Forslag til den Maade, hvorpaa de saa smalle Gader, der endnu ere til her i Staden, ere at udvide overeensstemmende med den i Rescriptet af 26de April 1754 tilkjendegivne Hensigt.

Reskript til Københavns Magistrat af 26. april 1754 har en forestilling om at der fandtes en del stræder der var så snævre og smalle at der næppe kunne passe en vogn igennem og at der var farligheden for ildebrand. På grund af det indstillede den om det ikke måtte være den tilladt, ligesom det allerede var sket med nogle steder i så smalle stræder hvor husene er indrykkede og i overensstemmelse med forordning af 27. februar 1683, 8. post, der befaler daværende magistrat med matematiker og stadsbygmesteren at efterse de smalle gader og stræder i staden og derefter indgive betænkning og forslag om og hvorvidt samme enten aldeles skal afskaffes eller udvides - efterhånden som nogen melder sig for at nedrive de gamle huse og igen opbygge nye, i de nævnte gader. Blandt disse befinder sig endnu især Peder Madsens Gang, Kristen Bernikowsstræde, Halmstræde og Gåsegade. 

 "Der findes en del stræder der er så snævre og smalle at der næppe kunne passe en vogn igennem og at der var farligheden for ildebrand". (Man kan få et indtryk af hvor smalle disse stræder var i Pistolstræde, som også er omtalt i artiklen. Eget foto, 2015)

Ydermere at fastsætte hvor meget af grunden der skulle udlægges til gade mod at grundens ejer fik rimelig betaling for det som han mistede, efter uvildige mænds taksering, således at alle sådanne gader og stræder med tiden kunne blive udvidet og passable. Det blev vedtaget så at det blev magistraten tilladt efterhånden som nogen melder sig at nedrive de gamle huse og igen at opbygge nye i de omtalte gader og stræder, at fastsætte hvor meget af grunden til gadens udvidelse skal udlægges, imod at grundens ejer som før nævnt nyder betaling for det som mistes efter uvildige mænds taksering.

Denne vigtige forordning der efter dens formål bør betragtes som mere end blot en tilladende lov, synes i denne tid at være helt tilsidesat.

Vel frembyder måske ingen i de omtalte smalle gader og stræder, til hvilke kan regnes Integade, Pistolstræde og Prammandens Gang sig til at nedrive gamle huse, for igen at opbygge nye. Og et sådant foretagende ville heller ikke føde andet end tab af sig, hvor der ikke som på hjørnet af Store Købmagergade og Amagertorv - på hvilket sted der i år (dog ikke for indryknings skyld) er rejst en ligeså smuk som stærk bygning i stedet for den hytte som stod der før - beliggenheden med tiden kan tilbagegive bekostningen.

Men på det seneste er der ved auktion solgt flere ejendomme i Peder Madsens Gang, hvori blandt for nyligt nr. 283 og 293, den første på hjørnet af Store Grønnegade, og ligeledes en på hjørnet af Integade og Østergade.

Spørgsmålet bliver derfor om ikke de ansvarlige, nemlig enten stadens magistrat eller kommissionen for gadernes udvidelse, ved egne eller hjælp af andre midler burde købe sådanne ejendomme når til udbydes til salg.

Denne måde at blive ejer eller besidder af alle en gades bygninger er den eneste der er for hånden når ingen melder sig til at nedrive og ingen ildebrand indtræffer. Og den er så meget mere anbefalelsesværdig som fast ejendomme i særdeleshed i smalle gader for tiden ikke er i nogen høj pris, men derimod forrenter sig godt. Efter at en således købt ejendom i nogle år var blevet bortlejet, kunne den sælges enten til nedbrydning og indrykning, i hvilket tilfælde endog den tilsagte erstatning for indrykningen blev, om den ikke helt blev sparet på det mest nøjagtige bestemt eller hvor grunden var af for lille dybde til at indrykning kunne finde sted, til aldeles fjernelse, hvorefter ejeren af den inden for værende grund eller bygning kunne enten mod at betale for det eller uden det, få adgang til at bygge forside til den således udvidede gade efter den linje som var afstukket.

Spørgsmålet er således formentligt at besvare bekræftende, fordi formålet med efterhånden at udvide de farlige, usunde smalle gader derved opnåedes. Og man tager sig derfor den frihed herved at henlede de ansvarliges opmærksomhed på denne vigtige genstand.

(Politivennen nr. 507. Løverdagen den 17de September 1825, s. 10007-10011)

Redacteurens Anmærkning

Der skulle gå mange årtier før skribentens ønsker blev opfyldt. Nogle gange blev helt nedlagt og enten bebygget eller udvidet så meget at de blev til nye gader. Det gælder Peder Madsens Gang som blev bortsaneret i 1870'erne, Prammandens Gang i 1874, Integade foran magasin i ca. 1930, og Halmstræde blev i 1894 en del af Nikolaj Plads (fra Vingårdsstræde til Østergade). Andre gader bestod, men blev stærkt udvidet. Det gælder Kristen Bernikowsstræde og Gåsegade.Kun en enkelt gade består stadig, nemlig Pistolstræde - som altså er det eneste sted man i stærkt moderniseret form kan få et indtryk af boligforholdene i Københavns daværende slumkvarterer.

Ønsker mod Drenge Optøjer.

Af alt regimente er vist nok pøbel- og drengeregimente det mest utålelige. Og den som har været udsat for at måtte tåle sådant, vil vist være enig med indsenderen heri. Såre uheldige er beboerne af det sted der ligger i nærheden af en plads, drenge udvælger sig til boldgade. For han må tåle alt hvis han ikke vil udsætte sig for grovheder og offentlig hån dersom han vil hævde orden og ro, og måske endog får den trøst af vedkommende: Hvorfor giver du dig af med drenge. 

Anmelderen har derfor i lang tid tålmodigt tålt de ubehageligheder som en drengeforsamling som oftest fører med sig. Men endelig ked af det fremsætter han sin bøn til de ansvarlige om at have lidt tilsyn med de mange drenge der nu i lang tid hver dag og flere timer ad gangen er forsamlet i Lille Regnegade hvor de efter at have moret sig på flere andre måder, gerne ender turen med klinkspil, der ofte forvolder stuebeboerne udgift til glarmesteren. For skodderne kan man jo ikke have lukket om dagen.

"Efter sigende skal Pistolstrædes lukkede ende ligeledes være tumleplads for kåde og dagdrivende drenge. At tiltale disse nytter intet. Ja man udsatte sig endog ofte for at blive kendt af dem og at modtages eller ledsages med hurraråb eller piben". (Pistolstræde anno 2015. Nu nydeligt istandsat).

Efter sigende skal Pistolstrædes lukkede ende ligeledes være tumleplads for kåde og dagdrivende drenge. At tiltale disse nytter intet. Ja man udsatte sig endog ofte for at blive kendt af dem og at modtages eller ledsages med hurraråb eller piben.

Derimod tror man det ville være særdeles gavnligt om en gadekommissær eller politibetjent engang imellem ville aflægge et besøg på de 2 nævnte steder. Ved da at ophæve den forefindende forsamling og efter omstændighederne tildele nogle et par rap, ville man se udvirket den orden og ro hvorefter man nu så længe har sukket.

(Politivennen nr. 328. Løverdagen den 13de April 1822, s. 5263-5264).

Redakteurens Anmærkning

Lille Regnegade var en blind vej som blev nedlagt 1908 da man lavede gennembruddet af Ny Østergade mellem Christian IXs Gade og nuværende Store Regnegade.