(Indsendt)
Bolværkets reparation er befalet ejerne ufortøvet og inden en bestemt tid at istandsættes fra nye, hvilket medfører for hver især i disse korte dage, meget betydelige bekostninger. Man indser ikke hvorledes man på bekvemmere måde skulle kunne opkaste jorden der nødvendig må ryddes fra bolværket, når samme nye fra grunden skal slås. Man har heller ikke taget mere plads dertil end den allernødvendigste, ligesom hele arrangementet er taget i øjesyn af vedkommende høje autoriteter. At jorden er opkastet så langt ind over gaden at der på det smalleste sted kun var omkring 1 meter til rendestenen, er en åbenbar usandhed, for på det smalleste sted var der omtrent 2½ meter dansk mål. Anmelderen vil i øvrigt gøre sig oven nævnte ejer meget forbundet da man formoder han ejer heste og vogn, om han ville lade den jord bortkøre på nogen bekvemmere offentlig plads indtil årstiden bliver således at samme kan tilkastes da man igen ligeledes forventer at han hjælpsomst vil søge at lade samme tilbageføre imod at man for sådan en transport turde afgive en passende dusør til anmelderens folk.
(Politivennen nr. 213. Løverdagen den 29de Januar 1820, s. 3406-3407)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar