Om Bolværker

Det er vel endnu ikke afgjort hvilket er det rette hvad angår bolværker ved en havn hvor skibe anløber, enten at de er højere end gaden eller lig med den. I hvert fald ser man at vores havnevæsen i den henseende ikke følger nogen vis regel, da de nogle steder er høje og andre lave. De høje bolværker har den bagdel at det er yderst vanskeligt at komme op på dem for at gå ombord på fartøj [], og at de brætter skipperne til det [formål] lægger ind på gaden, er meget stejle og i [vådt] vejr meget farlige. En ulempe som især finder sted ved Nybørs. Nogle skippere har for at bøde på dette fundet på at anbringe en ordentlig trappe, som sættes op til bolværket, og som virkelig er meget mageligere end brætterne. De optager ikke så meget plads af fortovet og gaden som disse, og måtte derfor ønskes at blive mere almindelige. De lave bolværker er meget bekvemmere for dem der går ombord, men har igen den usikkerhed, at fulde folk, eller i mørke og tåge endog de ædru, af vildelse kunne falde i vandet, mest når ingen skibe, som i vintertiden, ligger derved. Der synes imidlertid ikke at kunne tvivles om, at jo bolværkerne overalt burde ikke nå over gadens bro, da de således var bekvemmest for handelen, men at de tillige burde forsynes med et rækværk, der fjernede al frygt for at nogen kunne enten forvilde sig udover, eller bliver skubbet i af andre. Dette rækværk skulle for hver 6. alen omtrent kunne åbnes, så ethvert fartøj igennem sådan en åbning kunne have sin opgang.

(Politivennen. Hefte 15. Nr. 194, 9. januar 1802, s. 3101-3102)