Hanne Louise Buusmann. (Efterskrift til Politivennen)

Bedrageri. En Dag i Slutningen af Juni Marned d. A. indfandt en ung Dame sig i Butiken hos en paa Østergade boende Uhrmager og udbad sig udleveret det af Hansen til Reparation indleverede Uhr. Da Uhrmageren, der netop 14 Dage forinden havde modtaget et Sølv Cylinder-Lommeuhr til Reparation af en Løitnant Hansen, spurgte, om det var til denne, og Damen hertil svarede Ja tog han, der antog hende for et Sendebud fra Hansen, ikke i Betænkning at udlevere Uhret til hende, der for dets Reparation betalte 14 Mk. Da Eieren senere indfandt sig for at afhente sit Uhr og erfarede, at det var udleveret, erklærede han, at han ikke havde sendt Nogen for at hente det, og Uhrmageren indsaa nu, at han havde været Gjenstand for et Bedrageri, hvorfor han anmeldte Sagen for Politiet. Dagen efter anmeldte en Uhrmager i Vognmagergade, at en Dame, hvis Udseende betegnedes som aldeles stemmende med den ovennævntes, paa samme Maade hos ham havde faaet et af ham til Reparation modtoget Uhr udleveret, idet hun først opgav, at Eierens Navn var Petersen, men paa Uhrmagerens Erklæring, at han ikke havde noget Uhr til Nogen af dette Navn, senere forandrede Navnet til Nielsen, hvilket passede paa en Værtshuusholder Nielsen, der netop havde et Uhr hos ham til Reparation. Da Damen paa det Spørgsmaal, om hun vidste, hvad det skulde koste, svarede, at hun havde 7 Mk. med hjemmefra til at betale det med. hvilket netop var Prisen for Uhrets Reparation, fik hun det ogsaa udleveret til ikke liden Forundring for dets herom uvidende Eier, da denne senere indfandt sig for at hente sit Uhr. Efterat den ommeldte Dame saaledes under det svigagtige Foregivende, at hun af de vedkommede Eiere var berettiget til at modtage be omhandlede til Reparation leverede Gjenstande havde faaet udleveret 6 Uhre til en Værdi af 51 Rd. hos forskjellige Uhrmagere, af hvilke hun endog havde havt den Frækhed at indfinde sig 3 Dage itræk hos en og samme Uhrmager for paa denne Maade at faa et Uhr, der endnu ikke var færdigt, udleveret, blev hun, hvis Navn er Hanne Louise Buusmann, omsider, efterat forskjellige Anmeldelser om disse og lignende Bedragerier vare indløbne til Politiet, anholdt hos en Uhrmager paa Nørrebro. hvor hun ligeledes forsøgte paa den anførte Maade at faa et Uhr udleveret. Arrestantinden, der tilstod de ommeldte Bedragerier og derhos indrømmede at have paa lignende svigagtig Maade forsøgt at faa Uhre udleverede hos en stor Mængde Uhrmagere, forklarede, at hun ved i Reglen at hilse fra Hansen ikke sigtede til nogen bestemt Person, men i Almindelighed ved Bedrageriernes Udførelse brugte dette Navn, da det var saa almindeligt, idet hun ventede at der nok vilde findes et Uhr under dette Navn. De saaledes hende tilvendte Uhre pantsatte hun strax for herved at forskaffe sig Penge til at leve for, da hun ikke kunde tjene Tilstækkeligt ved at sy Handsker og ikke kunde faa nogen Tjeneste. Ved Kriminal- og Politirettens Dom blev Arrestantinden, der er 18 Aar gammel og tidligere straffet for Tyveri, nu anseet efter Straffelovens § 251 og § 46 jvfr. den nysnævnte Paragraf, med 6 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød.

(Dags-Telegraphen_(København) 6. august 1868)

“Hanne Louise Buusmann, født og hjemmeh: i Kbhvn:; Boutikstyv og Bedragerske ved at Pantsætte Andres Tøi og ved at henvende sig til Uhrmagere og erholde Andres Uhre udleveret. Mist: Prot: G. Pag 334”. Under billedet i protokollen er noteret: “49 død i Straffeanst:” Fotograf: “P. Th. Olsen’s Fotografiske Atelier, Fælledveien 9.” [1869]. Genealogisk Forlag.

Tyveri. En Formiddag i Slutningen af forrige Maaned indfandt et Fruentimmer sig i en Guldsmedboutik i St. Kongensgade og forlangte at see paa nogle Guldkjæder. Da den derværende Guldsmed af en Collega paa Østergade var bleven underrettet om, at et ungt Fruentimmer for nogle Dage siden havde været i dennes Boutik for at see paa Guldkjæder og ved samme Leilighed havde stjaalet en saadan, var han ifølge det ham opgivne Signalement overbeviist om, at det ovennævnte tilstedeværende Fruentimmer var den samme Person, hvorfor han passede nøie paa, at hun ikke tilvendte sig nogen af de Guldkjæder, han foreviste hende, og aflaasede tilsidst Boutiksdøren for at forsikkre sig hendes Person; men i det Samme sprang Fruentimmeret, der anede Uraad, i en Fart over Boutiksdisken og løb igjennem flere Værelser, indtil hun fandt et til Gaarden aabentstaaende Vindue, hvorigjennem hun i største Hast sprang ud og ilede op i Sidehuset, hvor hun skjulte sig. Guldsmeden fik imidlertid Øie paa en Politibetjent, der paa Opfordring søgte Fruentimmeret i Sidehuset, hvorfra hun blev transporteret til Politistationen.

Den Anholdte var det samme Fruentimmer, Hanne Louise Buusmann, som for nylig paa bedragerisk Maade havde tilvendt sig flere Uhre hos forskjellige Uhrmagere heri Staden, hvorfor hun ved Kriminalrettens Dom var bleven anseet med 30 Dages Fængsel paa Vand og Brød, hvilken Straf hun endnu ikke havde udstaaet, men havde Tilladelse til at være ude i Mellemfristen af Straffetiden.

Arrestantinden vedgik, at hun om Eftermiddagen den 27de f. M. var gaaet ind hos Juveller Christesen paa Østergade for at see Leilighed til at stjæle og lod sig i denne Anledning forevise nogle Guldkjæder under Foregivende af at ville kjøbe saadanne, hvorved hun fik Leilighed til, medens Boutiksjomfruen vendte sig om, at tilvende sig en til 25 Rd. vurderet Guldkjæde, som hun endnu samme Aften pantsatte paa Assistentshuset for 15 Rd.

De paafølgende Dage indfandt Arrestantinden sig i to andre Guldsmedboutiker, hvor hun ved at lade sig førerne Ringe og Kiæder ogsaa søgte Leilighed tll at stjæle, men uden at det lykkedes hende. Ved Criminal- og Politirettens Dom blev Arrestantinden, der er 18½ Aar gl. og som ommeldt før straffet, nu anseet efter Straffelovens §§ 228 og 46 atter med 6 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 21. september 1868)

Den 29. oktober 1869 anmeldtes for skifteretten straffefangen Hanne Louise Buusmann, så hun må være død. Notitsen melder ikke noget om hvordan hun døde.

Kjøbenhavns offentlige Politiret, Januar 1865. (Efterskrift til Politivennen)

1ste Afdeling, Assessor Sporon.

Mandagen den 23de Januar.

- Lørdagen den 14de gjorde Partikulier L. et Selskab for endel gode Venner og Veninder og havde til dette Selskab leiet et Lokale hos Restauratrice, Jfr. Rasmussen paa Østergade. Da den forlorne Skildpadde var fortæret og den dertil hørende kolde Punch drukket, lukkedes Flygelet op, og de lystige Dandsemelodier lokkede saavel Unge som Gamle ud i en hvirvlende Galoppade paa det deilige Gulv. Galoppaden afløstes af en Vals, Valsen af en Polka, Polkaen af en Mazurka, Mazurkaen af en "Lancier" og Lancier'en sluttelig af en Francaise. Men Festen skulde ikke løbe af uden et lille Uheld. De lystige Dandsemelodier lokkede nemlig ogsaa Betjenten hen til Huset, hvor de smukke Toner strømmede ud fra de aabnede Vinduer, og Restauratricens Navn blev optegnet, da der utvivlsomt forelaa en Helligbrøde. Saavel Hr. L. som Restauratricen indrømmede Faktum for Retten og friede sig for videre Ansvar ved hver at erlægge 1 Rd., idet Begge gjorde gjældende, at de ikke antog, at det var forment at udleie eller benytte et leiet Lokale til Selskab.

- Saa fredeligt som paa Østergade gik det ikke til forleden Aften i "Freias Sal". Ogsaa der klang søde, berusende Toner, dels fremlokkede af et Flygel, dels frembragte fra de skjønne Alt- og Sopran-Sangerinder, der sekunderedes af en kraftig Bas-Baryton. Men Sangen og Musiken frembragte her en ganske anden Virkning; istedenfor at lokke Gjæsterne til at hylde Terpsikore ved at opføre en hvirvlende Runddands, etableredes der, maaske ogsaa begrundet paa endel Toddyers Konsumering, et storartet Slagsmaal mellem Gjæsterne, i hvilket Kamp Bas-Barytonen tog et virksomt Parti, idet han, bevæbnet med en Flaske, forsøgte at forsvare de hvinende og skrigende Kunstnerinder, og tilsidst placerede Kunstneren med meget Held sin Flaske i Ansigtet paa en af Kombattanterne, der ogsaa i Retten mødte med et Pragtexemplar af et "blaat Øie", der var frembragt af Flaske-Projektilet. Et af Vidnerne erklærede derimod, at han ikke havde seet, at der var slaaet med nogen Flaske, men at han havde seet, at der blev udslynget en Tallerken af Kunstneren, som rimeligvis her havde benyttet denne nye Maade at lade Tallerkenen "gaa om" paa. Sagen kunde ikke finde sin Afgjørelse idag, idet en af Hovedpersonerne, en "Ubekjendt", hvis Signalement er følgende: "En stor, pluskæbet og enøiet Person", paa Veien til Politistationen saa sit Snit til at undløbe, hvorfor Enhver, der skulde antræffe en saadan Person, anmodes om godhedsfuld at anholde ham og bringe ham til den nærmeste Politistation.

- - -

Efter dernæst en Maskinarbejder havde indbetalt 2 Rd. til Fattigkassen og 2 Mark til en Vært i Borgergade, hos hvem han en Nat af Feiltagelse havde slaaet en Rude ind, fremstod Handelsbetjent K., der forleden i Porten til Hotel du Nord var bleven overfaldet af Bordelvært Jesper Ole Andersen, der assisterede af en Nagelsmed. Jesper Andersen mødte K. og hans Ven, Kurvemager E. i Porten, og efterat have gjort dem et naragtigt Spørgsmaal, tog Jesper Cigaren ud af Munden paa K. og søgte at holde Ild i den ved at stikke den i sin egen Mund. Det blev Handelsbetjenten lidt vred over, men saa slog Jesper Andersen til ham, og da han undløb, beholdt Jesper som Trofæ hans Frakkeskød, saa at Frakken er umulig for Fremtiden paa Gaden, og tilmed slog han E. saa eftertrykkeligt paa Hatten, at denne Hovedbeklædning antog en foruroligende Form af en Kasket. K. og E. forlangte i Erstatning for deres respektive ødelagte Klædningsgenstande 10 og 5 Rd., og derimod udleveredes Frakkestumperne og den mishandlede Silkehat til Andersen, der efterat have udredet Skadeserstatingen desforuden betalte 10 Rd. i Mulkt til Rettens Fattigkasse.

(Dags-Telegraphen (København) 24. januar 1865).

Kjøbenhavns offentlige Politieret.

1ste Afdeling, Assessor Sporon.

Fredagen den 27de Januar.

- Den "Ubekjendte", der forleden skulde have været Hovedmanden ved den store Fægtning i "Freias Hal", havde frivillig anmeldt sig selv hos Politiassistenten, da han i "Dags-Telegraphen" havde læst, at han eftersøgtes, og det oplystes nu, at denne "Ubekjendte" stod aldeles udenfor Sagen; fremdeles kunde det ikke bevises paa nogen Maade, at Bas-Barytonen havde slaaet en Flaske i Hovedet paa den saarede Deltager, men derimod var der paa Gulvet fundet Rester af en lille Underkop, som altsaa antoges at have været det afbenyttede Projektil. Den mest urolige af de Tiltalte vilde gjerne betale "et Par Skillinger", som Urolighederne kunne have kostet, og efterat han havde erlagt en Ubetydelighed af en Specie, sluttede Dommeren Sagen. 

(Dags-Telegraphen (København) 28. januar 1865).

Smaa og store Ulykker. (Efterskrift til Politivennen)

For 3 Uger siden mistede Huusmand Ole Christensen af Jegindø Livet ved Overfærdsel med Skudtørv fra Tissinghuus paa Morsø til Jegindø, og atter har en lignende Transport fra Hassyssel til Thyholm krævet 1 Menneskeliv, nemlig Huusmand Chr. Christensen af Barslev, And. Kragh, Almisselem Jens Møller og Gaardmand Chr. Sørensens 13aarige Datter, Alle af Floulev. Ulykken skeete sydvest for Odby i Søndags Morges, da en Styrtesø fyldte Baaden, som derved kæntrede. I Baaden, der havde en Ladning Skudtørv inde, var foruden de Ovennævnte Baadens Fører, Huusmand Lars Chr. Christensen af Barslev, der ved Svømning reddede sig op paa Baadens Kjøl, og han kunde altsaa have havt Haab om at drive til Land, hvis Ankeret ikke ved Baadens Kæntring var faldet i Bund og hvert Forsøg paa at naae Touget, for med en Kniv at overskjære dette, mislykkedes. Flere Gange reve Søerne ham fra Baaden, men hver Gang lykkedes det ham at svømme til den. I denne mislige Stilling holdt han sig indtil hen paa Eftermiddagen, da en Mand fra Odby blev opmærksom paa ham og derom meddeelte Underretning til Ottesunds Færgemand, som strax udsendte en velbemandet Færgebaad, hvorpaa han lykkeligt reddedes, efter at han i 10 Timer havde svævet i stor Livsfare. (Th. A.)

Paa Pakhuse, Kornlofter og deslige Steder i Kjøbenhavn hersker den Uskik, at de tømte Sække, som skulle bringes ned, kastes ud af en Luge, efter at man har samlet flere i een Sæk. Ved denne uforsigtige Fremgangsmaade indtraf en af de sidste Dage det sørgelige Uheld hos Brændevinsbrænder Christensen i Dronningensgade paa Christianshavn, at en Sæk, der indeholdt 17 tomme Kornsække og som af en Karl blev kastet fra Loftet ned i en i Gaarden staaende fraspændt Vogn, ramte en syvaars Dreng, som tilligemed flere andre Børn legede oppe i Vognen. Barnet fik Benet slaaet over imellem Knæet og Ankelen og ligger nu paa Hospitalet.

I Tirsdags Aftes havde en Dame det Uheld, at en af hendes Crinoline-Udspændere sprang paa Østergade i Kjøbenhavn, i en stor Folkevrimmel. Et Spanskrør foer ud og jog ind imellem Benene paa en Herre, og imedens hun vendte og dreiede sig for at blive ham klar, kom hun til Sammenstød med de andre Forbigaaende, hvilket gav et saa latterligt Skue, at der strax samlede sig en stor Sværm af Mennesker, saa hun først med megen Møie slap ind i en Gadedør under Latter, Klappen og Skrigen, der især gav sig Luft da hun maatte rive Kjolen itu for at kunne skubbe sig ind igjennem den brede Dør. Efter at hun lykkeligt var kommen i Havn, gik Spotten over paa andre crinolineklædte Damer, som lode sig see i Gaden og ængstelige toge Flugten ind i Sidegaderne, hvor de søgte Skjul i Husene. Da, just som Morskaben var størst, to meget stærkt udstafferede Pigebørn, af et ikke godt Rygte, kom svaiende i meget vidtudstaaende Krinoliner fra Christenbernikovstræde ind paa Østergade, uden at vide Noget af Opløbet, og de gave sig til al udskjælde Sværmen, som modtog dem med stor Jubel, blev Tilløbet saa stort, at kun Politiets Tililen og raske Mellemkomst afværgede Uordenen. (Aarh. Av.)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 3. august 1858)

Annonce for krinolinekjole i Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 5. juni 1859

En Indsender klager i "Kbhpst." over Insulter, for hvilke elegant klædte Damer og Pigebørn uden Følgeskab ere udsatte paa Kjøbenhavns Gader af de Børn, som der færdes. Det synes at være blevet en formelig Skik hos Gade-Ungdommen, baade Piger og Drenge, at molestere moderne klædte Damer og Pigebørn ved at tilraabe dem Uqvemsord, rykke dem i Klæderne, søge at tilsøle dem, ja vel endog ar spytte paa dem og kaste Stene efter dem. Ialmindelighed er det "Krinolinerne", der, som et Slags Feldtraab, give Signalet til slige Pøbelagtigheder, men da de bæres omtrent eens af hele den Qvindelige Verden, Tjenestepigerne inclusive, er Raabet: "Crinoline" kun at betragte som et Løsen, der gives til at kaste sig over de Enkelte, hvis Ydre i det Hele har et finere eller pynteligere Præg, end Gade-Ungdommen synes om. Det er især naar de komme fra Skolerne, at Børnene drive dette Uvæsen, hvormed de forbinde megen anden offentlig Uorden. De drage da gjennem Gaderne, øvende deres Kaadhed paa hvem der møder dem og som de troe ikke kan værge sig. Drengene tillige hujende og skrigende og leverende formelige Batailler paa Fortougene, saa at det, i alt Fald for Damer, ofte formelig er forbundet med Fare at komme frem.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 4. september 1858)

Steen Møller & Comp., Østergade 75/10. 1856-1867. (Efterskrift til Politivennen).

I perioden 1855 eller 1856 til 1867 holdt et firma ved navn Steen Møller & Co(mp) til i Østergade 75 (senere Østergade 10). Det har ikke været muligt at finde uddybende oplysninger på internettet, men gennem årene bragte aviserne helsides og halvsides annoncer fra firmaet, hvorfra er plukket de nedenstående.

Annonce fra Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 11. november 1856. Vinter eller forår 1855 flyttede Steen Møller til Østergade 75 med et etablissement i mode- og manufakturfag..

Annonce fra Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 2. december 1857, 2. udgave.

Annonce fra Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 11. april 1859.

Efter 1859 var adresse Østergade 10. Bygningen eksisterer ikke længere. Den nuværende er opført i 1933, tegnet af arkitekt A. Skjøt-Pedersen. Omkring 1859 eksisterede et par år Brødr. Møller på adressen som solgte sørgeartikler. Det varede dog kun kort, og så dukkede det gamle navn op igen.

Annonce fra Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 16. september 1862.

Firmaet lukkede i 1867.

Tyveri af en Hat. (Efterskrift til Politivennen)

En hjempermitteret Trainkudsk, der er Bagersvend af Profession, indfandt sig Søndagen den 15de Mai om Aftenen mellem Kl. 7 og 8 hos "Cappelens Efterfølger" paa Østergade, for i Selskab med en Bekjendt at indtage Forfriskninger. Da disse vare clarerede, forlede de Værtshuset , og medtog Bagersvenden en i Forstuen ophængt Silkehat, i hvis Sted han efterlod sin egen. En Tømmersvend reiste sig kort efter fra Aftensbordet, for at begive sig videre, og forefinder istedetfor sin, nylig hos Marx kjøbte, Silkehat, ubehageligen overrasket, en Hovedbedækning, der ved Ælde og Smuds var paafaldende uliig hiin. Hvo der tilhørte den smudsige Hat, vidste ingen af Gjæsterne, men en af dem, en forhenværende Værtshuusholder, havde seet en Person nedtage en Hat fra den Knage, hvorpaa Tømmersvenden opgav at have ophængt sin Hat, og i ham gienkjendt den ovennævnte Bagersvend. Næste Dags Eftermiddag gik en Politibetjent ombord paa Dampskibet "Iris", der laae klar til Afrejse, og efter at have talt nogle Øieblik med en af Passagererne, der havde en ny Hat paa Hovedet, forlode de begge hurtigen Dampskibet, og fortsattes derefter Samtalen paa Politikammeret. Betjentens Ledsager, den ovennævnte Bagersvend, kunde ikke negte, at han ved Bortgangen fra "Cappelens Efterfølger" Aftenen iforveien - efterat have nydt flere snapse, hvoraf han var bleven noget svirende, dog ikke i høiere Grad end at han var sig bevidst hvad han foretog sig - af en Fejltagelse havde medtaget en ny silkehat istedetfor sin egen, der rigtignot var endeel simplere, men han havde først opdaget Forbytningen da han var kommen udenfor Vesterport, og i den Tanke, at Ejermanden til den nye Hat nu havde forladt Værtshuset, var han ikke vendt tilbage til dette, for at berigtige Feiltagelsen. I Criminalkammerforhøret vedgik Tiltalte, efter en alvorlig Formaning til Sandhed, at han, med frit Forsæt, og med Bevidstheden om, at det en var hans egen, havde taget den fremmede silkehat, som han saae var langt bedre end hans, og var det hans Agt, Dagen efter med "Iris" at tage til Aarhuus, for der at søge Fortjeneste ved sin Profession. Tiltalte, der er 23 Aar gammel og i Aaret 1842 straffet med Riis for et hos hans Mester forøvet Pengetyveri, blev ved Criminal- og Politirettens Dom af 31te Mai nu anseet med Fængsel paa Vand og Brød i 3 Gange 5 Dage.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 15. juli 1853, 2. udgave).

Cappelens Efterfølger (H. J. Hansen) lå på Østergade 54, blev 1931 henlagt til matrikel 53, og omfatter i dag Pilestræde 1 og 13, Købmagergade 20, Silkegade 4 og Østergade 52.

Annonce for hatteforretningen Marx i Pilestræde, Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 28. marts 1860. Den store ejendom i Pilestræde 50 (1844) var opført for hattemager David Frederik Marx (1798-1867) og Caroline Jakobine Cathrine Hagen (1830-1906). På opførelsestidspunktet havde Marx (sag 12/44) ved dom fået en erstatning for tabte varer af det Kgl octroierede Kjøbenhavnske Brandassurance-Compagni på 4.570 Rbd. 2 Mk.. 

Tartarisk Kunsthest. (Efterskrift til Politivennen)

Fortiden forevises i Vildmanden paa Østergade en tartarisk Kunsthest, som virkeligen synes at have mere end almindelig Hesteforstand; thi den udfører flere overraskende Stykker, der minde os om den kloge, vidtberømte hund Munito, af hvem hiin Hest synes at være en Aandspaarørende. Hans Kongl. Høihed Prinds Frederik Ferdinand og Gemalinde toge for kort siden denne Hest i Øiesyn, ved hvilken Leilighed det behagede det høie Par at tilkjendegive Eieren, der tillige har dresseret den, sin Tilfredshed og sit Bifald. Betalingen for at see oftnævnte kundstige Hest er meget billig; den er kun 1 Mk., for hvilken Pris man tillige faaer at see en bedaget Dverginde, endeel Pappagøier o. s. v.

(Kjøbenhavnsposten den 20 februar 1835)

Ildebrand. (Efterskrift til Politivennen)

Den 18de dennes, om Eftermiddagen Klokken 4 3/4, opkom Ildløs i Gaarden Nr. 63 paa Hiørnet af Østergade og Christenbernikowsstrædet i en Bagbygning, der brugtes til Stald. Røgen og Gnisterne af det derværende Foder forøgede Faren af denne Ildløs, der truede den meest bebyggede Deel af Byen, saameget mere, som det snevre Stræde og de omliggende høie Bygninger giorde det vanskeligt at virke paa Ilden. Hans Majestæt Kongen, der altid i slige ulykkelige Tilfælde er een af de Første, der nærme sig Faren for at paaskynde Redningen og at oplive den ulykkeliges Mod og Haab var strax tilstæde. Det syntes for selve Øienvidnernenæsten utroeligt, hvor hurtigt vort raske Brandkorps blev Herre over Ilden, saa at allerede Klokken 5 3/4 Ildens Standsning kunde tilkiendegives ved det sædvanlige Sgnal. Allene Spærværket af den ovenmeldte Staldbygning afbrændtes.

Dagen 23. oktober 1820

Østergade. (Efterskrift til Politivennen)

Man har sammenlignet Østergaden i Kjøbenhavn med Parises Palais royal og Londons Bontreat, og virkeligheden har denne i Hanseende til Boutikernes Antal stor Lighed med samme, Der gives ikke mange Ting, der jo kan faaes der i de mangfoldige Boutiker, og de have tiltaget i saadan Grad, at ingen, der har kjendt denne Gade for 25 Aar siden, og ikke seet den siden, vil kunne gjøre sig nogen tydelig Forestilling derom. Allene af Silke- og Hosekræmmerboder findes paa begge Sider omtrent 40, saavel i Stueetager som i Kjeldere. Foruden disse findes her 6 Modehandlerboutiker, to Konsthandelboutiker, to Isenkræmmere, to Apotheker, fire Boghandler- og Bogbinderboutiker, tre Guld- Sølv- og Gallanterihandlere, adskillige Urteboder, foruden en Deel Frugthandlere etc. En Gaard eller et Huus paa Østergade maa betragtes som en ikke uanseelig Indtægtskilde, og det er vist, at Gaarden paa Hjørnet af Østergade og Amagertorv, hvori der allene findes 7 Boutiker, indbringer mere end mangen liden Herregaard.

(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, Nor. 99, Løverdagen den 13 December 1817)

Revue over Kjøbenhavns Handelsboutikker.

Anden Skrivelse.

(Indsendt.)

Du skriver til mig, kære ven, at min revy eller beskrivelse over Østergades butikker har interesseret dig så meget at du gerne ønskede at jeg leverede dig hvis det var mig muligt en lignende oversigt af en del af Københavns øvrige handlende. Skønt jeg langt fra formår at opfylde denne din begæring, vil jeg dog efter evne give dig et slags karakteristik af nogle af de vigtigste af Københavns øvrige udsalgssteder, hvormed du må tage til takke. 

Jeg vil gøre begyndelsen med at supplere min forrige skildring af Østergade, og bede dig følge mig på min vej. Idet du går forbi Amagertorv og kommer forbi Admiralgade, må jeg bede dig tage dig i agt for en kælder som bebos af en bødker og som almindeligvis kaldes faldgruben. Det er sikkert den dybeste kælder i hele København. Gud hjælpe den der falder ned i den, der bliver nok næppe et helt ben på hans hele krop. Var jeg politimester, skulle den tilmures. Er du nu kommet heldig forbi denne faldgrube, kommer du til silke- og klædehandler Rubens butik, hvor en ung herre in naturabilis kan blive aldeles påklædt. Denne købmand er en torn i øjet på hele skrædderlauget, hvis harme også har givet sig luft i flere processer mod ham som det dog har tabt og hvorved hans handel har udvidet sig endnu mere.

Hindbergs Seniors

Oplag af Støvler

Østergade 31

er forsynet med Støvler i alle Størrelser, ligesaa propre og solide, som bestilte til de høieste Priser, fra 18, 24 a 26 Mk., dito Vandstøvler 20 a 26 mk., Kortstøvler, solide og lette, 5 Rbd. 5 mk., Støvler forsaalles med Kork for 2 Rbd., Galooscher forfærdiges for 5 Rbd., nyt Overlæder indsættes med Saaler og Hæle for 10 a 12, og forsaales og bagflikkes for 5 a 3 mk. Hvad der ikke er færdigt efter Ønske, kan til anførte Priser bestilles og hurtigt blive expederet og skal det ved fiint og moderne Arbeide forenet med det magelige, solide og lette, bestandigen være Formaalet for mine Bestræbelser, at erhverve mig mine ærede Kunders og Kjøberes tilfredshed. NB. Holder Overlæderet ikke 2 Par stærke Saaler ud, da indsættes Nyt uden Betaling.

Annonce i Adresseavisen, 2. marts 1843 for skomager Hindsberg. Her står dog intet om nedennævnte tilbud om garanti for overlæder. Til gengæld loves fint og moderne arbejde, forenet med det magelige, solide og lette. 

I hans nærhed bor en skomager Hindsberg der forpligter sig til køberen af hans støvler at indsætte nyt overlæder når det ikke udholder 2 par gode såler. Sin forpligtelse holder han som en mand af ord. For skulle overlæderet på de støvler du køber hos ham, briste dagen efter at du har købt det, betaler du intet for nyt overlæder. Men nu kommer humlen, for sålerne må du betale. 

Længere nede på Østergade bor en tobakshandler som har gjort sig navnkundig ved sin Macuba. En ung lærd døde. Da døden skulle have en årsag, tilskrev man hans død overdreven brug af Macuba, ofte 1/4 pund om dagen. Med et opdager man hos ovennævnte tobakshandler, at Macubaen var vel rød, den indeholdt mønje. Hundrede og et var ude, en proces blev anlagt, og resultatet blev at svenden måtte betale en mulkt. Jeg råder dig derfor, min gode ved, vogt dig for at bruge Macuba. At ryge tobak, cigarer, er som jeg allerede har sagt dig, blevet til en indgroet skik hos københavnerne, ja selv øvrigheden der naturligvis selv er tobakselsker, favoriserer denne. Når det nemlig formenes dig at drikke et glas vin, en flakse øl, en portion mad efter kl. 11 om aftenen, tillades det dig derimod at ryge cigarer langt ud på natten. De fleste cigarbutikker står nemlig åbne indtil kl. 1 om natten.

Med sidste Pakkepost er arriveret: Friske Trøfler, som sælges pundviis, ligesom og friske Trøfler uden Skal paa Flasker, og friske Strasborger Gaaselever-Posteier med Trøfler i Terriner af forskiellige Størrelser, og faaes paa Kongens NytorvNr. 354, hosD. Capozzi.

Københavnernes smag blev forfinet af Capozzi. Allerede 6. februar 1838 som denne annonce i Adresseavisen viser. 

Du må nu følge mig på vin vandring ned ad Kongens Nytorv hvor jeg fører dig til en mand der forsyner lækkermundene med gåseleverpostej, kaviar osv. Dominico Capozzi hedder denne nyttige mand. Hans bestræbelser går alene ud på at forfine smagen hos københavnerne. Lækkerier fra alle verdensdele finder deres samlingsplads hos Capozzi. Ja det skulle undre mig hvis han manglede de såkaldte fuglereder der kommer fra Kina og spises med de deri værende fugle og hvad der ellers findes i dem. De herværende udlændinge forsyner sig herfra med levnedsmidler. Italieneren køber nemlig her sine makkaroni, franskmændene deres postejer, syltede stengler osv. Og spanieren og portugiseren alle de nødvendige ingredienser til en olla porrida. At spise frokost hos Capozzi hører til bon ton. 

Hans nabo er hofporcelænshandler Petersen hvis butik er den skønneste blandt hans medkollegers. Hr. Petersen har store fortjenester af Københavns bedre oplysning. Her fabrikeres nemlig spermacetlys.

Følg mig nu lands de smukke urmagerbutikker på den vestlige side af Kongens Nytorv til Store Strandstræde hvor jeg fører dig ned i afdøde etatsråd og kongelig hofvinhandler Waagepetersens porcelænsbeklædte vinkælder. I hele København får du ikke et bedre glas end her. Efter at have hvilet os lidt på denne station, går vi til bens. Tro nu ikke jeg vil give dig en skose fordi su stikker tæerne lidt sammen. Jeg mener nemlig at vi går ind til hofurtekræmmer Been der forsyner hofpersonalet med fine artikler. Han konkurrerer betydeligt med Capozzi ligesom også med Causse da han sælger lækkerier og mirakelolier. Jeg forsikrer dig om sandheden af det sidste, for af en sælhundekuffert jeg besidder var alle hårene gnavede, men da jeg smurte den med denne olie, voksede hårene to gange så langt ud på ny.

(Fortsættes)

(Politivennen nr. 1466. Fredagen, den 2. Februar 1844. Side 65-69). 

Redacteurens Anmærkning.

Denne anden skrivelse indeholder fire artikler: Fra 2. februar 1844, 9. februar 1844, 16. februar 1844 og 1. marts 1844.

Ved hjælp af Kraks Vejvisere er det muligt at finde de nøjagtige matrikelnumre på butikkerne, hvorefter man via jævnførelsesregistret kan undersøge matriklens videre historie og nutidige adresse. Pga de mange adresser, har jeg kun undersøgt enkelte:

Disse bygninger står stadig: 

Hofvinhandler Waagepetersen, Store Strandstræde 79 (nu 18, 1792-93 af murermester Joh. Martin Quist). Fabrikant L. P. Holmblad, Gothersgade 337 (ca. 1730, siden stærkt ombygget). Kunstdrejer og fiskebensfabrikant J. G. Schwartz, Sværtegade 170  (Pilestræde 40 C/Sværtegade 3, Omkring 1730 af murermester Gotfrid Schuster, ombygget 1791). Silke- og klædehandler Philipsen, muligvis hjørneejendommen Kronprinsensgade 16/Pilestræde 35, 1796 af tømrermester And. Hallander. Parykmager og frisør Fr. C. Ebbesen, Klareboderne 7, nu nr 4, 1732 af murermester Ole Larsen for guldsmed Ole Florenz, ombygget 1845. 

Jernstøber P. F. Lunde, Helliggeiststræde 166, nu Niels Hemmingsens Gade 3, 1785 for skibskaptajn Andreas Hammer, ombygget før 1810. Silke- og klædehandler C S. Flensborg, Store Købmagergade 57, nu 29, mellem 1730-34 for gartner Peer Høg. Ombygget 1853). P. L. Collin, Store Købmagergade 10, nu 32, 1785 af bygmester Johan Peter Boye Junge. 

Disse er nedrevet: Kongens Nytorv 353, hofporcelænshandler N. Petersen, har samme steds udsalg af stearinlys fra sit fabrik i Gentofte. Udsalget af talglys fra samme fabrik er hos urtekræmmer Prætorius, Kongens Nytorv 215 hjørnet af Store Kongensgade. 1890-94 af arkitekt Emil Blichfeldt for Store Nordiske Telegrafselskab og Privatbanken (sammen med Kongens Nytorv 28) (Weilbach). Gammel Amagertorv 50 (50 & 124 Købmagergade 43, Løvstræde 4, 1916 af Martin Nyrop for C. Nyrops Etablissement), Chr. Molzau Richards restauration. Vimmelskaftet 137 (43, huset er fra 1907) skomagermester J. Chr. Bang.

Disse er ikke verificeret: Silke- og klædehandler M. M. Ruben. Østergade 31 (nu 36), skomager O. H. Hindsberg, Østergade 31 (nu 36). Handler med lugtende vand, Kongens Nytorv 354, Dominico Capozzi. Bredgade 191 hofurtekræmmer C. A. Been. Matrikel 191 står som Borgergade. Store Kongensgade 221, hofjuveler E. C. F. Schrøder, Står som Adelgade. Store Kongensgade 248, grosserer Joseph Owen. Står som Adelgade.Store Kongensgade 247, vinhandler Lorenz v. Petersen. Står som Adelgade.Gothersgade 115?  Lohses Musikhandel .Grønnegade tapet Franckel. Grønnegade, Ny Adelgade 427, skomagermester J. Jungdahl. Kristen Bernikowsgade Gammel Mønt 244 (3), barber Christensen. Antonigade kammager S. M. Cathala Nørrevold 167.

Følgende forretninger lå formenligt hvor Illum ligger: Store Købmagergade 19. (18) silke- og klædehandler Kirkegaards efterfølger H. J. Hvalsøe. Store Købmagergade 24 (8), silke- og klædehandler J. J. Gammeltoft. Store købmagergade 23 (10), isenkræmmer H. J. Dohler. Store købmagergade 25 (6), guldtrækker B. Ph. Cohen. Store købmagergade 25 (6), juveler P. Peine. Store købmagergade 54 (35), A. Madsens beværtningssted .

Og her er lidt til andre at finde ud af: Gammel Amagertorv 2, tæpper Chr. H. Volquartz. Amagertorv 39 hofkunstdrejer A. C. Bang. Vimmelskaftet  urmager Petersen. Vimmelskaftet 23, nålemager F, C, Hjorth. Vimmelskaftet 24, konditor F. A. Kromayer. Nygade 94 (4), juveler j. C. og Ludvig Niedlich. Hjørnet af Nytorv og Nygade 90, vinhandler Edv. C. Hagen.