Stormbroen under Reparation. (Efterskrift til Politivennen)

Stormbroen. Det er omtrent 1½ Aar siden at Stormbroen afbrødes og efter de seneste Forhandlinger i Communalbestyrelsen at dømme, vil rimeligviis endnu en ligesaa lang Tid hengaae forinden den atter bliver passabel. Efterat især Beboerne i Stadens vestre Deel i længere Tid vare generede af denne Spærring, anbragtes ved Marmorbroens nordre Side en Trappe over Steengelænderet, til Afbenyttelse for Gaaende. Idet man vel ei kan andet end være vedkommende Autoritet - rimeligviis Hofmarschallatet, - taknemmelig for den derved aabnede Passage, kunne vi ei undlade at fremhæve det Ønskelige i, hvis man, i Stedet for denne Trappes Anbringelse, midlertidigt havde borttaget saa meget af Steengelænderet der var nødvendigt for at danne en beqvem Gjennemgang. Ældre Folk ville da have undgaaet den Ulempe det, i Særdeleshed i Snee og Iisføre, medfører at passere denne Trappe, ligesom der ved hensigtsmæssigt at henlægge nogle Brædder eller Planker over det ophøiede Trottoire, tillige vilde være afhjulpet en betydelig Gene for de mange Hesteeiere i den vestre Deel af Staden, der for at kunne benytte det kgl. Ridehuus nu maa passere enten den lange Strækning langs Stranden, over Høibro og forbi Thorvaldsens Museum, eller Tøihuusgaden og den i glat Føre næsten upassable Slotsplads. Foruden det Tidsspilde derved foranlediges, er af liden Risico forbunden med at lade vælige, kostbare Heste passere en saa betydelig Strækning iisbelagt Steenbro. Vi haabe at Anthoriteterne ville skjænke denne Sag fornøden Opmærksomhed.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 7. december 1849, 2. udgave).

En Uskik.

Det har i mange år været en skik eller uskik, og man ser især nu hyppigt, at en del karle hænger såvel nye som gamle lasede gulvtæpper over rækværket på den såkaldte Stormbro for at banke dem. I de sidste dage har der dagligt været banket 20 til 24 sådanne tæpper hvorved de der bor i nærheden og de forbipasserende har været meget ubelejliget af en utålelig støv. 

Dette er dog ikke den eneste ubehagelighed, men kørende og ridende kan let komme til skade ved at heste bliver sky, og da der næsten dagligt trækkes garderheste over denne bro, er det virkelig et under at hverken karle eller heste, hvilket sidste ikke vel kan lide den manøvre at 8 til 10 karle med deres kæppe banker tæpperne, er kommet til skade. 

I øvrigt må dog også den uhyre mængde skarn der bankes af disse tæpper og for størstedelens vedkommende falder i kanalen, efterhånden opfylder denne på det omtalte sted. Da man forleden dag ved at passere broen, bad en af disse karle om at holde op at banke, med den tilføjelse at sådant ikke var tilladt på en offentlig bro eller bygning, gav han til svar: Hvor står det skrevet? Jeg giver dem Fanden allesammen!

(Politivennen nr. 1168, Løverdagen, den 19de Mai 1838. Side 320-321)

Stormbroen. Med Nybrogade i baggrunden. Den viste bro er ikke den som eksisterede på Politivennens tid, men fra 1918 efter tegninger af Martin Nyrop.

En fæl Uskik med at banke Gulvtæpper paa Rækverket af Stadens Broer.

Uagtet der tidligere gennem dette blad er klaget over den uskik at banke gulvtæpper på rækværket af stadens broer, og skønt de rette ansvarlige velvilligt har taget denne erindring ad notam finder samme dog stadig sted. På rækværket af broerne ved Frederiksholms Kanal ser man især meget ofte at de herskaber der bor i nærheden, lader deres gulvtæpper banke til megen ulejlighed i mere end en henseende. For 1) så får de der passerer broerne, deres klæder slemt tilredt af gulvstøv. 2) har anmelderen gentagne gange været vidne til at heste der så hyppigt trækkes over samme til Ridehuset, er blevet sky, og 3) synes det også at stride imod de anordninger der forbyder at kaste skarn i kanalerne hvis opmudring er forbundet med en ikke ubetydelig omkostning. Man håber derfor at de ansvarlige vil drage omsorg for at denne uskik bliver afskaffer.

(Politivennen nr. 510. Løverdagen den 8de October 1825, s. 10062)

"Anmelderen har gentagne gange været vidne til at heste der så hyppigt trækkes over samme til Ridehuset, er blevet sky". (Stormbroen over Frederiksholms Kanal, set fra broen over til Ridebanen ved Christiansborg. Kjøbenhavns Prospecter).

Redacteurens Anmærkning

En næsten enslydende klage står i "En Uskik." Politivennen nr. 1168, lørdag den 19. maj 1838,side 320-321. 

Huller i Stormbroen.

Ved Stormbroen er i brolægningen to farlige huller af omtrent ½ alens dybde. Rider eller kører nogen ned fra broen til venstre, da er hestene udsat for at brække benene, og den ridende kan vel idet hesten snubler, komme ud over hovedet på samme og ved faldet så betydelig skade. Gående nærsynede mennesker kunne også i mørke aftener let træde ned i et a disse, og derved få en hurtig overhaling henad gaden, ja vel brække arme og ben ved faldet. Man vil derfor herved gøre brolægningskommissionen opmærksom derpå, med det ønske at denne mangel hastigst muligt  må blive afhjulpet for derved at forebygge ulykke og fare for dem som uvidende derom skal passere ned fra broen.

(Politivennen nr. 201. Løverdagen den 6de November 1819, s. 3223)

Redacteurens Anmærkning.

Politivennen 202, 13. november 1819 kunne berette at hullerne nu var stoppet.