Den Grønbech'ske Gaard. (Efterskrift til Politivennen)

Det gamle Huus

I Række med Paladser og andre stolte Bygninger stod et gammelt Guus, bestaaende ud til Gaden af en eneste Stuelænge, hvorpaa der hævede sig to Kvistgavle. Vinduerne, der i stor Mænge vare anbragte overalt, hvor der blot var mindste Rimelighed for, at et Vindue kunne sidde, havde smaa Ruder, men foran Huset, ude ved Bolværket, sang Fuglene Morgen og Aften i de grønne Træer om den Hygge og Fred, Slægt efter Slægt havde fundet indenfor disse lave Mure. Indgangen var igjennem Porten opad Steentrappen med Jernrækværket, der i vor Barndom overskyggedes af et mægtigt Valnøddetræ, men siden, da dette var segnet for Tidens Tand, af et frodigt Kastanietræ. Indvendigt havde Huset, saa godt det lod sig gjøre, søgt at holde Skridt med Tiden, optaget dens Comfort og Bekvemmeligheder, men dog bevaret adskilligt Arvegods fra længste henrundne Tider. Ved denne Forening af Gammelt og Nyt fik det hele et vist Hyggelighedens Præg, der snart gjorde Gjesten huusvant; han hilsedes ikke, som hos de gamle Romere, velkommen med noget "Salve!" tegnet paa Gulvet indenfor Tærskelen, men overalt løs ham Røsten imøde: "Velkommen! vær nu blot Dig selv - som Du seer, at jeg altid bev den samme, trods de skiftende Tider!"

Stod man paa Steentrappen, da havde man paa venstre Haand et Sidehus, der heelt og holdent stod der, som det var for Aarhundreder siden: Svalegangen løb over Stueetagen hen langs den øvre Stok, hvis Værelser paa Grund af det langt fremspringende Tagskjæg, som hvilede paa Piller, der løftede sig fra det svære Trærækværk, selv ei paa den klareske Sommerdag vare ret lyse - her var man med Eet hensat til det 16de Aarhundrede.

Stod man der en stille Midnat - - ja, det var just en deilig Sommernat; Vinden susede i Gaardens Træ, Stjernerne blinkede og Maanens Straaler spillede paa Svalegangen, Kirkeuhret slog Tolv - da hørte vi igjen denne Hvisken - kom den ikke deroppe fra Svalen? - brogede Sagn naaede vort Øre:

"Jeg husker godt den Dag, som om det var igaar" - hvisked En - "det var dengang de andre Huse derhenne endnu havde Gavle ud til Gaden og Svalegange ind til Gaarden. Det gik varmt til dengang; her var en Tummel og Støi, saa nu havde vel mine gamle Nerver ikke taalt det: Stykkerne knaldrede til Paukers og Trompeters Klang, og Matroserne skreg hurra, for han var lige bleven arvehyldet derhenne foran Børsen, Kong Frederik. Og saa var her siden en Hurlumhei hos os saa Gud maatte sig forbarme; Bægrene klang, Kjerterne skinnede og Dandsen gik derinde til Festen Ære. Den gamle Herre traadte selv en Dands, saa Baretfjedren nikkede, Sporerne klirrede og hans baldyrede Fløilskappe var færdig at komme i Ulave. Han saae eller prægtig ud, det var saadan en stolt Herre!"

"Men Geheimeraaden da, som boede her i Kong Christian den Femtes Tid!" hviskede en Anden, "Frederik v. Gabel hed han og Gouverneur var han - jeg troer over Færøerne, som nok ligge langt borte herfra, saa han raadede langt! Ja, jeg kunde jo ogsaa fortælle adskilligt fra min første Tid, som Du kanskee ikke lagde Mærke til, fordi Du allerede dengang var saa gammel i Gaarde. Jeg husker godt, da Løngangen til det nye Huus herinde ved Siden af blev færdig, for at Kongen i Løn kunde besøge sin Elskede - for Andet gik der saamænd ikke for sig, skjøndt gamle Koner i Nabolaget troede, at det spøgede!"

"Ja, Folk ere nu engang reent tossede med deres Spøgeri," hviskede en Tredje. "Troede man ikke ogsaa paa Søgeri, dengang jeg maatte flytte hertil i Admiral Rosenpalms Tid, fordi mit gamle HUus blev revet ned. Det spøger, raabte man, det spøger i det nye Huus! - Nei det var saamænd Andet end Spøgeri, det var kun Kong Frederik den Fjerde, der puslede om i Løngangen, naar han gik til Fyrstinden af Slesvig, hende, der jog mig ud af mit gale Huus! Hele Snakken hørte jo op, saasnart Anna Sophia blev Dronning og flyttede op i Slottet."

Saaledes løste den Ene den Anden af, og inden man vidste et Ord deraf, var man heelt inde i Nutiden. "Ja, vor Tid er da heller ikke til at foragte," hviskede en af Puslinergen - at det var Nisserne fra de gamle nedrevne Huse i Nabolaget, der nu holdt til her, det havde vi jo længe forstaaet paa Samtalen - "siden Huset blev Kjøbmandsgaard har dette gamle Held saamænd ikke svigtet det: her er Kjærlighed og Samdrægtighed tilhuse, Skibene lægge til derude ved Bolværket, og Handelen florerer - vi har idetmindste aldrig endnu savnet for Julegrød - og hvad var det Fuglene sang om Mødet ved Roserne dernede i Haven? Her bliver nok snart Bryllup i Huset, kan jeg troe! Ja saadan gaaer det, naar man ikke slaaer Vrag paa alt det Gamle for det Nye!"

"Ak, hvorlænge varer vel den Herlighed," klynkede en lille melancholsk Graamand, "Nu skal jo Huset ned, og hvad bliver der saa af os?" -

Mere hørte man ikke, for i det samme begyndte Hanen at gale, og da er, som man veed, jo Nissernes Tid forbi.

Men den sidste havde Ret: nogle Aar derefter var det ude med den herlighed, Huset skulde bort - der maatte følges med Tiden. Stakkels gamle Huus! snart ruller den hurtige Vognrække rastløst henover din Grund. Slægt paa Slagt farer igjennem den nye Gade, der skærer dine Enemærker, men Ingen tænker paa Dig! Og dog knyttede der sig saa mange Minder til dine ærværdige Mure, dog sang Fuglene i dit Træ om mødet ved Roserne dernede i Haven.

Carl Andersen.

Huset Nr. 14 bag Børsen, seet fra Gaarden. Tegnet af K. Gamborg.

(Illustreret Tidende 10. juni 1866).

Den Grønbech'ske gård blev nedrevet 1867.  Ejendommen ejedes af grosserer I. P. Grønbech, og var kendt under navnet Den Grønbechske Gård. Den var formentlig en af Slotsholmens ældste bygninger. Gården blev nedrevet 1867-1868 for at give plads til Christiansgade. Det kongelige Bibliotek har et foto, som formentlig stammer fra nedrivningen.

Mere om Finlapperskibe. (Efterskrift til Politivennen)

Med Hensyn til Finlapperskibenes Forlæggelse fra Nybørs, har Brandcommissionen i sin Tid erklæret det ikke usandsynligt at disse Skibe kan antændes, da Gaden er smal; men da hidindtil saadant Uheld ikke er indtruffet, formenes, at saafremt ingen overveiende Grunde skulle foranledige Skibenes Forflyttelse, da kunde de muligen forblive. Brand-Commissionen henviser dernæst paa Nyhavn og andre Steder, hvor Skibe ogsaa ere udsatte for Ildebrande.

Ved Branden paa Holms Plads er man nu bleven overbeviist om, hvor ubetydelig Magt man har, endog med de bedste Sluknings-Anstalter, over Ild, der er udbrudt i brandbare Materialier; og dersom Bygningerne ved Nybørs og Finlapperne antændtes paa eengang, da kunde det efter Omstændighederne falde vanskeligt at redde Menneskene og det øvrige maatte overlades til Skjæbnen. Vil maa søge sig Retirade ad Husenes Bagside imod Børsgraven, da lader det sig vel giøre i Begyndelsen, men har Ilden angrebet flere af disse sammenhængende og næsten blot med Brædegavle adskilte Bygninger, da vil vist ingen Brandofficeer exponere sig selv, eller Mandskabet under de brændende Gavle, og i denne Baggade, der paa sine Steder neppe er 7 ½ Alen bred til Bolværket.

De største Finlapperskibe ligge i Almindelighed nærmest hen ad Knippelsbro, og skulde Borthaling skee i Hast i Farens Øieblik, og et saadant Skib rager paa Grund, da er Passagen spærret for alle de andre, og den derved udbredte voldsomme Ild vil sandsynligviis bevirke Ødelæggelsen af flere af de i Rækken ved Børsen indesluttede Fartøier. Børsen og Holmens Kirke tilligemed mange dertil stødende værdifulde Bygninger, vil det under saadanne Omstændigheder, være vanskeligt at sikkre for Flyveild, hvis Virkning paa lang Distance man desværre lærte at kjende i 1795.

Det er dernæst ikke umuligt, at Ild kan udbryde ombord i selve Finlapperskibene, da største Delen af Mandskabet er meget forfalden til Drik og sees jevnligen med Pibe eller Cigar i Munden. Under de roligste Omstændigheder vilde det Antal Skibe, der ligge fra Knippelsbro og langs Bolværket op til Holmens Bro, behøve lang Tid til at varpes bort, og det er let at forestille sig Udfaldet af en saadan Retirade over Hals og Hoved i Ildebrandstilfælde. Brand-Commissionen bemærker, at i Nyhavn og paa andre Steder ere Skibe ogsaa udsatte for Ildebrande; men største Delen af Skibene inde i Havnen ere af de mindre Slags, og for det meste Jagter, der ingen synderlig Takkellage have og ere i sig selv handlelige Fartøier at manoeuvrere med, hvorimod Finlapperne nuomstunder ere svære Skibe, byggede af Fyr med stærk gjennemtjæret og høi Rejsning, og for det meste af saadan Constructicn, at hverken Stænger eller Ræer kan stryges, om endog Tid og Omstændigheder tillod det.

Efter saaledes at have fremsat de, efter flere kyndige Mænds Mening, uforkastelige Grunde, for Finlapperssibenes snarlige Forlæggelse i Henseende til Faren ved Ildsvaade; maae vi ikke forbigaae andre væsentlige Ulemper ved disse Skibes nuværende Liggeplads.

Gaden ved Nybørs er Hoved-Communicationen mellem Kjøbenhavn og Christianshavn, og alene til den Benyttelse saa indskrænket, at den levner saare liden og dertil undertiden meget farlig Plads for Fodgjængere. Disse have tingen anden Vei at passere, og ere ei sjelden standsede ved Knippelsbroes Aabning, ved Vagtparaders Passage, og ved flere Rækker Vogne der udfordre den fornødne Plads for at passere frem eller tilbage. Denne indskrænkede Gade skal dernæst tjene til Losseplads for Gods, der egner sig mere til at oplosses paa en aldeles aaben Plads, thi Enhver kan overtyde sig om at passerende Vogne maae holde for næsten ethvert langt Stykke Tømmer eller Lægte, der skal læsses paa Vognene ved Skibene, og ei sjelden maae Fodgængere paa Fortouget vige af samme Aarsag, naar de ikke ville udsætte sig for at lemlæstes eller ogsaa at blive insulteret af et Selskab af et eget Slags Sjouere, der har anmasset sig Losningsretten ved Finlapperne i den Grad, at Kjøberne neppe ere Herrer over deres egne Vogne. Dog dette sidste er vel nærmest en Politisag. Betræffende hvad Eierne af Bygningerne ved Nybørs muligen kunde indvende imod benævnte Forlæggelse, da bør dog den offentlige Sikkerhed for Indvaanernes Liv og Gods fremfor alt tages i Betragtning, og under alle Omstændigheder ville Bolværkerne ved Nybørs fortrinsviis blive afbenyttede af de mere dybtstikkende Skibe.

Sagen er anbefalet paa det kraftigste af Borgerrepræsentanterne (P. 63 i Forhandl, i 1840), men efterat den ovenanførte Erklæring fra Brand-Commissionen var afgivet forekommer det som der ingen synderlig Grund var dengang til at paaskynde Sagen. Dernæst er det Hele endvidere standset ved en nye Ovæstion, om hvorledes Omkostningerne ved Opmuddrings-Væsenet i Kjøbenhavn kunde være at fordele mellem Statskassen og Communen, hvilken Qvæstion maa antages at have sin Oprindelse fra det tvivlsomme i, hvem der skal betale for Opmuddringen ved Recrut-Cassernen, naar Finlapperne skal have Liggeplads der. (Pag. 42 i Forhåndlingerne i 1842.)

Det vilde efter ovenanførte dog være høist beklageligt, og aabenbar høist uforsvarligt, om nogen Ulykke indtraf i den Tid, der sædvanlig medgaaer til Discussioner, Correspondence etc., hvilket maae foranledige enhver Paagjældende til at yttre det Ønske, at denne Sag uopholdelig bringes til et Resultat.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 20. juli 1843).

Børskanalen set fra Jacob Holm & Sønners Plads (førhen Asiatisk kompagni) ca. 1865. I kanalen finlapperne, finske både med trælast. Kildetekst: I Forgr: En Del finske Skibe (Finlapperne), som ladede med Trælast havde Anlægsplads udfor Nybørs. Tv. Nybørs eller De seks Søstre, samt Børsen. Th. Holmens Kirke, og en Del af Gammelholm, med den nyanlagte Havnegade. I Baggr. tv. Christiansborg Slot. Midt i billedet Vor Frue Kirkes Taarn, og Sankt Petri Kirkes Spir. Th. for Spiret paa Holmens Kirke ses Hellig Geists Kirkes Taarn. De smaa hvide Pletter, langs tre Skibsmaster i Billedets Forgr. tv. ere Rødspætter ophængte til Tørring. (Mariboe) Bemærk: F00435a er samme billede i beskåret udgave. (Kbhbilleder. Public domain).

Forholdene ved Nybørs blev adskillige gange påpeget af Politivennen. Artiklen bekræfter at der åbenbart ikke skete noget. Gaden hedder i dag Børsgade, og historisk set kendt for hus rækken "De Seks Søstre". En finlapper var en noget udefineret betegnelse for et lille småhandels koffardiskib som sejlede indenrigs og i Østersøen (Finland). 

Fastelavn på Børsen. (Efterskrift til Politivennen)

Blandt de Fastelavnsskikke, der saa længe man kan mindes have vedligeholdt sig heri Staden, hører, foruden den almindelige "Slaaen Katten af Tønden" ogsaa, at Børn paa Fastelavnsmandag skulle op paa Børsen og see dennes nu vistnok ogsaa kun en barnlig Phantasi tiltalende Herligheder. Ved denne Skik havde imidlertid indsneget sig den Uskik, at en talrig Drengesværm, tildeels af den laveste Pøbel, gjorde Børssalen til en Tumleplads for støiende Lege, og stormede ind en masse, naar Børsidens Afringningsklokke lød, saa at de i en Støvsky indhyllede Handelsmænd ved den døvende Tummel saae sig forstyrrede i deres endnu ei tilendebragte Forretninger. Denne Uskik, som især var bleven næret derved, at Enkelte morede sig ved at kaste Penge i Grams mellem Drengene, søgte Grosserer-Societetet ifjor at faae hævet ved derom at tilskrive Statsgjeldsdirectionen, under hvis Ressort Børsbygningen hører, og anmode den om at træffe de fornødne Foranstaltninger derimod; men Societetet erholdt herpaa intet Svar, og Alt forblev saaledes ved det Gamle Iaar henvendte det sig desangaaende til Politidirectionen. Ved dennes Foranstaltning blev den udenfor Børsen samlede Drengesværm afholdt fra at trænge ind, og vore Handlende saae sig saaledes denne Fastelavnsmandag i Stand til uforstyrrede at tilendebringe deres Forretninger.

(Kjøbenhavnsposten 28. februar 1838)

Et Vink til Politiet.

Om aftenen så snart det er blevet mørkt, undertiden endog før, samler sig ved og på den opgang til Børsen der vender ud mod Christiansborg Slotsplads, en hel mængde fruentimmer af den allerlaveste slags. Deres hensigter er let at indse. - Det ville dog imidlertid være et i sandhed! sørgeligt tidernes tegn om den bygning der er et smukt minde om en dygtig konge, nu skulle give et bekvemt skjul for de laveste laster og nedværdiges til et tempel for ututgt og vellyst. Vi håber derfor også at et vink vil være tilstrækkeligt.

(Politivennen nr. 1391. Løverdagen, den 20de August 1842. Side 555-556). 

Børsbygningens indvendige Forfald.

De som mindes Børsen en del år tilbage i tiden, korser sig med grund over dens nuværende forfatning. Mens den før var fuld af butikker med alle mulige slags varer, ser man den nu næsten ganske tom, og de fleste butikslejligheder taget i brug til pulterkamre, dens vægge og døre er skidne og lige så stygge som de er gamle. Mens alt her i byen i de sidste årtier har forynget og forskønnet sig, står børsbygningen forladt og tiggefærdig i sin gamle klædning, uagtet den dog efter det navn den bærer, vel burde og let kunne være en af byens skønneste prydelser. Det ville derfor sikkert finde taknemmelig påskønnelse hos almenheden om de ansvarlige ville antage sig dens forfaldne sager, for at den ikke længere skal stå til skamme. Unægtelig ville den kunne behøve en temmelig betydelig kalfatring indvendig, når den skulle have et smukt og til tiderne svarende udseende. Dog vil det formentlig ikke medføre noget tab for det offentlige. For da der er al sandsynlighed for at alle butikkerne i den øverste række om nogle år ville blive lukket, kommer jo denne del af bygningen slet ingen nytte til som er værd at tale om. Sætter man derimod bygningen i smuk og proper stand indvendig, indretter butikker som ikke står tilbage for de smukke butikslejligheder man nu har i byen, kan der vist gøres sikker regning på at hele bygningen bestandig kan holdes bortlejet og således indbringe en klækkelig sum selv om lejlighederne endog er billige.

(Politivennen nr. 1339, Løverdagen, den 28de August 1841. Side 556-557). 

En Vægters høist pafaldende og upassende Adfærd mod tvende Udlændinge.

Mandag den 10. juni om aftenen klokken omtrent 10.30 blev to udlændinge som logerer hos værtshusholderen der bor i stedet nr. 75 Bag Børsen just som de stod på fortovet udenfor nedgangen til kælderen og samtalede ganske sagte såvel indbyrdes som med deres værts datter, på den mest ubehøvlede måde tiltalt af den posthavende vægter ved navn Berg idet han udlod sig således: "I lange, opløbne knægte står kun her på fortovet for at gøre kommers" og han betydede dem dertil i en højst upassende tone at de skulle gå ned i kælderen. Værtens datter der naturligvis blev ganske forundret over denne vægterens opførsel, forføjede sig ind i stuen til sin far der gik ud for at erfare hvad der var på færde. Efter at han af de fremmede og sin datter var blevet sat i kundskab om hvad der var passeret, bebrejdede han og det vist nok med rette, vægterens adfærd, men fik i stedet for en høflig undskyldning en mængde skældsord der ledsagedes med den trussel at han (nemlig vægteren) skulle melde ham (værten) fordi han holdt nattekommers.

Da man nu aldeles ikke ønsker at indlade sig med nævnte vægter ad rettens vej, men dog attrår at dette hans forhold med fredelige udlændinge måtte komme til hans foresattes kendskab, så har man valgt denne vej for at henlede disses opmærksomhed på ham, hvilket da vist nok vil have til følge at han vil få en alvorlig irettesættelse for denne hans højst upassende adfærd.

Til slut bemærkes at de fremmedes vært er ganske rolig med hensyn til den trussel hvormed vægteren har udladt sig da han er sig bevidst aldrig at have befattet sig med nattekommers.

(Politivennen nr. 1225, Løverdagen, den 22de Juni 1839. Side 387-388) 

Mage til Broget.

En drengeuorden af samme natur som den der nyligt er anket over i "Dagen" at være foregået ved Trinitatis Kirke, er de skammelige spektakler som foregik ved Børsen sidste fastelavnsmandag og som efter hvad referenten med forundring erfarede, skal anses for en årlig drengefest på fastelavnsmandag. Dog må man bemærke at voksne personer har lige så meget skyld heri som drengene. For når disse ikke posterede sig på børstrappen for at stå og gabe, så indfandt drengene sig vist heller ikke. Eller hvis de samledes, ville de snart igen skilles ad. 

"Referenten gik fra Vesterport ad Christianshavn til højre om Børsen, og straks stormede en halv snes af en stor hob drenge mig i møde og tiggede om penge." (Børstrappen tættest på Christianshavn. Martinus Rørbye.). Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Berørte sidste fastelavnsmandag gik referenten som bor på landet, fra Vesterport ad Christianshavn til højre om Børsen, og straks stormede en halv snes af en stor hob drenge som var samlet på pladsen mellem banken og børstrappen hvor de støjede frygteligt, mig i møde og tiggede om penge. To af dem, klædt i lyseblå luvslidte klæder var især virksomt og infamt grove. De stillede sig frem ligesom for at spærre mig vejen og råbte: giv os en skilling eller to, tages der fejl og gives en mark eller to, det skader ikke, osv. Men da de aldeles intet svar fik eller havde udsigt til at se deres forlangende opfyldt, udbrød de i de skammeligste udtryk og skældsord, såsom: Nej, lad ham gå! sådan en herre, sådan en rad, sådan et æsel, sådan en gnier, han tager sig nok i agt. At flere måtte døje samme skammelige behandling er nok udenfor al tvivl og det undrer referenten højligt at sådan uorden kan finde sted i en stad hvor man har et velordnet politi. 

Efter flere timers forløb kom jeg tilbage og turde med skam at tale om ikke gå den forrige vej. For gode venner havde oplyst mig om at alarmen ville vare måske hele dagen. Og det befandtes således som fortalt var, uordenen i fuld gang med stor drengeforsamling neden for trappen skrålende og tiggende af forbigående, og på trappen en stor forsamling gabende dagdrivere. Man må dog håbe at sådan uorden foranstaltes hæmmet for fremtiden.

(Politivennen nr. 1110, Løverdagen, den 8de April 1837. Side 216-218)

Redacteurens Anmærkning.

De omtalte drengeuroligheder som Dagen skrev om, er muligvis disse, Dagen, 29. marts 1837:

Kjøbenhavn, den 29de Marts. Der er ofte, og med største Grund, klaget over de forargelige Uordener og Opløb, der hyppigen, selv ved Optog, der af Folket ansees som festlige, foraarsages af omløbende Drenge og til hvis Hemmelse man maa opfordre vort ellers saa vel indrettede Politiet at tage de alvorligste Forholdsregler. Et af de allerforargeligste Optrin fandt imidlertid Sted i Rundetaarn første Paaskedag om Middagen. Medens der af blæsende Instrumenter fra Taarnet udførtes flere Psalmer, havde en talrig Hob opsigtsløse Drenge samlet sig i Taarnet, hvor de udbrød i en vild Huien og Støien hvergang der indtraadte en Pause. Dette skammelige Optrin vakte i høieste Grad de Omkringboendes og Forbigaaendes Uvillie, og vi føle os opfordrede til at offentliggøre det, da der vel ikke kan anføres nogen vægtigere Grund for at Politiet ved Udgivelse af en Placat, der indeholder alvorlige Straffebestemmelser, gjør Ende paa et saadant Uvæsen.

Tvende Bemærkninger paa Børssalen.

1) Ved at passere Børssalen i mandag formiddag besværedes anmelderen af en fæl støv og muggen lugt som stammede fra at man for nyligt havde fejet gulvet uden at åbne vinduerne. Men da disse er til at åbne, burde dette ske under rensningen. For ellers flyttes støvet kun fra gulvet og kaster sig i vindueskarme, på bænke og andre steder hvor det forbliver liggende indtil hovedrengøring engang finder sted. Ved at åbne vinduerne ville den mugne lugt tillige forsvinde idet den udefra indtrængende luft ville fordrive samme.

"Anmelderen besværedes af en fæl støv og muggen lugt som stammede fra at man for nyligt havde fejet gulvet uden at åbne vinduerne." (Børssalen. Illustreret Tidende, januar 1860)

2) Da anmelderen samme dag efter børstid passerede salen, blev han vidne til at den gamle halvbarbariske skik med at kaste penge til pøbel og gadedrenge fastelavnsmandag endnu har vedligeholdt sig. Man må vist nok forundre sig når man ser folk der gør krav på oplysning og dannelse, kan finde fornøjelse i at se en flok uopdragne drenge rives og flås for at komme i besiddelse af de skillinger der bliver kastet til dem. Vel var nogle politibetjente til stede for at holde orden. Men de kunne ikke forebygge at en del af drengene gik fra legen med sønderrevne klæder, blodige pander, ja måske med et eller andet der først vil vise sig senere. Det var derfor ønskeligt om de der har evne til at kaste penge bort på denne måde - som vist næppe bliver anvendt til nytte - ville give disse til en eller anden velgørende indretning hvoraf der findes flere her i staden. 

(Politivennen nr. 1001, Løverdagen den 7de Marts 1835, s. 157-158)

Nogle Anker fra Christianshavns Beboere.

Da der ved Børsen er en meget betydelig færdsel både vinter og sommer og man til nogle tider af dagen, fx når Knippelsbro har været oppe, og en mængde mennesker er blevet samlet der, eller om morgenen når fiskerkonerne kommer fra kvaserne med 2 til 3 kurve på armene, har stor møje med at komme frem på det ene stakkels fortov, var det vist nok at ønske om der fra høje ansvarliges side blev truffet nogen foranstaltning hvorved passagen der blev noget mere fremkommelig.

Indsenderen mener blandt andet det ville hjælpe betydeligt dersom de handlende der havde udsalgssteder under Børsen, ville lade de vareartikler der optager en større plads som kaffe- og sukkerfade, jern, tjære, hamp, salt etc. modtages eller udleveres fra den anden side (Bag Børsen, den gade hvori indgangen til banken er) hvilket gerne med en lille ulejlighed kunne iværksættes til det offentliges bekvemmelighed.

Så vidt det er indsenderen bekendt skal der være en politi- eller anden øvrighedsforordning som forbyder at bære kurve eller byrder på fortovene. Forholder det sig således, da var det sandelig at ønske at den måtte blive indskærpet på ny og strengt overholdes.

Indsenderen må herved gøre politiet opmærksom på at der ved Børsens opgang som vender ud mod slotspladsen, om aftenen samles en mængde skøger etc. som på den skændigste måde driver deres uvæsen der, hvilket det var at ønske vægteren måtte indskærpes at forhindre.

Siden vi nu engang har begyndt at omtale passagen til og fra Christianshavn, så vil det ikke være af vejen at påtale flere ulemper som Christianshavns beboere hidtil tålmodigt har fundet sig i og der i blandt kan vist nok regnes den forpestede lugt som hyppigt udbredes der ved trankogningen på nogle skibsværfter. Sådant burde efter indsenderen mening aldrig tillades i byen, men foretages langt ude på et ubeboet sted fx på Amager Fælled. Når vinden bærer på fra natterenovationspladsen, har beboerne på Christianshavn plage nok af stanken derfra. Følgelig må trankogningen foretages så langt borte fra byen som muligt.

Brolægningen på Christianshavn er højst mådelig i de fleste gader og kunne sandelig trænge til også engang at forbedres.

Vejen langs med volden fra Weyses forrige jernstøberi til Amagerpost og fremdeles til reberbanen ligner en svinesti. Den er opfyldt med ækle, uartige  skidne børn, alskens uhumskhed, stinkende grøfter, kort sat alt for meget snavs til at burde tilstedes i en hoved- og residensstad.

Ved Knippelsbro må endnu erindres at klapperne (eller lemmene) burde nedlades før spærringskæderne tages bort. For når folk trænger på fra modsatte sider, kan der let afstedkommes ulykker.

Indsenderen nærer det håb at hans stemme ikke vil være en røst i ørkenen, men at ovennævnte ulemper snarest måtte blive afhjulpet.

(Politivennen nr. 991, Løverdagen den 27de December 1834, s. 895-898)  

Slem Parfume ved Nybørs.

Udenfor konditorens port ved Nybørs findes næsten altid nogle pøle af stinkende urin der blandet med det vand der kommer ud fra porten, oversøler gaden og forbliver stående der da der ikke er nogen rendesten hvori det kan finde afløb. Det synes derfor nødvendigt at der anlagdes en smal rendesten langs flisestenene mellem fortovet og gaden eller at der ved porten opsattes et par urinkummer som de der findes på bege sider af indgangen til Børsen og som har afløb under jorden.

(Politivennen nr. 984, Løverdagen den 8de November 1834, s. 785-786)

Lidt om Børsens Auctionshal.

En lille bitte stad i Grækenland havde i fordums dage meget store porte. Dette gav en rejsende filosof anledning til at give stadens borgere dette råd: "Luk jeres porte, I borgere så at staden ikke løber bort!". Hvorledes denne anekdote faldt mig ind ved at besøge auktionssalen på Børsen, ved jeg ikke. Måske har jeg fundet den overflødig og troet at Børssalen som benyttedes til auktion i vor handels mest blomstrende perioder, nu kunne da vor handel er meget ringe, være nok, især da den siden er meget udvidet ved at nogle butikker er bortskaffede og altså nu er meget større end i de dage. Dog, salen er der og vist nok har vedkommende haft gyldige grunde for at den er der.

Det var derfor egentligt ikke derom jeg ville tale. Men kun føre anke over at den ikke renholdes. Borde, bænke og vindueskarme er nemlig belagt med en halv tomme tykt støv og det hele ser ud som om der ikke var rengjort eller afstøvet i flere år. Det er ikke muligt at lægge sin hat fra sig, eller tage sæde på bænkene, uden at hat og klæder bliver tilsølede og ødelagt. Da der imidlertid ikke så sjældent holdes auktioner, hvorved velklædte, anstændige borgere indfinder sig som købere, og der så vidt vides af sælgerne betales 1 p. S. af de solgte varers beløb for brug af auktionssalen, så var det vel ikke urimeligt om man gjorde krav på at denne skulle holdes ren. Men da enhver der har butik på Børsen, sørger for at renholde sit lejede lokale, så synes renholdelsen af auktions- samt børssalen at kunne pålægges opsynsmanden, der foruden løn sikkert har smådusører af Børsens besøgere. Indtil dette sker, var det ønskeligt om et par drenge forsynet med børster ligesom i Charlottenlund Skov, opholdt sig ved udgangen for at befri de besøgendes klæder for det støv de der overfyldes med.

(Politivennen nr. 905, Løverdagen den 4de Maii 1833, s.314-316) 

Redacteurens Anmærkning.

Politivennen nr. 906, 11.maj, 1833. side 342 bekendtgjorde at Børsens auktionshal og forsamlingssal straks blev rengjort.

Svar paa det i Politievennen Nr. 858 indførte Stykke, betitlet: "Velmeent Advarsel."

Det har altid været og skal altid blive mit inderligste ønske at vedligeholde allerede erhvervet agtelse blandt mine medborgere.

Således kan jeg da ikke være tavs til det løgnagtige andragende og uden grund angreb en vis såkaldt skipper Heiner har tilladt sig at lade indføre om min kone og mig i den nævnte Politivennen. Den nøgne sandhed som i al fald fra min side kan blive bevisliggjort, vil jeg alene holde mig til. At jeg skænkede for ham og hans medfølger 2 snapse efter at de trådte ind i mit lokale er en sandhed, og ligeså at jeg derefter forlod stuen fordi jeg havde anden beskæftigelse og således måtte overlade min kom som nærværende det øvrige. Sandt er det at han forlangte en snaps til en 3. person som stod udenfor, men min kone der kun løseligt hørte hans krav, svarede ham: "min mand kommer straks."

Imidlertid tog han selv flasken uden at spørge om det, og skænkede af den en snaps til den nævnte person og det med et højst fornærmeligt udtryk "at han var mand for at betale flasken og kærligheden med." Min kone som blev opbragt over denne højst ulovlige adfærd, gav ham - det skal jeg ikke nægte - rigtig nok en alvorlig munddask. Derpå gik han ud på gaden og gjorde en sådan larm og spektakel der forvoldte opløb, og tirrede især min kone med det at hun måtte tage sin tilflugt til en fyldt spand vand som hun med det udtryk "at gale og fulde folk afkøler man bedst med koldt vand," ville overslå ham. Han derimod kom ned igen, greb spanden som han ville have kastet over hende, hvis jeg ikke var kommet hende til hjælp og således var det mig der kastede eller overøste ham med vand. At min kone i hidsighed kaldte ham "en bornholmsk røver" er muligt. Men at han fortjente denne benævnelse som velfortjent er lige så rigtigt. For at komme ind i en mands hus, uforskyldt fornærme ham og kone er i det virkelige en ulovlighed. Imidlertid undres jeg over at han ikke gennem rettens vej har påklaget de formodentlige fornærmelser mod ham. For lavt er det i al fald gennem et offentligt blad uden grund at beklikke næstens ære. Jeg tilføjer endnu at den tallerken han taler om, blev trådt itu af ham selv i arrigskab og at min kone som var fornærmet over det, blot kastede stumperne efter ham.

Det er en almindelig regel at hvor en nidding uforskyldt stræber efter næstens ruin på ære og agtelse, der skal også den fornærmede part høres. Denne regel har jeg i dette mit forsvar nøjagtigt fulgt for at forebygge urigtigt og falsk omdømme om egne og min kones handlinger. Hvorhos jeg tillige er den nævnte anmelder uundsigelig forbundet for den forøgede søgning han ved sin infame og injurierende annonce i den senere tid har erhvervet mig.

R. Rasmussen.

(Politivennen nr. 859, Løverdagen den 16de Juni 1832, s. 401-404) .

Redacteurens Anmærkning

Artiklen er et svar på et indlæg i Politivennen nr. 858, 9. juni 1832, s. 390-392 

Der findes en halv snes værtshusholdere med navnet R. Rasmussen, men mon ikke det er ham som i Krak 1832 er opført som R. Rasmussen, værtshusholder, Bag Børsen 75. Derimod er der ingen Heiner. Adressen Bag Børsen 75 eksisterer ikke længere. Den lå på nuværende Slotholmsgade 16.

Velmeent Advarsel!

Motto: (Jeg ville hellere bo hos løver og drager end være i hus med en ond kvinde. Jesu Sir. B. B. 25, 17.)

Søndag den 3. i denne måned gik undertegnede i selskab med en skipper her i staden, ned i kælderen under huset nr. 75 bag Børsen for hos den derboende værtshusholder E. Rasmussen at tage en morgendram da vi begge endnu intet havde nydt. Da vi kom ind, skænkede manden os de forlangte 2 snapse og da vi havde drukket dem, forlod han stuen. Kort derefter kom en sømand som også havde været med mig i forretninger på et pakhus. Og da også han skulle have en dram, forlangte jeg denne 2 gange af konen som var i stuen. Men da jeg intet svar fik, tog jeg selv flasken for at skænke i det jeg sagde: "Med forlov! er det ikke denne flaske De skænker af?". Dog næppe havde jeg berørt flasken før kællingen sprang op og med det udråb: "I bornholmske røvere! hvor tør I tage min flaske," gav mig en dygtig øredask hvorefter hun skænkede den forlangte snaps. Da manden atter kom ind i stuen, bad jeg ham styre sin kvinde såsom jeg ikke gad lægge hånd på hende. Men straks greb furien mig bagfra i nakkehåret, og da den med mig følgende skipper nu også opfordrede manden til at råde bod på hendes raseri, fik han en lige så god kindhest som den jeg havde fået, hvorefter hun igen vendte sig til mig med de ord: "betal nu I røvere, hvad I har fået," og slog mig atter i ansigtet så at blodet styrtede ud af næse og mund.

Da betalingen nu var lagt, greb hun en flaske og ville slå mig i hovedet med den, hvorfor jeg hvor ugerne jeg end gjorde det, så mig nødsaget til at gribe hende om armen og idet jeg drejede djævelinden om, blev det mig muligt at slippe ud ad døren. Men hun forfulgte os, greb en spand der stod i forstuen, og overslog mig som allerede var ude på gaden, med dette så jeg blev dyndvåd. Skipperen som fulgte efter mig, behagede det derpå denne djævelindes værdige mage ligeledes at overøse en spand vand mens hun atter sprang ned og hentede en porcelænstallerken som hun kastede efter os, så at den blev slået i tusinde stykker mod stenbroen.

Jeg tror det at være min pligt at bekendtgøre det her fortalte for at det må tjene til advarsel for fredelige folk som muligvis kunne falde på at søge nogen forfriskning på dette sted. I hjertet ynker jeg den stakkels mand der må trækkes med en sådan havgasse. Men han fortjener vel ikke stort bedre, for da jeg opbragt over kvindens skammelige opførsel henvendte mig til ham med de ord: "hvad er De for en mand, at De ikke holde styr på Deres egen kvinde," gav han til svar: "jeg er den mand som du aldrig bliver," og herfra vil jeg bede Gud bevare mig. For af alt regimente er vel tøffelregimente det værste.

P. R. Heiner
Skipper.

(Politivennen nr. 858, Løverdagen den 9de Juni 1832, s. 390-392.)

Træsnit fra o. 1840 som formentlig udtrykker samtidens holdning til kvinden: Hvordan man får gamle kvinder gjort unge og smukke. Måske den form for humor som også ligger bag skipperens optræden?

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen besvares i Politivennen nr. 859, Løverdagen den 16de Juni 1832, s. 401-404.

Følgende Spørgsmaal fra en Skipper ønskes besvaret?

Når en skipper af havnefogeden anvises plads ved Nybørs bolværk og skibet kommer til at ligge måske en ottendedel eller mindre udenfor skellet af en andens bolværk, hvilket var tilfældet med indsenderen for nogen tid siden, bør da betales bolværkspenge til dem begge efter deres egen ublu forlangende? Eller var det måske ikke bedre for skipperne om der var sat en bestemt takst for bolværkerne så at forpagterne selv kunne enes om hvad der kunne tilkomme dem hver især, og skipperne være fri for de grove og ubehøvlede forpagteres uartigheder som formodentlig kommer deraf at skipperne ikke vil søge hos dem da de tillige holder værtshus.

(Politivennen nr. 805, Løverdagen den 4de juni 1831, s. 393-394)

Lugtekrukker på Stadens Børs.

Fra den tid at forfinelsen blev indført blandt de nordiske folkeslag, har franskmændene været vores mønstre. Ved dem fik vi moderne indført blandt os, og senere har vi modtaget hundredtusinder slags lugtende vande såsom: eau delavande, eau de mille fleurs, eau de rose osv. osv. osv. I gamle dage medtog enkelte gamle damer deres sølvlugteæg i selskab. Men nutidens damer fandt dette for besværligt og indførte moden at parfumere dem selv så at man nu har omtrent lige så mange lugtekrukker som damer i vores selskaber. Dog, den virkning som frembringes på den måde er altid vellugt. 

Men hvad vil almenheden sige når den erfarer at på selve stadens børs er anlagt to små fabrikker for dyvelsdræk (asfa foetida). Og dog er det så! Før Børsen blev taget under den højst nødvendige reparation, fandtes så vidt man ved under trappen ud mod Christianshavn to små lokummer. Under den temmelig langvarige reparation kunne disse naturligvis ikke benyttes. Men med forundring ser man nu at to aflukker i samme øjemed findes i selve Børsens gang, straks inden for glasdøren mod Christianshavn. At de er til megen bekvemmelighed for vedkommende i kontorerne er unægteligt. Men at de er upassende i en offentlig bygning og udbreder megen stank er vistnok også sandt og vil sikkert kunne bevidnes af enhver der har forretninger eller ærinder til den Grønlandske Handels- og Brandassurancens kontor for Varer og Effekter. 

Man håber at fremsættelsen af publikums ønske vil være nok for de ansvarlige, ærede oprettere af denne fabrik til at henlægge det på et andet, mere passende sted, om den også skulle koste et par skridt mere.

Donner & Doria

(Politivennen nr. 764, Løverdagen den 21de August 1830, s. 527-529)

"Før Børsen blev taget under den højst nødvendige reparation, fandtes så vidt man ved under trappen ud mod Christianshavn to små lokummer." (C. F.Christensen: Parti af Børsen, 1820-1827. Ifølge beskrivelsen skulle de to lokummer befinde sig under trappen bag træerne. Statens Museum for Kunst.)

Adskillige Plager for Fodgængere i forestaaende Vinter, paa Veien til og fra Christianshavn.

Som bekendt er passagen langs Børsen og Nybørs til Knippelsbro altid meget befærdet. Man må vel vogte sig for vogne som her hele tiden krydser hverandre. Snavs er der altid mængde af, og en dårlig belysning har i endnu højere grad end andre steder i byen, været dette vejstykkes lod. Men i forestående vinter vil disse ubehageligheder blive fordoblet, og er det til dels allerede. Ikke alene gør Børsens langvarige reparation det umuligt at passere det eneste passable fortov på det lille stykke nær som nylig er blevet færdigt. Men de arme fodgængere har nu ikke engang den resurse at se nogle lygter anbragt på den modsatte side af vejen langs bolværket. På denne side hersker et uigennemtrængeligt egyptisk mærke som gør det umuligt for enhver der ikke er rask til fods, for gamle og svagsynede, for fruentimmer og børn, at passere dette fortov på grund af de der anbragte stenforhøjninger med tilhørende ringe, og undertiden skibstove med mere inventarium, for ikke at tale om faren for at styrte ned i slæbestederne hvilket kan have farlige stød og kontusioner til følge om de endog altid holdes lukkede. Anses gadernes belysning i almindelighed nødvendig, da er den dette vel i endnu langt højere grad på et sted hvor så mange ubehageligheder kan møde fodgængerne. Men det synes som om de ansvarlige ikke har villet vise denne gade samme rimelige opmærksomhed der er alle andre gader i staden forundt, nemlig at have belysning på begge sider. De er altså ikke vil risikere lemmer eller helbred, nødes til fra nr. 9 under Børsen indtil Nybørs at vade i dynd. Og et spørgsmål bliver det endda om de er fuldkommen sikrede. For træffer det i det samme at to eller flere vogne kommer ansættende på en gang, er det næppe i stand til at undgå dem, fordi de langt udstående bygningsstilladser, murstens- og grusbunker m.fl. materialer næsten gør enhver retirade umulig.

Man håber at de ansvarlige inden vinteren med sine bælgmørke aftener rykker frem, vil tage denne gade i alvorlig betragtning, og nogenlunde sørge for christianshavnernes og en mængde andre passerendes sundhed og bekvemmelighed. Med det samme ønskede man Brogade der ligesom Admiralgade højligt trænger til forbedring, også gunstigt betænkt med en reparation. Førstnævnte gade der nu har fået bedre lygter end de gamle søvnige, hvormed den øvrige stad for det meste nøjes, har derimod en så jammerlig brolægning fuld af dybe huller at lægerne må forbyde barselskoner at køre gennem den.

(Politivennen nr. 668, Løverdagen den 11te Oktober 1828, s. 701-704)

En Bøn ved Kjøbenhavns Børs.

Allerede begynder dette fjerde Christians hæderlige minde at fremtræde lyst og skønt af den uhumskdynge og den svaghedstilstand hvorunder det så længe sukkede. Mens endnu opmærksomheden er henvendt på Børsen, vover indsenderen at fremkomme med efterfølgende bøn.

Der er nemlig ved denne bygning der dog omslutter og omsluttes af så mange mennesker i deres daglige dont - intet lokum. Butiksejerne må i den henseende søge hjælp dels hos de omboende, dels ved benyttelse af nøgler til de kongelige kollegiers priveter. Herved må de fjerne sig langt fra Børsen som en isoleret bygning, og mange ubehagelige tilfælde hvoraf forkølelse ikke er en af de ringeste, er forbundet dermed. Da nu en sådan forkølelse er lige farlig hvad enten den kommer a posteriori eller ad posteriori, så er indsenderen bøn denne: At Børsen ved den generalreparation som nu foretages, måtte forsynes med et nærliggende lokum. Sikkert vil alle butikkernes taknemmelighed lønne vedkommende for indretningen af dette nødvendige rekvisit ved ethvert velindrettet hus.

(Politivennen nr. 628 Løverdagen den  12te Januar 1828, s. 21-22).

Et Ønske.

Man ønsker ret meget at høje ansvarshavende vil drage omsorg for at den store børssal ikke fremtidigt som hidtil, bliver brugt til lege- og forsamlingsplads for børn af den laveste klasse, da disse i modsat fald vist nok om føje tid, vil anbringe sådanne prydelse af snavs, kridt, farve og andet mere på søjlerne og væggene som man har største grund til at ønske bandlyst fra dette sted.

(Politivennen nr. 627 Løverdagen den  5te Januar 1828, s. 9).

Ønske ved Børsen.

Mange med mig anmoder Dem, højstærede hr. udgiver! at fremsætte nedenstående ønske i Deres gavnvirkende blad Politivennen:

"Om morgenen mellem 8-11 kan man ikke uden med stor fare for at ødelægge sine klæder, passere fortovet ved Børsen da næsten hele vejen er besat med fiskerkællinger som køber fisk på kvaserne for at sælge dem ved stranden, ja selv tjenestepier tillader sig at bære blodigt kød på fortovet og standser derved aldeles passagen. Ville dette uvæsen ikke ophøre når en politibetjent patruljerede der på oven nævnte tid og plakaten desangående atter blev kaldt i erindring. Selv om dette ønske adskillige gange har været fremsat, håber man dog at De godhedsfuld vil unde dette en plads i Deres blad, for atter at henlede de ansvarshavendes opmærksomhed på disse væsener der afstedkommer dette uvæsen

(Politivennen nr. 571. Løverdagen den 9de december 1826, s. 814-815)

Uordener.

1) Ved at passere fortovet udenfor Børsen har man ofte ulejlighed af de i rendestenen holdende vogne der af- og indtager læs, især salt, hvorved fortovet en stor del af dagen aldeles spærres for de gående dr jo alle er nødt til at holde sig til dette fortov. Ubehageligst må det være for fruentimmer hvis dragt ikke altid tåler at de prøver gadens urenhed i regnvejr, og hvis frygtsomhed ikke heller giver dem mod til at vove sig ud mellem de forbifarende kørende, ridende samt lastdragende. Det var ønskeligt at sådan på- og aflæsning måtte finde sted bag Børsen hvortil de flere boder under Børsen dog nok har udgang.

(Politivennen nr. 565. Løverdagen den 28de October 1826, s. 718)