Til udgiveren.
Den beskedne måde hvorpå De behager at anmærke i Deres blad nr. 193 side 3087 at mine lygter ikke mere brænder, opfordrer mig til at tilkendegive årsagen:
Først i begyndelsen da lygterne tændes, blev af ondskab en aftenstid da oppasseren havde nedfiret den ene lygte for at slukke den, kastet en ikke så lille sten som surrede oppasseren og lygten uden at ramme forbi, derefter er den ene lygte to gange sønderslået ved at opkaste sten.
Dette tilfælde er forekommet mig som at denne nye måde at udhænge lygterne på, ikke har fundet det af mig tilsigtede gavn. For når det ofte indtraf at lygterne på sådan måde efterstræbtes, kunne de kastende sten lige så let ramme et forbigående menneske som lygten, og derved i stedet for at sikre vejen, på den ubehageligste måde gøre den usikker.
Carl Chr. Borup.
* * *
Udgiveren gør det ønske der vist tillige er mange fleres, at hr. Borup ikke ville ved den omtalte nedrige opførsel, lade sig hindre fra atter at tænde. Det blev vel heller ikke umuligt at lade gerningsmanden oppasse, ligesom den der blev grebet i sådan dåd, vel ikke kunne klage, når han uden hensyn blev indsat en måneds tid i forbedringshuset.
(Politivennen. Hefte 15. Nr. 195, 16. januar 1802, s. 3005-3007)
Redacteurens Anmærkning.
I Politivennen nr. 197, 30. januar 1802, s. 3151 meddeltes at lygterne nu igen var tændt til glæde for passerende på Højbro Plads og Højbro.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar