Som Politivennens læsere har erfaret er ved Københavns amts politikammer gået dom i ovennævnte sag, og bestyreren af Roskilde Kro er den tabende. Denne sag, dens tilsyneladende ubetydelighed uagtet, er i vis måde publikums. Først fordi det hvorfor jeg er dømt, har en stor del af mine medborgere i samme fag, deres øvrigheders specielle tilladelse at udøve, og den øvrige del som ikke har denne, udøver samme upåtalt med øvrighedens stiltiende tilladelse.
Hvilken næringsdrivende kan arbejde med tryghed i sit fag når en Storhans eller Jean de France hvem det falder ind at drive sit spøg, først ved at overfalde en fredelig borger med skældsord fordi denne tror at have samme ret til at få lidt for sit som enhver anden der ikke har sin næringsvej omsonst. Og dernæst end videre at have fripostighed nok til at gøre en sådan sag anhængig ved retten? Man skulle synes at en sådans indskrumpne hjerte dog ville tilviske sin mand frygt for at en sådan sag ved lidt undersøgelse blev afvist, og frygt for den strenge retfærdighed, men som denne vel ikke tror, skal kunne anvendes på ham.
Jeg har ovenfor sagt at min sag er tabt ved 1. instans. Men grunde har bevæget mig til at appellere til overpolitiretten. Dette troede jeg så meget før at burde gøre som samme dommer for nogle år siden i samme ret, dømte og pålagde nogle mig vedkommende en temmelig stor mulkt som ville falde mig til last. Grunde bevægede mig da også til at appellere til overpolitiretten, men her fik piben en anden lyd, dommen blev aldeles underkendt, mulkten mv. måtte vor kontrapart udrede. Dette anmærkes blot her i forbigående, for at publikum må erfare at jeg ikke appellerer fordi jeg måtte være trættekær, men fordi jeg foruden andre grunde også har grund til at formode at min forhenværende dommer S. Wedige også denne gang kan have forfejlet den rette vej.
Hvad ende 24 skillingssagen for resten vil tage, må det glæde enhver med mig interesserende at erfare at jeg har dagligt beviser på at pluraliteten af det publikum hvis agtelse må være mig og enhver god borger kær, interesserer sig for mig. Den trøst denne overbevisning skænker mig, er stor og beroligende, om jeg endog mod formodning ved 2. instans skal tabe min sag! -
Den 24. januar 1820.
(Politivennen nr. 214. Løverdagen den 5de Februar 1820, s. 3426-3427)
Redacteurens Anmærkning.
En "Analyse til forhenværende Politiemester Wedege, med Hensyn til hans Skrivelse i Politievennen om 24 Skillingssagen: Roeskilde-Kroe, contra Fr. Tutein" skrevet af J. Hansen og dateret 24. oktober 1820, findes som
tillæg til Politivennen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar