke Sejlgarn og med tydelige Spor af en dyrisk Forbrydelse. Liget var laaset inde i et Klædeskab.

"Røde Carl" jages.

Opdagelsespolitiet konstaterede straks, at "Røde Carl" er identisk med en ofte straffet Voldsforbryder Carl Vilhelm Jørgensen, som boede i Lejligheden sammen med sin Moder. Denne var den foregaaende Dag rejst til Jylland, og "Røde Carl" har derfor kunnet udføre sin uhyggelige Gerning uforstyrret.

Politiet har udsendt Stikbreve af Forbryderen til alle Politicentraler i Provinsen og det nærmeste Udland, og det flyvende Korps er i fuld Aktivitet i Hovedstaden.

Endnu ved 11-Tiden i Formiddags var Forbryderen paa fri Fod, men Stikbrevene med hans Signalement dukkede allerede op paa Søjler og Plakattavler over hele Byen. Gerningsmanden beskrives som middelhøj, 27 Aar gammel, bredskuldret og rødhaaret.

Det er konstatere at Morderen har været hjemme i Morges.

Morderen melder sig selv.

Senere meddeles:

Kort efter Middag meldte den efterlyste Morder sig paa Politigaarden og tilstod sig skyldig i Forbrydelsen.

Han vil i Eftermiddag Kl. 3 blive fremstillet i Grundlovsforhør.

(Bornholms Social-Demokrat 23. september 1929).

I Herning Avis 23. september 1929 blev han beskrevet som "kendt i KVarteret som en Drivert, der nødigt vilde bestille noget. Han har, saavidt det vides, ikke været paa Forbryderbanen før ... Han har været gidt, men hans Hustru forlod ham efter kort Tids Forløb."

Retssagen fandt sted ved et nævningeting 4. februar 1930. Han erklærede sig skyldig, og blev idømt livsvarigt tugthus, hvilket Jørgensen var tilfreds med.

20 april 2024

Tragedien i Hejlsgade . (Efterskridt til Politivennen)

Frygteligt Familiedrama i Hejlsgade i Nat.

En Fader søger Døden med sine tre Børn. - Børnene er døde, og Faderen kan næppe overleve. - Aarsagen er Fortvivlelse over Hustruens Død.

I Nat har der fundet et trist Familiedrama Sted i Ejendommen, Hejlsgade Nr. 1. 

En Mand og Fader har I Fortvivlelse over sin Hustrus Død besluttet sig til at berøve sig og sine Børn Livet. Og hans Forehavende har medført Døden for Børnene, medens han selv endnu i Nat, da disse Linjer skrives, er i Live.

En Dame, der bor i samme Ejendom, mærkede, at der strømmede Gas ind gennem Entrédøren til hendes Lejlighed, og hun stod straks op for at se, om det var fra hendes Køkken, at Gassen kom; men det viste sig, at det var fra hendes Nabos, Maskinarbejder Jacobsens Lejlighed.

Da hun vidste, at Jacobsen i de sidste Dage havde været meget fortvivlet over, at hans Hustru var afgaaet ved Døden, frygtede hun straks tor, at Manden I sin Fortvivlelse havde gjort en Ulykke paa sig selv og sine Børn.

Hun alarmerede derfor Politiet, som straks mødte med stor Udrykning, og Ambulancen blev tilkaldt, men den kom ikke i Anvendelse, da Politiet forinden standsede 2 Taxa-Vogne, som med det sædvanlige holde Flag hurtigt kørte til Kommunehospitalet med de gasforgiftede Mennesker.

Da Politiet kom ind i Lejligheden.

Da Politiet kom og sprængte Døren til Jacobsens Lejlighed, mødte der det et uhyggeligt Syn. I Sengene laa tre Børn tilsyneladende i den blideste Søvn. De var afklædt og kun iført Linned. I Værelset ved Siden af laa Jacobsen paaklædt men bevidstløs.

De fire Personer blev fordelt i de to Biler og kørt til Hospitalet. Her kunde man imidlertid kun konstatere, at de tre Børn, der er 16, 13 og 11 Aar gamle, var døde, medens Faderen er meget stærkt forgiftet og maaske Ikke kan leve. Det vil vel ogsaa være det bedste for ham, om han maa følge Hustru og Børn i Graven, da han ellers kan blive sat under Tiltale for Drab.

Inde i Lejligheden fandt Politiet en Gasslange, der var ført fra Køkkenet ttl Værelserne, hvor Børnene og Faderen laa. Der var derimod ikke gjort Forsag paa at lukke for Aabninger I Vinduer og Døre.

Motivet.

Da Lægerne paa Hospitalet havde konstateret Dødsfaldene, blev Politiets Mordkommission alarmeret. Men Kendsgerningerne talte, de tre Børn var døde - og Faderen tilsyneladende haabløs syg.

Det meste Materiale, der forelaa for Opdagerne, var et Brev, hvori Maskinarbejder Jacobsen
meddelte, at Motivet til hans fortvivlede Handling var Sorgen over Hustruens Død.

Mordkommissionen l Arbejde.

Da der foreligger et aabenbart Mord og Selvmordsforsøg, og da der Ikke kunde være Tale om at afhøre Hovedpersonen, blev to Opdagere sendt ud i Ejendommen for at søge nærmere Oplysning. Men de kunde ikke i Nat faa andet at vide end det, vi ovenfor har meddelt.

Den 16-aarlge Ingrid, den 13-aarlge Knud Ove og den 11-aarige Harry var døde, og den ca. 40 Aar gamle Fader var Døden nær.

Hvad det omtalte Brev indeholdt ud over Meddelelsen om, at Aarsagen til den fortvivlede Handling var Sorg over Hustruens Død, kunde man kun meddele Familien.

(Social-Demokraten 21. august 1929).

Huset i Hejlsgade, hvor Dramaet fandt Sted. Krydset viser, hvor Jacobsens Sovekammer er. Døren og Vinduerne er slaaet op for at faa Gaslugten ud. Foto fra Klokken 5, 21. august 1929.

Nielsen, der sprængte Døren til Jacobsens Lejlighed og saa, hvad der var sket. Foto fra Klokken 5, 21. august 1929.

Ejendommen i Heilsgade i København, hvor det rystende Gasdrama, der krævede tre Ofre, fandt Sted. Foroven ses Politiets Segl paa Døren. Foto fra Ærø Venstreblad, 22. august 1922.


Faderen døde to dage efter, den 22. august ved middagstid på hospitalet, efter kun kortvarigt at være ved bevidsthed

Ofrene fra Hejlsgade-Dramaet begraves

En Jordefærd af gribende Virkning.

De fire Kister bæres til Fællesgraven.

En tusindtallig Skare strømmede i Gaar ud til Vestre Kirkegaard, hvor Ofrene for det frygtelige Drama i Hejlsgade, Faderen, der tog sine tre Børn med sig i Døden, skulde sænkes i Graven ved Siden af Moderen der var gaaet forud.

Det store Kapel har vel aldrig været Ramme om en mere gribende Tragedie end denne. Her stod de fire hvide Kister, alle pyntet med en Guirlande af røde Roser, og foran sad de af Sorgen sønderknuste Slægtninge. Jacobsens gamle Forældre, stivnede i Fortvivlelse, hans Broder, Søster og Svigerinde samt andre Paarørende. Bag Kisterne stod to floromhyIlede Faner, Maskinarbejderforbundets og Sygekassens. 

Pastor Charles Nielsen fra Kristkirken havde faaet den uhyre vanskelige Opgave at tale ved Baarerne, og han løste Opgaven smukt. Jævnt og roligt , men saadan at det gik til Hjerterne, skildrede han det smukke Sammenhold mellem Forældrene gennem 17 Aar, Jacobsens Kamp for at holde Hjemmet oppe under Hustruens toaarige Sygeleje og hans fuldstændige Sammenbrud i Sorgen, da hun døde.

- Denne Mand, der elskede sine Børn saa højt, at han aldrig vilde have kunnet lagt Haand paa dem, havde desværre den altfor let tilgængelige Adgang til Gassen, der dræber uden Brutalitet - det var den store Ulykke.

Og derefter udtalte Præsten et Ønske, som alle vil være enige med ham i: Gud give, vore Teknikere kunde gøre det vanskeligere for Folk at aabne for Gassen! Talen sluttede med en Bøn; Forlad ham hans Skyld; han vidste ikke, hvad han gjorde.

Medens Rummet genlød af Hulken, sang man Salmen, der var sunget ved Moderens Baare, og hvis trykte Tekst havde ligget i den lille Iris Hænder, da man fandt hende død: "Jeg er træt og gaar til Ro ..."

Og saa blev de fire Kister baaret ud og sænket i Graven til Moderen. Da brast det for Slægtningene, Jacobsens Moder, Søster og Svigerinde sank bevidstløse sammen og maatte bringes ud til en Droske og køres hjem.

Men længe efter stod der i Hundredvis af Mennesker og stirrede paa Graven, der lukkedes over en Tragedie saa rystende, som vi heldigvis sjældent oplever den.

(Aftenbladet (København) 26.  august 1929)

To af Kisterne bæres til Graven. Foto fra Social-Demokraten 26. august 1929.

Liva Weels Plads. Heilsgade går ind til venstre, man kan se de lige numre. Bygningen med nr. 1 er yderst til venstre. Ud fra fotoet ovenfor virker det som om den lå på hjørnet. Foto Erik Nicolaisen Høy.

06 januar 2024

Mordet i Estlandsgade, (Efterskrift til Politivennen).

 

Social-Demokraten, 3. marts 1926: foto fra lejligheden, opdagerkorpset (overvagtmester Liktner med ryggen til) og Estlandsgade. 

En gammel Cigarhandlerske i Estlandsgade myrdet.

Morderen har knust hendes Hoved med en Økse og derefter overskaaret hendes Hals.

I Estlandsgade-Kvarteret opskræmtes Beboerne i Gaar Eftermiddags ved Efterretningen om, at der var forøvet et Mord i Estlandsgade 3. Den 61-aarige Cigarhandlerske, Fru Louise Holm var fundet dræbt i sin Lejlighed.

Morderen havde tilredt hende frygteligt, idet han først har knust hendes Hoved og derefter overskaaret hendes Hals. Endnu ved Midnatstid kunde Opdagelsespolitiet ikke fastslaa Mordets Karakter. Om Rovmord er der næppe Tale.

Mordkommissionen med Overvagtmester Liktner i Spidsen er i fuld Aktivitet.

Paa vort Billede ses den myrdede Cigarhandlerskes Butik i Estlandsgade en en Gadebetjent, som holder Nysgerrige paa Afstand.

Netop paa samme Tid som Offentligheden med spændt Interesse imødeser Afslutningen af den uhyggelige Sag fra Annexgaardsvej, har Opdagelsespolitiet faaet en ny mystisk Affære til Undersøgelse.

Et Mord er begaaet i Estlandsgade 3, i Kvarteret mellem Dannebrogsgade og Revalsgade, kun faa Hundrede Meter fra Ejendommen, Komplottet fra Den Fingerløse gæstede Drabsnatten... Det er saaledes paany imod den københavnske Underverden, Politiøjet er vendt.

Den Myrdede findes.

Morderens Offer er den 61-aarige Fru Louise Holm, der i Estlandsgade 3 i Stuen drev en Cigar- og Vinhandel. Bag Butiken havde hun sin Privatlejlighed, der bestod af et Par Værelser.

Fru Holm var noget gigtsvag, og til nogle af Naboerne havde hun i Forgaars fortalt, at hun i Gaar Formiddags skulde ind til Overlæge Otlesen for at blive underkastet en Lysbehandling.

Beboerne i Kvarteret havde lagt Mærke til, at Forretningen var lukket fra om Morgenen og hele Formiddagen. Saa kom Middagsbladene; da Budet ikke blev lukket op, lagde han Bladbunken ovenpaa Automaten udenfor Butiken.

... Klokken b.ev 3, og nu begyndte man at ane Uraad, da der stadig var lukket.

Marskandiserske, Fru Bertine Holm, der bor i samme Ejendom, gik ind ad Gangen og bankede paa Køkkendøren. Hun blev meget forbauset ved at finde den aaben, idet hun vidste, at Cigarhandlersken var ydert forsigtig i Retning af at laase Dørene.

Det slog hende, at der var noget galt, og hun gik ud og kaldte paa Naboen, Boghandler Petersen, og dennes Hustru, hvem hun satte ind i Situationen.

Da de kom ind i en lille Korridor mellem Køkkenet og Stuen i Cigarhandlerskens Lejlighed, fandt de Fru Louise Holm liggende paa Gulvet.

Der saa forfærdeligt ud. Øjensynlig havde der staaet en Kamp paa Liv og Død.

Fru Holm, der var fuldt paaklædt, var myrdet efter at være tilredt paa en grufuld Maade. Hendes Hovede var delvis knust, formentlig med en Økse, og derefter var hendes Hals skaaret over. En blodplettet Brødkniv laa ved Siden af Liget.

Mordkommissionen  kommer

Boghandler Petersen telefonerede til Politiet paa Vesterbros Station, hvorfra man straks sendte et Politiautomobil ud til Stedet, men Mandskabet var øjeblikkelig klar over, at her gjaldt det at tilkalde Opdngelsespolitiet hurtigst muligt.

Der blev slaaet Alarm til Politigaarden, og i Løbet af faa Minuter ankom Politiinspektør Volquartz, Overvagfmestrene Liktner og Schou, Vagtmester Seltorp, Overbetjent Ottosen og deres Medarbejdere, Dr. Fog fra Retsmedicinsk Institut, Forstander Bugge fra Identificeringsbureauet, Politiets Fotograf osv.

Det er en Selvfølge at hele dette Opbud vakte den største Bevægelse i det tætbefolkede Kvarter. Det var en Sensation i Lighed med, da Mordbranden og Eksplosionen i Revalsgade, lige om Hjørnet, gik for sig ved Paasketid. Gaden blev afspærret, men i Eftermiddagens og Aftenens Løb søgte Hundreder af Mennesker hen til Stedet for blot at faa et Glimt at se af de travle Politimænd.

Den myrdede Kvinde blev fotograferet, og da den sædvanlige Undersøgelse var foretaget, blev Liget ført til Retsmedicinsk Institut.

Opdagerne fandt yderligere Tegn paa, at den gamle Dame havde kæmpet med Morderen. Rundt i hendes Ansigt var der Knivstik, og ogsaa i hendes ene Haand var der et Saar, rimeligvis fremkommet ved, at hun har grebet efter Mordvaabnet, enten det nu er Kniven eller Øksen.

Der blev, som sædvanlig i saadanne Sager, holdt Raad, og derefter gik Opdagerne i Gang med en systematisk Afhøring i hele Gaden og hos alle, der kunde antages at give en Oplysning af Interesse,

Det er Opdagelsespolitiets Opfattelse, at Mordet er foregaaet Mandag Nat eller muligt allerede oin Aftenen, et Moment, der naturligvis havde sin Betydning for Undersøgelsen.

Inden Aften havde Overvagtmester Liktner, der tog tilbage til Hovedkvarteret paa Politigaarden, faaet mere end et halvt Hundrede Rapporter til Gennemlæsning.

Fru Louise Holm var en velhavende Dame.

Men Opdagerne mener ikke, at der foreligger Rovmord.

Fru Louise Holm havde været gift med en Skræder i Korsgade. Hun havde en Søn, der for Tiden opholder sig i Amerika. Han ventes hjem nu i Foraaret, og hun glædede sig meget til Gensynet, og fortalte, at hun vilde sende ham 6000 Kr. i Fødselsdagsgave.

Sin nuværende Forretning havde hun kun haft i et Par Aar. Tidligere drev hun en stor Marskandiserforretning i Slotsgade og hun lagde ingen Skjul paa, at hun var velhavende, saaledes at Butiken i Estlandsgade ikke var nogen Livsbetingelse for hende. Ligeledes yndede hun at tale om sine Juveler og Smykker, og hendes Fingre var prydede af Brillanter. Det morede hende, efter hvad hun sagde, at laane Penge ud til Kvarterets Folk. Hun var ikke ublu med Renterne.

Opdagerne skriver deres Rapporter.

Politiassessor Krenchel, der er udset til at lede Efterforskningen i Mordsagen, aflagde i Gaar Besøg paa Gerningsstedet og fik Lejlighed til at sætte sig ind i det foreliggende Materiale.

Der gaar Rygter om, at Fru Holm stillede sig særdeles velvilligt overfor Folk, der kom for sent hjem; naar de bankede paa Ruden, var hun altid rede til at sælge Cigarer eller Spiritus. Fra flere Sider var hun blevet advaret, men uden at det ændrede hendes Optræden.

Netop fordi man overalf i Kvarteret fremhævede Fru Holms Rigdom. Saa det nær at antage, at her forelaa et Rovmord. Der blev derfor iværksat en nøje Undersøgelse vedrørende hendes Pengeforhold. Imidlertid viste det sig ved Ransagning i Lejligheden, at der tilsyneladende ikke manglede Penge. Der fandtes nogle Hundrede Kroner, og Sparekassebøger og Tegnebøger var i Behold.

Skriget i Naten

Man har meget nøje afhørt Beboerne i Naboejendommene, og har derved bl. a. faaet én interessant Forklaring frem. Boghandler Petersens Hustru har oplyst, at hun vaagnede forrige Nat ved 1 -Tiden ved at høre et Skrig og en rallende Lyd.

Fruen havde dog ikke straks fæstnet Opmærksomheden derved, idet der i Kvarteret ofte høres mærkelige Lyde ved Nattetid. Men efter det nu passerede har hun naturligvis tænkt, at dette staar i Forbindelse med Mordet. Og Politiet er tilbøjelig til at give hende Ret.

Fru Holm plejede at gaa i Seng ved 11-Tiden om Aftenen. Hun havde den Vane at ligge og læse nogle Timer. Ude paa Gaden kunde man se Skæret fra Læselampen.

Der søges -

Ganske naturligt ønsker Opdngelsespolitiet ikke i Øjeblikket at udtale sig om den Teori, der er opstillet' angaaende Mordforbrydelsen. Det er dog næppe nogen Hemmelighed, at man enten regner med et Hævnmord eller med et Røveri, der af eti eller, anden Grund mislykkedes.

I Aftes afhørtes nogle yngre Mænd af Fru Holms nærmeste Slægt og desuden en Række andre Personer. Ved Midnatstid fortsattes Afhøringerne af to Mænd.

Paa dette Tidspunkt erklærede Politiinspektør Volquartz, at han ikke antog, at Sagen i Natten Løb vilde blive opklaret.

(København, 3. marts 1926)


Da Rygtet om Mordet fløj ud over Kvarteret.

Øverst: Folkemængden udenfor den Myrdedes Butik. - Nederst: En Filmsfotograf i Virksomhed paa Taget af en Bil midt i Folkemylderet.

Det var ikke et Brag, der lød, og som alarmerede Kvarteret som gennem en vældig Højttaler, det var et Rygte, der begyndte ganske stille som en Hvisken mellem nogle enkelte Mennesker, men denne Hvisken knitrede fra Hus til Hus som en Løbeild, der en Gang antændt ikke kan standses, det fængede overalt: - Har De hørt det? Et nyt Mord. En gammel Cigarhandlerske her henne i Gaden er fundet dræbt med Øksehug og Knivstik? Og denne Hvisken sted efterhaanden til en Brusen, der skyllede gennem Gaderne og rev alle med sig. Tilløbet til Gerningsstedet begyndte. Smaaa og store, Børn og Gamle, alle strømmede derhen. Politiet mødte frem for at holde Menneskemasserne tilbage, det var nødvendigt thi alt som Røret voksede, blev Situationen jo ligefrem faretruende. Midt i Sværmen dukkede en Filmfotograf op og "drejede" først Menneskehavet ind i sit Objektiv og rettede derefter dette mod Mordhuset, Stedet for den frygtelige Daad, den lille Cigarhandlerbod.

Sidste Billede af den Myrdede.

Fru Louise Holm.

Der var forøvrigt intet at se, men man vidste jo, at de var derinde, de undersøgende Politimænd, og saa holdt man Stand i Haab om, at der skulde ske noget. Og sent paa Aftenen skete der ogsaa noget. Da kom Rustvognen, og da har de Liget ud i Kisten. Og alle strakte Hals, og en hemmelighedsfuld Gysen gik gennem dem alle: der bar de jo Morderens Offer bort.

Kisten med den Myrdedes Lig bæres ud til Rustvognen.

Med knust Hoved og overskaaren Hals.

Grufuldt Mord i Estlandsgade.
En 60-aarig Detailhandlerske fundet myrdet i Gangen bag sin Butik.
Opdagelsespolitiets Mordkommission paa Klapjagt efter den ukendte Gerningsmand.

Den Myrdede og hendes afdøde Mand, Marskandiser Holm.

- - - 

Den Myrdedes Liv og Forild.

Fru Holm. der vilde være fyldt 61 Aar den 15. Marts, var den yngste af en Søskendeflok. af hvilke en Broder, pensioneret Lokomotivfører Jensen, bor i Øresundsgude. Dennes ældste Datter er gift med Juvelhandler Alfred Hansen, og en anden Datter med Sigfred Nielsen, afsondret sig og er ikke kommet sammen med sine Slægtninge

Fru Hoim havde været gift med Marskandiser Holm, der i nogle og tyve Aar drev Forretning Korsgade 44 og bl. a. havde en ret stor Virksomhed, han var den første der drev her i Byen. Da Manden døde, fortsatte Enken Virksomheden i nogle Aar indtil hun i 1921 besluttede af rejse over og tilbringe Resten af sine Dage hos en Søn i Amerika. Hun solgte da Forretningen og hele sit lndbo til Marskandiser G. Nilsson, der endnu driver den. Ved Juletid rejste hun, men Opholdet i Mmcnka blev hende en stor Skuffelse. hun blev Uvenner med sin Søn og reiste hjem igen - hun kom tilbage September 1922. Af den Kapital hun havde, da hun rejste, ca. 12,000 Kroner, var der endnu en halv Snes Tusind Kroner i Behold, da hun overtog Cigarforretningen i Estlandsgade.

(Aftenbladet, 3. marts 1926)


Det gaadefulde Mord i Estlandsgade.

Var det Morderen der sprang over Plankeværket?

I Løbet af Onsdagen lykkedes det ikke det københavnske Opdagelsespoliti at faa det ringeste Spor af den Person, der myrdede Cigarhandlerske Louise Holm, Estlandsgade 3.

60 Opdagere er i Aktivitet, og der er bleven foretaget Afhøringer af over 100 Mennesker, deriblandt en ældre Tømrersvend Jensen c: den omtalte Malersvend Lønbo, men de har begge kunnet bevise deres Alibi.

Mandag Aften var der Bryllupsfest i en Lejlighed i Nærheden, og da nogle Gæster var ude i Gaarden, saa de en Mandsperson springe over Plankeværket fra Gaarden ved Estlandsgade 3. De mente, dét var en Tyv og anstillede en nærmere Undersøgelse, men han var sporløst forsvundet.

Fru Holm var bekendt for at drive en ret udstrakt Handel efter Lukketid, og usandsynligt er det ikke, at Morderen er en af hendes Kunder. Det kan tænkes, at han er kommet for at faa nogle Varer, men at hun ikke har villet give ham nogen Kredit, og at han saa maaske under Indflydelse af Spiritus har begaaet sin forfærdelige Forbrydelse. Skulde dette være Tilfældet. er Morderen alt saa at soge i den myrdedes Kundekreds.

(Kolding Social-Demokrat, 4. marts 1926).


Mordet i Estlandsgade.

Den myrdede Fru Louise Holm havde gennem sin Steddatter Tilknytning til Rønne.

--- Vi erfarer i Dag, at den myrdede ikke er ukendt i Rønne. Hun, der er født Louise Jensen, har, som nævnt, været første Gang gift med en Skrædermester Holm og dennes Datter er gift med Skipper Flade her i Byen.

Hos Flades har man altid regnet Fru Louise Holm som Svigermoder, og hun har ofte besøgt sin Steddatter og Svigersøn her i Rønne, hvor man satte meget Pris paa hende. Fru Holm var meget godgørende, og der nævnes flere Eksempler paa, hvorledes hun har ydet fattige Folk her i Byen Hjælp, ja endog sendt dem Tøj fra sin Forretning i København. Holm drev en større Skræder- og Garderobeudlejningsforretning i Korsgade.

I Ægteskabet med Holm havde Fru Louise Holm en Søn, Jean Otto Holm, der som Dreng altid tilbragte sine Sommerferier hos Skipper Flades og sikkert vil huskes af en Del jævnaldrende her i Byen. Jean Holm bor nu i Amerika, hvor han har en Farm og er Medlem af en stor Kødtrust. 

Skrædermester Holm, der var en Del Aar ældre end sin Kone, døde efter en Snes Aars Ægteskab, og siden giftede Fru Holm sig med en Marskandiser Hansen, fra hvem hun senere blev skilt. 

Fru Holm har været et Aars Tid i Amerika hos sin Søn, men efter at være vendt tilbage, købte hun Cigarforretningen i Estlandsgade. Hun kunde ikke være ledig. Hun havde efterhaanden faaet en betydelig Kundekreds, som hun var meget afholdt af.

Ifølge Hovedstadsbladene er der i Fru Holms Lejlighed fundet Værdier for 12-14,000 Kr. og hos en Sagfører skal være deponeret et Testamente, hvorefter Sønnen Jean i Amerika er indsat som Universalarving.

Et af de unge Mennesker, som hun har ydet Hjælp, Malersvend L ø n b o, har været i Forhør, men han har sit Alibi i Orden. Han udtaler, at Fru Holm var et ualmindelig godt Menneske og derfor afholdt i hele Kvarteret. Man er meget betaget af den sørgelige Skæbne,

(Bornholms Avis og Amtstidende, 4. marts 1926. Uddrag).

Aviserne begyndte at svirre med teorier om motiverne for mordet, bl. a. at hun skulle være mandfolkekær, se fx Aftenbladet, 8. marts 1926.

Efterlysningsplakat fra Aftenbladet, 10. marts 1926.

Fru Louise Holm blev den 7. april 1926 bisat på Bispebjerg. Til stede var knap en snes mennesker. Sønnen opholdt sig i Amerika. I september 1929 afhørte man den fængslede barnemorder Carl Jørgensen ("Røde Carl") for om han kunne have begået mordet.

I november 1936 genoptog man afhøringen af sønderjyden "Manden fra Texas" der på det tidspunkt var fængslet for tyveri. En 3-4.000 mennesker blev afhørt i sagen, og nogle fingeraftryk blev aldrig lokaliseret til hvem de tilhørte.

Foto fra Aftenbladet, 22. januar 1955 som berettede om at sagen stadig var uafklaret.

Ejendommen Estlandsgade 3 hvor mordet fandt sted, er i dag nedrevet og udlagt til park og legeplads. Så man kan kun se husene overfor. Foto Erik Nicolaisen Høy.

01 august 2023

En Kvindes Rædselsdaad. (Efterskrift til Politivennen)

Barnemordet i Matthæusgade er en Hævnakt fra den deliristiske Kvinde.

Vesterbros smaa Sidegader har i Tidens Løb været Skueplads for mangt et uhyggeligt og blodigt Drama, men i lange Tider er der dog vist ikke sket en saa sørgelig og uhyggelig Begivenhed som den, der fandt Sted i Gaar Middags i Ejendommen Matthæusgade 8, hvor en fordrukken Kvinde, den 49-aarige Amanda Jensen, dræbte en lille Dreng paa 5 Mdr., Søn af hendes Logiværtinde, den 27-aarige Frk. Kathinka Meyer.

Huset, hvori de to Kvinder boede, er en af de sædvanlige Lejekaserner, man finder saa mange af paa Vesterbro. Uhyggeligt og snavset ser der ud i de lange mørke Korridorer, og Politiet har nu sat sit Segl paa Døren til de to smaa Stuer, hvor Mordet blev begaaet.

Af Mordets Forhistorie.

Frk. Meyer har længe været ked af, at hun havde den forsumpede Kvinde boende hos sig. Hun havde lejet Gaardværelset for et Aarstid siden, men hun tog sig aldrig noget Arbejde til, og fra Tid til anden drak hun flere Dage i Træk og kom da hjem i en modbydelig Tilstand. Til Tider kunde hun være meget fredsommelig, men i Reglen var hun ondskabsfuld, naar hun havde faaet for meget Spiritus.

I Fjor Sommer fandt der en lille Brand Sted i hendes Værelse, men Aarsagen blev aldrig opklaret, og Beboerne antog, at Amanda Jensen i beruset Tilstand havde sat Ild paa

Frk. Meyer har to Gange henvendt sig til Huslejenævaet for at faa den uhyggelige Logerende væk. men Nævnet har sagt Nej, og hun var da nødt til at lade hende blive boende.

En Hævnakt?

Alt taler saaledes for, at Mordet er en Hævnakt. Amanda Jensen havde længe pønset paa at gøre Frk. Meyer Fortræd paa en eller anden Maade, fordi denne vilde have hende ud af Lejligheden, men at det skulde blive en saa blodig Hævn havde hun dog næppe selv tænkt sig.

I Gaar Morges begyndte Amanda Jensen med at drikke fire Pægle "Bitter", som hun selv kaldte det. Frk. Meyer, der skulde paa Arbejde, overlod imidlertid sit Barn til hende, men da dette havde skreget et Par Timer, var Amanda blevet saa rasende, at hun havde taget det ud af Vuggen, lagt det paa Gulvtæppet og givet det en Mængde Hammerslag i Hovedet.

Da Moderen kom hjem,

 fandt hun sit lille Barn liggende saaledes tilredt paa Gulvet. Hendes Fortvivlelse var naturligvis over alle Grænser, og hun tilkaldte straks et Par Husbeboere. Kort efter fik hun. fat i Politibetjent Flauenskjold, som allarmerede Svendsgades Politistation. Da Politiet komtil, sad Amanda Jensen endnu og rokkede paa sin Seng, meget beruset af en Flaske Portvin, som hun havde drukket umiddelbart efter sin Ugerning.

Paa Politistationen

tilstod Mordersken straks. Ved 4-Tiden førtes hun ud til en Bil, der skulde køre hende til Arresten paa Nytorv.

Hun er en lille duknakket Kvinde med et meget utiltalende Ansigt, der er rødladent af Drukkenskab.

Det myrdede Barns Moder, den unge Frk. Meyer, gik gennem Vagten et Par Gange. Hun græd højt over sit Barn, som hun havde været saa letsindig at give i den drukne Kvindes Varetægt. Hun gjorde iøvrigt Indtryk nf at være en stille, ordentlig Kvinde, jævnt, men nobelt klædt.

(Roskilde Dagblad 15. januar 1921).

18 juni 2023

Chauffør Georg Jensen. (Efterskrift til Politivennen).

En kynisk Morder.

En Chauffør, der kvæler sin Hustru og brænder hendes Lig.
Mordets Enkeltheder - Hvorledes man fandt Vej til Sagens Kærne. - En enestaaende Forbrydelse.

Den myrdede unge Kone Kamilla Jensen. Morderen Chauffør Jens Georg Jensen. Nederst en Situation fra Mordet: Han kører Konens Lig ud til  Villaen.

Det er mærkeligt nok, men det synes, som om vi altid skal have en stor forbrydelse lige før Jul. Falske Hundredkronesedler Mord - Vinding-Hansen-Mordet og Mordet paa den gamle Kone i Lægeforeningens Boliger f. Eks. har spillet en stor Rolle i Bladenes December-Numre.

Og i Gaar blev der afsløret et nyt Mord, endda en Forbrydelse af en ganske usædvanlig frygtelig Karakter.

En ung Chauffør, Jørgen Georg Martin Jensen, har kvalt sin Kone og bagefter brændt Liget.

Morderen anmeldte Hustruen som forsvunden.

Historien begynder med, at Chauffør Jensen, der Abel Kathrinesgade Nr. 18. den 21de November anmeldte til Politiet paa Svendsgade, at hans Kone var bortgaaet fra Hjemmet, og han antog, at det var sket i Sindsforvirring, da han ikke kunde tænke sig nogen Aarsag til, at hun skulde forlade Hjemmet og deres 2 Børn.

Sagen blev overgivet til Politiets 4de Afdeling, man efterlyste Hustruen, men fandt hende ikke - ikke saa mærkværdigt. Der gik nogen Tid uden at det lykkedes at finde Spor af den forsvundnee, og Politiet meddelte da Chauffør Jensen, at hans Hustru sikkert maatte være forulykket.

Denne Meddelelse tog Ægtemanden meget roligt og svarede, at saa var der vel ikke noget at gøre.

Mistanken

mod Jensen korn fra han Hustrus Slægtninge. De troede ikke paa den mystiske Forsvinding, og Svogeren gik til Politiassistent Tage-Jensen og meddelte ham, at der sikkert laa noget hug ved dette. Jensen var en brutal Fyr. Han havde ofte mishandlet den lille, spinkle Hustru, han havde en Mængde andre Damebekendtskaber, og han havde netop faaet sig en Kæreste, en ung Syerske ude paa Østerbro. Det blev overdraget de to Opdagere Strømmen og Rønninge at undersøge Sagen nærmere, og i al Hemmelighed tog de fat. 

Men forinden

blev Chaufføren arresteret

ikke for noget Mord, men for Løsgængeri. Han var nemlig straffet for Indbrud med 2 Aars Forbedringshus og skulde altsaa melde sig til Protokollen, hvad han ikke havde gjort.

Et interessant Fund gjorde man straks til at begynde med: idet man fandt hendes Vielsesring i Lommen paa ham. Det var jo ikke noget Bevis; men det pegede jo mod en Begrundelse af Mistanken. De to Opdagere begyndte saa paa bar Bund forøvrigt, men det varede ikke længe, førend de 

fandt den røde Traad,

der kunde føre til Labyrintens Indre. Jensen havde arbejdet hos Simon Olesen og havde bl. a haft den Opgave at passe Fyret til Centralvarmen i Hr. Olesens Villa i Ryvangen, Hjørnet af [ ] Vartovsvej og Ryvangs Alle [og ved] at forhøre sig her, fik de at vide, at man netop i Tirsdag den 20. ds. om Morgenen havde mærket en væmmelig Os i Villaen. Saa gik de to Opdagere til Fyrstedet. Mon han skulde have brændt Konen? Ved Fyret var der intet at se.

Saa gik de til Bunds i Askespanden; der var opbevaret Aske for et par Uger heldigvis; thi her i denne Aske fandt de nogle smaa Ben, der godt kunde se ud til at være af et Menneske. De blev sendt til retsmedicinsk Institut, og imedens fulgte de to Opdagere Sporet. I Lejligheden i Abel Kathrinesgade fandt de gemt et Sted nogle Rester af Konens Tøj. Det hele begyndte at blive klart. Da saa i Forgaars retsmedicinsk Institut meddelte at 

Knoglerne var af et Menneske.

var Forbrydelsen konstateret.

Assessor le Maire, der havde faaet Sagen overdraget, lod ansætte Forhør. Det blev et af de Forhør, der bliver staaende i Retsannalerne.

Natten igennem maatte Jensen frem og forklare om sine Bedrifter de sidste 14 Dage. Han forsøgte stadig at undgaa den Fare, som han følte nærmede sig, men Assessoren vidste allerede, at han løj. Saa tilsidst lagde Assessoren de fundne Benstumper paa bordet foran ham. 

- Her ser De Resterne af Deres ulykkelige Hustru!

Da knækkede han sammen og tilstod grædende og klynkende, kyssende sin Hustrus Billede, der laa paa Skranken foran ham. Det var den samme Mand, der havde udført en saa kynisk raa Forbrydelse, som vi næppe har set Magen til, og myrdet med fuldt Overlæg, med koldt Blod

Hvorledes han bar sig ad.

Hans klynkende Tilstaaelse gaar ud paa følgende: Det havde allerede i nogen Tid været hans Hensigt at dræbe Konen for at kunne gifte sig med Kæresten. Mordet var planlagt den 17de November, han havde sagt til Kæresten, at han Kone vilde gaa sin Vej, og anmodet hende om at hente Børnene Søndag Morgen. Men i det afgørende Øjeblik svigtede Modet ham alligevel, og han gik hen paa en Beværtning og sad og drak til Lukketid.

Søndag Morgen skete det. Han fremkaldte med Vilje et Skænderi, saa greb han pludselig med begge Hænder om Konens Hals og trykkede til. Hun kæmpede lidt for sit Liv, fik revet ham i Ansigtet; men den lille spinkle Kone blev hurtig overmandet, og snart laa hun for hans Fødder.

Han bar Liget op paa Pulterkammeret og modtog lidt efter Besøg af Kæresten, hvem han fortalte at "nu var hun rendt"

Mandag Nat bar han Liget ned paa en Trækkevogn og kørte med det ud til Ryvangen til Olesens Villa. Henad Morgenstunden fyrede han op og puttede sin Hustrus Lig ind i Fyret til Central varmeapparatet.

I halvanden Time sad han og passede paa,

at Ilden fortærede hendes Legeme. Og senere kom han igen, og han var da sikker paa, at det var helt fortæret. Han saa ikke de smaa Stykker Ben, der laa i Asken - de, der i Virkeligheden fældede ham. Men de var forresten heller ikke ret store, de er kun 1½ og 2 cm. lange. Der er næppe i nogen Retssag, kan man sige, skaffet et saa vægtigt Bevis ved Hjælp af saa smaa Midler.

Morderen

er født den 5. Maj 1889 i København. Han er Søn af en Kusk. Hans Hustru, Kamilla, født Sandow var født i 1892 - hun var altsaa kun 25 Aar gammel. Da Svogeren henledte Politiets Opmærksomhed paa den mystiske Sag, forklarede han, at Chaufføren var en Mand, der i sin Hidsighed og Brutalitet var i Stand til alt - og unægtelig, Begivenheden har jo givet ham Ret.

Den sorte Don Joan.
Han erklærede raat, at "Kællingen var rendt sin Vej!"

Jensen var ikke saa lidt af en Don Juan. Hans unge stilfærdige Hustru, som alle i Huset havde holdt af paa Grund af hendes stille Væsen og søde Hjerte, søgte altid at gøre det bedste for ham; men han føjtede om Nat og Dag. Han havde et Par uægte Børn at betale til, og de Penge pinte ham ogsaa nu. Der var ikke saa lidt af en Ægteskabssvindler i ham. I 1916 rejste han til Svendborg med en ung Pige fra Lolland, som han havde lært at kende, og han havde aftalt med hende, at de skulde giftes i Maribo Kirke. Og derefter skulde de bo i Abel Cathrinesgade i København. Husbeboerne fik imidlertid Nys om Sagen, de skrev til den unge Pige. og hun kom op og saa Lejligheden - og Jensens Kone.

Saa trak hun sig naturligvis straks tilbage.

Den unge Pige, han nu var Kæreste med, Nelly Overgaard, havde han lært at kende i Forsommeren og var fast bestemt paa at gifte sig med hende. Han havde boet til Leje hos Fru Overgaard, og da vidste hverken Moderen eller Datteren, at han var gift. Senere, da han ikke kunde skaffe Penge til at betale Lejen, flyttede han atter hjem til Abel Cathrinesgade og maatte da op med Historien om, at han var gift og havde 2 Børn. Overfor sin Kæreste skildrede Jensen sin Hustru paa den løgnagtigste Maade, hun vidste ikke andet, end at det var hos Hustruen, Skylden for det daarlige Forhold laa. Frk Overgaard havde paataget sig at passe de to smaa Drenge, da Konen var "forsvundet".

I Gaar fik hun at vide, at han havde dræbt Konen. Hun fik et Nervechok og sank sammen i Krampegraad.

Jensen havde haft saa travlt med at faa brylluppet fastslaaet, at man allerede i Personalet hos Simon Olesen havde samlet sammen til en Bryllupgave, en Kulkasse og en Kakkelovnsskærm. Han havde jo aabenbart Ret til at gifte sig, erklærede han raat, nu "da  Kællingen var rendt sin Vej".

Chaufføren i Arresten.

Efter Tilstaaelsen er Morderen sunket sammen. Der holdes naturligvis Vagt over ham, til hans Sag paadømmes - hvad der dog selvsagt vil vare længe. Men han har aflagt Tilstaaelse om overlagt Mord, hvad der uden Tvivl vil kalde en Dødsstraf over ham, en Straf, der vel sagtens vil blive forandret til livsvarigt Fængsel.

(Aftenbladet (København) 20. december 1917).

Den nævnte Vartovsvej må være Gammel Vartov Vej på Ydre Østerbro mellem Ryvangs Alle og s-toget. 


Hustrumordet

Hvorledes den frygtelige Gerning blev opdaget.

Vi omtalte i Gaar en frygtelig Forbrydelse, der har sat Sindene i den heftigste Bevægelse Landet over. En saadan Udaad genkalder i Erindringen alle de værste Ugerninger, hvorom danske og udenlandske Blade har berettet, og selv om vi lever i en Tid. da der myrdes og brændes rundt om paa Europas Slagmarker, maa vi standse et Øjeblik ved denne Forbrydelse, der er os saa nær inde paa Livet, og som ikke begrundes i den Krigsophidselse. der anvendes for at faa Soldaten ved Fronten til at bruge Vaaben mod sin Broder fra den anden Side Grænsen.

Om den unge Ægtemands Forbrydelse og dens Opklaring beretter "Social-Demokraten" i København:

Morderen melder Hustruens Forsvinden til Politiet.

Onsdag den 21. November anmeldte Chauffør Jensen til Svendsgades Politistation, at hans Hustru var forsvundet fra Hjemmet den 18., og at han frygtede for. at hun flakkede om i sindssyg Tilstand eller muligt var forulykket.

Sagen blev som alle den Slags Sager overgivet til Politiets 4. Afdeling, der paa Grundlag af det opgivne Signalement efterlyste Konen.

Der gik nogen Tid uden at det lykkedes at finde noget Spor af den forsvundne, og Politiet meddelte da Chauffør Jensen, at hans Hustru sikkert maatte være forulykket.

Denne Meddelelse tog Ægtemanden meget roligt og svarede, at saa var der vel ikke noget at gøre.

Hustruens Familie fatter Mistanke.

Den myrdede Fru Jensen har en Søster og en Broder boende i København, og de fattede Mistanke til Chaufføren. Broderen, Malersvend Sigurd Sandow, henvendte sig derfor til Politiassistent Tage Jensen ved Opdagelsespolitiet, til hvem han forklarede, at han ikke mente, at det hang rigtigt sammen med Søsterens Forsvinden.

I Ægteskabet med Jensen havde hun to Børn paa 1 og 2 Aar, og dem holdt hun saa meget af, at det var paniske udelukket, at hun vilde gaa bort fra dem.

Iøvrigt gav Svogerens Opførsel Anledning til Mistanke om, at der forelaa en Forbrydelse.

Hr. Tage Jensen tog ikke straks denne Sigtelse altfor højtideligt, men overgav Sagen til de to unge Opdagere, Rønninge og Strømmen, og det skyldes udelukkende disse to Politimænds energiske Arbejde, at den grufulde Forbrydelse er blevet opklaret.

Undersøgelsen af Fyrstedet.

Hos Kolleger i 4. Afdeling fik de to Betjente Oplysninger om den forsvundne.

Derefter tog man ud i Ejendommen Abel Kathrinesgade 18, der er kendt fra de mange Gange, den er blevet renset for Bordeller.

Ved at afhøre Beboerne kom man til det Resultat, at der var Grundlag for den Mistanke, som Malersvend Sandow nærede.

Det viste sig at Chauffør Jensens Fortid ikke er den bedste. Han har flere Gange været straffet, bl. a. blev han i 1912 dømt til 2 Aars Forbedringshus for grovt Indbrud.

Han hørte af den Grund til Protokollen over mistænkelige Personer, af den Slags der møder hos Politiet hver Mandag Aften ved 6-Tiden.

Han havde ikke meldt sig i længere Tid, og Politiet havde som Følge deraf en udmærket Lejlighed til at anholde ham.

Det gjorde man, og i det første Forhør, hvor han fik oplyst, at han var anholdt for Løsgængeri, gjorde Jensen et vældigt Vrøvl, men han blev senere arresteret og overført til 6. Kriminalkammer, Assessor le Maire. Da man først havde faaet den formentlige Morder sat fast, kunde man arbejde i Fred.

Opdagerne kom ret naturligt paa den Tanke, at Chaufføren kunde have brændt sin Kones Lig for at skaffe det af Vejen, og de tog derfor ud til Grosserer Oluf Olesens Villa i Nyvangs Alle 30, hvor Jensen havde været ansat ved Pasningen af Centralvarmeanlægets Fyr.

Her fik man oplyst, at der den 20. November om Morgenen havde været en frygtelig Os om Fyret. Da Opdagerne hørte det, lod de Centralvarmeanlæggets Fyr rense, og man undersøgte tillige en Beholder, hvor Asken bliver fyldt hen.

Med den største Omhyggelighed undersøgte man Asken, og man fandt tilsidst 3-4 smaa Ben. Disse blev overført til retsmedicinsk Institut, hvor Professor Ellermann gik i Gang med at undersøge, om de stammede fra et Menneske.

Natligt Forhør.

I Tirsdags forelaa Resultatet af Undersøgelsen paa retsmedicinsk Institut, og det var meget opsigtvækkende.

Det viser sig nemlig, at de smaa Ben er yderste Led af en Finger, et Mellemrodsben og et Spoleben, alle af et voksent Menneske.

Alle Tvivl var dermed udelukkede.

Assessor le Maire fastsatte straks Forhør til Tirsdag Aften Kl. 9.

Da Chauffør Jensen blev ført over til Skabene ved Kriminalkammeret, skældte han ud over. at han skulde afhøres for Løsgængeri paa den Tid af Døgnet.

Overbetjent Niels Andersen smilte lunt. Arrestanten vidste jo ikke, hvilken Overraskelse, der ventede ham.

I al den Tid, Jensen har siddet ved Kriminalkammeret, har Assessoren ikke en eneste Gang meddelt ham noget om de Undersøgelser, Opdagelsespolitiet foretog.

Men nu begyndte han at røre ved det.

Jensen afviste straks enhver Henvendelse om det uhyggelige Emne, men efterhaanden som Assessoren rykkede ud med det samlede Materiale, begyndte Arrestanten at vakle i sin Forklaring. Han fastholdt dog stadig ikke at have myrdet sin Hustru.

Det uhyggelige Bevis.
Den myrdede Kvindes Knogler paa Retsskranken

Jensen blev ved 2-Tiden ført ud i Skabet igen, hvor han fik nogle faa Minutter.

Imedens lagde man de af Opdagerne fundne Knogler frem paa Retsskranken, hvorefter Jensen atter blev ført ind.

Assessor le Maire saa nu stift paa Arrestanten, idet han udtalte:

Nu nytter det ikke, De benægter, at De har myrdet Deres Hustru. Her ligger nogle af hendes Ben. som vi har fundet i Fyrrummet hos Direktør Olesen".

Da Arrestanten saa Knoglerne, rystede han over hele Kroppen.

Han stirrede nogle Øjeblikke frem for sig og

faldt saa grædende ned mod Skranken.

Da han atter rejste sig op, aflagde han den grufulde Tilstaaelse.

Han havde i en Uge gaaet og tænkt paa at myrde sin Hustru, da han havde lært en ung Pige at kende, som han vilde giftes med. Han fandt, at det vilde vare for længe med en Skilsmissesag.

Det havde været hans Mening at myrde Hustruen Lørdag Asien den 17. November, men han havde ikke soli Mod til det og var derfor gaaet hen paa en Beværtning, hvor han havde drukket en Del Spiritus. Søndag Morgen havde de to Ægtefæller allerede været oppe Kl. 6 om Morgenen.

Brevet i Jensens Tøj.

Jensen havde skrevet et Brev til sin Kæreste, hvori han oplyste, at han, saa snart han kunde blive sin Kone kvit, vilde gifte sig med hende.

Dette Brev havde Fru Jensen fundet, og der opstod et voldsomt Skænderi mellem dem.

Under dette greb Jensen med begge Hænder om sin Hustrus Hals, til hun var kvalt.

I Forhøret oplyste Morderen, at det

varede 20 Minutter inden hun var død.

Han bar saa Liget op paa Pulterkammeret.

Hen paa Formiddagen kom Jensens Kæreste. Han var da i det bedste Humør, og de gik senere en Tur sammen med Børnene. Han fortalte Kæresten, at hans Kone var gaaet sin Vej.

Mandag Nat kørte han Liget af sin Hustru ud til Villaen i Nyvangs Alle. Han havde laant en Trækvogn, svøbt Liget ind i nogle Sække og lagt en Symaskinekasse oven paa.

Efter al have faaet Liget ned i Fyrkælderen, fyldte han Fyret godt med Brænde og Kul, saaledes at der blev et stærkt Baal. Dernæst 

puttede han Konens Lig ind i Fyret.

Herunder har han maattet slaa et Stykke af Fyrets Dør, og den Omstændighed, at Døren var i Stykker, har gjort sit til, at Mordet opdagedes, idet det blev konstateret, at Døren kun kunde gaa itu ved stærk Vold.

Jensen hævdede imidlertid, at den var gaaet i Stykker ved, at et Stykke Kul var kommen imellem.

Da Konens Lig var vel anbragt paa Fyret, gik han et Par Timer, og saa til fyret, var Liget

fuldstændig brændt.

Næste Dag anmeldte han hendes Forsvinden til Politiet.

Efter Tilstaaelsen faldt Morderen fuldstændig sammen, saaledes at han næsten maatte bæres ud i Skabet.

Klokken var bleven fire, da Forhøret sluttede, og Assessor le Maire forlod Retten efter en anstrengende og højst begivenhedsrig Nat.

Hvad Husbeboerne fortæller.

Vi aflagde straks er Besøg i Ejendomme, Abel Kathrinesgade 18, hvor Beboerne var i Oprør over den grufulde Begivenhed, hvis første Akt er udspillet der.

Overalt har man kun gode Ord om den myrdede Kvinde, som man skildrer som en omhyggelig og kærlig Moder. Derimod er Chauffør Jensen daarlig lidt. Han kom ofte hjem og pryglede sin Kone, men til Tider kunde han ogsaa være tilsyneladende kærlig og gik da ud og spadserede med sin Familie. Det er almindelig kendt, at

han holdt Kærester,

og det var i den Anledning, at der som Regel var Ufred i Hjemmet.

En af Beboerne fortæller, at Jensen om Aftenen efter at have myrdet Konen holdt Gilde i Lejligheden, hvor der baade var Sang og Musik, mens Liget af Hustruen laa paa Pulterkammeret.

Da Soldet var endt, har han kørt Liget gennem de mennesketomme Gader til Nyvangs Alle.

Medens Konen har været forsvundet, har man ofte set Jensen og hans Kæreste gaa op i Lejligheden.

Morderens Kæreste,

den unge Kvinde, som Georg Jensen var forlovet med, er en fattig Syerske, Frk. Overgaard, der bor i Faaborggade.

Hun lærte Morderen at kende i Sommer og til at begynde med anede hun ikke noget om. at hendes Kæreste var gift. Det fik hun først at vide senere. Hun boede sammen med sin gamle Moder, hvor Jensen en Tid logerede, og hos hvem Kæresteparet meget ofte har været sammen.

Frk. O. blev i Løbet af Natten til Tirsdag hentet til Forhør, da Assessor le Maire havde Mistanke til, at hun muligt kunde kende noget til Mordet.

Der viste sig imidlertid, at hun slet ikke har vidst nogen Bested med, paa hvilken uhyggelig Maade, Fru Jensen er kommet af Dage.

I Forhøret forklarede hun, at Jensen havde sagt hende, at hans Kone var gaaet fra ham, og i den Anledning var hun flyttet hjem til fin Kæreste for at passe de to Børn.

Der faldt hende dog noget for Brystet, at Jensen kort efter Konens Forsvinden solgte hendes Tøj og brændte Resten. Da Forhøret var til Ende og Jensen havde tilstaaet sin uhyggelige Forbrydelse, fik hun et saa alvorligt Nervechok, at hun i nogen Tid maa tage væk fra Byen.

Har Jensen tidligere villet myrde sin Kone?

I 1916 var Chauffør Jensen Kæreste med en ung Pige, Frøken Madsen, der angives at være fra Maribo-Egnen.

Det var ved Sommertid, og han tog da med hende til Svendborg.

Hun vidste ikke noget om, at Jensen var gift, og han lovede hende Ægteskab.

Det gik endogsaa saa vidt, at han fik hendes Papirer for at Vielsen kunde komme i Orden.

Samtidig fortalte han hende, at de skulde bo i Abel Kathrinegade 18, hvor han havde lejet en meget flot Lejlighed.

Imidlertid kom det den unge Pige for Øre, at hendes Kæreste var gift.

Hun mødte da en Dag op med fin Moder i Ejendommen Abel Kathrinesgade. hvor der hele bedrageriske Forhold blev opklaret.

Det var den Gang Meningen, at han skulde have været anmeldt til Politiet, men det blev ikke til noget.

Del menes, at Jensen allerede den Gang har haft Planer om at myrde sin Kone. og ar dette maaske ogsaa var sket, hvis ikke Dobbeltspillet var blevet opdager.

Politiets Undersøgelser i Gaar.

Opdagelsespolitiet har i Torsdags foretaget en omfattende Undersøgelse i Lejligheden i Abel Kathrinesgade 18 og af Pulterkammeret, hvor Jensen gemte sin Hustrus Lig. Politiet foretog selv Opmaalinger og Fotografering

I Direktør Olesens Villa i Ryvangs Alle blev Fyrrummet fotograferet og opmaalt, og en Assistent ved Statsprøveanstalten foretog Temperaturmaaling i selve Fyrrummet.

Fredag Formiddag vil Morderen blive ført til Paavisning saavel i Abel Kathrinesgade som i Villaen.

Det er Hensigten at afholde et længere Forhør i 6. Kriminalkammer i Dag, men derefter vil Undersøgelserne hvile til efter Nytaar.

Forlydendet om, at Morderen har skaaret Liget i Stykker, inden han brændte det, betegner Politiet som urigtigt.

(Lolland-Falster Social-Demokrat - Nakskov 21. december 1917)


Hustrumorderen paa Mordstedet.

Chauffør Georg Jensen har i Gaar Nat været til Paavisning i sin tidligere Lejlighed, Abel Cathrinesgade, hvor Mordet foregik. Paavisningen fandt Sted i al Hemmelighed for at hindre Tilstrømningen af Nygerrige. Sent Onsdag Nat blev Retten sat i Lejligheden, og Forhørene varede til Kl. 4 om Morgenen. Morderen var meget medtaget, han besvimede under Retsforhandlinge og faldt tilsidst helt sammen. Hele Sagen er nu fuldt oplyst, og det vil ikke vare længe, før Sagen kan optages til Doms.

(Aarhuus Stifts-Tidende 11. januar 1918).


Hustrumordet.

Resterne af den myrdede Fru Jensen begravet.

Assessor Simonsen afsluttede for nogen Tid siden Sagen mod den københavnske Chauffør Georg Jensen, der kvalte sin Hustru og senere brændte Liget i et Centralvarme-Fyr.

De faa Knogler, der blev fundet af Opdagerne, er i Lørdags sammen med hendes Aske begravet paa Vestre Kirkegaard.

Resterne af den myrdede var anbragt i en brunmalet Barnekiste.

Kl. 2 samledes Familien og Venner af afdøde i Østre Kapel paa Vestre Kirkegaard. Pastor Schausboe fra Mariakirken holdt en kort Bøn, hvorefter Følget sang "Klokken slaar". Derefter bar Familiemedlemmerne den med Kranse og Blomster smykkede Kiste til Graven. Her foretog Præsten Jordpaakastelsen, og Kisten sænkedes.

Dermed var den lille Højtidelighed, bag hvilken der skjuler sig en af Kriminalhistoriens uhyggeligste Forbrydelser, forbi.

(Lolland-Falster Social-Demokrat - Nakskov 18. februar 1918).


Hustrumorderen for Højesteret.

Chaufføren, som dømtes til Døden for at have dræbt sin Hustru og brændt Liget.

København, Tirsdag.

Højesteret paabegyndte i Eftermiddag en af de uhyggeligste Retssager, vi i lang Tid har haft.

Onsdag den 21. November 1917 anmeldte Chauffør Georg Jensen paa Politistationen, at hans Hustru, Camilla, Søndag Formiddag havde forladt deres Hjem i Abel Cathrines Gade og ikke var vendt tilbage. Hustruen blev efterlyst, men 8 Dage senere indfandt hendes Broder sig paa Stationen og meddelte, at han ikke troede, det forholdt sig som af Manden forklaret, idet han senere oppe i Lejligheden havde set noget af det Tøj, som den Forsvundne efter Mandens Forklaring skulde have været iført ved Bortgangen.

Georg Jensen havde 23 Aar gammel været straffet med 2 Aars Forbedringshus for Tyveri. Senere havde han været gift og skilt og paa ny gift, men havde ikke desto mindre indgaaet Forbindelse med en ung Pige, mel hvem han havde lovet at gifte sig, saa snart han kunde blive af med den anden Kone.

Vedkommende unge Pige var om Søndagen flyttet hjem til ham for at passe hans to smaa Børn, efter at deres Moder var gaaet.

Nettet trækker sig sammen.

Georg Jensen havde en Bibeskæftigelse som Fyrbøder i Direktør Oluf Olesens Villa. Nu oplyste Pigerne i Villaen, at de Tirsdag Formiddag havde mærket en underlig Lugt fra Varmeledningen; de var gaaet ned til Fyrrummet og havde her konstateret en ganske frygtelig Lugt; de havde endog givet sig til at kradse op i Ilden uden dog at bemærke noget usædvanligt.

Asken fra den paagældende Dag blev nu skaffet til Veje og undersøgt, og det retsmedicinske Institut konstaterede, at der deri fandtes forskellige Knogler af et Menneske.

Endelig oplystes det, at Georg Jensen om Mandagen havde laant en Trækkevogn, for hvis Anvendelse han ikke kunde gøre Rede.

Tilstaaelsen.

Efter at han i nogen Tid havde ført en fortvivlet Kamp for at klare sig, fik han under Forhøret den 18. December forevist de fundne Knogler, idet Dommeren meddelte ham, at det var de fundne Rester af hans Hustru. Saa faldt han pludselig sammen, og grædende forklarede han nu, hvordan det hele var gaaet til.

Allerede om Lørdagen havde han fattet den Plan at dræbe Hustruen, men efter at han havde lagt Børnene i Seng, svigtede Modet ham, og han gik ud paa en Beværtning for at stimulere sig med Spiritus. Kl. 11 gik han hjem i Seng og tænkte et Par Gange paa at udføre sit Forsæt, men turde ikke. Om Morgenen ved 6-Tiden vaagnede han, stod op og tog lidt Tøj paa og tændte op i Kakkelovnen, hvorefter han satte sig til at læse. Ved 6½-Tiden kom hans Hustru ind til ham, iført Natkjole, og spurgte, om han ogsaa idag skulde ud at rende med hende ude paa Østerbro. Saa sprang han løs paa hende, greb hende om Halsen med begge Hænder og væltede hende ned paa Gulvet Han klemte til af al sin Kraft for at dræbe hende ved Kvælning. Da han efter ca. 20 Minuters Forløb var sikker paa, at hun var død, slap han Taget, og bar nu Liget op paa Pulterkamret. Derefter gik han ned og klædte Børnene paa, og Kl. 8 kom den føromtalte unge Pige, hvem han i Forvejen havde fortalt, at hans Hustru den Dag vilde have forladt Hjemmet.

Tirsdag Morgen lagde han et Par Sække over Liget og kørte det paa en Trækkevogn ud til Villaen, hvor han, uden at nogen saa ham, bar det op og skubbede det ind i Fyrstedet. - Ved Kriminalretten blev han for overlagt Drab dømt til Døden.

Ved Højesteret er Hr. Bülow Aktor og Hr. Asmussen Defensor. Aktor får først Ordet imorgen tidlig.

John.

(Fyens Stiftstidende 12. juni 1918).

Forsvaret satte ikke spørgsmål ved skyldsspørgsmålet om overlagt mord, men fremhævede nogle formildende omstændigheder, nemlig hans social arv fra den lunefulde, hidsige og brutale far, samt Georg Jensens ulykkelige lidenskab for kvinder. Desuden havde hans nye kæreste erklæret at hun ikke kunne leve uden ham. Højesteret dømte Georg Jensen til døden. Men han blev som sædvane var dengang, indstillet til kongelig benådning i form af livsvarigt tugthus - hvilket skete juli 1918. Om hans videre skæbne beretter aviserne ikke noget.