Legetanternes første Dag. (Efterskrift til Politivennen)

En Begyndelse, der lover godt for Fremtiden.

Allerede den femte Dag viste tydeligt, at der med det nye Barneværn, som B. T. igaar holdt over Daaben, er afhjulpet et alvorligt Savn i Storbyen.

Vi vil ikke bruge Ordet "Sukces" i Forbindelse med legetanternes første Dag, skønt den, der saa det glade Liv, der udfoldede sig rundt omkring paa de fire Legepladser under "Tanternes" kærlige og forstaaende Omsorg vel i og for sig vilde finde Ordet berettiget. Mere end den øjeblikkelige og letkøbte Sukces ligger det os nemlig paa Sinde at faa fastslaaet, at der med denne Institution virkelig er afhjulpet et Savn i Storbyen København. Og dette fik vi fuldtud at føle. Mødrene stod allerede i de første Morgentimer med deres Smaabørn glade og taknemmelige, fordi de kunde overlade dem til et trygt Værn, mens de selv passede deres forskellige Arbejde. Børnene selv var søde og straalende glade, og Legetanterne - ja, dem har vi jo en ganske speciel Tak at bringe for det Mod hvormed de kastede sig i Breschen for denne nye Sag. Det var slet ikke saa helt let en Opgave, og der var mange Vanskeligheder af forskellige mere eller mindre delikat Art at klare, men det gik fortræffeligt.

Nedenfor skildrer vor Medarbejder, Fru Gunver Fønss, sine Oplevelser om Legetante, og hendes Oplevelser falder sikkert sammen med, hvad alle de andre elskværdige Damer, der her rakte os en hjælpende Haand, var ude for. Den første Dag var naturligvis en Prøvedag. Om vi straks har fundet den rette Form, eller om den maa revideres i den nærmeste Fremtid, kan vi endnu intet sige om. Vi er traadt Forbindelse med Mennesker, der har speciel Indsigt paa dette Omraade, og sammen med dem vil vi i den nærmeste Fremtid lægge Programmet helt fast.

Men Isen er brudt! Legepladserne har faaet deres Værn, der er skabt Tryghed for Mødrene, som nu véd Jeres Børn under Beskyttelse - Og dette vil der ikke ske nogen Forandring.

En Dag som "Legetante"

Vor Medarbejder fortæller om sine Oplevelser blandt Vesterbros Børn.

I den graa, lidt blæsende Morgen ankom vi til Enghaveplads, fik vort grønne Bind med det sølvtrykte Barneværn om Armen og begyndte at se os om paa den store Plads, hvor de første 10-15 Smaabørn allerede havde indfundet sig.

I Løbet af en eneste Time var Tallet oppe over de Hundrede, og det steg fra Time til Time i Dagens Løb, alt som Solen brød frem og Rygtet om Tanterne spredtes i Kvarteret.

Saa mange Børn har her aldrig før været

sagde Chaufførerne paa Automobilholdepladeerne udenfor, og lænede sig interesserede mod Rækværket, og Dagen igennem lød det fra Folk, der passerede Pladsen - saa mange har her aldrig været.

Børnene.

Hvem kom da?

Alle! Her var Børn i alle Aldre. Sødskendeflokke fra Vesterbros Sidegader, Børn, der var vant til at gaa sammen ud og lege, og ganske smaa Børn, som aldrig før havde været paa egen Haand, Mødrene stillede med dem.

- Vi blev saa glade, da vi læste om det derhjemme - for vi har jo ikke Tid at blive her - men nu tør vi rigtignok lade Tulle og Viola og Ketty og Henry være her.

Sandkasserne.

Vi fik de fleste smaa anbragt i de to store Sandkasser - de, som ikke var vant til at blive ladt tilbage naar Mor gik, trøstede sig hurtigt, naar en "Tante" lærte dem at lave Sandkager, - andre udviklede efterhaanden en hel Virtuositet i at anlægge hele Parker, Fæstninger og Bjerglandskaber af Sand.

- Frøken, kom og se min Have - vil De ikke nok Frøken - nu er der Tunnél gennem mit Bjerg - Frøken vil De se?

Frøken - Frøken.

Vi er begge gifte Koner, der selv har Børn; men for de smaa og store paa legepladsen var vi "Frøkenen". Jeg siger det til "Frøkenen- , - - Frøken - jeg skal - - (hvorfor er der forresten

ingen Nedtørftshus paa en af Byens største Legepladser?

Skal de Smaa virkelig tvinges til at gaa med vaade Bukser i Sandkassens iforvejen ikke for rene Sand eller til at gaa hjem? Vi henstiller til Kommunen at forny Sandkassernes Indhold med dejligt, hvidt Sand til at lege i, og forny det ofte - og skyndsom: at opføre en Nødtørftsanstalt for de Smaa.

Resultatet af Prøvedagen.

- Men hvorledes gik det nu med disse Hundreder af fremmede Børn? Lad os sige, at det efter vort Indtryk gik særdeles godt.

- Det var den første Dag - altsaa Prøvedagen, den hvor Erfaringerne skulde indhøstes - at hver følgende Feriedag skulde naa Dagen igaar i Feststemning, maa man ikke vente; det Arbejde, de Opgaver, der ligger her, er saa store, at de i det lange Løb ikke vil kunne opfyldes ad Frivillighedens Vej, det viste sig straks at 

Trangen til Hjelp og Opsyn

paa Legepladserne er saa mægtig, at Arbejdet mellem Børnene her maa organiseres som en fast Institution. Barneværnet maa blive et fast Erhverv.

Taknemmeligheden fra Mødrene, og Børnenes Glæde, var saa stor, at den ikke maa skuffes.

Store Søster og Bror.

Men hvorledes nu styre alle disse Børn - blev der ikke for megen Ufred - Slagsmaal?

- Naturligvis var der smaa Optrin hist og her med; "Mig vil hjem -!" eller "Han ta'r min Skovl" o. s. v. Der var ogsaa nogle store Drenge, der, som de selv sagde, "lavede Skæg" - i lovlig høj Grad - de var forresten ikke ondsindede, bare lidt vel "oplagte" - et Par halvvoksne Lømler, der tumlede ind i Sandkasserne og ødelagde nogle Smaapigers fine Haver med Villie, forsvandt skyndsomst, da "Tanterne" truede med at hente en Betjent! Men hvor var alle disse Børn gennemgaaende søde og nemme at have at gøre med - og især, hvor er store Søskende rørende til at passe paa deres smaa Brødre og Søstre.

Sagde jeg store -- aa Herregud "store Bror," der havde faaet den mindste betroet til sin Omsorg, var ofte selv kun 4-5 Aar - aldrig vil jeg glemme en lille, bleg Fyr, paa 4 Aar, der Dagen igennem slæbte rundt med sin 1½-aarige Søster holdt sammen paa hendes Blikdukke og hendes Bamse.

Og de store 8-aarige Piger, der var hele smaa Eksperter.

Bro, bro Brille, Tornerose og de andre Sanglege.

- Frøken - de smaa skal have at være Prinsesser og Kongesønner - ham dér har ikke været inde - og saa fandt de smaa henrykt generte Kongedøtre og Kongesønner med lange Næser og straalende glade Øjne i de tilsmurte Ansigter frem.

Crome & Goldschmidts Legetøj.

En mægtig stor Pose Bolcher, der mange Gange gik Raden rundt, - der var nogle af Børnene, som havde en forbløffende Evne til at "gan igen- - som Tordenskjolds Soldater - glemmer aldrig en bedaarende lille Gavtyv fra en nærliggende Barak - jeg tror han snød sig til Bolscher ti Gange - men hvem kunde blive vred paa et Barn med det Smil? - Med Ballonerne, de surrende Humlebier og Hinkestenene fra Crome & Goldemidt kulminerede Formiddagens Herligheder.

Saa megen Fest vil der jo ikke blive hver Dag, men rare Damer vil atter imorgen tage sig af Børnene paa legepladserne og i de fastsatte Timer mellem 9 og 12 og mellem 2 og 6.

Gunver.

(B. T. 10 juli 1925).

B. T. berettede med i de følgende dage om livet på legepladserne. Den 14. juli var der følgende forsidereportage i fotoer fra de fire legepladser hvor "Barneværnet" var: Christianshavns Vold på bastionen, Enghave Plads, Hans Tausensgade i anlægget og Fælledparkens legeplads ved Nørre Alle.:

Det er en Fornøjelse at se det Liv, der rører sig paa Legepladserne, efter at B. T.s Barneværn er begyndt paa sin Virksomhed. Her bringer vi et Billede fra Christianshavns Vold, hvor en af de unge Legetanter danser rundt med de Smaa i en munter Ringdans, mens Sangen skingrer fra Barnestruberne.

Et Billede fra Fælledparken, hvor Legen gaar muntert.

Fra Legepladsen ved Hans Tavsensgade, hvor en ny Leg er ved at blive indstuderet. De Smaa hører godt efter, og kun en enkelt faar Tid til at kigge efter Fotografen.

De unge Lærere, der igaard debuterede som "Lege-Onkler", blev hurtigt lige saa populære som "Tanterne" og klarede stolt alle Vanskelighederne.

De store Søskende kan godt hjælpe lidt med som "Tanter" og kigge efter de Smaa i Sandkasserne.

De to Gymnastikinspektører, Kaptajn Langkilde og Hr. K. A: Knudsen, er utrættelige i deres Interesse for Sagen, og var igaar paa Inspektion paa alle Pladserne.

Hvor saa Mange Børn er samlet, kan Hjælperne naturligvis ikke være allestedsnærværende. Saa faar de dannet Smaakredse - og se, hvor fornøjeligt Børnene klarer sig!

Sommeren 1925 indsamlede B. T. penge til Barneværnet. Fra midten af august 1925 forsvandt omtale af det i bladet resten af året.

Barnets eget Rige.

Skoleferien er forbi, og Byens Legepladser er Igen fuldt befolkede med legende Børn. Hr. Skolelærer Dragehjælm, der er en af Pionererne i Arbejdet for Legepladserne, slaar her til Lyd for, at der nu skabes et godt og forstaaende Tilsyn med vore Legepladser.

Rundt om i Byen og i Byens Yderkanter er der i de sidste Aaringer skabt en Række af legepladser, en Kæde af Steder, hvor der er Tumleplads til Børnene. Man har forstaaet, at det er et Omraade, der har Betydning, og hvor der virkelig kan og maa skabes noget. Man har selv langs Boulevarderne, hvor der i Midten mellem Gadelinjerne er en bred Stribe Plads tilovers, skabt smaa Legepladser til Børnene.

Legepladserne smykker og liver op. De puslende og legende Børn, de smilende Ansigter, de straalende Barneøjne er en Prud for Byen.

Og saa er der Sundhed at hente paa Legepladserne. Disse mange smaa og store Pladser l Byen har draget Børnene bort fra mørke Gaarde og triste Gader til en sundere og bedre Beskæftigelse.

Byen har mange Legepladser, der er sket en god og glædelig Udvikling her. Men endnu er der ikke Steder nok for de 70,000 Børn, København rummer.

Nu er Skoleferierne forbi. 1 den Tid, hvor Ferien er inde, leves Livet paa Legepladserne mere stille. Mange af Storstadens Børn er taget ud paa Landet til den friske Luft derude, til Markernes og Skovenes store Legepladser. Men nu, hvor den glade Ferietid er endt, gaar Strømmen igen til Legepladsen.

Og Spørgsmaalet melder sig igen: Er Tilsynet med vore Legepladser i Orden?

1 1919 vedtog Kommunalbestyrelsen, at der skulde gøres et Forsøg med pædagogisk Tilsyn med vore Legepladser. Det er vist meget faa og meget spredte Forsøg, der har været gjorte. Man har ikke rigtigt mærket dem.

Man har skabt gode legepladser - nu burde man gøre det næste Skridt: at skabe et velegnet og godt Tilsyn med Børnene, Det belyder noget for en Moder et Par Timer paa Dagen at kunne sende sine Børn hen et Sted, hvor de har det godt, og hvor de færdes under fuldt betryggende Former.

Legepladsen skal være Barnets eget Rige, den skal være formet som et Barns egne Tanker og Følelser. Men der bør være vaagne Øjne, der følger dem, der bør være Hænder, der leder dem og forstaar at lede dem.

Vi har mange gode Legepladser - vi gøre dem sikre, saa enhver Moder uden Ængstelse kan se sine Barn færdes og lege der.

(Klokken 5 (København) 20. august 1925)

Se også indslaget om Hans Dragehjelm her på bloggen.

I Grønningen. (Efterskrift til Politivennen)

En af de smukkeste Friluftspletter i København er ubestridelig den Del af Grønningen, der strækker sig fra Bredgade ud imod Østerport. Ned imod den gamle, hyggelige Stadsgrav, paa hvis modsatte Side Kastelsvolden løfter sin græsgroede Skrænt med tætte Hegn af Buske og Siv ved Foden, strækker sig saa køn og landlig en Plads, som overhovedet kan opdrives indenfor Stadens Enemærker. Mellem Alleerne ud til Østerport og Stadsgraven staar Grønsværet tæt under store, skyggefulde Trær.

Paa dette Sted var det, at "Legepladsforeningen i København" for snart et Aarstid siden fik indrettet sin første Legeplads for Børn, omhyggelig indhegnet og lukket for de Sjovere, der ellers plejede at gøre Terrænet usikkert og at udsove deres Kæferter paa Bænkene nede ved Stadsgraven, udstyret med en Mangfoldighed af Legeapparater, Gynger, Vipper; Balancebrætter, Klatretove osv.

Foreningen har udstedt sin Aarsberetning for 1891 - 92, Regnskabet for det første Aars Virksomhed. Og med sand Fornøjelse har vi gennemløbet den lille Pjes, der i et jævnt og naturligt Sprog gør Rede for de indledende Skridt, der gik forud for det humane Foretagendes Start, og for Foreningens Liv i det forløbne Aar.

Beretningen minder om, at Stødet til Foreningens Dannelse var de to Artikler, Fru Rigmor Bendix i Septbr. 1890 offentliggjorde i "Berlingske Tidende" under Titlen: "Hvor skulle vore Børn lege?" Disse Artikler vakte et betydeligt Røre; dog gik der et halvt Aar hen, før Foreningen kom til Verden - den 18. April 1891. I Mellemtiden skete de fornødne Henvendelser til Myndighederne og afholdtes et forberedende Møde d. 3. Oktbr. 1890 i Haandværkerforeningens Lokale, Kronprinsensgade Nr. 7, til hvilket bl. a. et stort Antal Læger og Skolemænd var Indbydere. I de følgende Maaneder samledes der derefter Underskrifter til to Adresser, af hvilke den ene til Kommunalbestyrelsen fik 878 Underskrifter, den til Politidirektøren 747. Samtidig henvendte man sig til Krigsministeriet med Anmodning om, at følgende tre Terræner maatte blive udlagte til Legepladser for Børn : det Stykke at Grønningen, der ligger mellem Stadsgraven og Ridestien langs Sporvognsruten, - den Trekant af Østerfælled, der ligger mellem Jakobskirken og Lægeforeningens Boliger - og endelig en Del af Kristianshavns Vold.

Baade Magistraten og Krigsministeriet stillede sig saa imødekommende overfor Andragerne som tænkes kunde. Kun for Kristianshavns Volds Vedkommende viste der sig Vanskeligheder, da Volden dels i Forvejen er taget i Brug af forskellige militære Institutioner, dels for Elefantbastionens Vedkommende allerede stillet til Disposition, dels til Legeplads, dels til Afholdelse af offentlig Musik. De øvrige Pladser overlodes derimod beredvillig den unge Forening, der derefter kunde konstituere sig og vælge sin Bestyrelse, for hvilken naturligvis Fru Rigmor Bendix blev Formand, medens Grosserer Emil B. Sachs overtog Posten som Kasserer. Da Foraaret kom, talte Foreningen 285 Medlemmer med ialt 900 Kroners Aarsbidrag og en Sum af 4200 Kr. én Gang for alle.

Denne Sum satte Foreningen i Stand til at oprette den første Legeplads ude i Grønningen, der aabnedes i Fjor den 25. Avgust, og som siden har kunnet glæde sig ved et stedse stigende Besøg. Til en Begyndelse syntes det, som om Forældrene ikke var ret dristige til at sende deres Børn derhen, men denne Frygt forsvandt snart, efterhaanden som det viste sig, hvor flinkt Kontrollen paa Legepladsen overholdtes, hvor fornøjeligt Smaafolkenes Leg gik derude, og hvor faa Uordner, der forefaldt, af hvilke de værste var, at Børnene om Aftenen ved Lukketid kun nødig vilde forlade Pladsen!

I Efteraarets Løb har man prøvet at indføre ordnede Lege paa Pladsen. Frk. Edle Bentzen har indlagt sig Fortjeneste ved at undervise Børn i Langboldspil. I Aar agter man at udvide disse Øvelser, saafremt de nødvendige Lærerkræfter melder sig. Den Smule af Vinteren, der kunde være Tale om Skøjteløbning, fik Foreningen Tilladelse til at indhegne en Bane paa Kastelsgraven, der blev stærkt benyttet af Børnene og holdt i Orden af dem selv. En Mængde Skøjter, Foreningen fik tilstillet som Gaver, uddeltes iblandt de smaa. - Legepladstoreningen har saaledes allerede ikke haft ringe Glæde af sin Virksomhed i det forløbne Aar. Foreningens disponible Kapital medgik imidlertid til Anlæget at Legepladsen i Grønningen, og for at Foreningen skal kunne forfølge sine humane Formaal videre, kræves der yderligere Tilslutning af private Folk foruden den Myndighedernes Velvilje, paa hvilken man mener at kunne regne.

Indmeldelser kan ske hos Grosserer Emil B. Sachs, Købmagergade Nr. 9, og Aarskontingentet er sat lavt - to Kroner som Minimum - for at saa mange som mulig kan være med at skaffe københavnske Børn rummelige og hensigtssvarende Legepladser, saa vidt mulig til Afløsning af alt det Sjov paa Gader og Stræder, der tidligere saa uhindret har faaet Lov at passere og skabt saa mange smaa, uartige Gadedrenge ud af Børn, der oprindelig slet ikke havde andre af Gadedrengeinstinkterne i sig, end den ganske naturlige og for alle normalt odviklede og levedygtige Børn fælles Lyst til at lege og tumle sig i Friluft.

Qui

(København 17. juni 1892.)

Grønningen set fra en etage i en ejendom mellem Bredgade og Store Kongensgade ca. 1895. Gangsti med spadserende, sporvognsskinner med hestesporvogn. Talrige træer. Kildetekst: Tv. Gammel Husar Kaserne. Midt i billedet. Sporvogns Kjørebanen (maatte ikke befares af andre Vogne) og Spadserestien mellem Toldbodvei og Østerbrogade. Tv. for Kjørebanen ses Ventesalen for Sporvogns-Passagerer. (Mariboe). Kbhbilleder. Fri af ophavsret. Der er tale om det grønne område op til Kastelsgraven - gaden Grønningen blev først anlagt 1905. Kasernen nedrevet få år før. Umiddelbart kan man ikke se legepladsen. Formentlig fordi den lå længere ud mod Østerbro?

Børnenes Paradis: Den første Legeplads aabnes. (Efterskrift til Politivennen).

Efter mange Vanskeligheder lykkedes det endelig i Gaar at holde den første Legeplads over Daaben.

Ude i Grønningen paa Skraaningen ned til Kastelsgraven har den fundet en heldig og køn Beliggenhed i de brede Trækronets Ly, hegnet helt rundt af et net Plankeværk, hvis Indgang flankeres af to fik io Smaapavilloner.

Paa Pladsen er der rejst en overdækket Træbygning, hvor Børnene kan søge Ly i Regnvejr, Vipper og Svingeapparater er anbragte rundt omkring til Smaafolkenes Fornøjelse, og hist og her - maaske lidt for faa i Tal - er Borde og Bænke opstillede, hvor Ungdommen kan hvile mellem Legene.

Hr. Arkitekt Levy har leveret gratis Tegninger, Tømrer Schmidt har besørget Materiel'et, og Malermester Møllmann har malet Bygningerne og Plankeværket.

Alt i alt har denne Legeplads kostet Foreningen 4-5000 Kroner - Grunden har Krigsministeriet skænket.

Ved Tolvtiden havde et talrigt indbudt Publikum samlet sig om den för tillfället rejste Talerstol, og Oberst Lemaire aabnede Festligheden ved at lade Musiken intonere Melodien til Stuckenbergs Digt. Sangen faldt lidt tungt, og Folk lod ikke til at kende Melodien rigtigt.

Dernæst fik Hr. Skolebestyrer Slomann Ordet.

Han vilde udtale de Tanker, der havde været ledende for dem, der havde sat Foretagendet i Gang. Børnenes bedste Skole er Legen, i Børnenes Leg afspejler sig deres sande Væsen og Karakter. Gennem Leg udvikler Ungdommen sig ad sine egne Veje, dens Fantasi vokser ved den, og Legen er Barnets Lykke. Det er ikke Lykke for et Barn at gaa pænt paaklædt ved Forældrenes Side i Frederiksberg Have. Maaske er det morsomt for Forældrene, men de smaa har ingen Glæde af det Anderledes med Legepladsens ubundne Lykke. Man burde gøre det mest mulige for Børnenes Lykke.

I gamle Dage var København rig paa gode Legepladser, men efterhaanden som de ubenyttede Byggegrunde blev færre, blev Byen et slet Opholdssted for Børn. Derfor havde man taget Tanken op om Legepladserne.

Det nyttede ikke at henvende sig til Myndighederne. Private havde været nødt til »t Uge Sagen i deres Haand - men saa havde ogsaa Avtoriteterne stillet sig meget velvilligt til Sagen.

Han ville derfor henvende en Tak til Krigsministeren, der havde overladt dem Pladsen, til Formanden, Grosserer Sachs, hvis dygtige Ledelse havde gjort Tanken til Virkelighed, og endelig til Presson, som havde taget en meget velvillig Stilling til Spørgsmaalet.

Saa blev Stuckenbergs anden Sang afsunget. Vi anfører et Par af de kønne Vers:

Saa drag da ind paa denne Plads
med al din barneglade Færden!
kast Bold, her søndres intet Glas,
her ligger aaben en Stump Verden !
øv dine Lunger, stem kun i,
sæt al din Fryd paa Melodi,
syng op, her er Du frels og fri,
her slaar mod Himlen frank din Lykke!

Din Barneleg sit Larvespind
omkring din Færd som Voksen flætter ;
hver Drøm, der tog som Barn dit Sind,
sit tyste Spor i Sjælen sætter,
og hvor Du søger frem som Mand,
bag Dig i Horisontens Rand
staar som en Dagnings hvide Brand
de Lege, Barnets Længsler fostred!

Blandt de tilstedeværende bemærkedes Grosserer Sachs, Borgerrepræsentanterne Engmann og Hansen, Formand for Fagforeningerne Jensen, Grosserer Neiiendam, Krigsassessor Paul Petersen.

Derimod slet ingen Børn, de stod udenfor i store Mængder og kiggede gennem Plankeværket og hørte Magiken og Sangene, hvis Ord de ganske sikkert ikke forstod. Først bagefter blev de indladte, men saa blev der ogsaa et Leben.

I hele Klumper hængte de sig paa Vipperne, og en halv Snes Stykker ad Gangen tumlede med Svingeapparaterne, medens deres Kammerater trak dem i Benene og var ivrige for ogsaa at faa deres Del af Glæderne.

Et broget og fornøjeligt Syn!

Den næste Legeplads bliver rimeligvis paa Fælleden, hvor Foreningen har faaet et Stykke Jord overladt, saa bliver Rosenborgs Legeplads udvidet til det dobbelte Areal, og bagefter kommer Turen til endnu flere Steder.

Kurt

(København 16. august 1891).

Det var Legepladsforeningen i Københavns første legeplads. Den var udstyret med legeapparater, gynger, vipper, balancebrætter, klatretove mm. Foreningen var stiftet 18. april 1891.

Om Legepladser i Udlandets Byer. (Af Rigmor Bendix i "Berl. Tid."). (Efterskrift til Politivennen)

Da Oprettelsen af Legepladser staaer paa Dagsordenen her, vil det have sin Betydning for os at se, hvorledes man i Udlandet har grebet Sagen an.

I London stiftedes i 1883 en Forening Metropolitan Public Gardens Association, med det Formaal at forsyne Hovedstaden med aabne Anlæg og Legepladser. Den søger, i Følge Foreningens 7de Aarsberetning 1889, at erhverve Grunde dertil, særlig i de tættest befolkede, fattigste Dele af Byen, og desuden Ret til at udlægge, beplante og sætte Bænke paa de nedlagte Kirkegaarde, paa ubenyttede og paa indhegnede Pladser, dels til Hvilepladser, for ældre, dels til Legepladser, som forsynes med Grus, Græs, Bænke, Gymnastikapparater og "anden Tiltrækning for Børn". En forstandig og skjønsom Mand har Tilsyn med hvert Anlæg og hjælper Børnene visse Tider af Dagen med simple Legemsøvelser.

Foreningen søger dernæst at faa disse Pladser overdragne til en af de offentlige Institutioner for at kunne anvende sine Midler til Indretningen af nye Anlæg. Dette kan nu gjøres i Følge to Parlamentsakter, der tilsigte at forøge Antallet af aabne Pladser og forbyde Bebyggelse af nedlagte Kirkegaarde.

Foreningen anser alt, hvad der bidrager til Befolkningens Sundhed og fysiske Velvære, for horende ind under sit Omraade. Den virker for Indførelsen af Gymnastik i Forberedelsesskolen, for Aabningen af Skolegaardene i Fritiden, for Anbringelsen af Gymnastikapparaler i disse og for Lærerkræfter til at sætte Gymnastiken igang, desuden for Oprettelsen af Badeanstalter og Svømmebassiner. Den søger at faa plantet Træer og sætte Bænke efter en stor Maalestok; af Bænke har den allerede anbragt 800. Den arbejder paa at samle paalidelige Oplysninger om fattige Kvarterer og henlede det Offentliges Opmærksomhed paa Overbefolkning og andre sociale Onder. Dens Aarsbidrag vare i Fjor 45,000 Kr, et enkelt 9000 Kr. Desuden blev et Fond til de Arbejdsløse paa 81,000 Kr. overladt Foreningen til Anlæggelsen af Haver.

Siden Foreningen i 1883 begyndte sin Virksomhed, har den faaet anlagt 41 Haver og 8 Legepladser med et Areal af 157 Tdr. Land, til omtrent en halv Million Kroners Værdi.

Hvad der giver den saa stor Betydning, er, at den virker sammen med de offentlige Institutioner, særlig Londons Grevskabsraad eller Byraad (London County Council). De vise den største Imødekommen mod Foreningens Ønsker og Planer og søge ofte dens Raad og Bistand. Dens Formand er Jarlen af Meath, Medlem af Byraadet og Formand for dettes Udvalg for aabne Pladser.

Baade Foreningens Sekretær og dens Anlægsgartner ere Kvinder. Et Sted har en Kvinde Opsynet, og hun holder i Følge Beretningen fortrinlig Orden, skjønt Nabolaget hører til de værste. I adskillige Parker er Gartneren Opsynsmand; i den livligste Besøgstid arbejder han saa ikke.

Det er ikke forbudt at gaa i Græsset i Haverne. De Besøgendes Opførsel roses jævnlig i Beretningen, endogsaa som "fortræffelig", hvor der er almindeligt Opsyn. Mange af Haverne ere overordentlig stærkt benyttede og paaskjønnes mere og mere. 

Der nævnes i Beretningen 127 londonske Anlæg. Selvfølgelig ere de fleste tilvejebragte af det offentlige; de repræsentere uendelig større Summer, end det private Initiativ kunde skaffe tilveje. For saaledes blot at nævne et Par af de største: Viktoria Park er ca. 180 Tdr. Land stor og har kostet 2 Millioner Kroner. Der er en Gymnastikplads og en Sø, hvori om Søndagen indtil 25,000 'Mennesker have badet sig. Der er 21 Betjente. Epping Skov med 10 Betjente er 4000 Tdr. Land stor, altsaa dobbelt saa stor som Dyrehaven, Charlottenlund og Ermelunden tilsammen, og har kostet 4½ Mill. Kroner; en tredie har kostet 5½ Mill. Kroner.

I 1889 er der dannet en særskilt Forening til Oprettelsen af egentlige Legepladser, da dette kun er et Sideformaal for den store Forening. To store Foreninger, National Health Society og Ladies Sanatory Association, søge ogsaa ved den offentlige Velgjørenheds Hjælp stadig at oprette nye Legepladser i de engelske Byer, hvor Ungdommen da under Lærernes Tilsyn drive Gymnastik-, Fægte-, Løbe-, Bold-, Springe- og Marsjøvelser. Som bekjendt har enhver engelsk Landsby sin Exiquetplads. De stedlige Myndigheder ere forpligtede til at lede og slotte Ungdommens Friluftsliv.

I Bradford findes 7 store Legepladser, anlagte med en Bekostning af 3½ Million Kroner, i Birmingham 9, i Leeds 5, i Manchester 11. I Edingburgh ligger en saadan Plads paa 15 Tdr. Land midt i Byen og er meget stærkt benyttet til alle Slags Lege og Spil.

I 1888 dannedes i Frankrig "Ligue Nationale de l'Education physique". Tilslutningen er almindelig over hele Landet. Særlig sluttede Skoleverdenen sig til Tanken: Rektorerne, Inspektorerne ved Akademierne, offentlige og private Skolebestyrere og Bestyrerinder og Universitetets mest fremragende Medlemmer. Municipalraadet har ligeledes optaget Ungdommens Leg paa sit Program.

Foreningens Hovedformaal er Leg og Spil i fri Luft. Øverst paa dens Program staar derfor Tilvejebringelsen af Legeplads med Grønsvær ved enhver Skole, hvor Skolerne daglig maa skaffe Eleverne Tid til at møde.

Følgende er Uddrag af et Brev fra Ingeniør Henning Hornemann, der personlig har indhentet authentiske Oplysninger fra Reglementerne, paa Politipræsekturet, Seinepræfekturet m. m.

"Reglementerne i Statens og Staden Parises offentlige Haver tillade Leg og Spil, som ikke skade Blomster og Statuer. Betjentene ere instruerede om nøje at paase dette, men ellers at vise den største Imødekommen overfor Børn. Der findes baade Betjente ved Indgangen og Betjente som gaa rundt i Haven og inspicere, saaledes i Tuilerihaven 15, hvoraf 6 have Vagt ad Gangen.

I alle offentlige Haver er Leg og mindre Boldspil tilladt, ligeledes at grave i Gruset, dog ikke dybe Huller; men der findes næsten al Tid Grushobe til at fornye Gangenes Belægning med o. l. Efter Ansøgning fra et Selskab til Sportens Fremme blev der for 4-5 Aar siden yderligere forbeholdt Børn større aabne Pladser i de Anlæg, der ere store nok dertil (Tuilerierne, Bois de Boulogne, Luxembourg, Vincennes) til Spil som Croquet, Fodbold, Lawn-Tennis osv., og der anlægges nu ingen ny Have uden saadanne.

Politiet tillader Leg paa Boulevarder og Gader for Børn over 5 Aar, og hvor Legen ikke standser Færdselen. Dette sker dog aldrig, da Gadernes Bredde og især Fortovene altid give tilstrækkelig Plads.

Paa alle større Torve er der ogsaa rigelig Plads, og i alle Kvarterer findes Squares og Gaarde, hvor Leg tillades. Politibetjentene ere altid imødekommende og især i Haverne er det ingen Sjældenhed, at de hente Bolde ned fra Træerne vsv. Overalt, hvor Børn pleje at lege, er der oprejst smaa Boder med Tøndebaand, Piske vsv. ligesom Kageudsalg."

Rejsende faa gjerne et højst fornøjeligt Indtryk af Børns Leg i de offentlige Haver og paa Boulevarderne i Paris, hvad man ofte hører dem fortælle om.

I mange af Tysklands Byer er der i de senere Aar indrettet Lege- og Gymnastikpladser for Børn ; fra andre foreligge Forslag til saadanne.

I Leipzig have Forældre- og Lærerforeningen anlagt flere Legepladser i Byens Forstæder, hvor Leg og Legemsøvelse drives stærkt. Den først indrettede Plads er 4 Tdr. Land stor og har en Bygning, hvor Børnene kunne søge Ly i Uvejr, og en Bopæl for Opsynsmanden, hvor de Besøgende kunne faa Forfriskninger. Frivillige Lærerkræfter hjælpe Børnene tilrette med al Slags Gymnastik og Legemsøvelse. Børnenes Leg blev om Sommeren snart til Børnefester, efterhaanden Folkefester; allerede i det første Aar trak 800-1000 Børn under Gruppe-Førere og Førersker op til Festpladsen, og Folk strømmede til i Tusindvis. De andre Forstæder fulgte Exemplet og indrettede Legepladser. Efter disses Aabning ere Ungdommens gale Streger næsten ganske ophørte; det paa en Gang frie og ordnede Liv paa Legepladserne virker forædlende baade paa Unge og Ældre. 

Desuden er der anlagt Pladser til Børns Leg f. Ex. i Dresden, Munchen, Berlin, Brunsvig, Bonn, Gurlitz og Altona.

I Hamborgs Skolesynode stillede Skoledirektionen Forslag, som blev næsten eenstemmig vedtagne, om Anlæggelsen af Legepladser, store nok til Boldspil og Lign. og Anskaffelsen af kunstige, gratis Skøjtebaner.

Overingeniør Meyer holdt nylig et Foredrag ved en hygieinisk Kongres i Brunsvig, hvori han fremhævede Vigtigheden af aabne Pladser og Legepladser. "Her burde være Sandbunker; det vilde berede Børnene stor Fornøjelse. Legepladserne burde saavidt mulig være forsynede med et halvtags Skur til Ly mod Regnen. Man skal ikke være for ængstelig ved at tillade Færden paa Græsset; i England anlægges faste Plæner med kort Græs til Tumleplads for Børn og Voxne. Det er absolut fejl at lade en Gartner være eneraadende ved Anlæggelsen og den senere Behandling af offentlige Haver, da en saadan tager for meget Hensyn til den gartneriske Del af Opgaven og for lidt til det almene Brug."

Grusbunker som de omtalte findes i Stockholm, i Frankfurt, Berlin og andre tydske Byer. I Berlins Thiergarten have Drengene ogsaa Pladser anviste, hvor de maa grave i Jorden og opkaste "Fæstningsvolde".

Berlin synes i Henseende til Legepladser at staa tilbage for adskillige tyske Byer, særlig med Hensyn til organiseret Leg og Gymnastikapparater. Et Selskab har vel for sine Medlemmer indrettet et Anlæg, hvor der er Croquet, Criquet, Lawn-Tennis, Vipper o. m.; om Vinteren er der kunstigt, farefrit Skøjteløb. Men da Aarsbidraget er 20 Mk., kan dette Anlæg ingen Rolle spille for den talrige Skoleungdom. Dog findes der mange mindre Legepladser, forsynede med Grusbunker, Bænke og simple Borde.

I Amsterdam findes der 2 indhegnede og beplantede Legehaver, indrettede af Selskabet til "Folkeforlystelsernes Forædling". Den største er 4000 Meter. I Haven findes en Bygning til Opholdssted for Portneren, et Magasin til Legeredskaber, Aftrædelsesværelser, et med Gulv forsynet Telt til Pigernes Leg, samt en overdækker Keglebane og en Masse Gymnastik- og Legeredflaber: 4 store Gynger, 4 Vipper, 4 Kværnspil, 2 Klattremaster, ½ Dusin Stylter, Tønder, Springtove, Trillebøre, en Vogn, Croquetspil, Criquet, Fodbold, et Trug med Sand og Skovle derved.

Foreningens Medlemmer have efter Tur Opsyn. Legen tilses og ledes af en lønnet Direktør (en Gymnastiklærer) og en Assistent. Desuden er der 20 Drenge og 20 Piger, som hjælpe med ved Legen, og til at paase, at hvert Barn benytter Redskaber efter Tur og hindre Slagsmaal og siet Opførsel, som de skulle melde til Direktøren. Deres Løn er Adgang til Haven en Time før de andre Børn. De flinkeste faa nu og da en Komediebillet i Præmie. Dette "Oppassersystem" har vist sig nyttigt og praktisk. Portneren holder Haven i Orden.

Haven er aaben i de 3 Sommermaaneder fra Kl. 5-8 for ikke-betalende Børn imellem 6 og 14 Aar. For Abonnerende (3 Frcs. for 3 Børn) er den aaben Onsdag og Løverdag fra 2-4. I September er den aaben for Alle.

--------

Om Tilladelsen til at lege paa Gaden, hedder det i et Brev fra Mr. Stufles, Chief Clark i det engelske Politi: "Jeg er af Hovedstadens Politikommissær bemyndiget til at underrette Dem om, at der i London ingen Regler findes for Børns Leg paa Gaden, men Politiet blander sig ikke uden Nødvendighed i Børns Leg i stille Gader. Naturligvis forbydes farlige Lege."

I Gøteborg findes der, efter Oplysninger indhentede hos Politidirektøren af den derværende danske Generalkonsul, heller ingen Bestemmelser i Politivedtægten om Børns Leg paa offentlig Gade, Vej og Plads; Alt afhænger af Politiets Skjøn. Dette Skjøn er meget liberalt, Leg med Tøndebaand og Legevogne, Paradisspil o. Lign. er tilladt rundt om i de offentlige Anlæg, og Børnene have Lov til at trille med Tøndebaand i de mindre befærdede Gader. Privatskolerne, navnlig Pige- og Pogeskoler, have ikke Legepladser, men det er Børnene tilladt at lege paa Gaden udenfor Skolerne, hvilket i ingen Henseende har vist sig forstyrrende for Trafiken.

I Holland have alle Børn Lov til at lege paa Gaden, hvor det ikke forstyrrer Ordenen eller hindrer Færdslen.

"Der synes virkelig ikke at være nogen anden By end Kjøbenhavn, hvor Leg er absolut forbudt i Gaderne, eller nogen By, i hvis Anlæg Legetilladelsen er saa indskrænket som i vore", - bemærker Forf.

* * *

Men hvad vilde hun sige om Slagelse, hvor Byens eneste offentlige Anlæg, som Kommunen direkte og indirekte har støttet og til Dels skabt - er lukket for Børnene?

Og det finder man sig taalmodigt i.

(Slagelse Avis 1. maj 1891.)

Rigmor Stampe Bendix (1850-1923). Datter af en lensbaron, men lod sig borgerligt vie til den jødiske musiker og komponist Victor Bendix, og ateist. Stiftede i 1891 Københavns Legepladsforening, og formand for denne til 1921. Hun var banebryder for legepladser med sandkasser. Redaktør af Kvindernes Blad, der blev udgivet som tillæg til Nationaltidende, Dagbladet og Dagens Nyheder Indtil 1904.