Sukkerhuset, Helsingørsgades Sukker-Raffinaderi, De danske Sukkerfabriker var gentagne gange siden dens etablering i 1872 udsat for brand: 17. april 1886, 23. januar 1904 - hvor mellem 4 og 6000 pund sukker blev ødelagt, men produktionen stoppede dog ikke. En brand den 18. august 1910 anrettede heller ikke stor skade. Den alvorligste brand der samtidig var en af den voldsomste i Københavns historie, skete 3. - 4. februar 1912.
Kæmpebranden
Branden set fra Dronningens Tværgade kl. 3½ Natten til i Gaar.
Interview med Brandinspektør Friis.
Den største siden Kristiansborgbranden.
Brandvæsnet arbejder efter en forud lagt Plan.
Et glimrende Arbejde af Brandmændene.
Da den indesluttede Arbejder reddedes ud af den brændende Bygning.
Da Social-Demokraten i Gaar Morges spredte sin udførlige Beretning om Kæmpebranden ud over Byen, voksede Tilstrømningen til Brandstedet enormt, og hele Dagen var Borgergadekvarteret sort af Mennesker.
Blandt Folk var der almindelig Glæde over Udsigten til at se Byen befriet for den Samling elendige usunde Rønner, der har staaet altfor længe som en Skændsel for Byen. Der herskede den dybeste Medfølelse med de stakkels Mennesker, der var bleven ruinerede ved Branden.
Om de nærmere Enkeltheder ved den store Katastrofe skal vi meddele følgende:
Kl. 2,20 Nat lød Brandallarmen til Hovedbrandstationen, og Brandinspektør Friis rykkede straks ud med Stor Udryknings det vil sige Dampsprøjte med tilhørende Stige og Slangemateriel.
VI bad i Gaar Hr. Friis fortælle om sit første Indtryk af Kæmpebranden.
"Lad mig først sige, udbrød Hr. Friis, at Natten til i Gaar var den børste Kraftanstrengelse, det københavnske Brandvæsen har udvist siden Kristiansborg Slots Brand.
Straks da jeg i Brandbilen fra Vingaardsstræde svingede ind paa Kongens Nytorv, saa jeg en Ildsøjlen paa 70 a 100 Fod og jeg var klar over, at ikke alene den mægtige Fabrik, men hele det omliggende Kvarter stod i Fare.
Ilden maa have bredt sig med en rasende Hurtighed, thi da vi kom ind af Porten i Helsingørsgade stod hele Raffinaderiet i Flammer
Efter at have givet mine første Ordrer ilede jeg om mod Dronningens Tværgade. Hele Pladsen her var opfyldt af en kvælende Røg, saa det næsten var umuligt at se en Haand frem for sig.
Grundplan over Fabrikskomplekset.
Det sorte betegner de Dele, der er brændte. Det hvide Kryds betegner Trappen, hvor Ilden formentlig er begyndt.
Folk kom ilende imod mig og raabte forvirret, at der var en Mand oppe i den brændende Bygning, der ikke kunde komme ud. Hvor han var, vidste ingen. Man kunde høre hans fortvivlede Raab om Hjælp. Ved min elektriske Lygtes Skin lykkedes det mig at faa et Glimt af Mandens Hoved at se. Straks efter væltede den sorte Røg atter frem og Manden forsvandt. Nok en Gang fik jeg ved Hjælp af Lygten Mandens Hoved at se.
Stigen fra Adelgades Station blev med Lynets Hastighed rejst. Sprøjtefører Søderlund sammen med Brandmand 140, Johansen, entrede uforsagte op ad Stigen og som ved et Under fandt de hurtigt Manden, men i en skrækkelig Situation.
Vinduet til det Lokale, hvor han opholdt sig, var forsynet med Jærnsprodser. Manden havde forsøgt at komme ud, men Pladsen mellem Sprodserne var for snæver, saaledes at han var kommen i Klemme.
Det gjaldt Sekunder, om Mandens Liv skulde reddes. Søderlund gav sig til at hugge løs paa Vinduet med sin Økse, men pludselig knækkede Skaftet. Saa tog Johansen fat, og det lykkedes at faa Manden ud.
Paa Korpsets Vegne var jeg stolt over de to Brandfolks Bedrift. Med Fare for deres eget Liv havde de reddet et Menneske.
I det hele, udbrød Inspektøren, er det en Fornøjelse at arbejde med et Korps som vort.
Vi har i mange Aar været klar over, at Sukkerhuset, indelukket mellem en Række brandfarlige Huse, hørte til det mest farlige i København. Der er derfor for flere Aar siden udarbejdet en Plan over, hvor hver enkelt Sprøjte skal tage Opstilling, og det hele virkede som et Uhrværk. Og ene og alene det skyldtes det, at ikke hele Borgergade-Kvarteret gik op i Luer og maaske Menneskeliv gik tabt.
Foruden fire københavnske Dampsprøjter mødte Holmens Dampsprøjte paa Pladsen, ligesom vi fik Assistance af Militæret.
To Ting gjaldt det særlig om at forhindre, og det var, at Ilden bredte sig til de omliggende Huse i Adelgade og Borgergade samt til den vældige Lagerbygning, der grænsede op til det brændende Raffinaderi, hvor der opbevaredes Tusinder af Sække med Sukker. Dette brænder som Krudt, og var Ilden naaet dertil, var ikke alene kolossale Værdier bleven ødelagt, men vi havde trods alle Anstrængelser ikke undgaaet en Kvarterbrand.
Det lykkedes os at redde Lagerbygningen ved at dænge Vand over Taget. For Adelgades Vedkommende hjalp det os, at Gavlmurene blev staaende og hindrede Ilden at brede sig. Der blev lagt Slanger ind overalt og posteret Brandmænd. Lejlighederne blev ryddede for alt brændbart. Alligevel gik nogle Baghuse i Borgergade i Løbet. I Nr. 45 styrtede en Gavl ned. Ved et Vidunder undgik et Hold Brandmænd at blive ramt af de nedstyrtende Murmasser.
En stor Gene for os var den stærke Frost. Saa snart vi et Øjeblik holdt op med at sprøjte, frøs Straalerørene, og vi maatte flere Steder benytte Gasapparaterne i Køkkenerne for at faa Straalerørene tøet op.
Ialt var der mellem 25 og 30 Slanger i Brug.
Men, slutter Inspektøren, lad mig endnu en Gang sige, naar det ikke gik værre end det gik, skyldtes det det udmærkede Samarbejde hele Korpset.
Det er en saadan Nat, at at Standsforskel forsvinder. Ingen Anstrængelser skyes. Der arbejdes med en fælles Følelse af, at her gælder det, at intet Øjeblik spildes, og at alle, Chefen og Brandmænd, gør deres Pligt.
Brandskaden er 2 Millioner Kroner.
1½ Million Pund Sukker brændt.
Der er assureret i 20 Selskaber.
Hvorledes er Ilden opstaaet?
Hvorledes Ilden er opstaaet, er man ikke klar over. Politiassi(stent) Schram var hele Natten tilstede paa Brandstedet, men under al den Forvirring, der herskede, var det selvfølgelig umuligt at tage Forklaring af nogen. Heller ikke i Gaar blev der afholdt noget egenligt Brandforhør. Det finder Sted i Dag.
Vi talte i Gaar med den gamle Sukkermester Røhrs, der er den egenlige Leder af hele den store Virksomhed. Heller ikke han havde faaet noget bestemt oplyst om, hvorledes Branden er opstaaet "Alt var Forvirring i Nat", siger han, "og det er det omtrent endnu.
Efter hvad der er meddelt mig, var det en af Arbejderne ved Navn Høegh, der ved 2-Tiden opdagede, at der var Ild i en Trætrappe (Stedet er betegnet ved et hvidt Kryds paa hosstaaende Grundplan. Han allarmerede hurtigt de øvrige Arbejdere, der med Undtagelse af en enkelt uden Skade slap ud af den brændende Bygning. 5-6 Minutter efter var jeg paa Stedet og sendte en Bil efter Direktør Gammeltoft, der ved Halvtretiden ankom til Brandstedet.
Ilden bredte sig med rivende Hurtighed, hvilket blandt andet skriver sig fra, at Trappen, hvor den begyndte, er af Træ. Dernæst fik Ilden fat i en Elevator, der gaar op gennem hele Fabriksbygningen og ligeledes er beklædt med Træ. Gennem Elevatorslugten befordredes Ilden hurtigt op til alle de øvrige Etager, hvor Sukkeret afgav et brændbart Materiale.
Man har talt om, at Ilden er opstaaet ved, at et Gasrør er sprunget, men hvis det bekræfter sig, at Ilden er begyndt ved Trætrappen, kan den ikke stamme fra et Gasrør, thi der findes ingen Gasledninger paa dette Sted.
Der var, da Ilden udbrød, i alt beskæftiget 30 Mand paa Raffinaderiet. Fabriken har en samlet Arbejdsstyrke paa ca. 300 Mand.
Der er ialt brændt ca. 1½ Million Pund færdigt Sukker og ca. 300.000 Pund Raamateriale, der endnu ikke var bearbejdet.
I det hele er Bygninger, Maskiner og Lager assureret for 3½ Million Kroner. Efter et løseligt Overslag antoges det, at den samlede Brandskade kan anslaas til 2 Millioner Kr.
Tabet falder dog ikke paa et enkelt Selskab. Der er ca. 20 Selskaber, der har fordelt Assurancen mellem sig, der er bl. a.: Nye danske Brandforsikringsselskab "Føniks" og Magdeburgerselskabet.
Fabriken vil ikke mere blive bygget op.
Den flyttes til Appelbys Plads paa Kristianshavn.
Sukkerfabriken indtager lalt et Fladerum paa 22,000 Kv.-Al. Det kan vistnok anses for sikkert, at Fabriken ikke vil blive genopbygget paa dette Sted. Selv om Sukkerfabrikerne skulde ønske det, vil Avtoriteterne selvfølgelig sætte sig derimod.
Sukkerfabrikerne har allerede for mange Aar siden købt Grund til et nyt, moderne Raffinaderi paa Appelbyes Plads paa Kristianshavn, og det var Meningen, at hele Virksomheden skulde flyttes derud.
Denne Plan blev imidlertid krydset ved, at Trusten for nogle Aar siden købte Larsbjørnstrædes Sukkerhus og en Del af Virksomheden blev flyttet derhen, og Planen om Flytningen blev foreløbig opgivet.
Samtidig med Flytningen var udarbejdet en Plan om Opførelse af et stort, nyt Kvarter paa det Sted, hvor Fabriken ligger, med en ny Gade fra Helsingørsgade til Dronningens Tværgade og Sukkerfabriken havde erhvervet en Del af de gamle Ejendomme, der omgiver Fabrikskomplekset.
Nu vil Fabriken rimeligvis blive flyttet ud paa Appelbyes Plads, og de gamle Huse, der omgiver den, blive raseret, og som et Resultat af den Brand, der ødelagde Værdier for 2 Millioner Kroner, vil være, at der rejser sig et nyt Kvarter paa det Sted, hvor den stinkende Fabrik og de mange usle Rønner har ligget
Fabriken yder de brandlidte Arbejdere Erstatning
Virksomheden fortsættes foreløbig andet Steds.
Som ovenfor nævnt, beskæftigede Fabriken ca. 300 Arbejdere. De fleste af dem har mistet deres Arbejdstøj og Ting, de havde beroende paa Fabriken. Efter hvad der meddeles os, vil Aktieselskabet yde Arbejderne Erstatning for, hvad de har mistet.
Forhaabentlig vil det stenrige Selskab ogsaa udstrække Hjælpen til de fattige Familier i Adelgade og Borgergade, der har faaet deres fattige Ejendele ødelagte af Ild og Vand eller ved at rykke ud med det af Lejlighederne.
Hvad selve Fabriksvirksomheden angaar, vil denne blive fortsat paa Raffinaderiet i Larsbjørnsstræde, der i den sidste Tid har staaet stille. Allerede i Gaar blev der gjort Forberedelser til at faa Virksomheden optaget der. Ogsaa paa Raffinaderiet i Lyngby vil der være Plads for mere Virksomhed.
Der bliver derfor ikke Tale om nogen lang Arbejdsløshed for de 500 Arbejdere.
De ruinerede Familier.
Ingen Assurance.
Der stjæles fra de arme Mennesker.
Folk bor i Ruinhobene.
Pastor Bast tilbyder Husly og Mad,
Branden er gaaet forfærdelig haardt ud over en Del fattige familier, der boede i de usle Baggaardsrønner i Borgergade.
Alt Indbo er ødelagt af Røg og Vand; kun ganske enkelte Mennesker havde bjærget en Del af deres Ejendele, som de havde stablet op i Porte og Gaarde, men dette har Tyvene benyttet sig af i udstrakt Grad.
Kun en enkelt af de brandlidte Familier havde assureret - de fleste var ydermere forud hærget af langvarig Arbejdsløshed.
Borgergade Nr. 45.
Baghuset til Borgergade Nr. 45 er totalt knust under den kæmpemæssige Gavl fra den brændte Sukkerfabrik. Taget er styrtet summen, kun Midterpartiet af Huset er bleven staaende, saa at der ad en snørklet Trappe, opfyldt med Murbrokker og Isklumper er en Passage helt op til Toppen af Ruinhoben, hvorfra man har Udsigt over hele Brandpladsen.
I denne Bygning boede paa 1. Sal Maler Bakkendorf med Kone og 3 Børn. Paa 2. Sal Arbejdsmand Møller, der ligeledes har 3 Børn. Disse Familier har lidt overordentlig stor Skade og har desværre ikke assureret. Paa 8. Sal var det, at Brandvæsenet Lørdag Nat fandt et Kvindelig. Det viser sig nu at være en meget gammel Enkefru Andersen, der længe havde ligget syg og var død, forinden Ildebranden brød ud. Desuden boede der i Huset en enlig Kvinde, Md. Tanggaard. Efter hvad Beboere i Forhuset oplyser, er det lykkedes disse Familier at faa foreløbigt Tag over Hovedet hos Slægt og Venner.
Søfyrbøder Jensen i Forhuset paa 3. Sal vaagnede om Natten Kl. 2 ved Raabene fra Gaden. Han saa Brandskæret og mærkede den tykke Røg. I en Fart vækkede han sin Hustru, og med det lille Barn paa Armen løb de paa bare Ben til Prinsensgade, hvor Jensen hos en Familie fik anbragt Hustru og Barn.
Jensen fortæller, at han, da han kort efter vendte tilbage, opdagede, at en lille Æske med et kontant Beløb paa 10 Kr. var stjaalet. Han har i længere Tid været arbejdsløs, og er nu aldeles ruineret.
Beboerne i Nr. 35.
I Nr. 35 i Borgergade havde vi Lejlighed til at tale med en af Beboerne i Forhuset. Han fortalte følgende:
"Det var en forfærdelig Nat. Vi blev vækkede ved det vældige Brandskær og de frygtelige Drøn, og Branden maa have grebet om sig med en utrolig Fart, thi faa Minuter efter blev vi fordrevne af den kvælende Røg. Vi maatte flygte ud paa Gaden med Børnene paa Armen, rædselsslagne og fortumlede. Kulden var frygtelig - navnlig for Børnene. Her i Forhuset har vi allesammen assureret, men det maa være en frygtelig Katastrofe for Baghusets Folk; de faar ingen Erstatning, og deres Indbo er dog aldeles gaaet tabt. Vi andre har dog det meste af vort i Behold, selv om det er slemt tilredt af Sod og Røg.
De skulde have set den Hærskare af Rotter, der flygtede fra de brændende Rønner og fra Fabriken; De gør Dem intet Begreb derom.
I Baghuset her i Ejendommen bor 3 Familier, alle med Børn. Paa 1. Sal Arbejder Søballe, paa 2. Sal Arbejder Hansen, og paa 8. Sal Arbejder Junge.
Fra Gangvinduet vil De kunne se Lys i adskillige Vinduer i Baghusene Nr. 89 og 41. Det er Beboerne, der er flyttet ind i Ruinhobene."
Vi undersøgte denne sidste Oplysning, og den viste sig at være rigtig. I Ruinerne var Beboerne flyttet ind i de sørgelige Rester af "Lejlighederne". Der bør snarest gøres noget for at skaffe dem ordentlig Husly, thi Opholdet i de brandlidte Rønner er livsfarligt.
Fra Brandstedet.
Der strømmede - som ovenfor nævnt - Dagen igennem store Menneskemasser til Brandstedet. Sukkerfabrikens Ruiner frembød et fantastisk Skue. Ned fra de høje, sodede Mure hang mægtige Istapper som herlige Draperier. Brandvæsenet, der havde haft uhyre Anstrængelser Natten mellem Lørdag og Søndag, kunde Løbet af Dagen gradvis indskrænke Arbejdsstyrken. Kl. 3 Eftermiddag kørte den sidste Dampsprøjte hjem til Fælledvejens Station, medens Slukningsarbejdet fortsattes med Slanger.
Endnu langt, ud paa Natten stiger svære Røgskyer op fra Fabrikens Ruiner som Krempebrandens Stønnen under Dødskampen med Brandvæsenet - sin overmægtige, sejrrige Fjende.
(Social-Demokraten 5. februar 1912).
Udsnit af forsiden på Aftenbladet (København) 5. februar 1912. Billedteksten lyder. 1. En Kvist i et Baghus i Borgergade overiset. 2. Dampsprøjten i Funktion i Borgergade. 3. En Dampsprøjte der arbejder i Sukkerhusets Gaard om Morgenen. 3. Den reddede Arbejder Henriksen.
Branden
Det vil vare flere Dage før Ilden er slukket.
Flere Mure truer med at styrte sammen.
Frygtelig Nød hos de brandlidte Familjer.
Besøg i Borgergade 41
Sukkerfabrikerne bør hjælpe de Husvilde.
Vort Billede viser en Udsigt over de ødelagte Baghuse i Borgergade. Fabrikens Brandmur er bygget tæt op til dem, enkelte af dem fandt her en højst nødvendig Støtte. Ved Branden styrtede Murene ned og knuste ubarmhjærtig de gamle, frønnede Tage. Det er Husene fra Nr. 35 til Nr. 46, der ses paa vort Billede. Tilhøjre og i Baggrunden ses Ruinerne af de brændte Bygninger; Skorstenen staar, men er kommet til at hælde.
I Forgrunden er Baghuset til Nr. 46, hvis knuste Tag tager sig prægtigt ud, et helt Ispalads, straalende i de fineste grønlige, blaa og hvide Farver. Heldigvis rømtes de gamle Huse i Tide, saa intet Menneskeliv gik tabt.
Ilden er langtfra slukket endnu. I Sukkerfabrikens Grund har den endnu stærkt Tag, skønt Brandvæsenet nu i flere Døgn har over dænget den mod uhyre Vandmasser. Paa forskellige Steder i Borgergade og Adelgade er der fremdeles posteret Brandmænd, der fra Kvistvinduerne i Baghusene dirigerer Vandstraalerne fra de store Slanger hen over de Steder i Fabrikens Ruiner, hvor Ilden endnu har hævdet Stillingen.
Vi gik i Gaar op i Baghuset i den brandlidte Ejendom i Borgergade Nr. 31. Det meste af denne Bygning har været optaget af E. Hansens Snedkeri, kun den gyselige Kvistlejlighed var beboet af en polsk Familie. Ad den delvis bevarede Trappe er en Brandslange dirigeret op til Tagetagen. Vi følger Slangen og træffer paa Kvisten Brandmand Nr. 49 paa sin Post. Taget er fuldstændig knust, og man har fra dette Sted udmærket Overblik over Brandstedet. Samtale med Brandmanden følger vi i nogen Tid hans interessante Arbejde. Inde mellem Fabrikens høje, ramponerede Mure brænder der endnu et stort Baal. Paa det Sted, der rammes af Straalen herfra er der øjensynlig ingen Ild, men Brandmanden viser os, at saa snart han retter Straalen andet Steds hen, blusser Baalet op igen med stærkere Kraft. "Her stod jeg sidste Nat," fortæller han, "ved Slangen fra en Dampsprøjte. De kan stole paa, at jeg kunde holde Varmen. Det haarde Arbejde og den modbydelige, kvalmende Røg hindrede mig desværre i at nyde Synet af Branden."
Det vil vare 3-4 Dage, inden Ilden helt er slukket.
Der vil endnu kunne ske yderligere Skade, idet flere Mure fra de brændte Bygninger truer med at styrte sammen.
Politiet har afspærret alle de farlige Steder, for at forhindre Folk i at trænge ind i Husene og komme til Skade.
Masser af Mennesker i Kvarteret.
Hele Dagen i Gaar bølgede store Menneskemasser frem og tilbage i Borgergade og Adelgade. Tilstrømningen var stærkest ved 8-Tiden om Aftenen, og Politiets Arbejde med at holde de Nysgerrige borte fra de farlige Steder var ret svært.
Branden har haft den Virkning, at Mængder af københavnske Borgere har faaet et Indblik i Boligforhold saa elendige og frygtelige, at mange vilde have forsvoret deres Eksistens her i Byen.
Bedre end de mest gribende Ord og Illustrationer har den nøgne Virkelighed belært Hundreder af Mennesker om, hvor haardt der trænges til et rationelt Arbejde for at skabe gode Boliger til den arbejdende Befolkning og skaffe os af med de Hundreder af elendige Huler, som de brandlidte Ejendomme i Adel- og Borgergade kun er en Brøkdel af. Man kunde Gang paa Gang i Gaar høre Folk udbryde: "Bare dog Ilden havde jævnet hele Kvarteret med Jorden!"
De husvilde Beboeres frygtelige Nød.
Besøg hos en brandlidt Familje i Borgergade 41.
Der hersker den frygteligste Nød hos de af Branden ruinerede Beboere. Som allerede omtalt er en stor Del af dem Folk, der i Forvejen er hærget af lang og bitter Arbejdsløshed, og som ikke har assureret for en Øre. En stor Del af Baghusets Beboere var polske Familier, som ingen rigtig ved, hvad der er bleven af. Flere af dem er ved Branden bleven spredt som Avner for' Vinden.
Vi aflagde i Gaar et Besøg hos Fru Christiansen, der paa 1. Sal i Forhuset i Borgergade 41 har et lille Pensionat med 3 Mand i Kost og Logi. Vi havde til Hensigt at søge Oplysninger hos Fruen om den Skæbne, som var overgaaet Beboerne i Baghuset i Nr. 41, der hører til de af Branden stærkest angrebne.
Hos Fru Christensen træffer vi en af de husvilde Familier fra Baghuset, Arbejder Christoffersen, med Hustru og 2 Børn. Baade Hustruen og de to Smaapiger bærer tydelige Vidnesbyrd om, at de endnu ikke har forvundet Rædselsnattens Kulde, Skræk og Fortvivlelse.
Christoffersen fortæller.
"Min Hustru og jeg var halvkvalte, da vi vaagnede i alleryderste Øjeblik. Vi sprang ud af Sengen, og vor første Tanke var naturligvis Børnene, som vi fik klædt saa nogenlunde paa.
Jeg selv og min Hustru fik kun de nødtørftigste Klæder paa - min Kone endda daarlig nok det. Hun kom afsted med Kludesko paa og uden andet end lige Kjolen til at holde den frygtelige Kulde ude. Hvad jeg tænkte - ja Skrækken lammede os, saa vi kun rent instinktmæssig begreb det ene: Flugten. Da vi kom ud paa Trappen, var den spærret af en kvælende Røg, som det vilde have kostet Livet - tror jeg - at trænge igennem. Men, som De vil se, er der en Bro mellem Baghus og Forhus i 2-Sals Højde og ad en Vej reddede vi os over til Trappen i Forhuset Paa Gaden løb vi i strakt Karriere frem og tilbage for at holde Varmen, i Minuter efter vor Flugt brasede Taget nød, og Trappen ramlede sammen, saa De vil se, at vor Redning var noget af et Mirakel.
Christoffersen fortæller om nu udførligt om de øvrige Familier Baghuset. Ved Siden af paa 8. Sal boede en Familie med mange Barn og under meget smaa Kaar, ogsaa da har kun den haabløseste Elendighed for Øje. Paa anden Sal boede Familien Almin, der ogsaa reddede sig ad Løbebroen. Desuden var der en Aviskone med Børn. Hun har faaet lidt ved det Blad, hun gaar med, men ogsaa hun er fortvivlet stillet I Stuen boede en gammel Kone, Md. Jeppesen, der havde yderst lidt at leve af; hun mistede hver en Stump, hun ejede, og græd bitterlig over at maatte flytte, da de øvrige Beboere havde hjulpet hende af og til. Hun bor nu i Borgergade 118, 2. sal.
Fru Christiansen fortæller.
"Jeg vaagnede ved det stærke Brandskær, som kastedes tilbage fra Huset paa den anden Side af Gaden. I en Fart vækkede jeg mine tre Kostgængere, og vi løb over i Baghuset for at allarmere. Trappen var da saa fyldt af tyk, kvælende Røg, der virkede dobbelt forfærdende i det Bælgmærke, der herskede i Baghuset. Paa Baghusets Trappe stødte vi sammen med Brandfolkene, der allerede var traadt i Virksomhed, og som raadede os til hurtigst at komme ud paa Gaden. Vi tilbragte da den skrækkelige, kolde Nat paa Gaden i stadig Angst for, at ogsaa vore Hjem skulde brænde.
Sukkerfabrikernes stenrige Ejere bør hjælpe de Ulykkelige.
Det maa være Sukkeraktieselskabets uafviselige Pligt uopholdelig at komme de stakkels Mennesker, der er ruineret ved Branden til Hjælp. Fabriken har gennem mangeaarig, overordentlig indbringende Virksomhed udsat de fattige Beboere for stadig Brandfare. Fabrikens Brand har bragt dem i en Tilstand, der for de flestes Vedkommende kræver øjeblikkelig Hjælp, hvis de ikke skal gaa til Grunde.
Det er da at vente, at der meget snart vil foreligge Meddelelse fra Sukkertrusten om, hvor og hvor ledes der vil blive ydet de Brandlidte Hjælp.
Fra Pastor Bast
har vi i Gaar modtaget følgende Meddelelse:
Foranlediget ved talrige Anmodninger i Dagens Løb fra Brandlidte Adel- og Borgergade, der er i den yderste Nød, tilbyder Centralmissionen gratis at administrere de Bidrag, man vil ofre til at afhjælpe den øjeblikkelige og mest knugende Nød. Vi vil oprette et særligt Kontor i Stokhusgade Nr. 2, hvor disse Nødlidende kan henvende sig, og foruden vore to Varmestuer i Krypten vil vi aabne Varmestuer i vort Lokale paa Hj. af Adelgade og Prinsensgade fra i Morgen tidlig (den 6. Februar). Send straks Deres Bidrag under min Adresse.
Anton Bast,
Stokhusgade 2.
Forhør i Gaar paa St. Kongensgades Politistation.
I Gaar holdtes det første Brandforhør paa St. Kongensgadés Politistation. Der var tilsagt en Del af Arbejderne. Sukkermester Rørhrs m. fl.
I Forhøret, der lededes af Politiassistent Schram fremkom der ikke noget bestemt, hvoraf det kan fremgaa, hvorledes Ilden er opstaaet.
Formodningen om, at Ilden stammede fra et Gasrør ved Trætrappen, der gaar op igennem Fabriksbygningen, har man opgivet. Som vi allerede meddelte i Gaar, findes der ingen Gasledninger paa dette Sted.
Derimod troer man paa Grundlag af de afgivne Forklaringer, at der er nogen Sandsynlighed for, at Ilden er opstaaet mellem 1. og 2. Sal ved, at et Damprør er bleven så ophedet, at det har antændt Isoleringsmaterialet.
Forhøret fortsættes i Dag.
Som meddelt i Gaar er ca. 20 Assuranceselskabet fælles om Assurancen, som udgør 3½ Mill. Kr.
Repræsentanter for disse Selskaber holdt i Gaar et Møde paa "Ny danske Brandforsikringsselskab"s Kontor, hvor man enedes om at nedsætte et Udvalg, der skal udregne Skaden paa Varer og Inventar.
Brandskaden paa Bygninger vil senere blive vurderet.
(Social-Demokraten 6. februar 1912).
Nationaltidende 5. februar 1912 bragte ovenstående kort over Sukkerhuset.
På Kbhbilleder findes et foto beskyttet af ophavsret med de rygende ruiner efter branden. Billedet angivet til at være fremstillet den 3. februar 1912.
Kæmpebrand i København.
Helsingørsgades Sukkerraffinaderi nedbrændt. - Skaden anslaas til over 2 Millioner Kroner
Gamle Rønner i Luer. - Husvilde. - I Livsfare. - Overisede Brandmænd.
Natten mellem Lørdag og Søndag ved 2-Tiden udbrød Ild i De danske Sukkerfabrikkers store Raffinaderi i Helsingørsgade. - Man aner foreløbig ikke, hvorledes Branden er opstaaet, men man gætter paa, at den er opstaaet ved Selvantænding.
Der var Folk beskæftigede paa Stedet, men trods det bredte Ilden sig meget hastigt i de brændbare Stoffer, som fandtes i Rummene og havde godt fat, inden Brandvæsenet kom.
"Helsingørsgades Sukkerhus" er et mægtigt Kompleks, der strækker sig mellem Borgergade og Adelgade og kiler sig helt op til Dronningens Tværgade. Kvarteret er Byens ældste. En Samling Rønner og Kaserner, som man skulde tro utjenlige til Boliger for Mennesker. Her ligger endnu Huse fra det allerældste København, møre og skøre og udmærket Foder for Luerne. Flere Steder var Gangene saa smalle, at Brandmændene maatte gaa sidelæns, slæbende Sprøjteslangerne efter sig.
Stor Udrykning.
Hele Byens Brandkorps blev allarmeret, da Faren i denne tæt og daarligt bebyggede Bydel jo var meget stor. Der arbejdedes med 8 Dampsprøjter, som posteredes rundt omkring den Karré, hvor Fabrikken ligger, og yderligere saa Brandvæsenet sig snart nødsaget til at rekvirere ekstraordinær Hjælp af en Afdeling Marinesoldater og en Afdeling Ingeniørtropper, hvilken sidste blev kommanderet til Brandstationerne, for at disse ikke skulde staa ganske blottede for Mandskab.
Ilden er Herre.
Brandvæsenet blev hurtig klar over, at Kampen mod Ilden vilde blive haabløs for selve Fabrikskompleksets Vedkommende, men kæmpes skulde der jo for saavidt muligt at begrænse Faren for de omliggende Ejendomme.
Fabrikken ligger helt omgivet af en Kreds af gamle, usle Rønner, og efterhaanden som Ildens Rasen tiltog, ansaa Brandvæsenet det for nødvendigt at kommandere Beboerne ud af Husene, og stor var Fortvivlelsen blandt disse Mennesker, hvorat de færreste vel havde deres Ejendele assureret. Lige det nødvendigste søgte de at bringe med sig fra de truede Boliger.
Ved 3-Tiden stod hele Fabrikskomplekset fra Ende til anden i Flammer, og et pragtfuldt Skue frembød de vældige, buldrende Luer og den Regn af Gnister, der føg op imod den frostklare Himmel. Ilden kunde ses helt over til Malmø, hvis Brandvæsen tilbød Hjælp.
Vandet fryser til Is.
Slukningsarbejdet var utrolig vanskeligt. I den stærke Kulde frøs Vandmasserne øjeblikkelig til Is, og Gangene og de snævre Gaarde var glatte som Skøjtebaner. Gang paa Gang snublede Brandfolkene, og flere af dem fik slemme Skrammer. To Mand maatte køres hjem og tages under Lægebehandling.
Fabriksbygningen styrter sammen.
Med stor Spænding fulgte Brandvæsenet Ildens graadige Rasen, thi man vidste, at der fandtes store Beholdninger af flydende Sukker, og man frygtede, at der skulde opstaa en Eksplosion, som kunde faa de mest uberegnelige Følger.
Heldigvis revnede Beholderne uden at foraarsage større Ravage end den, at det flydende Sukker strømmede ud over alle Bredder og som en flammende Lavastrøm skød sig ud over Gaardsrummet og ud paa Gaden.
Dermed var dog ikke al Fare udelukket, thi i de forskellige Etager af Bygningen var anbragt tunge Maskiner, og efterhaanden som Etage-Adskillelserne svækkedes af Ilden, styrtede Maskinerne under tordenlignende Brag ned i Dybet, jagende Skyer af Gnister himmelhøjt op.
Snart var det forbundet med den største Fare at opholde sig i Nærheden af den brændende Bygning, det viste sig især, da ved 4-Tiden hele den ene Ydermur brasede sammen og fyldte Gaarden med en mægtig Dynge af brændende Ruiner.
I Livsfare.
Paa et tidligere Stadium af Branden var en Arbejder ved Navn Henriksen paa et hængende Haar nær bleven Flammernes Bytte. Han havde den Omtanke, at man burde aabne Ventilerne for Fabrikkens Dampkedler for at afværge den Eksplosionsfare, som ogsaa her kunde være, og medens han var beskæftiget med dette Arbejde, havde Ilden nær spærret ham Tilbagevejen. Pludselig saa man ham staa ved et Vindue i 3. Etage, som var ganske omspændt af Flammerne.
I et Nu blev en Brandstige rejst, og en Brandmand klatrede op for at redde ham. Idet Brandmanden skulde knuse Vinduet med sin Økse, skete det Uheld, at Øksen brast ved det første Slag, og en ny Mand maatte op med en ny Økse, og det lykkedes saaledes i sidste Øjeblik at redde den pligttro Arbejder.
Den største Brand siden Christiansborgbranden.
Først hen paa Morgenstunden var Eden saa vidt begrænset, at Faren for de omliggende Ejendomme kunde anses for udelukket, og Beboerne kunde atter flytte ind. Men endnu brændte det livligt i Ruinerne, og Brandvæsenet fik hele Søndagen optaget med at fuldbyrde Slukningen.
Siden Christiansborg Slots Brand har Brandvæsenet kun en enkelt Gang haft en Tørn at bestaa, der kan ligestilles med denne.
Efter Branden. - Et Ispalads.
Sukkerraffinaderiet var assureret for 3½ Millioner Kr. i "Nye danske Brandforsikring". Den nu skete Skade anslaas til over 2 Mill. Kr. lalt er 1½ Mill. Pd. Sukker brændt.
I Søndagens Løb var Brandstedet naturligvis besøgt af utallige Mennesker, som dog ikke fik Lov til at komme paa nært Hold. Murene frembød et pragtfuldt Skue i deres Issmykke.
For Brandmændene var Natten mere end anstrængende; de var om Morgenen ganske forvandlede til Isfigurer.
Sukker i Rendestenen.
Ud fra Brandstedet strømmede smeltet Sukker i en hed, sort Strøm, der dampende fyldte Rendestenene hele Kvarteret rundt. Gaderne var opfyldte af Sprøjteslanger. Politibetjente og Brandmænd var stationerede ved alle Indgange for at holde Publikum borte fra de farlige Omgivelser.
Hist og her saa man Rester af det Bohave, som i Nattens Forvirring var flyttet paa Gaden, og som Ejermændene havde glemt at faa op igen.
Elendighed.
Vi kigger indenfor i en ussel Baggaard i Borgergade, som vender ud til Fabrikken. En Bagbygning var her berørt af Ilden og fuldstændig ødelagt af Vand.
Ikke des mindre ser vi i en Kælder bag et Par hvidrøde Gardiner i et blegt Ansigt titte frem.
Skønt Huset i den Grad var gennemsivet af Vandet fra Sprøjterne, at der hang lange Istapper ned fra Loftet og Væggene var ganske overisede, havde en stakkels Kone, der boede i dette usle Hul, hvorhen en Solstraale aldrig er naaet, intet andet Vilkaar end at blive boende.
Skal Fabrikken flyttes?
Var Branden indtruffen paa en anden Aarstid, hvor det havde været mindre generende for Beboerne i Kvarteret at blive husvilde for en kort Stund, kunde man næsten have ønsket, at hele den Firkant, hvorpaa Fabrikken ligger, var bleven raseret, thi mange af de Huse. der her maa tjene til Menneskeboliger, burde i Virkeligheden ikke anvendes til det Brug.
I hvert Fald maa det Spørgsmaal rejse sig, om det kan kaldes forsvarligt at genrejse en saa farefuld Virksomhed som et Sukkerraffinaderi i saa brandfarlige Omgivelser.
(Roskilde Dagblad 5. februar 1912)
Sukkerfabrikens Brand.
Der er stadig Ild i Ruinerne.
Mure væltes. - Politiet spærrer Lejlighederne i Borgergade.
København 5. febr.
Den store Sukkerhusbrand i Helsingørsgade vil sikkert blive Brandvæsenet en haard Nød at knække, for trods de Vandmasser, der i Forgaars og i Gaar væltedes ned over Ruinerne, brænder det rigtig lystigt i Grunden endnu, og der er ikke mindste Fremgang at se. Røgen vælter stadig i store Masser op af islagte og istappe frynsede Murbrokker, og Brandmændene dænger ufortrødent Vand paa fra flere forskjellige Sider, idet de har lagt Slangerne til Hvile paa Bukke, saa de slipper for at staa og holde paa dem.
Et særligt Hold er under Ledelse af Inspektør Friis i Færd med at vælte de høje, ludende Mure. Hertil benytter de en af Redningstigerne, som de i tilbørlig Afstand rejser frit op i Luften, og hvorfra de kaster Tove hen om Murkanterne, som de derefter træffer ned. Der er i Nattens Løb sprunget flere Slanger af Frost, og i Morges kjørtes de hjem til Brandstationerne ganske fyldt med Is.
I Dag er der atter kommet lidt Ro over Gemytterne i de tilstødende i Gader, man har faaet et Overblik over Skaden, og i de Huse, som er uberørte af Branden, er Beboerne atter flyttede ind. Men ogsaa i flere af de andre, der vender ud mod Borgergade, er Folk vendt tilbage, selv i de Baghuse, der vender ud mod den brændte Fabrik, og hvis øverste Etager er knust under nedstyrtende Brandmure. Politiet maatte derfor i Dag tage sig Sagen, og efter en grundig gennemgang af de gamle Rønner spærrede man resolut flere af Baghusene af ved at sømme Dørene i og ved at slaa Brædder for indgangene til Gaardene. For at hjælpe lidt paa den Nød, der er optaaet ved, at adskillige har faaet deres Tøj og Bohave ødelagt, har beboerne nu selv begyndt en Indsamling, og ved alle Gadedørene finder man opslaaet Kasser, hvori tilskuerne kan lægge deres Bidrag, tusinder af Mennesker valfarter nemlig stadig til Brandstedet.
Det foreløbige Resultat af Brandforhørene er blevet, at man antager, at Ilden er opstaaet ved, at et overhedet Damprør har antændt sin Isolation, der atter har forplantet til Træværket, men Forhørene fortsættes dog stadig.
Nogen større Arbejdsløshed ser det imidlertid ikke ud til, at Branden skal medføre, idet adskillige af Arbejderne i Dag er blevet sendt ud til Selskabets to andre Sukkerfabriker, hvor der nu vil blive sat fuld Kraft paa.
Noget Overblik over Skadens Størrelse har man endnu ikke, den anslaas til ca. 2 Millioner, og de talrige Assurandører har i Dag holdt Mode og nedsat et særligt Udvalg til at beregne og fordele Tabene. Brandinspektor Friis er af den Anskuelse, at Ilden ikke vil være fuldstændig slukket før om flere Dage, og tilbage staar faa det mægtige Oprydningsarbejde.
A-t.
Det brændte endnu Mandag Eftermiddag. - Fabrikken flyttes til Islands Brygge.
Kbhvn., Mandag
Hele Natten var der Vagt paa den vældige Brandtomt ved Helsingørsgades Sukkerfadrik, og ved i Midnatstid blussede Ilden saa stærkt op, at Sprøjterne paa ny maatte i Arbejde.
Endnu i Eftermiddag brænder det i Grunden, og fra fire Slanger dynges der Vand ind over dette Kaos af Mure. Bjælker, Maskindele og brændt Sukker. En stor Gavl har lidt saa meget, at den er i Fare for at styrte om. Hvis den ikke falder af sig selv i Dagens Løb, vil Brandvæsenet sprænge den bort.
Den brændte Fabrik ligner stadig et Ispalads, hvis Pragtfuldhed forhøjes af Solens Straaler. I de mange smaa Ejendomme i den umiddelbare Nærhed ser man frysende Kvinder og Børn. Vinternød og Vinterpragt er her mødtes i en underlig Blanding.
I de forløbne Døgn har man hyppigt kunnet se interesserede Assurancemænd færdes paa Brandstedet. Foruden Ry danske Brandforsikringsselskab lider en Række inden- og udenlandske Selskaber Tab. Indtil videre har man opgjort Skaden til 1,830,000 Kr., men man er klar over, at man naar et betydeligt højere Tal.
Direktør Gammeltoft fra "De danske Sukkerfabrikker" har holdt ud med omtrent samme Taalmodighed som Brandmandene. Det siger sig selv, at en Kæmpekatastrofe som denne giver ham adskilligt at tænke paa.
Et er givet: de brændte Fabriksbygninger bliver ikke genopførte. Paa Brandtomten vil der da være nok at gøre for Folk, der har Kræfter og Interesse til at skabe et nyt smukt Kvarter i den indre By til Afløsning af de uhyggelige gamle Rønner.
De danske Sukkerfabriker ejer paa Islands Brygge et kolossalt Areal, hvor man allerede er begyndt med et Sirupskagen. Rimeligvis bliver der nu bygget et Sukkerraffinaderi ved Siden af.
Midlertidig vil man søge at afhjælpe den herskende Arbejdsløshed ved at sætte større Kraft paa Driften af Sukkerraffinaderiet i Larsbjørnstræde. De Arbejdere, der ikke faar Beskæftigelse her, vil blive sat i Arbejde ved den forestaaende uhyre Oprydning paa Tomten.
I Lagrene i Helsingørsgade menes endnu at ligge en saa stor Sukkerbeholdning, at den er tilstrækkelig til at dække tre Ugers Forbrug.
Den pligttro Arbejder. - Da Ilden udbrød Frygtelige Minytter.
Det var Sukkerkoger Henriksen fra Øster Farimagsgade 12, der opdagede Ilden. Han arbejdede oppe paa et Loft og fik da Øje paa, at det brændte i el Hjørne af Lokalet. "Det var kun en lille Smule," fortæller han, "og jeg hentede da en Spand Vand og slog over."
Imidlertid viste det sig hurtigt, at Flammerne ikke lod sig kue dermed. Henriksen løb efter endnu en Spand Vand, men da han vendte tilbage, var Baalet vokset. Han raabte til en Kamerat om at alarmere Brandvæsenet og saa nu vedkommende rive sin Hue af, holde den for Ansigtet og styrte ud.
Et Øieblik var Henriksen betænkt paa at følge efter, men saa kom han til at tænke paa, hvilke grufulde Virkninger en Explosion af Kedlerne vilde have, og resolut løb han derefter ind og lukkede op for Ventilerne.
Nu var imidlertid Udgangene sparrede af Røg og Ild. Han styrtede saa op ad Trapperne, saa højt han kunde komme, og klamrede sig til et tilgitret Vindue, hvorfra han mente, at Brandmændene vilde kunne høre hans Raab.
Hans Forhaabninger blev heller ikke skuffede, thi to Sprøjteførere hørte ham. Blot kunde de ikke straks faa Øje paa ham igennem den kvælende sorte Røg.
De Minutter, der hengik, inden man opdagede ham og fik sat en Stige til Muren, var frygtelige for ham. Han omsluttede i Tankerne sin Familie og sit lille Hjem og beredte sig paa Døden i Flammerne.
Han beroligede sig selv med, at han havde gjort sin Pligt til det yderste, og fulgte nu kun halvt bevidst Brandmændenes ihærdige Forsøg paa at redde ham. Den ene Brandmands Økse gik itu under Arbejdet med at hugge Rammen om Vinduet ud af Muren, men som en Kat var en anden Brandmand oppe af Stigen, og hans Økse holdt. Den pligttro Arbejder var reddet i sidste Øjeblik.
Han slap med at faa sit højre Øje noget forbrændt.
Den Glæde, der i den sene Nattetime var i hans lykkelig Hjem, er det umuligt at beskrive.
(Bornholms Tidende 7. februar 1912)
Nogle af de ikke brandramte bygninger blev efterfølgende brugt som sækkelager- Her udbrød der brand et par gange. Også sukkerfabrikken i Lyngby var udsat for brand.
Fra den gamle Sukkerfabrik.
X angiver den Bygning, hvori det brændte.
Branden i Gaar har igen vakt Opmærksomhed om den gamle Sukkerfabrik i Helsingørsgade, som endnu delvis er i Brug; men i Løbet af Sommeren bliver den nye Fabrik paa Appelbyes Plads færdig, og Arbejdet i Helsingørsgade vil da helt ophøre.
I den sidste Tid har Direktionen ladet udarbejde Tegninger over, hvorledes den store Grund, der strækker sig fra Helsingørsgade til Dr. Tværgade, kan udnyttes.
Fra flere Sider er der sket Henvendelse til Sukkerfabrikerne om Køb af Grunden; noget endeligt foreligger ikke, i alle Tilfælde vil Sukkerfabrikerne ikke selv foretage Bebyggelsen, men overlade det til privat Initiativ.
Grunden maaler ca. 22,000 Kv.-Alen, og har en meget betydelig Værdi, og den faar næppe ret længe Lov at ligge ubenyttet hen; men Bebyggelsen burde helst staa i Forbindelse med en Regulering og Ombygning af det omliggende gamle Kvarter, der for Størstedelen bestaar af usle gamle Rønner, lavloftede og skumle, med smaa bitte Gaarde, og som burde ryddes og give Plads for moderne Smaalejligheder, som der er megen Trang for i denne Del af Byen.
(Social-Demokraten 12. juni 1913)
På brandtomten blev der i 1923 opført et garageanlæg, se andetsteds på denne blog.
Som nævnt i artiklerne besluttede Sukkerfabrikkerne at opføre en ny fabrik ved Applebyes Plads. Socialdemokraten bragt den 4. september 1912 dette foto af området.
Nogle af bygningerne på Applebyes Plads eksisterer stadig, bl.a. den kendte bygning tegnet af arkitekt E. J. Jeppesen ved havnen med det store relief over hovedindgangen som viser fugl Fønix som genfødt stiger op af flammerne, modelleret af billedhugger Bundgaard.
Peter Elfelt: De danske sukkerfabrikker. Sukkerfabrikken set fra Københavns Havn. 1915. Langebro befinder sig til højre udenfor billedet. Public Domain.
