En kynisk Morder.
En Chauffør, der kvæler sin Hustru og brænder hendes Lig.Mordets Enkeltheder - Hvorledes man fandt Vej til Sagens Kærne. - En enestaaende Forbrydelse.
Det er mærkeligt nok, men det synes, som om vi altid skal have en stor forbrydelse lige før Jul. Falske Hundredkronesedler Mord - Vinding-Hansen-Mordet og Mordet paa den gamle Kone i Lægeforeningens Boliger f. Eks. har spillet en stor Rolle i Bladenes December-Numre.
Og i Gaar blev der afsløret et nyt Mord, endda en Forbrydelse af en ganske usædvanlig frygtelig Karakter.
En ung Chauffør, Jørgen Georg Martin Jensen, har kvalt sin Kone og bagefter brændt Liget.
Morderen anmeldte Hustruen som forsvunden.
Historien begynder med, at Chauffør Jensen, der Abel Kathrinesgade Nr. 18. den 21de November anmeldte til Politiet paa Svendsgade, at hans Kone var bortgaaet fra Hjemmet, og han antog, at det var sket i Sindsforvirring, da han ikke kunde tænke sig nogen Aarsag til, at hun skulde forlade Hjemmet og deres 2 Børn.
Sagen blev overgivet til Politiets 4de Afdeling, man efterlyste Hustruen, men fandt hende ikke - ikke saa mærkværdigt. Der gik nogen Tid uden at det lykkedes at finde Spor af den forsvundnee, og Politiet meddelte da Chauffør Jensen, at hans Hustru sikkert maatte være forulykket.
Denne Meddelelse tog Ægtemanden meget roligt og svarede, at saa var der vel ikke noget at gøre.
Mistanken
mod Jensen korn fra han Hustrus Slægtninge. De troede ikke paa den mystiske Forsvinding, og Svogeren gik til Politiassistent Tage-Jensen og meddelte ham, at der sikkert laa noget hug ved dette. Jensen var en brutal Fyr. Han havde ofte mishandlet den lille, spinkle Hustru, han havde en Mængde andre Damebekendtskaber, og han havde netop faaet sig en Kæreste, en ung Syerske ude paa Østerbro. Det blev overdraget de to Opdagere Strømmen og Rønninge at undersøge Sagen nærmere, og i al Hemmelighed tog de fat.
Men forinden
blev Chaufføren arresteret
ikke for noget Mord, men for Løsgængeri. Han var nemlig straffet for Indbrud med 2 Aars Forbedringshus og skulde altsaa melde sig til Protokollen, hvad han ikke havde gjort.
Et interessant Fund gjorde man straks til at begynde med: idet man fandt hendes Vielsesring i Lommen paa ham. Det var jo ikke noget Bevis; men det pegede jo mod en Begrundelse af Mistanken. De to Opdagere begyndte saa paa bar Bund forøvrigt, men det varede ikke længe, førend de
fandt den røde Traad,
der kunde føre til Labyrintens Indre. Jensen havde arbejdet hos Simon Olesen og havde bl. a haft den Opgave at passe Fyret til Centralvarmen i Hr. Olesens Villa i Ryvangen, Hjørnet af [ ] Vartovsvej og Ryvangs Alle [og ved] at forhøre sig her, fik de at vide, at man netop i Tirsdag den 20. ds. om Morgenen havde mærket en væmmelig Os i Villaen. Saa gik de to Opdagere til Fyrstedet. Mon han skulde have brændt Konen? Ved Fyret var der intet at se.
Saa gik de til Bunds i Askespanden; der var opbevaret Aske for et par Uger heldigvis; thi her i denne Aske fandt de nogle smaa Ben, der godt kunde se ud til at være af et Menneske. De blev sendt til retsmedicinsk Institut, og imedens fulgte de to Opdagere Sporet. I Lejligheden i Abel Kathrinesgade fandt de gemt et Sted nogle Rester af Konens Tøj. Det hele begyndte at blive klart. Da saa i Forgaars retsmedicinsk Institut meddelte at
Knoglerne var af et Menneske.
var Forbrydelsen konstateret.
Assessor le Maire, der havde faaet Sagen overdraget, lod ansætte Forhør. Det blev et af de Forhør, der bliver staaende i Retsannalerne.
Natten igennem maatte Jensen frem og forklare om sine Bedrifter de sidste 14 Dage. Han forsøgte stadig at undgaa den Fare, som han følte nærmede sig, men Assessoren vidste allerede, at han løj. Saa tilsidst lagde Assessoren de fundne Benstumper paa bordet foran ham.
- Her ser De Resterne af Deres ulykkelige Hustru!
Da knækkede han sammen og tilstod grædende og klynkende, kyssende sin Hustrus Billede, der laa paa Skranken foran ham. Det var den samme Mand, der havde udført en saa kynisk raa Forbrydelse, som vi næppe har set Magen til, og myrdet med fuldt Overlæg, med koldt Blod
Hvorledes han bar sig ad.
Hans klynkende Tilstaaelse gaar ud paa følgende: Det havde allerede i nogen Tid været hans Hensigt at dræbe Konen for at kunne gifte sig med Kæresten. Mordet var planlagt den 17de November, han havde sagt til Kæresten, at han Kone vilde gaa sin Vej, og anmodet hende om at hente Børnene Søndag Morgen. Men i det afgørende Øjeblik svigtede Modet ham alligevel, og han gik hen paa en Beværtning og sad og drak til Lukketid.
Søndag Morgen skete det. Han fremkaldte med Vilje et Skænderi, saa greb han pludselig med begge Hænder om Konens Hals og trykkede til. Hun kæmpede lidt for sit Liv, fik revet ham i Ansigtet; men den lille spinkle Kone blev hurtig overmandet, og snart laa hun for hans Fødder.
Han bar Liget op paa Pulterkammeret og modtog lidt efter Besøg af Kæresten, hvem han fortalte at "nu var hun rendt"
Mandag Nat bar han Liget ned paa en Trækkevogn og kørte med det ud til Ryvangen til Olesens Villa. Henad Morgenstunden fyrede han op og puttede sin Hustrus Lig ind i Fyret til Central varmeapparatet.
I halvanden Time sad han og passede paa,
at Ilden fortærede hendes Legeme. Og senere kom han igen, og han var da sikker paa, at det var helt fortæret. Han saa ikke de smaa Stykker Ben, der laa i Asken - de, der i Virkeligheden fældede ham. Men de var forresten heller ikke ret store, de er kun 1½ og 2 cm. lange. Der er næppe i nogen Retssag, kan man sige, skaffet et saa vægtigt Bevis ved Hjælp af saa smaa Midler.
Morderen
er født den 5. Maj 1889 i København. Han er Søn af en Kusk. Hans Hustru, Kamilla, født Sandow var født i 1892 - hun var altsaa kun 25 Aar gammel. Da Svogeren henledte Politiets Opmærksomhed paa den mystiske Sag, forklarede han, at Chaufføren var en Mand, der i sin Hidsighed og Brutalitet var i Stand til alt - og unægtelig, Begivenheden har jo givet ham Ret.
Den sorte Don Joan.Han erklærede raat, at "Kællingen var rendt sin Vej!"
Jensen var ikke saa lidt af en Don Juan. Hans unge stilfærdige Hustru, som alle i Huset havde holdt af paa Grund af hendes stille Væsen og søde Hjerte, søgte altid at gøre det bedste for ham; men han føjtede om Nat og Dag. Han havde et Par uægte Børn at betale til, og de Penge pinte ham ogsaa nu. Der var ikke saa lidt af en Ægteskabssvindler i ham. I 1916 rejste han til Svendborg med en ung Pige fra Lolland, som han havde lært at kende, og han havde aftalt med hende, at de skulde giftes i Maribo Kirke. Og derefter skulde de bo i Abel Cathrinesgade i København. Husbeboerne fik imidlertid Nys om Sagen, de skrev til den unge Pige. og hun kom op og saa Lejligheden - og Jensens Kone.
Saa trak hun sig naturligvis straks tilbage.
Den unge Pige, han nu var Kæreste med, Nelly Overgaard, havde han lært at kende i Forsommeren og var fast bestemt paa at gifte sig med hende. Han havde boet til Leje hos Fru Overgaard, og da vidste hverken Moderen eller Datteren, at han var gift. Senere, da han ikke kunde skaffe Penge til at betale Lejen, flyttede han atter hjem til Abel Cathrinesgade og maatte da op med Historien om, at han var gift og havde 2 Børn. Overfor sin Kæreste skildrede Jensen sin Hustru paa den løgnagtigste Maade, hun vidste ikke andet, end at det var hos Hustruen, Skylden for det daarlige Forhold laa. Frk Overgaard havde paataget sig at passe de to smaa Drenge, da Konen var "forsvundet".
I Gaar fik hun at vide, at han havde dræbt Konen. Hun fik et Nervechok og sank sammen i Krampegraad.
Jensen havde haft saa travlt med at faa brylluppet fastslaaet, at man allerede i Personalet hos Simon Olesen havde samlet sammen til en Bryllupgave, en Kulkasse og en Kakkelovnsskærm. Han havde jo aabenbart Ret til at gifte sig, erklærede han raat, nu "da Kællingen var rendt sin Vej".
Chaufføren i Arresten.
Efter Tilstaaelsen er Morderen sunket sammen. Der holdes naturligvis Vagt over ham, til hans Sag paadømmes - hvad der dog selvsagt vil vare længe. Men han har aflagt Tilstaaelse om overlagt Mord, hvad der uden Tvivl vil kalde en Dødsstraf over ham, en Straf, der vel sagtens vil blive forandret til livsvarigt Fængsel.
(Aftenbladet (København) 20. december 1917).
Den nævnte Vartovsvej må være Gammel Vartov Vej på Ydre Østerbro mellem Ryvangs Alle og s-toget.
Hustrumordet
Hvorledes den frygtelige Gerning blev opdaget.
Vi omtalte i Gaar en frygtelig Forbrydelse, der har sat Sindene i den heftigste Bevægelse Landet over. En saadan Udaad genkalder i Erindringen alle de værste Ugerninger, hvorom danske og udenlandske Blade har berettet, og selv om vi lever i en Tid. da der myrdes og brændes rundt om paa Europas Slagmarker, maa vi standse et Øjeblik ved denne Forbrydelse, der er os saa nær inde paa Livet, og som ikke begrundes i den Krigsophidselse. der anvendes for at faa Soldaten ved Fronten til at bruge Vaaben mod sin Broder fra den anden Side Grænsen.
Om den unge Ægtemands Forbrydelse og dens Opklaring beretter "Social-Demokraten" i København:
Morderen melder Hustruens Forsvinden til Politiet.
Onsdag den 21. November anmeldte Chauffør Jensen til Svendsgades Politistation, at hans Hustru var forsvundet fra Hjemmet den 18., og at han frygtede for. at hun flakkede om i sindssyg Tilstand eller muligt var forulykket.
Sagen blev som alle den Slags Sager overgivet til Politiets 4. Afdeling, der paa Grundlag af det opgivne Signalement efterlyste Konen.
Der gik nogen Tid uden at det lykkedes at finde noget Spor af den forsvundne, og Politiet meddelte da Chauffør Jensen, at hans Hustru sikkert maatte være forulykket.
Denne Meddelelse tog Ægtemanden meget roligt og svarede, at saa var der vel ikke noget at gøre.
Hustruens Familie fatter Mistanke.
Den myrdede Fru Jensen har en Søster og en Broder boende i København, og de fattede Mistanke til Chaufføren. Broderen, Malersvend Sigurd Sandow, henvendte sig derfor til Politiassistent Tage Jensen ved Opdagelsespolitiet, til hvem han forklarede, at han ikke mente, at det hang rigtigt sammen med Søsterens Forsvinden.
I Ægteskabet med Jensen havde hun to Børn paa 1 og 2 Aar, og dem holdt hun saa meget af, at det var paniske udelukket, at hun vilde gaa bort fra dem.
Iøvrigt gav Svogerens Opførsel Anledning til Mistanke om, at der forelaa en Forbrydelse.
Hr. Tage Jensen tog ikke straks denne Sigtelse altfor højtideligt, men overgav Sagen til de to unge Opdagere, Rønninge og Strømmen, og det skyldes udelukkende disse to Politimænds energiske Arbejde, at den grufulde Forbrydelse er blevet opklaret.
Undersøgelsen af Fyrstedet.
Hos Kolleger i 4. Afdeling fik de to Betjente Oplysninger om den forsvundne.
Derefter tog man ud i Ejendommen Abel Kathrinesgade 18, der er kendt fra de mange Gange, den er blevet renset for Bordeller.
Ved at afhøre Beboerne kom man til det Resultat, at der var Grundlag for den Mistanke, som Malersvend Sandow nærede.
Det viste sig at Chauffør Jensens Fortid ikke er den bedste. Han har flere Gange været straffet, bl. a. blev han i 1912 dømt til 2 Aars Forbedringshus for grovt Indbrud.
Han hørte af den Grund til Protokollen over mistænkelige Personer, af den Slags der møder hos Politiet hver Mandag Aften ved 6-Tiden.
Han havde ikke meldt sig i længere Tid, og Politiet havde som Følge deraf en udmærket Lejlighed til at anholde ham.
Det gjorde man, og i det første Forhør, hvor han fik oplyst, at han var anholdt for Løsgængeri, gjorde Jensen et vældigt Vrøvl, men han blev senere arresteret og overført til 6. Kriminalkammer, Assessor le Maire. Da man først havde faaet den formentlige Morder sat fast, kunde man arbejde i Fred.
Opdagerne kom ret naturligt paa den Tanke, at Chaufføren kunde have brændt sin Kones Lig for at skaffe det af Vejen, og de tog derfor ud til Grosserer Oluf Olesens Villa i Nyvangs Alle 30, hvor Jensen havde været ansat ved Pasningen af Centralvarmeanlægets Fyr.
Her fik man oplyst, at der den 20. November om Morgenen havde været en frygtelig Os om Fyret. Da Opdagerne hørte det, lod de Centralvarmeanlæggets Fyr rense, og man undersøgte tillige en Beholder, hvor Asken bliver fyldt hen.
Med den største Omhyggelighed undersøgte man Asken, og man fandt tilsidst 3-4 smaa Ben. Disse blev overført til retsmedicinsk Institut, hvor Professor Ellermann gik i Gang med at undersøge, om de stammede fra et Menneske.
Natligt Forhør.
I Tirsdags forelaa Resultatet af Undersøgelsen paa retsmedicinsk Institut, og det var meget opsigtvækkende.
Det viser sig nemlig, at de smaa Ben er yderste Led af en Finger, et Mellemrodsben og et Spoleben, alle af et voksent Menneske.
Alle Tvivl var dermed udelukkede.
Assessor le Maire fastsatte straks Forhør til Tirsdag Aften Kl. 9.
Da Chauffør Jensen blev ført over til Skabene ved Kriminalkammeret, skældte han ud over. at han skulde afhøres for Løsgængeri paa den Tid af Døgnet.
Overbetjent Niels Andersen smilte lunt. Arrestanten vidste jo ikke, hvilken Overraskelse, der ventede ham.
I al den Tid, Jensen har siddet ved Kriminalkammeret, har Assessoren ikke en eneste Gang meddelt ham noget om de Undersøgelser, Opdagelsespolitiet foretog.
Men nu begyndte han at røre ved det.
Jensen afviste straks enhver Henvendelse om det uhyggelige Emne, men efterhaanden som Assessoren rykkede ud med det samlede Materiale, begyndte Arrestanten at vakle i sin Forklaring. Han fastholdt dog stadig ikke at have myrdet sin Hustru.
Det uhyggelige Bevis.Den myrdede Kvindes Knogler paa Retsskranken
Jensen blev ved 2-Tiden ført ud i Skabet igen, hvor han fik nogle faa Minutter.
Imedens lagde man de af Opdagerne fundne Knogler frem paa Retsskranken, hvorefter Jensen atter blev ført ind.
Assessor le Maire saa nu stift paa Arrestanten, idet han udtalte:
Nu nytter det ikke, De benægter, at De har myrdet Deres Hustru. Her ligger nogle af hendes Ben. som vi har fundet i Fyrrummet hos Direktør Olesen".
Da Arrestanten saa Knoglerne, rystede han over hele Kroppen.
Han stirrede nogle Øjeblikke frem for sig og
faldt saa grædende ned mod Skranken.
Da han atter rejste sig op, aflagde han den grufulde Tilstaaelse.
Han havde i en Uge gaaet og tænkt paa at myrde sin Hustru, da han havde lært en ung Pige at kende, som han vilde giftes med. Han fandt, at det vilde vare for længe med en Skilsmissesag.
Det havde været hans Mening at myrde Hustruen Lørdag Asien den 17. November, men han havde ikke soli Mod til det og var derfor gaaet hen paa en Beværtning, hvor han havde drukket en Del Spiritus. Søndag Morgen havde de to Ægtefæller allerede været oppe Kl. 6 om Morgenen.
Brevet i Jensens Tøj.
Jensen havde skrevet et Brev til sin Kæreste, hvori han oplyste, at han, saa snart han kunde blive sin Kone kvit, vilde gifte sig med hende.
Dette Brev havde Fru Jensen fundet, og der opstod et voldsomt Skænderi mellem dem.
Under dette greb Jensen med begge Hænder om sin Hustrus Hals, til hun var kvalt.
I Forhøret oplyste Morderen, at det
varede 20 Minutter inden hun var død.
Han bar saa Liget op paa Pulterkammeret.
Hen paa Formiddagen kom Jensens Kæreste. Han var da i det bedste Humør, og de gik senere en Tur sammen med Børnene. Han fortalte Kæresten, at hans Kone var gaaet sin Vej.
Mandag Nat kørte han Liget af sin Hustru ud til Villaen i Nyvangs Alle. Han havde laant en Trækvogn, svøbt Liget ind i nogle Sække og lagt en Symaskinekasse oven paa.
Efter al have faaet Liget ned i Fyrkælderen, fyldte han Fyret godt med Brænde og Kul, saaledes at der blev et stærkt Baal. Dernæst
puttede han Konens Lig ind i Fyret.
Herunder har han maattet slaa et Stykke af Fyrets Dør, og den Omstændighed, at Døren var i Stykker, har gjort sit til, at Mordet opdagedes, idet det blev konstateret, at Døren kun kunde gaa itu ved stærk Vold.
Jensen hævdede imidlertid, at den var gaaet i Stykker ved, at et Stykke Kul var kommen imellem.
Da Konens Lig var vel anbragt paa Fyret, gik han et Par Timer, og saa til fyret, var Liget
fuldstændig brændt.
Næste Dag anmeldte han hendes Forsvinden til Politiet.
Efter Tilstaaelsen faldt Morderen fuldstændig sammen, saaledes at han næsten maatte bæres ud i Skabet.
Klokken var bleven fire, da Forhøret sluttede, og Assessor le Maire forlod Retten efter en anstrengende og højst begivenhedsrig Nat.
Hvad Husbeboerne fortæller.
Vi aflagde straks er Besøg i Ejendomme, Abel Kathrinesgade 18, hvor Beboerne var i Oprør over den grufulde Begivenhed, hvis første Akt er udspillet der.
Overalt har man kun gode Ord om den myrdede Kvinde, som man skildrer som en omhyggelig og kærlig Moder. Derimod er Chauffør Jensen daarlig lidt. Han kom ofte hjem og pryglede sin Kone, men til Tider kunde han ogsaa være tilsyneladende kærlig og gik da ud og spadserede med sin Familie. Det er almindelig kendt, at
han holdt Kærester,
og det var i den Anledning, at der som Regel var Ufred i Hjemmet.
En af Beboerne fortæller, at Jensen om Aftenen efter at have myrdet Konen holdt Gilde i Lejligheden, hvor der baade var Sang og Musik, mens Liget af Hustruen laa paa Pulterkammeret.
Da Soldet var endt, har han kørt Liget gennem de mennesketomme Gader til Nyvangs Alle.
Medens Konen har været forsvundet, har man ofte set Jensen og hans Kæreste gaa op i Lejligheden.
Morderens Kæreste,
den unge Kvinde, som Georg Jensen var forlovet med, er en fattig Syerske, Frk. Overgaard, der bor i Faaborggade.
Hun lærte Morderen at kende i Sommer og til at begynde med anede hun ikke noget om. at hendes Kæreste var gift. Det fik hun først at vide senere. Hun boede sammen med sin gamle Moder, hvor Jensen en Tid logerede, og hos hvem Kæresteparet meget ofte har været sammen.
Frk. O. blev i Løbet af Natten til Tirsdag hentet til Forhør, da Assessor le Maire havde Mistanke til, at hun muligt kunde kende noget til Mordet.
Der viste sig imidlertid, at hun slet ikke har vidst nogen Bested med, paa hvilken uhyggelig Maade, Fru Jensen er kommet af Dage.
I Forhøret forklarede hun, at Jensen havde sagt hende, at hans Kone var gaaet fra ham, og i den Anledning var hun flyttet hjem til fin Kæreste for at passe de to Børn.
Der faldt hende dog noget for Brystet, at Jensen kort efter Konens Forsvinden solgte hendes Tøj og brændte Resten. Da Forhøret var til Ende og Jensen havde tilstaaet sin uhyggelige Forbrydelse, fik hun et saa alvorligt Nervechok, at hun i nogen Tid maa tage væk fra Byen.
Har Jensen tidligere villet myrde sin Kone?
I 1916 var Chauffør Jensen Kæreste med en ung Pige, Frøken Madsen, der angives at være fra Maribo-Egnen.
Det var ved Sommertid, og han tog da med hende til Svendborg.
Hun vidste ikke noget om, at Jensen var gift, og han lovede hende Ægteskab.
Det gik endogsaa saa vidt, at han fik hendes Papirer for at Vielsen kunde komme i Orden.
Samtidig fortalte han hende, at de skulde bo i Abel Kathrinegade 18, hvor han havde lejet en meget flot Lejlighed.
Imidlertid kom det den unge Pige for Øre, at hendes Kæreste var gift.
Hun mødte da en Dag op med fin Moder i Ejendommen Abel Kathrinesgade. hvor der hele bedrageriske Forhold blev opklaret.
Det var den Gang Meningen, at han skulde have været anmeldt til Politiet, men det blev ikke til noget.
Del menes, at Jensen allerede den Gang har haft Planer om at myrde sin Kone. og ar dette maaske ogsaa var sket, hvis ikke Dobbeltspillet var blevet opdager.
Politiets Undersøgelser i Gaar.
Opdagelsespolitiet har i Torsdags foretaget en omfattende Undersøgelse i Lejligheden i Abel Kathrinesgade 18 og af Pulterkammeret, hvor Jensen gemte sin Hustrus Lig. Politiet foretog selv Opmaalinger og Fotografering
I Direktør Olesens Villa i Ryvangs Alle blev Fyrrummet fotograferet og opmaalt, og en Assistent ved Statsprøveanstalten foretog Temperaturmaaling i selve Fyrrummet.
Fredag Formiddag vil Morderen blive ført til Paavisning saavel i Abel Kathrinesgade som i Villaen.
Det er Hensigten at afholde et længere Forhør i 6. Kriminalkammer i Dag, men derefter vil Undersøgelserne hvile til efter Nytaar.
Forlydendet om, at Morderen har skaaret Liget i Stykker, inden han brændte det, betegner Politiet som urigtigt.
(Lolland-Falster Social-Demokrat - Nakskov 21. december 1917)
Hustrumorderen paa Mordstedet.
Chauffør Georg Jensen har i Gaar Nat været til Paavisning i sin tidligere Lejlighed, Abel Cathrinesgade, hvor Mordet foregik. Paavisningen fandt Sted i al Hemmelighed for at hindre Tilstrømningen af Nygerrige. Sent Onsdag Nat blev Retten sat i Lejligheden, og Forhørene varede til Kl. 4 om Morgenen. Morderen var meget medtaget, han besvimede under Retsforhandlinge og faldt tilsidst helt sammen. Hele Sagen er nu fuldt oplyst, og det vil ikke vare længe, før Sagen kan optages til Doms.
(Aarhuus Stifts-Tidende 11. januar 1918).
Hustrumordet.
Resterne af den myrdede Fru Jensen begravet.
Assessor Simonsen afsluttede for nogen Tid siden Sagen mod den københavnske Chauffør Georg Jensen, der kvalte sin Hustru og senere brændte Liget i et Centralvarme-Fyr.
De faa Knogler, der blev fundet af Opdagerne, er i Lørdags sammen med hendes Aske begravet paa Vestre Kirkegaard.
Resterne af den myrdede var anbragt i en brunmalet Barnekiste.
Kl. 2 samledes Familien og Venner af afdøde i Østre Kapel paa Vestre Kirkegaard. Pastor Schausboe fra Mariakirken holdt en kort Bøn, hvorefter Følget sang "Klokken slaar". Derefter bar Familiemedlemmerne den med Kranse og Blomster smykkede Kiste til Graven. Her foretog Præsten Jordpaakastelsen, og Kisten sænkedes.
Dermed var den lille Højtidelighed, bag hvilken der skjuler sig en af Kriminalhistoriens uhyggeligste Forbrydelser, forbi.
(Lolland-Falster Social-Demokrat - Nakskov 18. februar 1918).
Hustrumorderen for Højesteret.
Chaufføren, som dømtes til Døden for at have dræbt sin Hustru og brændt Liget.
København, Tirsdag.
Højesteret paabegyndte i Eftermiddag en af de uhyggeligste Retssager, vi i lang Tid har haft.
Onsdag den 21. November 1917 anmeldte Chauffør Georg Jensen paa Politistationen, at hans Hustru, Camilla, Søndag Formiddag havde forladt deres Hjem i Abel Cathrines Gade og ikke var vendt tilbage. Hustruen blev efterlyst, men 8 Dage senere indfandt hendes Broder sig paa Stationen og meddelte, at han ikke troede, det forholdt sig som af Manden forklaret, idet han senere oppe i Lejligheden havde set noget af det Tøj, som den Forsvundne efter Mandens Forklaring skulde have været iført ved Bortgangen.
Georg Jensen havde 23 Aar gammel været straffet med 2 Aars Forbedringshus for Tyveri. Senere havde han været gift og skilt og paa ny gift, men havde ikke desto mindre indgaaet Forbindelse med en ung Pige, mel hvem han havde lovet at gifte sig, saa snart han kunde blive af med den anden Kone.
Vedkommende unge Pige var om Søndagen flyttet hjem til ham for at passe hans to smaa Børn, efter at deres Moder var gaaet.
Nettet trækker sig sammen.
Georg Jensen havde en Bibeskæftigelse som Fyrbøder i Direktør Oluf Olesens Villa. Nu oplyste Pigerne i Villaen, at de Tirsdag Formiddag havde mærket en underlig Lugt fra Varmeledningen; de var gaaet ned til Fyrrummet og havde her konstateret en ganske frygtelig Lugt; de havde endog givet sig til at kradse op i Ilden uden dog at bemærke noget usædvanligt.
Asken fra den paagældende Dag blev nu skaffet til Veje og undersøgt, og det retsmedicinske Institut konstaterede, at der deri fandtes forskellige Knogler af et Menneske.
Endelig oplystes det, at Georg Jensen om Mandagen havde laant en Trækkevogn, for hvis Anvendelse han ikke kunde gøre Rede.
Tilstaaelsen.
Efter at han i nogen Tid havde ført en fortvivlet Kamp for at klare sig, fik han under Forhøret den 18. December forevist de fundne Knogler, idet Dommeren meddelte ham, at det var de fundne Rester af hans Hustru. Saa faldt han pludselig sammen, og grædende forklarede han nu, hvordan det hele var gaaet til.
Allerede om Lørdagen havde han fattet den Plan at dræbe Hustruen, men efter at han havde lagt Børnene i Seng, svigtede Modet ham, og han gik ud paa en Beværtning for at stimulere sig med Spiritus. Kl. 11 gik han hjem i Seng og tænkte et Par Gange paa at udføre sit Forsæt, men turde ikke. Om Morgenen ved 6-Tiden vaagnede han, stod op og tog lidt Tøj paa og tændte op i Kakkelovnen, hvorefter han satte sig til at læse. Ved 6½-Tiden kom hans Hustru ind til ham, iført Natkjole, og spurgte, om han ogsaa idag skulde ud at rende med hende ude paa Østerbro. Saa sprang han løs paa hende, greb hende om Halsen med begge Hænder og væltede hende ned paa Gulvet Han klemte til af al sin Kraft for at dræbe hende ved Kvælning. Da han efter ca. 20 Minuters Forløb var sikker paa, at hun var død, slap han Taget, og bar nu Liget op paa Pulterkamret. Derefter gik han ned og klædte Børnene paa, og Kl. 8 kom den føromtalte unge Pige, hvem han i Forvejen havde fortalt, at hans Hustru den Dag vilde have forladt Hjemmet.
Tirsdag Morgen lagde han et Par Sække over Liget og kørte det paa en Trækkevogn ud til Villaen, hvor han, uden at nogen saa ham, bar det op og skubbede det ind i Fyrstedet. - Ved Kriminalretten blev han for overlagt Drab dømt til Døden.
Ved Højesteret er Hr. Bülow Aktor og Hr. Asmussen Defensor. Aktor får først Ordet imorgen tidlig.
John.
(Fyens Stiftstidende 12. juni 1918).
Forsvaret satte ikke spørgsmål ved skyldsspørgsmålet om overlagt mord, men fremhævede nogle formildende omstændigheder, nemlig hans social arv fra den lunefulde, hidsige og brutale far, samt Georg Jensens ulykkelige lidenskab for kvinder. Desuden havde hans nye kæreste erklæret at hun ikke kunne leve uden ham. Højesteret dømte Georg Jensen til døden. Men han blev som sædvane var dengang, indstillet til kongelig benådning i form af livsvarigt tugthus - hvilket skete juli 1918. Om hans videre skæbne beretter aviserne ikke noget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar