Et Par Kirkeønsker.

Besøgende af Slotskirken er ofte i høj grad generet af det blændende dagslys der falder ind fra vinduerne på begge bygningens sider. Det var derfor ønskeligt at der ligesom i vores andre kirker måtte anskaffe nogle gardiner for at afhjælpe denne ubekvemhed der er ubehagelig for dem der kommer til at sidde eller stå lige for et vindue. Men endnu mere for dem der er placeret i midten da disse har det skærende lys fra begge sider.

Ved denne lejlighed tillader indsenderen sig også at fremføre en bøn for de følgende vintre. Nemlig at der dog i det mindste i de kirker der har stengulve, måtte anskaffes fodtæpper både for varme skyld og tillige for at mildne virkningen af den afskyelige træk der findes mere eller mindre i næsten alle vores kirker. Sådanne tæpper ville også dæmpe lyden af de kommendes og gåendes fodtrin. Især de herrer kirkebetjentes når de i flere af vores kirker går med tavlerne. Det nytter vel næppe at gentage det så ofte ytrede ønske at tavlerne måtte ombæres enten før eller straks efter prædiken. Men en anden af de herrer kirkebetjentes forretninger der synes ligeså overflødig som forstyrrende, turde måske være så heldig at tildrage sig vedkommendes opmærksomhed. Nemlig den støjende op og ilukning af stolene.

Når dørene engang er åbnet, antages det ikke at være nødvendigt at lukke dem efter ethvert menneske der bliver ladt ind. For er gudstjenesten først begyndt, synes det ganske i sin orden at stoleejerne finder deres pladser besat af andre der er kommet til rette tid. 

(Politivennen nr. 1170, Løverdagen, den 2den Juni 1838. Side 352-353)