Det har i mange år været en skik eller uskik, og man ser især nu hyppigt, at en del karle hænger såvel nye som gamle lasede gulvtæpper over rækværket på den såkaldte Stormbro for at banke dem. I de sidste dage har der dagligt været banket 20 til 24 sådanne tæpper hvorved de der bor i nærheden og de forbipasserende har været meget ubelejliget af en utålelig støv.
Dette er dog ikke den eneste ubehagelighed, men kørende og ridende kan let komme til skade ved at heste bliver sky, og da der næsten dagligt trækkes garderheste over denne bro, er det virkelig et under at hverken karle eller heste, hvilket sidste ikke vel kan lide den manøvre at 8 til 10 karle med deres kæppe banker tæpperne, er kommet til skade.
I øvrigt må dog også den uhyre mængde skarn der bankes af disse tæpper og for størstedelens vedkommende falder i kanalen, efterhånden opfylder denne på det omtalte sted. Da man forleden dag ved at passere broen, bad en af disse karle om at holde op at banke, med den tilføjelse at sådant ikke var tilladt på en offentlig bro eller bygning, gav han til svar: Hvor står det skrevet? Jeg giver dem Fanden allesammen!
(Politivennen nr. 1168, Løverdagen, den 19de Mai 1838. Side 320-321)

Stormbroen. Med Nybrogade i baggrunden. Den viste bro er ikke den som eksisterede på Politivennens tid, men fra 1918 efter tegninger af Martin Nyrop.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar