Viser opslag med etiketten Nyhavn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Nyhavn. Vis alle opslag

21 oktober 2023

Nyhavn forpestes af Motorskibene. (Efterskrift til Politivennen)

Et blik udover Nyhavn, der ligger i Røg og Damp.

En Del af Beboerne og de Forretningsdrivende i Nyhavn har bedt os henlede Autoriteters og Medborgeres Opmærksomhed paa Forholdene i deres Gade, særlig paa Charlottenborg Siden. Vi lader dem tale gennem ovenstaaende Billede, som vor Fotograf tog i Gaar, og som viser, at det ikke maa være helt rart at bo i Nyhavn, efter at Provins Paketfarten er kommen til Besørgelse af de store Motorskonnerter. Lige fra Nyhavnsbroen og op til Kongens Nytorv ligger Motor-skib ved Motorskib; de besørger ladning og Losning ved Hjælp af deres Raaoliemotorer. fra hvis lavt siddende Udblæsningsrør Kanalen og Gaden fyldes med en ækel stinkende Os. Vi kun slet ikke have vore Vinduer aabne, naar disse Skibe losser og lader eller rører deres Motorer, siger Beboerne, og dette Arbejde udføres ofte fra tidlig Morgen til henimod Midnat. Vi har klaget, men man har svaret os, at vi er for gammeldags, saaledes er det overalt i Verden, hvor der et Trafik og Virksomhed. Vi maa maaske finde os i, at hele vor Gade fyldes med Motorskibenes Gods, skønt vi er nu ikke helt sikre paa, at de mange brandfarlige Sager, der ophobes uden for vore Døre, har deres rette Plads der men vi kan ikke udholde den Stank, der gennem selv de mindste Sprækker trænger ind i vore Stuer.

For i Dag maa "Aftenbladet" nøjes med at bringe ovenstaaende illustrerede Hjertesuk, men vi skal meget snart vende tilbage til Nyhavnsmiseren.

(Aftenbladet (København) 28. august 1923).

Vognrækker i Nyhavn. Pga isvinteren 1923/24 var Det Forenede i fuld gang da isen lettede. Foto fra Aftenbladet 6. marts 1924.

17 januar 2021

Bomuldsfabriken i Nyhavn Nr. 19.

Iblandt de mange driftige Fabrikanter heri Landet fortjener sikkerligen den i vort Blad tidligere omtalte Tøifabrikant J. Salmonsen meest Opmærksomhed. Med hvert Aar har han med megen Anstrængelse udvidet Fabriken, og staaer atter nu i Begreb med at udvide samme med nye Maskiner, hvoraf Fabriken nu allerede tæller 150 større og mindre. Dette store Etablissement beskjæftiger dagligen 300 Arbejdere, hvoraf 2/3 bestaae af Fruentimmer, og deraf mange svagelige Personer, som kun kunne taale stillesidende, lette Arbeider. For at kunne gjøre sig et Begreb om Fabrikens Omfang maa vi anføre, at der dagligen fabrikeres øver 4000 Alen forskjellige Slags Bomuldstøier. Med Væveriet, som naturligviis forbruger store Partier Tvist, forenes ogsaa et betydeligt Farveri. Det Hele er anlagt i en storartet Stiil, efter engelske Forbilleder, og fortjener at tages i Øiesyn af Enhver, som interesserer sig for dansk Industri, ligesom den utrættelige Entrepreneur fortjener særdeles Paaskjønnelse.

Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 19. juli 1853. 2 udgave.

Nyhavn 37 er den røde bygning i midten af fotoet. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Brødrene I. og L. Salmonsen oprettede i 1843 et maskinvæveri i Vimmelskaftet. Efter at fabrikken brændte i 1847, byggede I. Salmonsen en ny og større fabrik i Nyhavn. Ifølge industritællingen i 1855 havde fabrikken 300 ansatte. Den begyndende vævningsindustri kunne dog ikke slå det gamle håndvæveri ud. Først i 1880'erne udkonkurreredes det gamle håndvæveri for alvor. 

Ved ejerens sølvbryllup i 1854 var der 3-400 arbejdere på fabrikken, og den fremstillede 24.000 alen bomuldtøjer.

Nyhavn 19 er opført mellem 1691 og 1712, ombygget 1743, 1757 og 1791. I dag Nyhavn 37.

10 februar 2018

Fisk. (Efterskrift til Politivennen)

Nyhavn, Börssiden, Gammelstrand og saa videre, ere nu fuldkommen möblerte med Fartöjer, der have bragt Fornödenhederne af alle Slags. Födevarerne have i Provindserne været höjt indköbte, og Skipperne synes forstenede over, at ikke engang Krigsrrygterne have kunnet bringe dem til her at stige saaledes som de havde spekuleret.

I forrige Uge havde man ved gammel Strand den Nyhed, at en Jagt fuld af fersk Sild fra Nibe udsolgte der i Oelviis. Salget varede flere Dage, og Prisen faldt hverdag, tilsidst 1Mk. Oelen.

I forrige Uge havde man ogsaa ved Stranden Fiskevogne fra Karrebæk, der bragte Gjedder og Emter, denne sidste Fisk er sjælden i Kbhvn, hvor den ogsaa kaldes Strandkarpe, eller Karpeus Horeunge. Man siger ellers at Horeunger ere de flinkeste, men her har dette Forhold ikke Sted.

Den Fiskeart, som ved gl. Strand bestandig koster mindst er Rokk?, som sælges 3 Sk. Pd. Denne Fisk, som udgjör Parisernes Delice, spises i Kbhvn kun af de allerfattigste; saa forskjellig Smagen.

Man gjör nu ved Stranden Forskjæl paa ægte Holstensk Sild og paa uægte, som ogsaa kaldes pommersk. De sidste sælges 3-4 for Skillingen, medens de förste gælde 1, 1½ til 2 Sk.

(Dagen, 19. april 1803)

23 maj 2017

Bemærkninger ved et Besøg i Nyhavn.

Når man har passeret hjørnet af Charlottenborg for at gå ned ad Nyhavn, overhænges man først af en del kørekarle, dernæst af savskærere som tilbyder vogne, dernæst af savskærere som ligeledes tilbyder deres tjeneste og endelig af nogle lurvede subjekter som vil anvise hvor det bedste brænde fås. Erklærer man nu at man selv har vogn og at brændet ikke skal skæres, så slipper man vel fri for de to førstnævnte slags. Men det tredje er så påhængende at de følger en af skib til skib og man kan ikke komme løs fra dem uden at give dem et par skilling til brændevin, uagtet man aldeles ikke behøver deres tjeneste.

Men endnu værre er de kællinger eller voksne tøser som opholder sig i havnene hvor der sælges brænde. For disse under påskud af at være favnsætterne behjælpelige med at række dem brændet, begynder først med at opsamle barkstumper, dernæst med at afrive løse splinter af det brænde der er kastet i land, men ser de deres snit, kaprer de hele favnestykker som de indlægger i porte eller gadedøre, ja man er ikke sikker for at de når kusken under kørslen ikke ser sig om, napper et eller flere stykker af vognen.

Anmelderen som i forrige uge modtog nogle favne brænde, var vidne til sådanne optrin, og da han for at søge ly for regnen gik ind i en port, så han der 6 til 8 stykker favnetræ som således var erobrede fra købere eller skippere. Dette uvæsen selv om det er drevet i lang tid, burde dog engang sættes en grænse hvorom man herved anmoder politiet der let vil kunne overbevise sig om sandheden af oven anførte.

(Politivennen nr. 1296, Løverdagen, den 31te October 1840. Side 698-699). 

Redacteurens Anmærkning.

Der klages også over "kvindemenneskene i Nyhavn" i Politivennen 1349, 6. november 1841, s 717-718 og 1350, 13. november 1841, s. 727-729.

28 januar 2017

Paradis i store Kongensgade, og Gud alene Æren, i Nyhavn.

Når vores forfædre rejste huse, var det ikke sjældent at de i ærværdig fromhed prydede disse med et sindbillede eller med et sprog af den hellige skrift. Herved havde de til hensigt at vække og vedligeholde religiøse følelser såvel hos husets beboere som hos andre, ligesom vel også sådant skulle tjene til at give stedet et særkende på en tid da mangel på husnumre gjorde dette nødvendigt. Men ikke sjældent blev sådanne bygninger i tidernes løb anvendt til et ganske afvigende brug i forhold til deres første bestemmelse, og man havde ikke altid den opmærksomhed ved sådan lejlighed at borttage de nu unødvendige, ja endog når de findes på brændevinsboder og til veneris tjeneste indviede templer, forargelse vækkende emblemer eller indskrifter. 

Således findes i Store Kongensgade over en brændevinsbrænders udskænkningssted en afbildning af paradis med dertil hørende figurer in puris naturalibus og huset nr. 15 i Nyhavn har den indskrift Gud alene æren. Begge de her eksempelvis nævnte steder synes os passende på denne tid at burde undergå en forandring i den her omtalte henseende og det forekommer os at de hvis man skulle ønske at beholde egennavne for dem kunne med hensyn til deres nutidige anvendelse ret passende gives navnet den forbudne frugt.

(Politivennen nr. 1088, Løverdagen, den 5te November 1836. Side 712-713) 

Nyhavn 29. Jeg har ikke kunnet finde den omtalte indskrift "Gud alene æren". Men der er stadig "udskænkningssted". Foto Erik Nicolaisen Høy, 2020.

Redacteurens Anmærkning

Nyhavn 15 er nutidens nr. 29. Huset er fra 1683. Så måske findes indskriften der stadigvæk. 

14 januar 2017

Tvende Vink til Politiet.

1) I en tid af noget over et halvt år har Nyhavn på byens side været hjemsøgt af en sand plageånd i skikkelse af en tiggerkælling der stadigt hver søndag formiddag tager post på en af trapperne mellem nr. 9 og 12. Hun fremviser til de forbigående en nøgen vanskabt fod, idet hun i tiggeriets sædvanlige hjertebrækkende jammersang overhænger dem om at være barmhjertige. Med et sandt falkeblik spejder hun til alle sider, og aldrig så snart ser hun mistænkelige personer før foden er skjult under klæderne og bliver der indtil krydserne er ude af sigte. På denne måde er det lykkedes for hende i en meget lang tid uforstyrret at vedblive en entreprise der uden tvivl kaster godt af sig. - Vel kunne man indvende at søfolkene hvem hunjævnligst brandskatter, ingen fattigskat betaler, og derfor ikke forurettes derved. Men de bosiddende borgere i nabolaget forulejliges desto mere ved hendes tryglen, for ikke at tale om det stødende - ja vel endogså for visse af det andet køn - farlige skue af hendes vanføre fod. På fleres vegne anmoder man derfor politiet at skaffe Nyhavns beeboere denne ubudne og besværlige gæst fra halsen.

Hun er almindeligvis iført lyserødt skørt, lys trøje og hvid kappe.

2) I huset nr. 227 i Åbenrå har nogle personer i lang tid holdt ved at synge, skændes og slås om natten indtil langt ud på morgenstunden, til stor uro og ulempe for husets øvrige beboere der når de har påtalt sådant, har måttet tåle uartigheder af dem der skal påse orden i huset. Det var derfor ønskeligt om disse personer måtte blive mindede om selv at holde og lade andre nyde nattefred.

(Politivennen nr. 1068, Løverdagen, den 18de Juni 1836. Side 393-394).

Redacteurens Anmærkning.

Nyhavn 9 (Lille Strandstræde 9) er nutidens Nyhavn 17 (Lille Strandstræde1). Huset er fra før år 1700. Nyhavn 12 er nutidens Nyhavn 23. Huset er fra 1803.

I Politivennen nr. 1073, 23. juli 1836. Side 483 bekendtgjordes at tiggersken ved politiets hjælp var sat under bevaring.

21 november 2016

Uteerlighed i Nyhavn.

En skammelig uorden har i den seneste tid indsneget sig i Nyhavn, idet matroserne fra de skibe der ligger der, såvel som også andre, tillader sig uden mindste følelse af anstændighed at bade i kanalen, lige udenfor vinduerne af de familier som bor i havnen. Da sådan baden i kanalerne er forbudt og der er fastsat straf for det, udbeder man sig at lovbuddet i denne henseende for fremtiden må blive strengt overholdt. Hvad enten det måtte være politiets eller havneembedsmændenes pligt at påse sådant. Ovennævnte utilgivelige uorden finder især sted hver lørdag aften. 

(Politivennen nr. 970, Løverdagen den 2den August 1834, s. 550-551) 

Notitsen fortæller ikke noget om hvor i Nyhavn der blev badet. Men her er både et skib og havnen. Foto Erik Nicolaisen Høy, 2020.

09 juli 2016

Kaade Drenge i Nyhavn.

En indfødt dansk mand der i nogen tid har boet i Nyhavn på byens side, er i den seneste tid så ofte han gik fra eller til sit hjem blevet forfulgt af nogle kåde, lyshårede drenge der har råbt "Claus Klumpe" efter ham. Han har lagt mærke til at en detailhandlers folk der bor der, i stedet for at dadle disse drenges vanartige opførsel, endog opmuntrer dem til det. På sine mange rejser til de fleste stæder i Europa har han ikke set mage til at drenge fornærmer en fredelig borger på offentlig gade. Og mindst havde han ventet sådant i København der overalt er berømt for ro og god politiorden. Han håber ved at bekendtgøre dette at drengenes forældre samt den omtalte detailhandlers folk vil søge at ende dette uvæsen, da de i manglende fald kan vente at navnene på dem man kender bliver offentliggjort. Til efterretning for havnevæsnet tjener ved denne lejlighed at omhandlede drenge tit og ofte kaster skarn og sten ned i kanalen til skade for denne og til forøget udgift ved dens renholdelse.

(Politivennen nr. 750, Løverdagen den 15de Mai 1830, s. 304-305)

"Så ofte han gik fra eller til sit hjem er han blevet forfulgt af nogle kåde, lyshårede drenge der har råbt "Claus Klumpe" efter ham." (Nyhavn, eget foto 2016).

19 maj 2016

Ønske, betræffende Seiladsen mellem Christianshavn og Nyhavn.

Der er som bekendt til almenhedens bekvemmelighed truffet den foranstaltning at man kan sættes over fra Nyhavn til Christianshavn og vice versa med både. Denne i sig selv gode indretning ville medføre en endnu mere udbredt nytte hvis der på Charlottenborgsiden ligesom på den anden side - Nummersiden eller Sladderrækken kaldet - anbragtes en ordentlig skibsbro ved hvilken bådene kunne lægge an, så at man også derfra kunne lade sig sætte over. Dette er nu næsten en umulighed. For næppe vover unge og raske endsige aldrende og svagelige personer at stige op og ned af den derværende stejle som for det meste er en stige besudlet med menneskeekskrementer. Og de er således i den nødvendighed at måtte vandre til fods op ad Charlottenborgsiden og ned ad Nummersiden (her ofte udsatte for den mest brændende solhede) forinden de kan bestige en af de både som ligger ved denne side.

Man tillader sig derfor at fremsætte ønske om at der i den henseende bliver truffet de fornødne foranstaltninger til almenhedens bekvemmelighed. Og anmelderen mener at bådenes humane ejer vil gøre sig en glæde af at bidrage til opfyldelse af dette højst rimelige ønske. Ligesom han også formoder at høje ansvarlige med al redebonhed vil møde ethvert andragende han måtte ville fremsætte desangående.

(Politivennen nr. 662Løverdagen den 6te September 1828, s. 585-586)

Nyhavn 71. Her kunne godt trænges til en anløbsbro. Bygningerne til højre eksisterede ikke på Politivennens tid. Kun nr. 71 til venstre i fotoet. Skuespilhuset er opført på en senere udvidelse af havnen. Foto Erik Nicolaisen Høy, 2020.

10 februar 2016

Bekjendtgørelser.

1) At vort virksomme politi har fundet det i forrige Politivennen indførte stykke: "Atter Ulempe af Beenindustrien" begrundet samt at de skibe der var i begreb med at indlade denne vareartikel, ufortøvet blev anvist plads på den modsatte ubeboede side af havnen, finder man anledning til at offentliggøre, idet man tilføjer at de skibe der for fremtiden vil indlade denne vare, efter rygtet skal have deres station i nærheden af slamkisten bagved det gamle kvæsthus en plads der i det hele taget synes at være meget passende for en udførselsartikel af denne art, da ingen beboere er i nærheden.

(Politivennen nr. 489. Løverdagen den 14de Mai 1825, s. 9691)

08 februar 2016

Atter Ulempe af Beenindustrien.

Det har i den senere tid hyppigt været tilfældet at betydelige transporter af ben hvoraf en del end ikke er fuldkommen tørre, bliver på begge sider af Nyhavn indladede i skibe der formodentlig afgør med denne vare til England. Hvorvidt udførelsen af en artikel der i pulveriseret tilstand i England efter rygtet indbringer uhyre fordel, i almindelighed burde tillades, vover indsenderen ikke at bedømme, men må overlade sådant til statsøkonomernes omdømme. Kun for så vidt det rimeligvis bør befrygtes at en udførselsartikel der ved sine mephiske uddunstninger forpester luften i nabolaget (en sandhed hvorom ikke blot de i Nyhavn boende, men selv den røg der opstiger af sådanne ladninger til fude kan overbevise) måtte foranledige farlige sygdomstilfælde i den omegn hvor sådan finder sted, bringer anmelderen til at henvende sundhedspolitiets opmærksomhed på en genstand der synes at være af særdeles vigtighed. At der ligeledes i Kvæsthusgade eksisterer et oplag af sådanne til udførsel bestemte ben, tror indsenderen så meget mere at burde gøre opmærksom på som han af flere i nærheden boende har hørt klagemål over den derved forårsagede stank. At sådanne oplag o i almindelighed udførsel af ben ikke fremdeles bliver tilladt i beboede distrikter, men henvises til åbne og ubeboede pladser, hvorpå København ikke skønnes at være mangel, tør man sikkert forvente, da de giftige uddunstninger som nu i en koldere tid allerede har været til besvær, vil ved den nærmende sommers tid blive aldeles utålelig. Og drage uberegnelige følger efter sig.

(Politivennen nr. 486. Løverdagen den 23de April 1825, s. 9634-9636)

17 januar 2016

Spørgsmaal.

Kunne det ikke forbydes brændeskærere, favnesættere, vognkarle etc. som i store flokke opholder sig i Nyhavn ved Charlottenborg at ulejlige de forbigående med deres vedvarende spørgen om man skal have brænde, vogn mv. For det er vist enhver bekendt hvorhen man kan vende sig for at få sådant, og det er slet ikke behageligt for enhver anden at afgive en tyve svar på lige så mange eller flere unyttige spørgsmål, så meget mere når man derved enten forstyrres i sin tænkning eller i en samtale om andre genstande? Ved samme lejlighed kunne tillige erindres at vognene  samme sted ofte i flere timer holder så nær fortovet at fliserne ikke kan passeres, og om vognene - hvilket undertiden også kan være tilfældet - står i nogenlunde tilbørlig afstand, så opholder dog gerne kusken eller andre af hans bekendte sig på fliserne, således at passagen alligevel er spærret, hvilken uskik synes at kunne hæve at vedkommende betjente som opholder sig i havnen

(Politivennen nr. 445. Løverdagen den 10de Julii 1824, s. 8092-8093)

18 oktober 2015

Kommer Venner tager Sæde!

I Nyhavn på Charlottenborg side lider man ikke blot ofte, men næsten altid af en særdeles besværlig sammenstimlen på trapperne foran gadedørene. Favnsættere, håndlangere og håndlangerinder synes ligesom i forening at blokere de gadedøre der er forsynet med trapper. Ikke sjældent træffer man disse folk ligger og sover for gadedørene. Og al tiltale hjælper ikke, ja man kan endog oven i købet vente sig grovheder når man beder dem om tilladelse til at komme ind af sin egen gadedør. Det ville være meget behageligt om de ansvarlige ville fjerne dette uvæsen.

(Politivennen nr. 298. Løverdagen den 15de September 1821, s. 4789).

"I Nyhavn på Charlottenborg side lider man ikke blot ofte, men næsten altid af en særdeles besværlig sammenstimlen på trapperne foran gadedørene" (Nyhavn, dog i den anden anden ende og modsat Charlottenborg. Eget foto)

05 oktober 2015

Uordener.

1. Den veltænkende ejer af gården nr. 281 i Nyhavn på Charlottenborgsiden, ville gøre sig sine beboere særdeles forbundet når han ville sørge for at ringetøjet på sammes port blev sat i den stand at det efter sin bestemmelse kunne gøre den tilsigtede nytte. Kunne han tillige foranstalte at porten blev boldt ryddelig for den vogn som hele vinteren har haft sit stade i samme, hvorved passagen på grund af den i samme værende trappe gøres farlig, således at det endog for gårdens beboere, endsige for fremmede som skal op til disse, i mørket er næsten umuligt at undgå stød på en af delene, og som kan have farlige følger. Da ville han derved ikke mindre gøre sig fortjent til vedkomendes tak.

2. Huset nr. 108 i Kattesundet udmærker sig ved uorden fra flere end en side. Det er ikke forsynet med nogen kvist, men derimod med huller der er lavet på taget for at skaffe luft og lysning ind på lofterne. I disse stikkes undertiden nogle gamle klude. En del af sådanne er faldet ud og ligger på taget, hvorfra der i regnvejr længe efter at regnen er ophørt, neddrypper skident vand på de forbigående. Husets øvrige etage mangler adskillige vinduesruder og husnummeret er så utydeligt at det næppe kan kendes.

(Politivennen nr. 277. Løverdagen den 21de April 1821, s. 4469-4470).

03 oktober 2015

Ædel Daad.

Mandag den 19 februar faldt en dreng gennem isen i Nyhavn. At redde ham var der ingen udsigter til, da i det samme 3 søofficerer kom gående og sprang fra bolværket i en der liggende indefrosset sandbåd. Da de ikke kunne frelse drengen fordi den sank og gik under isen, sprang en af disse brave uden videre betænkning med klæder og alt i søen, bragte drengen fra bunden og således frelste denne behjertede mand et menneskes liv. Navnet på denne ædle er anmelderen ubekendt, men han så ham gå sammen med de 2 andre så våd han var, ind i huset nr. 3 i Nyhavn. Formodentlig bor han der.

(Politivennen nr. 269. Løverdagen den 24de Februarii 1821, s. 4336-4337)

Redacteurens Anmærkning.

Nyhavn 3 er nutidens Nyhavn 5. Det er fra før 1736.

02 september 2015

Svar til Anmelderen i Politievennen No. 210, om en slem Uorden i Nyhavn.

(Indsendt)

Bolværkets reparation er befalet ejerne ufortøvet og inden en bestemt tid at istandsættes fra nye, hvilket medfører for hver især i disse korte dage, meget betydelige bekostninger. Man indser ikke hvorledes man på bekvemmere måde skulle kunne opkaste jorden der nødvendig må ryddes fra bolværket, når samme nye fra grunden skal slås. Man har heller ikke taget mere plads dertil end den allernødvendigste, ligesom hele arrangementet er taget i øjesyn af vedkommende høje autoriteter. At jorden er opkastet så langt ind over gaden at der på det smalleste sted kun var omkring 1 meter til rendestenen, er en åbenbar usandhed, for på det smalleste sted var der omtrent 2½ meter dansk mål. Anmelderen vil i øvrigt gøre sig oven nævnte ejer meget forbundet da man formoder han ejer heste og vogn, om han ville lade den jord bortkøre på nogen bekvemmere offentlig plads indtil årstiden bliver således at samme kan tilkastes da man igen ligeledes forventer at han hjælpsomst vil søge at lade samme tilbageføre imod at man for sådan en transport turde afgive en passende dusør til anmelderens folk.

(Politivennen nr. 213. Løverdagen den 29de Januar 1820, s. 3406-3407)

01 september 2015

En slem Uorden i Nyhavn.

Ved reparationen over en del af bolværket i Nyhavn mellem Store og Lille Strandstræde er jorden opkastet så langt ind over gaden at der på det smalleste sted kun er omtrent 1½ meter til rendestenen. Anmelderen har flere gange været øjenvidne til at især de kareter der fra Kongens Nytorv kører ind i Nyhavn, med venstre for- og baghjul kører i midten af rendestenen, og at damer foruden angstskrig omsider har måttet stå ud indtil det lykkedes kusken med fleres hjælp og ved idelig pisken på hesten at få det forreste hjul op på gaden over det rendestensbræt der ved sukkerraffinaderiet står tværs for hjulet. Denne uorden der nu i så mangfoldige uger har fundet sted, tror anmelderen bedst gennem Deres almennyttige blad at endelig engang se afhjulpet ved de respektive ansvarlige.

(Politivennen nr. 210. Løverdagen den 8de Januar 1820, s. 3363-3364)

26 august 2015

En Besværing fra Nyhavn.

I Nyhavn på den såkaldte byens side findes et komplot af sjovere som ikke alene forekommer enhver anden arbejde ønskende person fra at få arbejde, men som endogså bestemmer sådan takst for det arbejde de forretter, at man må blues derved. Ønskeligt var det at man i det mindste måtte sættes i stand til at vælge hvem man vil til at arbejde for sig og ikke overfares med grovheder af den laveste klasse af mennesker fordi man ikke vil opfylde dens ublu begæringer, hvilket man ikke kan undgå med mindre man vil udsætte sig for deres fornærmelser.

(Politivennen nr. 193, Løverdagen den 11de September 1819, s. 3107)

06 august 2015

Uskik blandt Vognmandskarlene

Det er vist nok en stor uskik der er ligeså skadelig for det almene som for vognmandslavets interessenter selv, at de bræddevognskuske eller vognmandskarle som holder ved stranden og Nyhavn for at befragtes, så ganske er overladt til sig selv. Skønt de er underkastet takst, kan de ikke alene afpresse penge af dem som lejer deres vogne, men endog i højeste grad have lejlighed til at bedrage deres husbond. 

Således traf det sig for nogen tid siden at anmelderen havde 6 til 7 læs gods at lade køre. Og da han kendte en vognmand, søgte han naturligvis hans vogn for at lave ham få fortjenesten. Men da anmelderen dagen efter mødte ejeren og talte derom, bad denne ham at lade være for eftertiden, men derimod at henvende sig til ham selv, da karlen ellers var den der ene høstede fortjenesten, og det stod til ham at give husbonden så meget og så lidt af fortjenesten som han fandt for godt. Ja at husbonden ofte i 3 til 4 dage slet intet fik, selvom han 3 til 4 gange kunne møde karlen befragtet.

Man kan derfor ikke undes over at mange vognmandskarle atter har andre karle som kører husbondens heste og vogne, mens de selv sidder i en kælder og fortærer eller bortspiller ejerens penge.

Dette onde kunne meget let forebygges på en ligeså simpel som for ejer og lejer fordelagtig måde. Og anmelderen heraf har i sinde at gøre vognmandslavet et forslag i denne anledning, ifald han mærker at det er dem om at gøre at se denne uskik fjernet.

(Politivennen nr. 165, Løverdagen den 27de Februari 1819, s. 2659-2660)


"Det er skadelig for det almene og for vognmandslavets interessenter selv at bræddevognskuske eller vognmandskarle så ganske er overladt til sig selv." (Vogn ved Østerport omkring 1840'erne).

Redacteurens Anmærkning

Først henimod slutningen af det 17. århundrede startede en egentlig kørsel for private, hyrevognsvæsenet. Indtil da var vognmændenes opgave primært at servicere kongen  og køre dag- og natrenovation væk fra gaderne. Kørsel af private foregik stort set ikke, de der havde råd holdt selv en vogn. På politivennens tid verserede en århundredgammel strid mellem konge, vognmænd og indbyggere. Kongen krævede at vognmændene fjernede affaldet, vognmændene klagede over at indbyggerne ikke indsamlede affaldet reglementeret og nægtede at køre det væk og indbyggerne klagede over at vognmændene ikke skaffede affaldet væk. Det er denne konflikt som der er talrige eksempler på i Politivennen. Udover vognmændene havde også "sandagerne" lov til at køre. Det var vognmænd uden for voldene som kørte sand og grus ind til byen til byggeri.

Hyrekuske var begyndt i år 1700. Og dermed også en strid mellem vognmænd og hyrekuske. 

22 juni 2015

Svar paa det i No. 85 Indførte, under Titel. Uhjelpspmhed og Egennytte.

Nævnte indsender har behaget at dolere over at svenden hos den i Lille Kongensgade boende kirurg skal have nægtet at modtage en til dette sted anbragt syg og at give denne noget at styrke sig på, uagtet betaling derfor blev tilbudt, hvorimod indsenderen blev henvist til Nyhavn nr. 2 hvor redningsmaskinerne (?) forefandtes. Denne handling har denne indsender bestræbt sig for endvidere at påsætte et kainsmærke ved at kalde den et modstykke af ædelmodighed begået den 29. juli på Nyholm. Det synes at være klart at hr. indsenderen ikke har megen sans for at skåne de levendes ære og agtelse. For han søger åbenbart at ville indbilde publikum at blot uvilje var årsag til at den indbragte såkaldt syge blev nægtet øjeblikkelig hjælp. Men da han derhos tilstår at principalen ikke var hjemme og indsenderen af nærværende forsikrer at han ikke var i besiddelse af noget som helst til den indbragtes tilstand passende lægemiddel og han tillige vedgår at være blevet henvist til vedkommende sted som er beliggende en kort vej fra Lille Kongensgade, så vil enhver tænkende selv kunne dømme hvad titel den mand fortjener som for at kunne udbasunere sin måske første fortjenstlige handling søger at nedrive andres gode navn og rygte.

Jørgensen
hos amtskirurg Westphael.

(Politivennen nr. 88, Løverdagen den 6te September 1817, s. 1479-1481)

Redacteurens Anmærkning.

Nyhavn 2 er nutidens nr. 3. det er opført før 1731, dog senere ombygget.