Mere om Finlapperskibe. (Efterskrift til Politivennen)

Med Hensyn til Finlapperskibenes Forlæggelse fra Nybørs, har Brandcommissionen i sin Tid erklæret det ikke usandsynligt at disse Skibe kan antændes, da Gaden er smal; men da hidindtil saadant Uheld ikke er indtruffet, formenes, at saafremt ingen overveiende Grunde skulle foranledige Skibenes Forflyttelse, da kunde de muligen forblive. Brand-Commissionen henviser dernæst paa Nyhavn og andre Steder, hvor Skibe ogsaa ere udsatte for Ildebrande.

Ved Branden paa Holms Plads er man nu bleven overbeviist om, hvor ubetydelig Magt man har, endog med de bedste Sluknings-Anstalter, over Ild, der er udbrudt i brandbare Materialier; og dersom Bygningerne ved Nybørs og Finlapperne antændtes paa eengang, da kunde det efter Omstændighederne falde vanskeligt at redde Menneskene og det øvrige maatte overlades til Skjæbnen. Vil maa søge sig Retirade ad Husenes Bagside imod Børsgraven, da lader det sig vel giøre i Begyndelsen, men har Ilden angrebet flere af disse sammenhængende og næsten blot med Brædegavle adskilte Bygninger, da vil vist ingen Brandofficeer exponere sig selv, eller Mandskabet under de brændende Gavle, og i denne Baggade, der paa sine Steder neppe er 7 ½ Alen bred til Bolværket.

De største Finlapperskibe ligge i Almindelighed nærmest hen ad Knippelsbro, og skulde Borthaling skee i Hast i Farens Øieblik, og et saadant Skib rager paa Grund, da er Passagen spærret for alle de andre, og den derved udbredte voldsomme Ild vil sandsynligviis bevirke Ødelæggelsen af flere af de i Rækken ved Børsen indesluttede Fartøier. Børsen og Holmens Kirke tilligemed mange dertil stødende værdifulde Bygninger, vil det under saadanne Omstændigheder, være vanskeligt at sikkre for Flyveild, hvis Virkning paa lang Distance man desværre lærte at kjende i 1795.

Det er dernæst ikke umuligt, at Ild kan udbryde ombord i selve Finlapperskibene, da største Delen af Mandskabet er meget forfalden til Drik og sees jevnligen med Pibe eller Cigar i Munden. Under de roligste Omstændigheder vilde det Antal Skibe, der ligge fra Knippelsbro og langs Bolværket op til Holmens Bro, behøve lang Tid til at varpes bort, og det er let at forestille sig Udfaldet af en saadan Retirade over Hals og Hoved i Ildebrandstilfælde. Brand-Commissionen bemærker, at i Nyhavn og paa andre Steder ere Skibe ogsaa udsatte for Ildebrande; men største Delen af Skibene inde i Havnen ere af de mindre Slags, og for det meste Jagter, der ingen synderlig Takkellage have og ere i sig selv handlelige Fartøier at manoeuvrere med, hvorimod Finlapperne nuomstunder ere svære Skibe, byggede af Fyr med stærk gjennemtjæret og høi Rejsning, og for det meste af saadan Constructicn, at hverken Stænger eller Ræer kan stryges, om endog Tid og Omstændigheder tillod det.

Efter saaledes at have fremsat de, efter flere kyndige Mænds Mening, uforkastelige Grunde, for Finlapperssibenes snarlige Forlæggelse i Henseende til Faren ved Ildsvaade; maae vi ikke forbigaae andre væsentlige Ulemper ved disse Skibes nuværende Liggeplads.

Gaden ved Nybørs er Hoved-Communicationen mellem Kjøbenhavn og Christianshavn, og alene til den Benyttelse saa indskrænket, at den levner saare liden og dertil undertiden meget farlig Plads for Fodgjængere. Disse have tingen anden Vei at passere, og ere ei sjelden standsede ved Knippelsbroes Aabning, ved Vagtparaders Passage, og ved flere Rækker Vogne der udfordre den fornødne Plads for at passere frem eller tilbage. Denne indskrænkede Gade skal dernæst tjene til Losseplads for Gods, der egner sig mere til at oplosses paa en aldeles aaben Plads, thi Enhver kan overtyde sig om at passerende Vogne maae holde for næsten ethvert langt Stykke Tømmer eller Lægte, der skal læsses paa Vognene ved Skibene, og ei sjelden maae Fodgængere paa Fortouget vige af samme Aarsag, naar de ikke ville udsætte sig for at lemlæstes eller ogsaa at blive insulteret af et Selskab af et eget Slags Sjouere, der har anmasset sig Losningsretten ved Finlapperne i den Grad, at Kjøberne neppe ere Herrer over deres egne Vogne. Dog dette sidste er vel nærmest en Politisag. Betræffende hvad Eierne af Bygningerne ved Nybørs muligen kunde indvende imod benævnte Forlæggelse, da bør dog den offentlige Sikkerhed for Indvaanernes Liv og Gods fremfor alt tages i Betragtning, og under alle Omstændigheder ville Bolværkerne ved Nybørs fortrinsviis blive afbenyttede af de mere dybtstikkende Skibe.

Sagen er anbefalet paa det kraftigste af Borgerrepræsentanterne (P. 63 i Forhandl, i 1840), men efterat den ovenanførte Erklæring fra Brand-Commissionen var afgivet forekommer det som der ingen synderlig Grund var dengang til at paaskynde Sagen. Dernæst er det Hele endvidere standset ved en nye Ovæstion, om hvorledes Omkostningerne ved Opmuddrings-Væsenet i Kjøbenhavn kunde være at fordele mellem Statskassen og Communen, hvilken Qvæstion maa antages at have sin Oprindelse fra det tvivlsomme i, hvem der skal betale for Opmuddringen ved Recrut-Cassernen, naar Finlapperne skal have Liggeplads der. (Pag. 42 i Forhåndlingerne i 1842.)

Det vilde efter ovenanførte dog være høist beklageligt, og aabenbar høist uforsvarligt, om nogen Ulykke indtraf i den Tid, der sædvanlig medgaaer til Discussioner, Correspondence etc., hvilket maae foranledige enhver Paagjældende til at yttre det Ønske, at denne Sag uopholdelig bringes til et Resultat.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 20. juli 1843).

Børskanalen set fra Jacob Holm & Sønners Plads (førhen Asiatisk kompagni) ca. 1865. I kanalen finlapperne, finske både med trælast. Kildetekst: I Forgr: En Del finske Skibe (Finlapperne), som ladede med Trælast havde Anlægsplads udfor Nybørs. Tv. Nybørs eller De seks Søstre, samt Børsen. Th. Holmens Kirke, og en Del af Gammelholm, med den nyanlagte Havnegade. I Baggr. tv. Christiansborg Slot. Midt i billedet Vor Frue Kirkes Taarn, og Sankt Petri Kirkes Spir. Th. for Spiret paa Holmens Kirke ses Hellig Geists Kirkes Taarn. De smaa hvide Pletter, langs tre Skibsmaster i Billedets Forgr. tv. ere Rødspætter ophængte til Tørring. (Mariboe) Bemærk: F00435a er samme billede i beskåret udgave. (Kbhbilleder. Public domain).

Forholdene ved Nybørs blev adskillige gange påpeget af Politivennen. Artiklen bekræfter at der åbenbart ikke skete noget. Gaden hedder i dag Børsgade, og historisk set kendt for hus rækken "De Seks Søstre". En finlapper var en noget udefineret betegnelse for et lille småhandels koffardiskib som sejlede indenrigs og i Østersøen (Finland). 

Forslag til Færselens Lettelse ved Nybørs.

Da passagen forbi såkaldte Nybørs og over Knippelsbro til og fra Christianshavn er så besværlig og til dels farlig, når der ved bolværkerne og broen ligger en del skibe for at losse stenkul, kornvarer, finlappervarer mm. og af den grund i denne desuden for så megen fordsel udsatte gade holder to og flere rækker vogne for at læsse og vente på læs, men mest besværlig trang og farlig når Knippelsbro undertiden længe har været optrukken for at lade skibe igennem; på grund den da imidlertid på begge sider af broen 

(siderne 146-147 mangler, men artiklen er alligevel medtaget da den fortæller noget om livet i Københavns Havn. Det manglende stykke foreslår formentlig en bro mellem Nyhavn og Grønlandske Kompagnis Plads)

fra Nyhavns Hoved til det Grønlandske Kompagnis Plads. Herved fik den nordre del af København en genvej til Christianshavn. Kørslen over Højbro, Holmensbro og Knippelsbro blev mindre og skibe der halede igennem til Christianshavn, kom ikke til næsten på en gang at gøre begge broer unyttige for fodgængere og kørende, hvilket ville ske hvis nysnævnte forslag om en bro ved Raffinaderiet blev fulgt. De skibsværfter på Christianshavn som derved blev forvandlet til by og gade, kunne forlægges bag ved Bodenhofs Plads hvor der er et overmåde stort med 7 til 8 fod dybt søvand bedækket areal som kunne dels fyldes dels opmudres.

At for resten gaden ved Nybørs endog om dette blads forslag blev opfyldt, er for snæver da den tillige er losseplads, og at man kunne ønske at Havnekommissionen måtte finde midler til at inddæmme en ny bred fra det udgående hjørne af Cisebodens bolværk ned til Knippelsbro, tror jeg enhver er enig med mig i, helst da farvandets bredde tåler det.

(Politivennen nr. 10, 1798, Side 145-148. [Estimeret dato: 29. juni 1798])

Redacteurens Anmærkning

Nybørs blev også kaldt De seks Søstre og var husrækken i Børsgade i forlængelse af Børsen mod Knippelsbro. De blev nedrevet 1901. 

Spørgsmaal om det nye Bulværk ved Knippelsbro.

I nr. 10 af Politivennen er adskillige forslag gjort til færdslens lettelse ved Nybørs. Tør man ikke håbe at den skete (lille) udvidelse af bolværket for enden af Nybørs er sket for at bringe et af disse i udøvelse? Det var besynderligt hvis intet skulle foretages for at afbøde på nogen måde den både ubehagelige og farlige trængsel som finder sted både ved gammel og nye børs. Dog mest ved den sidste. Skulle ikke også ejerne af Nybørs' huse være at bevæge til at indrykke deres trapper? Rigtig nok vil det kost noget at rette en anmasselse som fra starten af burde være forebygget, men der ville vist ingen påtale slet anvendelse om magistraten godtgjorde de halve omkostninger eller endog alt hvis ejerne på ingen anden måde ville.

(Politivennen 1798, Hæfte 2, nr. 24, s. 380-381. [Estimeret dato: 6. oktober 1798])

Adskillige Plager for Fodgængere i forestaaende Vinter, paa Veien til og fra Christianshavn.

Som bekendt er passagen langs Børsen og Nybørs til Knippelsbro altid meget befærdet. Man må vel vogte sig for vogne som her hele tiden krydser hverandre. Snavs er der altid mængde af, og en dårlig belysning har i endnu højere grad end andre steder i byen, været dette vejstykkes lod. Men i forestående vinter vil disse ubehageligheder blive fordoblet, og er det til dels allerede. Ikke alene gør Børsens langvarige reparation det umuligt at passere det eneste passable fortov på det lille stykke nær som nylig er blevet færdigt. Men de arme fodgængere har nu ikke engang den resurse at se nogle lygter anbragt på den modsatte side af vejen langs bolværket. På denne side hersker et uigennemtrængeligt egyptisk mærke som gør det umuligt for enhver der ikke er rask til fods, for gamle og svagsynede, for fruentimmer og børn, at passere dette fortov på grund af de der anbragte stenforhøjninger med tilhørende ringe, og undertiden skibstove med mere inventarium, for ikke at tale om faren for at styrte ned i slæbestederne hvilket kan have farlige stød og kontusioner til følge om de endog altid holdes lukkede. Anses gadernes belysning i almindelighed nødvendig, da er den dette vel i endnu langt højere grad på et sted hvor så mange ubehageligheder kan møde fodgængerne. Men det synes som om de ansvarlige ikke har villet vise denne gade samme rimelige opmærksomhed der er alle andre gader i staden forundt, nemlig at have belysning på begge sider. De er altså ikke vil risikere lemmer eller helbred, nødes til fra nr. 9 under Børsen indtil Nybørs at vade i dynd. Og et spørgsmål bliver det endda om de er fuldkommen sikrede. For træffer det i det samme at to eller flere vogne kommer ansættende på en gang, er det næppe i stand til at undgå dem, fordi de langt udstående bygningsstilladser, murstens- og grusbunker m.fl. materialer næsten gør enhver retirade umulig.

Man håber at de ansvarlige inden vinteren med sine bælgmørke aftener rykker frem, vil tage denne gade i alvorlig betragtning, og nogenlunde sørge for christianshavnernes og en mængde andre passerendes sundhed og bekvemmelighed. Med det samme ønskede man Brogade der ligesom Admiralgade højligt trænger til forbedring, også gunstigt betænkt med en reparation. Førstnævnte gade der nu har fået bedre lygter end de gamle søvnige, hvormed den øvrige stad for det meste nøjes, har derimod en så jammerlig brolægning fuld af dybe huller at lægerne må forbyde barselskoner at køre gennem den.

(Politivennen nr. 668, Løverdagen den 11te Oktober 1828, s. 701-704)

Slem Parfume ved Nybørs.

Udenfor konditorens port ved Nybørs findes næsten altid nogle pøle af stinkende urin der blandet med det vand der kommer ud fra porten, oversøler gaden og forbliver stående der da der ikke er nogen rendesten hvori det kan finde afløb. Det synes derfor nødvendigt at der anlagdes en smal rendesten langs flisestenene mellem fortovet og gaden eller at der ved porten opsattes et par urinkummer som de der findes på bege sider af indgangen til Børsen og som har afløb under jorden.

(Politivennen nr. 984, Løverdagen den 8de November 1834, s. 785-786)

Ønske om Passagen bag Nybørs.

Borgervennen har engang ytret det ønske som dagligt opstiger hos de fleste af Københavns og alle Christianshavns indvånere, at hans exc. grev Schimmelman ville frigive for fodgængere passagen bag Nybørs, ligesom den fordum har været. Sådant er hidtil ikke blevet opfyldt. Så meget man har bragt i erfaring, er ikke egen fordel forhindringen, men godhed mod en sejlmager som i mange år har betjent sig af to porte der er der, ved hvis aflukke han får en slags pakrum. Skulle kun dette være bevæggrunden, da tvivles ingenlunde, at ved gentagen omtale vil hans exc. for fremtiden hellere vil skænke hele publikum sin godhed end en enkelt på det heles bekostning.

(Politivennen. 1798, Hæfte 3, nr. 27, S. 426. [Estimeret dato: 27. oktober 1798])

Ureenlighed bag Nybørs.

Det før i Politivennen påklagede søle udenfor det andet hus i gaden bag Nybørs er ikke ophørt, men endog forøget derved at den rende hvorigennem al ejernes uhumskhed flyder, er gået i stykker, så at den ender midt på huset som nu har samme skæbne som gaden og de der forbigående, nemlig at tilsvines. Da politiet ikke kan se dette svineri, og andre som passerer denne vej, både ser, lugter og føler det, anmelder disse ejeren - som man siger er en kræmmer - og som dog også forventelig kan se samme, da han ikke hører til politiet - om at istandsætte sin rende og skaffe denne afløn, skal fryse til en højde af næsten en halv alen. Ved siden af dette hus ligger en bunke grus og nole brædder, og nogle gange har man tydelig sporet menneskeskarn. Vedkommende burde dog have så megen agtelse for sine medborgere, at de holdt deres fortove ryddeligt. Hvad der står i visen, gælder med sandhed om denne gade hvor politiet formodentlig aldrig har været, "at ræsonnere med politi, er kun tid og ræson at spilde" - 

89

(Politivennen 2. februar 1799, Hæfte 4, nr. 41, side 655-656)

En Væsentlig Mangel paa Christianshavn.

Det er virkelig forunderligt at Christianshavn som tæller et ikke ringe antal indbyggere og er forsynet med 1 apotek, 3 vinkældre, 1 konditor og en stor mængde værtshuse, ikke ejer en restauration eller et spisehus hvorfra ugifte personer eller familier der ikke fører husholdning, kan få middagsmad. På Christianshavn opholder sig som bekendt mange personer såvel af den militære som af den civile stand der ikke har lejlighed til at føre husholdning. Og disse må nu for at tilfredsstille mavens fordringer, dagligt ofte i dårligt vejr og dårligt føre enten gå den lange vej ind til hovedstaden eller lade hente mad derfra. Det sidste har foruden at det falder bekosteligt, også til følge at de får maden kold. Blev der etableret et ordentligt spisehus hvorfra man også kunne lade maden hente, ville det være meget kærkomment for mange. Og en familie ville derved kunne have et godt udkomme. Mest belejligt synes Brogade til anlæg af en sådan spiseanstalt da den tillige ville blive besøgt af de skibsførere og købmænd fra provinserne hvis skibe ligger langs Børsen og ved Nybørs eftersom disse ikke nu som før kan få varm middagsmad hos værtshusholderne i nærheden.

(Politivennen nr. 1084, Løverdagen, den 8de October 1836. Side 649-650) 

"Det er virkelig forunderligt at Christianshavn ikke ejer en restauration eller et spisehus." (Dronningensgade på Christianshavn, 2015. Eget foto.)

Redacteurens Anmærkning

En artikel i 1092, 3. december beretter at der nu kan få middagsspise.

Overgaden neden Vandet 170/Lille Sofiegade 170 blev i 1852 sammenlagt 171. Siden 1859 har adressen heddet Lille Sofiegade 2/Overgaden neden Vandet 5. Efter at Store Sofiegade forsvandt i 1868 har gaden bare heddet Sofiegade. Den nuværende hjørneejendom er fra 1882. Og restaurantslokalet er altså uigenkaldeligt forsvundet.

Gadepatrol paa Christianshavn og Amagerbro.

Straks når man fra Nybørs kommer over Knippelsbro finder man i brolægningen huller og hjulspor der er til ulempe for heste og vogne.

Enhver der har lyst til at se en gade som den ikke burde være, behager at tage Sankt Annæ Gade i øjesyn. Den er fuld af store huller der efter regnvejr står fulde af snavs og vand. Den søger virkelig sin mage, og i slethed kan hverken Sofiegade eller den sydlige del af Dronningensgade måle sig med den, og det er dog meget.

Sankt Annægade. Foto: Erik Nicolaisen Høy, 2015.

Bådsmandsstræde har intet gadenavn påmalet, hvilket dog burde være tilfældet. Dog denne mangel anses vel for ubetydelig der hvor så mange vigtigere findes. 

Ved den nye kaserne er passagen over volden spærret ved et gitterværk og adgang til den del af volden hvorfra den skønneste udsigt haves, er forment publikum. Det er kun få år siden det blev tilladt at betræde Christianshavns volde, og man kan nu sige at denne herlighed varede kun kort.

Den dybe grøft omkring det udyrkede jordstykke lige ud for nysnævnte kaserne står fuld af råddent og stinkende vand. En rensning af samme er vist højst nødvendig.
Vejen nedenfor volden på begge sider af Amagerport er i vådt vejrlig et uføre, man finder også der tydelige beviser på at de nærboende ikke mangler åbning, kun kan denne vedkommendes sundhedstilstand ikke glæde dem som er nødt til at vae i sådant.

På Amagerbro er mellem vindebroerne anbragt nogle huller for at lede regnvandet ned i graven. Men disse huller er i nuværende tilstand meget farlige, da de over samme anbragte krydsjern enten er sunket eller står så højt op over hullerne at man kan få en fod eller endog et ben brækket ved at træde i samme, hvilket i slibrigt føre så meget lettere kan se som brolægningen går skrå ned mod hullerne for at lede vandet til disse. 

På en jordlod ved indgangen til fælleden er en losseplads for gaderenovation, og straks derved en svinekoloni der kun ved et lægtegitter er adskilt fra vejen. Dette ensemble i forening med natterenovationskulen forårsager at broens beboere ikke kan nyde det de beder om i den 4. bøn. 

(Politivennen nr. 1139, Løverdagen, den 28de Oktober 1837. Side 680-682)

Privatbankens Bygning. (Efterskrift til Politivennen)

Axel Berg (1856-1929) arkitekt, uddannet på Kunstakademiet i København 1873-1880. Han arbejdede med historicistisk arkitektur, og tegnede bl.a. Bregentved Gods' hovedbygning (øst- og sydfløjen) og avlsgård i nyrokoko (1887-1891). Nordfløjen er fra 1660'erne. For dette arbejde fik han Kunstakademiets Hansens medalje.

Bregentved Gods: de af Axel Berg tegnede øst- og sydfløj. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Axel Berg tegnede Privatbankens hovedsæde i Børsgade i København som blev opført 1901-1904 med anvendelse af stiltræk fra forskellige perioder. Huset blev opført hvor tidligere De Seks Søstre (Nybørs) stod.

Privatbankens bygning på Børsgade 4-8, Slotsholmsgade 1-3  (1901-1904) set fra Christianshavnssiden. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Privatbankens nye Bygning

Arkitekt Axel Berg sejrer i Konkurrencen.

I Gaar Eftermiddag blev Spørgsmaalet om, hvem der skal opføre Privatbankens nye Bygning, endelig afgjort.

Kl. 3 samlede Bedømmelses-Komiteen til det sidste Møde i Privatbankens Bankraadssal, hvor de konkurrerende Arkitekters Tegninger dels var ophængte langs Væggene, dels fremlagte paa det stoie Bankraadsbord. De sex Arkitekter, som har været indbudte til Konkurrencen, er d'Hrr. Axel Berg, Martin Borch, L. Clausen, Albert Jensen, V. Koch og K. Varming. De modtager hver et Honorar af 1500 Kr. for deres Arbejder.

Alle Bedømmelseskomiteens Medlemmer var enige om, at samtlige Arkitekter har præsteret et sjældent stort og smukt Arbejde, som i høj Grad fortjener Anerkendelse. Valget har da ogsaa, hvad der ikke er nogen Hemmelighed, været ret vanskeligt for Bedømmelsesudvalget, og naar Arkitekt Axel Berg i Gaar blev den lykkelige foretrukne i Konkurrencen, da skyldes det Rikkert ikke mindst de praktiske Krav, som han har foistaaet at tilfredsstille i saa høj Grad ved sit Projekts Udarbejdelte, og som fik en afgørende Indflydelse paa Bedømmelses-Komiteens Afstemning.

Vi skal i Dag kun omtale Hr. Axel Bergs Projekt paa Basis af de Oplysninger om hans Bygning, som han selv har givet Bedømmelses-Komiteen, da han indsendte sine Tegninger. Men vi haaber, at vor kunstneriske Medarbejder vil finde Lejlighed til kritisk at bedømme baade den sejrende Arkitekts Projekt og de fem andre Herrers interessante Arbejder, hvoraf særlig i Gaar Hr. Martin Borchs karakteristiske gamle hollandske Købmandshus tiltrak sig stærk Opmærksomhed. I Gaar etter Mødets Slutning havde nemlig en Del besøgende Lejlighed til at se Skitserne, ligesom et snævrere Publikum, bl. a. Bankens Aktionærer, i de følgende otte Dage vil faa Adgang til at gøre sig bekendt med Arbejderne

Men tilbage til Arkitekt Axel Bergs Projekt. Som bekendt, skal den nye Bygning opføres paa Karreen, hvor bl. a. "De sex Søstre" nu er ved at synke i Grus. Denne Karré afgrænses jo i sine to største Længder af Børsgade og Slotsholmsgade samt for Enderne af Strømløbet og af det Stykke af Christiansgade, hvor nu Opgangen er til Privatbanken i Børsens Bygning.

Det er Meningen, at Hovedfacaden skal ligge ud mod Børsgade, hvor Hovedstrøget og Færdselen ogsaa med Sporvogne bliver i Fremtiden. Gaden bliver jo dér udvidet, bl. a. ved Opfyldning af en Del af Kanalen.

Hovedfacaden gør et solidt og fornemt Indtryk. Ved et ganske overfladisk Blik synes den med sine røde, tunge Mursten, med sin Sandstens-Fronten og sine Sandstens-Ornamenter at have nogen Lighed med Ministeriabygningen. Men ved et nærmere Eftersyn viser det sig, at en saadan Sammenligning ikke passer. Ved mange og væsenlige Enkeltheder er Hr. Axel Bergs Projekt afvigende fra den nævnte Bygning. Blandt andet ved at lade Taglinjen brydes af flere Gavle har han søgt at give sit Arbejde en særlig Karakter. Arkitekten kalder selv den Stil, han har valgt, en Art Efter- eller Sen-Renæssance.

I Følge de af Arkitekten iøvrigt givne Oplysninger vil tre Fjerdedele af det ca 5600 Kv.-Alen store Areal blive bebygget. Bygningen er trukket lidt tilbage fra Gadelinjen mod Knippelsbro, hvorved en Del af det ubebyggede Areal (ca. 155 Kv. Alen) udlægges til Gade. Af Gaardsrum vil ca. 560 Kv. Alen blive overbyggede i Kælder- og Stueetagen.

Mod Børsgade kommer altsaa Hovedfacaden til at ligne, og som Følge deraf henlægges de vigtigste Indgange til denne Side.

Bygningen skal bestaa af to Dele, A og B. I A indrettes der foruden de til Banken fordrede Lokaler samr Direktørboligen nogle Forretningslokaler, som kommer til at indtage et samlet Fladerum paa ca. 2100 Kv.-Alen. I B bliver Forretningslokalernes samlede Flademaal ca 3230 Kv.-Alen, heri iberegnet Kafélokalet med tilhørende Udenomsbekvemmeligheder Dette Lokale skal vende ud mod Strømløbet. Gæsterne vil da gennem Kafeens Vinduer faa det livline og morsomme Skue af Traflken i Havnen.

Bygningerne tænkes opførte af røde, haandstrøgne Mursten med en Underbygning af Granit og med Anvendelse af Bremer-Sandsten eller Portland-Kalksten til Baand og Gesimser samt med forskellig dekorativ Udsmykning. Taget dækkes med glasserede Teglsten; Kobber vil blive anvendt til Spiret, til Afdækning af Gavlkammene samt til Render og Udløbsrør. Etage-Adskillerne skal udføres af armeret Beton (Hennebrique-Konstruktion) hvorved Lofterne fremtræder enten som Bjælke- eller Kassetlofter. Alle Gulvene skal belægges med Papyrolith eller et lignende Stof.

Tagkonstruktionen m. m. vil blive gjort saa solid og brandsikker som muligt. Spørgsmaalet om Brandfare er jo et af de allervigtigste og vanskeligste ved Udarbejdelsen af Projektet til en Bankbygning.

Det store Banklokale skal udstyres med et højt Panel af en eller anden fin Træsort samt med Kassetloft og Stuk dekoration. Sejlerne bliver af Jern med Beklædning.

I Banklokalet og i Trapperummene indrettes der Ovenlys. De sidstnævnte Rum vil enten blive beklædte med Marmor eller en anden Kalksten.

Hovedtrapperne i begge Bygningerne - altsaa i A og B - skal hvile paa Hjørnepiller af Granit, og ved Hovedtrapperne bliver der desuden Person-Elevatorer. Begge Bygninger, hvis Opførelse antagelig vil vare ca. to Aar, skal funderes med Beton. Arbejdet vil saa vidt muligt blive fremskyndet. Med Hensyn til Udgifterne, da beløber hele Grundens Værdi sig til ca. ea Million Kroner, og Omkostningerne ved Bygningernes Opførelse bliver ogsaa omtrent en Million Kroner.

Arkitekt Axel Berg, der er ca. 40 Aar gammel, er bl. a. kendt for sine betydelige Keatavreringsarbojder paa Bregentved og paa flere Godser og Herregaarde.

Det er ogsaa Hr. Axel Berg, som har givet Tegning til den sidste Kongewaggon samt til det i Lokkende rejste Monument over General Krogh, Lensgreve Raben-Levetzaus Bedstefar.

(Dannebrog (København) 7. november 1900).

I 1923 var pladsen blevet for trang, og gården blev overdækket. Axel Berg stod også for dette bygningsarbejde.

Privatbankens nye Bygning.

Privatbankens nye Bygning.

Det er en fortrinlig Beliggenhed, den nye Bygning, som Privatbanken lader opføre med Hr. Axel Berg som Arkitekt, har faaet, Ud mod Børsgade og mod Slotsholmsgade kommer de to mægtige Længdefacader til at ligge, og den ene Tværfacade skal ligge ud mod Havnen og faar Kristianshavn til Vis-a-vis.

Bygningen vil kunne tage sig ud paa dette Sted, og paa lang Afstand vil de Tusender, der daglig færdes fra Kristianshavn og indefter, kunne se et betydeligt Parti af Privatbankens Hus. Naar Byggeforetagendet er endt - der er ikke sat nogen bestemt Frist for, hvornaar Bygningen skal afleveres fuldt færdig - vil antagelig Omlægningen af Færdselsforbindelsen mellem de to Bydele være i Orden. Udvidelsen af Børsgade er jo allerede godt i Gang; det er, som bekendt, Planen at føre Trafiken denne Vej - i Stedet for gennem Slotsholmsgade - og Knippelsbro skal derfor i Fremtiden ligge i direkte Linje med den udvidede Børsgade.

Arkitekt Axel Berg har, i Følge sine egne Udtalelser, tænkt sig, at hans nye Bygning - eller rettere Bygninger, thi der bliver to, der skal udgøre et samlet Hele - skal danne et Overgangsled mellem Kjøbenhavn og Kristianshavn. Han har dernæst strax været klar over, da han gav sig i Kast med denne Opgave, at han ikke vilde skabe en Bygning, som var for nær beslægtet med Børsen; Bygningen maatte bevare sin selvstændige, egne Karakter, men skulde alligevel harmonere med sin berømte Nabo.

Om selve Bankbygningen eller -Bygningerne her et Par orienterende Oplysninger. Den Del, som faar Udsigt mod Knippelsbro og Havnen, bliver en Etage højere end selve det øvrige Parti af Bygningen hen imod Børsens Retning. I dette højere Parti mod Havnen indrettes iøvrigt den eneste store Privatbolig i Bygningen; paa 3dje-Salen dér skal nemlig Rankens første Direktør, Etatsraad Larsen bo.

Hele Bygningen opføres nærmest en Art Barokstil med nogle Renæssancemotiver.

Den høje Underbygning bliver af Granit, derover vil de røde Murflader (røde haandstrøgne Sten) med Sandstens-Forsiringer hæve sig; overalt skal Sandstenen anvendes til Indfatninger og Ornamenter. Over Midtpartiet ud mod Børsgade kommer der til at knejse en stor. bred Fronton af Sandsten med allegorisk Fremstilling af Handelen og mulig flere beslægtede Erhvervsgrene.

Bankens Direktion vil aabenbart intet spare, for at Bygningen kan gøre et virkelig smukt og faobelt Indtryk. Derfor skal de bedste og mest gedigne Materialier anvendes. Hele det store Tag bliver saaledes af Kobber, og Opgangen til Banken skal Trapperummet udfores af Marmor og Kalksten.

Det største og prægtigste Rum i Bygningen bliver det store Banklokale til Expedition; det faar Beliggenhed første Etage og vil strække sig gennem hele Bygningens Brede og kommer altsaa til at vende ud baade mod Slotsholmsgade og Børsgade.

Dette mægtige Lokale med et samlet Fladeindhold af 900 Kv.-Alen faar fuldt Ovenlys. Da Rummet kommer til at ligge i Bygningens hele Brede, bliver ogsaa en Del af den i Midten beliggende overdækkede Gaard inddraget til Expeditionslokalet, 

Banksalen bliver 9 Alen høj. I fire Alens Højde fra Gulvet dækkes Væggen med Teaktræspaneler; Resten bliver Stukarbejde.

Loftet, ligeledes i Stuk, inddeles Felter, og dér er det Meningen at lade en fremragende Kunstner fortælle os et eller andet, som knytter sig til Bankvirksomhed og Handel. Sex polerede Granitsøjler med Broncekapitæler skal bære Loftet.

Under Expeditionslokalet og de andre Bank lokaler i samme Etage bliver der en mægtig Boxafdeling; selvfølgelig anvendes kun ildfaste Sten og Jærnkonstruktioner af sværeste Art til denne Afdeling.

Anden og tredje Etage skal udlejes til Forretningslokaler og Kontorer, Ikke færre end 3 Personelevatorer indrettes i Bygningen, endvidere for synes denne med de bedste og mest praktiske Ventilations- og Varmeanlæg og andre Bekvemmeligheder.

Endvidere skal det kun nævnes, at ud mod Havnen, hvor nu den gamle morsomme "Skipper kafé" "Kvasen" ligger - et Stykke Fortidens Kjøbenhavn - vil der blive indrettet en mindre første-Rangs Kafé, hvor sikkert Børs og Bankmænd særlig omkring Børstiden vil søge ind for at faa en Forfriskning.

(Dannebrog (København) 25. december 1901)

Axel Berg blev den 29. november 1907 formand for Akademisk Arkitektforening efter at den daværende bestyrelsesmedlem Ludvig Andersen var blevet ekskluderet med næsten alle stemmer og formanden Clemmensen ikke ønskede at fortsætte. Ludvig Andersen blev dømt skyldig i Akademiske Arkitektforenings voldgiftsret i november 1907 fordi han uden arkitekt Gudmes samtykke havde udført tegninger til Det Nye Teater, bl.a. på trods af at Gudme var selskabets arkitekt. Han havde derfor overtrådt foreningens vedtægter.

Axel Berg ombyggede Vemmetofte Kloster (1907-1909) og opførte Arbejdsgiverforeningens bygning i København (1910-1911) i nybarok. Han fik Kunstakademiets årsmedalje 1910:

Ny Kongensgade 16a / Vester Voldgade 113  (1910-1911). Opført for Arbejdsgiverforeningen  på den gamle Håndværkerstiftelses grund. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Axel Berg med hat og overskæg, markeret med x på jakkekraven ses på fotoet en anelse til højre for midten, mellem herren med bowlerhat (bagest) og manden med den store kasket (forrest). Herren uden hat markeret med xx er Arbejdsgiverforeningens formand Rostrup. Anledningen er rejsegilde på Arbejdsgiverforeningens Hus. Foto fra Dagbladet (København) 28. september 1910).

Andre af hans bygninger er pakhuset Overgaden Neden Vandet 11 / Wildersgade 12-18  (1914), samt Nationalbankens bygning i Aarhus (1923)

marts 1915 regeringens tilsynsførende  ved de af Københavns Brandforsikrings Taxationsmænd foretagne vurderingsforretninger.

Axel Bergs gravsted på Vestre Kirkegård. Foto Erik Nicolaisen Høy.

To ønsker ved Børsen.

En landmand som for nogle dage siden gik forbi Børsen og så det meget græs der vokser så frodigt på forspringet under den midterste etages vinduer, ønskede at græsset havde stået så godt på hans mark ved st. hans-tider da vi havde den lange tørke. Skønt manden kan have ret i at ytre dette ønske, tror anmelderen dog ikke at have uret i at ønske dette græs og ukrudt borttaget, eftersom det kun tjener til at samle fugtighed der ødelægger bygningen, og ser desuden ilde ud. Ved samme lejlighed bedes vedkommendes opmærksomhed henvendt på nogle urtepotter der står under det 12. fags vindue fra Nybørs, og som ikke synes at være sikrede for fald på den befalede måde.

(Politivennen No, 351, Løverdagen den 21de September 1822, side 5684-5685)

Borgerrepræsentant Peter Wraae: Havnens Vækst.

I.

Fra Københavns Raadhus har Biskop Absalon - dér hvor han staar - god Udsigt over Raadhuspladsens myldrende Liv. Hvis hans Højærværdigheds Bronceøjne pludseligt en Dag kunde se, vilde tusinde Reflekser brydes i dem: Fart, Mekanik, Kaos, Farver; hvilken Uorden! Hvilken Forskel fra den Tid, da han i 1167 "bygged en Borg ved Havn."

Først Boplads, derefter Landsby, laa Handels- og Havneby ("Mercatorum portus") Købmændenes Havn, kalder Saxo Stedet) og endelig Hovedstad - det er i store Træk Københavns Udvikling og tillige Havnens. For Havnens Vedkommende maaske nærmere betegnet saaledes: Fra Absalon til Christian IV, fra denne til Midten af forrige Aarhundrede og endelig vor Tid, hvor en ny Epoke trænger sig paa.

Forudsætningerne for denne er det, som i det følgende skal undersøges. Desværre havde de Folk, der i den ældre Tid beskæftigede sig med Havnens Anliggender, ikke egentlig Skrivekløe, og positive Oplysninger om Havnens Forhold i gamle Dage er meget faa. De spredte Fakta er imidlertid behandlede af den senere Tids Topografer og Historieskrivere. Saaledes foreligger et Tabelværk fra 1879, udgivet af Københavns Magistrat i Forening med Havnevæsenet, hvor Havnens Topografi gennem Aarene er Genstand for en sammentrængt Fremstilling. Dette Tabelværk er efterfulgt af periodisk udgivne statistiske Oplysninger. Endvidere har selve Byens Historie og Topografi naturligvis krævet Omtale af Havnen, som endnu mangler sin Historieskriver. I 1908 udkom i Anledning af 50 Aars Dagen for Udstedelsen af Lov af 30. December 1858 Gerhard L. Groves kortfattede Beskrivelse af Havnens Historie fra Christian IV's Tid, ligesom Æmnet har beskæftiget fhv. Havnedirektør H. C. V. Moller, Havnebygmester Lorenz m. fl. - dog nærmest i havneteknisk Retning.

Den Havn, vi nu kender, har omtrent kun det tilfælles med den oprindelige, at den er en Arm af Havet, der strækker sig mellem Sjælland og Amager og forbinder Østersøen med Øresund. Den af Naturen dannede oprindelige Havn paa Sjælilandssiden laa i Ly af en Række Smaaøer eller Holme - den senere Slotsholm, Bremerholm (nu Gammelholm) og flere. Gennem Aarhundreder blev Brygge lagt til Brygge, men Omraadet var snævert og Skibsfarten ikke tilnærmelsesvis af Omfang som f. Eks de daværende Hansestæder, hvis Konkurrence var saa kraftig, at de i 1368 foretog et Angreb paa København, der omtrent lagde Byen i Ruiner.

Af den gamle Havns Konturer er saa godt som intet tilbage. Skibsstørrelserne voksede og krævede mere Plads, Lilleputrammerne sprængtes, de altfor snævre Løb og Indhug maatte udfyldes. H. N. Rosenkjær fortæller i sin Bog om det underjordiske København, at den før-Absalonske By har ligget omkring Gadekæret, som har strakt sig fra Vestergade (omkring ved Nr. 10) og over paa den anden Side af Studiestræde. Vestergade har været Byens Gade, som har fortsat sig ned til en gammel Kystlinie langs Amagertorv og videre frem mod Øst ud til den egentlige gamle Havn, Holmens Kanal, hvor nu Landmandsbanken ligger.

Denne Beskrivelse giver et godt Indtryk af de betydelige Arealer, der efterhaanden er udfydte og bebyggede før København blev egentlig Havneby.

Til dette bidrog den Initiativrige Christian IV i væsentlig Grad. Dels i militært, men ogsaa i Handels- og Havneøjemed anlagde han Christianshavn og udvidede dermed Havnen mod Øst. Der opfyldtes da store Vandarealer paa Amagersiden og efterhaanden flk Christianshavn Form ud mod Havneløbet, Knippelsbro opførtes 1620 for Enden af "Nybørs". Broen bestod af Stendæmninger fra begge Sider med en Vindebro af Træ i Midten. Langebro er af nyere Dato, idet den først opførtes 1686 for Enden af den nuværende Vestervoldgade.

Knippelsbro bar iøvrigt ikke dette Navn i Christian IV's Tid. I lang Tid kaldtes Broen Amagerbro, Christianshavns Bro eller Langebro. Sit nuværende Navn har den formentlig hentet fra en senere Konstruktion med sammenlagte Træstammer eller Bjælker. En Bro af denne Konstruktion hed paa Tysk "Knippelsbrücke".

I Fortsættelse af Christianshavn - i en Bue mod Nord - laa en stor Grund, Revshalen, der paa naturlig Maade afgav Beskyttelse for Havnen. Dette udnyttedes af Christian V, der her anlagde Bastioner og Volde - en militær Havnebefæstning, ret enestaaende for sin Tid.

I 1624 fuldførte Christian IV Bygningen af Børsen, der den Gang rummede Pakhuse og Kældere, hvorfra Varer bekvemt kunde indlades i og losses fra de i Kanalen liggende Skibe, idet der netop ved Børsen var tilvejebragt Muligheder herfor ved Udgravning af Kanaler og Opfyldninger paa Slotsholmen.

I de følgende Aar havde den opblomstrende Handel da ogsaa sin væsentlige Andel i Havnens Udvikling. Christianshavn bærer endnu Minde om den Virksomhed, som f. Eks. udfoldedes af Ostindisk Kompagni, der indrettede sig med Bygninger og Havneplads, ligesom andre Handelskompagnier søgte til denne Del af Havnen, som da var den mest moderne. Denne Udvikling bevirkede, at Dybdeforholdene maatte revideres, saaledes at Ostindiefarerne kunde naa frem til Rederiernes Kajpladser.

*

Paa de Tider blev Havnens Administration varetaget af Magistraten, til hvem Havnens "Forstander" maatte aflægge Regnskab. Et Slags Tilsyn førtes formentlig af Stadens daværende Borgerrepræsentation, de 32 Mænd, der ikke kunde undslaa sig for Hvervet som "Havneherre". I 1692 blev paa Initiativ af Københavns Politimester af Kongen valgt en Kommission til at føre Tilsyn med Havnens og Kanalernes Tilstand, der - navnlig for de sidstes Vedkommende - efterhaanden var stærkt forurenede ved Afløb fra Husene og paa anden Maade. Mod dette maatte foretages Foranstaltninger og til Udførelsen af disse Arbejder var bl. a. foreslaaet den senere saa berømte Ole Rømer.

Havnekommissionen blev et fast Led i Havnens Administration, og Marinens Folk fik et betydeligt Ord med i Laget. Det skyldtes Kommissionen, at der ved en Forordning af 1744 blev tilvejebragt Regler for Skibenes Anlæg til Bolværkerne efter Ladningens Art, saaledes at bestemte Varekategorier fik anvist bestemte Pladser at lade og losse ved. Af et Kort over Havnen fra 1794 faar man at vide, at der paa den Tid fandtes et 200 Fod bredt Løb fra Toldbodbommen ned til et Punkt noget syd for Nyhavn. Denne Passage var farbar for Skibe af indtil 20 Fods Dybtgaaende. Herfra og til Knippelsbro kunde Skibe med 18 Fods Dybtgaaende passere. En Del af Løbet mellem Knippelsbro og Langebro havde en Dybde af 14 Fod med omkring 12 Fod Vand ved Bolværkerne paa Christianshavnssiden, men i den sydøstlige Del af Løbet mellem de to Broer - den saakaldte "Havfrugrund" - var kun 3-4 Fod Vand.

Navnet Havfrugrunden stammer fra det Vartegn for de Søfarende, som Christian IV anbragte her. Vartegnet bestod af en ,paa en høj Søjle staaende Statue, formentlig en mytologisk Kvindeskikkelse, men de fra Samtiden overleverede Afbildninger stemmer ikke overens med Hensyn til Statuens Udseende. Meningen med den var at advare Skibene mod den for Sejladsen farlige Grund. Dér hvor den stod - udfor Tøjhusbroen - har den uden Tvivl ikke taget sig ilde ud og fik da ogsaa med Aarene Betegnelsen "Københavns Vartegn". Efter en Strid mellem Magistraten og Staten om, hvem der havde Pligt til at vedligeholde Vartegnet, blev det sløjfet i Slutningen af det 18. Aarhundrede efter at have udført sin Mission i op imod 200 Aar.

Vest og syd om Havfrugrunden gik et 12 Fod dybt Løb, ikke alt for bredt, som strakte sig omtrent midtvejs ud mellem Langebro og de saakaldte "Estakader" ved Rysensteens Bastion. Herfra strakte sig et ca. 1 Mil langt smalt og bugtet Løb med 6 a 8 Fod Vand gennem Kalvebodstrand ud til Køge Bugt. Disse Forhold undergik ikke væsentlige Forandringer i den første Del af forrige Aarhundrede. Ved Toldbodens Bolværk blev udvidet til at kunne tage imod Skibe af indtil 14 Fods Dybtgaaende. I 1848- 50 blev Mangelen paa Bolværksplads saa følelig, at man maatte gaa til en Uddybning af Havnen ud for St. Annæplads og til Udførelsen af det derværende Havneanlæg i Forbindelse med Kvæsthusbroen.

Med Loven af 30. December 1858, der var en Følge af den Aaret i Forvejen vedtagne Lov om Bestyrelsen af Københavns kommunale Anliggender, fik Kommunalbestyrelsen Hovedindflydelsen paa Havnens Forhold. Der etableredes et Havneraad og en Havneforvaltning, og det varede ikke længe, før der blev trukket Veksler paa de nye Folks Initiativ og Arbejdskraft. Nogle Aar efter den nye Forfatnings Ikrafttræden, i selve det vanskelige Krigsaar 1864, vedtog Kommunalbestyrelsen en "Plan til Københavns Havns Forbedring". Denne Plan blev "modificeret" bl. a. ved Indenrigsministeriets Resolution af 1872 og gik ud paa en gennemgaaende Uddybning af Havnen fra Toldboden til Vestre Gasværk, Uddybning endvidere af de Kanaler, der skar sig ind i Byen, og endelig af den Del af Rheden, der laa nærmest Havnen. Den Fyldmasse, der herved fremkom, skulde anvendes paa hensigtsmæssige Steder paa Rheden og i Havnen. Yderligere skulde Toldbod- og Havnepladserne reguleres og forbedres.

De i 1872 vedtagne Ændringer tager Hensyn til Havnens Udvikling sydpaa, idet de bl. a. giver Anvisning paa Uddybning af ef Sejlløb mellem Langebro og Vestre Gasværk og tillige om et Bassin ved Gasværket for Kulskibe.

Man tog straks fat paa Realisationen af denne Plan. Uddybninger og Landdannelser fulgte Slag i Slag. Der optoges over 5 Millioner Kubikmeter Fyld ved Uddybningen, og man tilvejebragte ved Hjælp heraf Landarealer paa Refshalegrunden, ved Tøjhuset, ved Langebro og i Kalvebodterrænet, med andre Ord: de nuværende Konturer begyndte at vise sig. Hertil kom naturligvis en Række Bolværksarbejder. 

I 1869 ombyggedes Knippelsbro, i 1870 Børnehusbroen paa Christianshavn, i 1875 Langebro, og i 1879 ombyggedes Holmensbro og Højbro. Nyhavnsbroen byggedes i 1874, Børsbroen og Frederiksholmsbroen i 1880. Ved Siden af disse Arbejder fandt i 1877-78 en Udvidelse af Kvæsthusbroen Sted. Fra samme Tid stammer Havnesporet, der førtes fra den daværende Banegaard til Nyhavn, hvilket bl. a. medførte Bygningen af Børsbroen.

Det kostede mange Penge at gennemføre denne Havneplan. Alene Uddybningen androg over 2% Million Kroner. Paa Havnevæsenets Regnskaber over ekstraordinære Udgifter (Udgifter til Havneplanens Gennemførelse) er ialt ved Slutningen af 1877 opført godt 5 1/4 Million Kroner.

Hvor nødvendig denne Reform af Havnens Struktur var, fremgaar bl. a. af, at Københavns samlede Omsætning med Udlandet i 1864-65 androg ca. 375,000 Tons ind og ud, medens Omsætningen i 1877 var noget over 1 Million Tons, ligeledes ind og ud. Heraf var 79.8 pCt. Indførsel, 12 pCt. Udførsel af indenlandske Varer og 8,3 pCt. Udførsel af fremmede Varer.

De følgende Aars Udvikling af Skibsfart og Skibsstørrelser nødvendiggjorde stadige Forbedringer af Forholdene baade i selve Havneløbet og i Land. Handelens Udvikling ligeledes. Fabriker og Pakhuse byggedes umiddelbart ved de dybe Havnebassiner, og Bolværkernes Længde forøgedes baade paa Sjællands- og Amagersiden. Man naaede en samlet Bolværkslængde af ca. 20 Kilometer, hvoraf de 9,6 tilhørte Havnen, medens Resten ejedes af Stat. Kommune eller Private.

Konkurencen blev stærkere. Porten til Byen og dens voksende Næringsliv maatte give Plads for en stadigt stigende Tonnagemængde, og da Forholdene i den Indre Havn nu omtrent var givne, maatte Udvidelsen finde Sted nord- og sydpaa. Anlæget af Frihavnen i Begyndelsen af Halvfemserne betegner et nyt Afsnit af Havnens Vækst. Herom i en følgende Artikel.

Peter Wraae.

II.

Havnen maa ligesom alt andet kæmpe for Tilværelsen. Dens Ledere maa byde den Vilkaar, der sætter den i Stand til at møde Konkurrencen, giver den Mulighed for at følge den Udvikling, der foregaar indenfor dens Interessesfære.

Besejlingen af et saa udpræget Kystland som Danmark maa naturligvis blive decentraliseret, og vore mange Havnebyer udfolder hver for si g megen Aktivitet for ved Skibsfart at bringe Liv og Arbejde til de større eller mindre lokale Zoner, Oplandet, som man ser sin Interesse i at erobre og betjene. Men i et Land med 3-4 Millioner Indbyggere, hvis Hovedstad rummer omkring en Sjettedel af Befolkningen, bliver Hovedstadens Havn det egentlige Knudepunkt for Samfærdselen til Søs.

Den bliver det simpelthen ved sin Størrelse, men desuden opfylder Københavns Frihavn en Mission, der gaar langt ud over Bygrænsen og bidrager til at gøre Hovedstadshavnen til en Landshavn - ganske ufortalt Købstadhavnenes overordentlig store Betydning for Handel og Omsætning.

Der knytter sig derfor omfattende Interesser til det københavnske Havnespørgsmaal, Interesser, hvor Hovedstaden maa gøre sig gældende, blandt andet af den Grund, at Havnen er en Del af Byen. Havnens Areal er jo ikke alene de blaa Bølger, der beskyller Skibssider og Bolværker, men Landarealer af stor Udstrækning, saa stor, at f. Eks. Byplanlægningen og Bysamkvemmet i høj Grad præges deraf.

Alt dette, hele den brogede Virksomhed, der hedder Havnen, tjener et Formaal, hvor Konkurrencen træder tydeligt frem. Hvad enten man har foretaget Landvinding eller mejslet ud af det faste Land, er Havnen et Aktiv i Befolkningens Anstrængelser for at hævde sig udadtil. Havnens Interessesfære er et udvideligt Begreb, dens Muligheder maa vurderes under Hensyn til dens Brugbarhed som Redskab for de mange og forskelligartede Kræfter, der tilvejebringer Samkvemmet mellem Landene.

Østersøen ligger lige udenfor Porten. Hvad dette alene betyder for de ovennævnte Kræfter fremgaar bl. a. af det uhyre bekostelige Anlæg - paabegyndt i 1888 - af Kielerkanalen, der i de senere Aar er uddybet til at kunne befares al dybtgaaende Skibe.

Det var bl. a. denne Konkurrence, men ogsaa Frihavnsanlægene i Hamborg og Bremen, der affødte Planen om en Frihavn i København. De naturlige Muligheder - dybt Vand og den egnede Plads - var til Stede. En Ordning af Frilagerspørgsmaalet havde længe trængt sig paa. Det gjaldt om at til vejebringe bedre Vilkaar for Transitvarer, d. v. s. Varer, som atter skulde udføres og som ved midlertidig Oplægning kunde undgaa Toldbehandling m. v. Endvidere sadanne Varer, som efterhaanden kom til Forbrug i Indlandet og for hvilke Havneafgifter og Told først kom til Betaling, naar Forbruget krævede det. Med andre Ord, man vilde skabe en Havn, som med Hensyn til Told og Produktion skulde betragtes som Udland, men tillige var en Del af Københavns Havn,

Dette skete ved Lov af 31. Marts 1891. Fra "Kalkbrænderiet" til Langelinie blev anlagt Moler, Kajer og Bassiner med saadanne Dybdeforhold, at store transatlantiske Dampere kunne gaa ind og tømme deres Indhold ud i Siloer og Pakhuse. Frihavnsanlæget omfattede et samlet Areal paa ca. 110 Tønder Land, hvoraf Vandarealet udgjorde ca. 44 Tønder og Landarealet ca. 66 Tønder Land, med en samlet Kajmurs- og Bolværksstrækning af ca. 3800 m.

Driften blev for et Tidsrum af  80 Aar overladt til et Aktieselskab med en Grundkapital af 4 Mill. Kr. I 1894 kunde Frihavnen aabnes for Trafik, dens Anlæg havde kostet ca. 18 Mill. Kr. Man naaede at faa den færdig et Par Aar før Fuldendelsen af Kielerkanalen.

Etableringen af Frihavnen gav iøvrigt Anledning til en Ændring Havnevæsenets Administrationsforhold, idet det ved Loven af 1891 bestemtes, at Havneraadet, der bestod af 8 Medlemmer - hvoraf 6 valgte af Københavns Borgerrepræsentation - med Overpræsidenten som Formand, skulde udvides med- 4 Medlemmer, 2 valgte af hver af Rigsdagens Thing.

I Aarene omkring Frihavnens Tilblivelse skete ogsaa Uddybninger og Landdannelse andre Steder i Havnen. Refshaleøen blev fuldført, der tilvejebragtes Uddybning gennem Inderrheden til den gamle Havns nordlige Del, ligesom et Løb gennem Inderrheden og Havnen til Larsens Plads blev uddybet. Disse Arbejder var en lille Del af en Række Planer om betydelige Omlægninger og Udbedringer, som man imidlertid af økonomiske Hensyn (hvor det klinger af vore Dage!) maatte lade ligge foreløbig.

Men Havnen var blevet større. Der fastsattes i 1899 nye Grænser: Mod Nord fra det Punkt paa Kysten, hvor Bygrænsen ligger og i en Vinkel øst- og sydpaa til det østlige Hjørne af Trekroner; mod Syd fra det Punkt, hvor Spærredæmningen møder Amagers Kyst og i en svag Vinkel over til Frederiksholm. Dermed var Havnens Længde ca. 10,600 m eller op imod halvanden Mil.

Hvor nødvendigt det var at udvide Rammerne fremgaar af den stærkt øgede Trafik fra Havnen. "Havets stolte Svaner" fik i stigende Antal Ærinde til København, hvis Handel og Omsætning tog et ikke ringe Opsving. Tempoet i en ca. 25-aarig Periode, fra 1874 til 1900, ses af nedenstaaende Tal, der viser den samlede Vægt for Ind- og Udførsel:

1874: 890 Millioner kg. 
1887: 1580 Millioner kg.
1900: 2712 Millioner kg.

Anlæget af den nuværende Vestre Gasværkshavn havde fundet Sted i 1895-97, paa hvilket Tidspunkt ligeledes Godsbanegaarden blev anlagt ved Kalvebod Strand, man orienterede sig mod Syd. Strømregulerings- og Sluseanlæget i Kalvebod Strand blev tilvejebragt i Aarene 1900-04, Langebro blev ombygget i Aarene 1900-03 med en forøget Gennemsejlingsvidde fra 13,2 til 22 m. Knippelsbro ombyggedes i 1906-08 og fik Gennemsejlingsvidden forøget fra ca. 17 til 25 m.

Efter Færdiggørelsen af Dæmningen i Kalvebod Strand fandt en Række Uddybnings- og Opfyldningsarbejder Sted syd for Langebro. I Aarene 1903-1907 paabegyndte man den store Landvinding ved Islands Brygge, der gennem Aarene er fortsat Syd paa. Den lange Kajstrækning langs Bryggen blev bygget og det store, nu tæt befolkede, Kvarter rejste sig langs Kajen og over til Militærets Arealer, ligesom Industri og Handel benyttede sig af de her skabte Muligheder ved Fabriksanlæg, Kulpladser o. l. Den omfattende Virksomhed "Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger" har saaledes i en Aarrække haft til Huse her tilligemed en Række private Foretagender, Soyakagefabriken m. fl.

Ogsaa paa Byens Side ved Enghave Brygge blev indvundet betydelige Arealer Syd for Vestre Gasværkshavn. I 1911 tilvejebragtes en Overenskomst mellem Kommunen, Havnevæsenet og Statsbanerne om Landvinding for Kommunen Syd paa, bl.a. til Opførelse af det store Elektricitetsværk, H. V. Ørstedsværket.

Massive Kajmure har paa lange Strækninger fæstnet Havnens Konturer paa disse Kanter og en yderligere Udvikling er at imødese paa begge Sider af Havneløbet, hvor der i Aarenes Løb er groet Land frem, som er - og vil blive - god Basis for Virksomheder af forskellig Art. Set fra Langebro er den sydlige Del af Havnen nu et Billede paa Liv og Arbejde; Skorstene ryger og Kraner durer; Ø. Ks store Baade og bredbugede Kulskibe har i stigende Grad Ærinde herud.

Mod Nord er Frihavnen udvidet væsentligt. Kalkbrænderihavnen er udvidet ved en betydelig Landvinding og forsynet med Kaj, I Svanemøllebugten er ved Opfyldning tilvejebragt den smukke Strandpromenade, hvortil iøvrigt omtrent Halvdelen af Fylden blev hentet fra Statsbanernes Udgravning af Boulevardtunnellen.

Man vil af det foregaaende have set, at Havnespørgsmaalet er i rig Udvikling. Selv maalt med europæiske Øjne er Københavns Havn en Storhavn. Dens samlede Længde af Bolværker og Kajmure er omkring 35 km eller opimod 4 3/4 Mil - med gode Muligheder for de udvidelser, som Fremtiden utvivlsomt vil kræve. 

Havnens Besejlingsforhold har i Tidens Løb sat mange Sind l Bevægelse. Det er da ogsaa en særdeles vigtig Ting at være klar over hvor Udviklingen bærer hen, idet Havneanlæg, Broforhold, Byplanlægning o. s. v. maa rette sig herefter. Saa tidligt som i 1740 var Planen fremme til Udgravning af en Rende gennem Kalvebodstrand, 7,5 m dyb og 81,4 m bred, som skulde forbinde de dybe Farvande Nord og Syd for København - naturligvis under Hensyn til Østersøtrafiken. Talrige Planer har senere set Lyset, idet Problemet paa naturlig Maade har beskæftiget Havnevæsenet, men ogsaa adskillig andre har givet deres Besyv med.

Forhaabentlig naar man til Enighed, inden det bliver for sent. Det er ikke Opgaven her at tage Stilling til , hvor fremtidige Udvidelser skal ske - om Nord, Øst eller Syd paa. Objektivt set vil Oplandet Nord paa dog formentlig medføre visse Vanskeligheder, og en Østhavn paa Amagers Nordøstkyst vil ikke lette det i Forvejen vanskelige Færdselsproblem mellem Amager og "Fastlandet". Begge disse Planer, saavelsom Planen om et Sydløb, har dog Tilhængere.

Netop Broforholdene griber stærkt ind i Havnespørgsmaalet. De nuværende Forbindelser, der er etablerede i Aarhundredets Begyndelse, er utilstrækkelige, ligesom Forholdene i Land fra Christianshavnssidens Vedkommende er uheldige ved Knippelsbro. Paa dette sidste er er man dog i Gang med at bøde ved Forarbejderne til Torvegades Udvidelse, der er en uomgængelig Nødvendighed for Løsningen af Færdselsproblemet her.

*

I det foregaaende er forsøgt en Skildring af Havnens Vækst under de forskellige Vilkaar, der gennem Tiderne er budt denne "Mercatorum portus". Den var Københavns Havn og er det endnu, men den udviklede sig tillige til at blive et Knudepunkt for alle de moderne Erhverv, hvoraf Landet søger sin Næring, Landbrug, Industri og Handel. Dansk Næringsliv - ikke alene Københavns - er dybt interesseret i Havnens gode Udvikling i Henseende til Konkurrencedygtighed og Kapacitet Dens Beliggenhed for Transithandel er god, og naar der bl. a. i denne Retning vil blive, trukket yderligere Veksler paa dens Ydeevne, vil disse Veksler kunne honoreres, idet man allerede paa det nuværende Stadium er naaet særdeles vidt.

I Biernes Samfund spiller Kuben en afgørende Rolle. Den er indrettet som Basis for de smaa Insekters Virketrang og er det Sted hvor Arbejdets Resultater aflejres. En saadan Kube er København og dens Havn. Skibe kommer og gaar - som bier, der hver for sig har en Mission at udføre til Gavn for Kuben.

Hvad angaar Havnens Forpligtelser overfor Byen er tidligere paa dette Sted gjort opmærksom paa disse. Saaledes som Administrationsforholdene er ordnede, er Havnen en selvejende Institution. Kommune og Havn er de to Faktorer, der maa forhandle sig til Rette Sm Vilkaarene, naar disse berører Byen - f. Eks. med Hensyn til færdselsproblemet. Da Byen iøvrigt for sit Vedkommende gennem Tiderne har budt Havnen gode Kaar at trives og vokse under, vil saadanne Forhandlinger uden Tvivl forløbe glat, saaledes at Fremtidens By og Fremtidens Havn gaar op i en harmonisk Enhed, til Fordel for begge Parter.

Thi Havnen er et Aktiv - tilvejebragt ved Arbejde i Byen.

Peter Wraae.

(Social-Demokraten, 2.-3. november 1927).

Enevold Peter Wraae (1881-1934) var fuldmægtig og borgerrepræsentant for Socialdemokratiet. Han var født i Gjøl. Uddannet som boghandlermedhjælper. Formand for Handels- og Kontormedhjælperforeningen i København 1913-14. 1916 sekretær i Hovedstadens Brugsforening. 1917 fuldmægtig i Kommunens Kulkontor. 1925 i Den danske Købstadsforening. I borgerrepræsentationen 1917.

Artiklen udgives på denne blog mere end 70 år efter forfatterens død.

Om Bolværker

Det er vel endnu ikke afgjort hvilket er det rette hvad angår bolværker ved en havn hvor skibe anløber, enten at de er højere end gaden eller lig med den. I hvert fald ser man at vores havnevæsen i den henseende ikke følger nogen vis regel, da de nogle steder er høje og andre lave. De høje bolværker har den bagdel at det er yderst vanskeligt at komme op på dem for at gå ombord på fartøj [], og at de brætter skipperne til det [formål] lægger ind på gaden, er meget stejle og i [vådt] vejr meget farlige. En ulempe som især finder sted ved Nybørs. Nogle skippere har for at bøde på dette fundet på at anbringe en ordentlig trappe, som sættes op til bolværket, og som virkelig er meget mageligere end brætterne. De optager ikke så meget plads af fortovet og gaden som disse, og måtte derfor ønskes at blive mere almindelige. De lave bolværker er meget bekvemmere for dem der går ombord, men har igen den usikkerhed, at fulde folk, eller i mørke og tåge endog de ædru, af vildelse kunne falde i vandet, mest når ingen skibe, som i vintertiden, ligger derved. Der synes imidlertid ikke at kunne tvivles om, at jo bolværkerne overalt burde ikke nå over gadens bro, da de således var bekvemmest for handelen, men at de tillige burde forsynes med et rækværk, der fjernede al frygt for at nogen kunne enten forvilde sig udover, eller bliver skubbet i af andre. Dette rækværk skulle for hver 6. alen omtrent kunne åbnes, så ethvert fartøj igennem sådan en åbning kunne have sin opgang.

(Politivennen. Hefte 15. Nr. 194, 9. januar 1802, s. 3101-3102)