En slem Mødding paa Halmtorvet.

På Halmtorvet, eller rettere sagt Høtorvet, findes et stykke som støder op til volden der i sandhed fortjener navn af en mødding. At det ikke hører til stadens grund, må man slutte sig til da det ikke er brolagt. Men at det skulle være aldeles herreløst, kan indsenderen heller ikke tro, men at der dog vist nok må findes en eller anden offentlig autoritet som vedkender sig samme. 

Som en følge heraf mener indsenderen at dette sted ikke mere end ethvert andet offentligt torv er fritaget for at blive holdt rent. At dette ikke er tilfældet, kan indsenderen med samtlige omkring boende bedst bevidne, da der i dette år ikke er bortkørt et eneste læs af den megen gødning som 2 gange ugentligt opdynges på dette sted af de mange bønderheste på torvet, og hvilket naturligvis for de i nærheden boende medfører en usund luft når vinden blæser over på husene, for ikke at tale om det ubehagelige indtryk det må gøre på enhver fremmed tilrejsende som er det første sted han nødvendigvis må kaste sine øjne på når han kommer ind i hovedstaden, og så let kan give ham anledning til et ufordelagtigt omdømme om stadens ellers i øvrigt så udmærket gode politiorden. Tillige er det til stor ulempe for de torvesøgende borgere som for at komme til at se på hølæssene, må vade i snavs op over fodtøjet. 

Indsenderen og med ham vist mange af stadens borgere, nærer derfor det håb at ovennævnte sted må blive taget i lidt nøjere betragting, og om muligt lig de andre torve blive brolagt. Men hvis dette ikke af særegne grunde kan lade sig gøre, at det dog i det mindste må blive renholdt, den gødning der ligger der blive bortkørt, og pladsen opfyldt med godt tørt grus hvoraf der i denne tid i Adresseavisen dagligt tilbydes nok til fri afhentning.

(Politivennen nr. 716, Løverdagen den 19de September 1829, s. 610-612)

En ikke ønskelig Udstilling

I to dage, nemlig tirsdag den 27. og onsdag den 28. maj har man set at der har fundet hoppebedækning sted i bastionen lige for Farvergade. Dersom vedkommende hoppers ejere tror at Vartovs gamle beboere ikke finder noget usømmeligt eller forargeligt i at sådant foretages offentligt, så må de dog betænke at denne bastion kan overskues af en stor del af Halmtorvets beboere og beboerinder, såvel som af en mængde spadserende i Filosofgangen og på volden og at mange af disse ville finde et sådant skue uanstændigt. Sådant synes så meget mindre at burde tillades på dette sted, som gardernes rideplads i nærheden er indhegnet med et højt plankeværk, og tilladelse til at afbenytte den i denne henseende ville vist ikke blive nægtet.

(Politivennen nr. 648, Løverdagen den 31te Maj 1828, s. 353-354)

Alt for meget Halm paa Halmtorvet.

Indsenderen ved ikke om det er nødvendigt og sømmeligt at en mængde skiden halm og fejeskarn næsten altid skal ligge strøet over et strøg af Halmtorvet for at dette altid må svare til navnet. Men vist er det at et sådant svineri ikke er passende i en hovedstad hvor fremmede passerer igennem og må være vidne til sådant. Således faldt indsenderen heraf i forundring over at der i begge pinsedagene lå en forskrækkelig mængde halm og fejeskarn på et strøg af det såkaldte Halmtorv, nemlig lige fra Vesterports vagt langs med volden og op imod Sankt. Peders Stræde. Det er troligt at sådant svineri må være ubehageligt at se, især på højhellige dage og det på steder hvor mange passerer. Og det ville derfor ikke være af vejen om vedkommende blev holdt til lidt mere renlighed.

(Politivennen nr. 441. Løverdagen den 12te Juni 1824, s. 8029)

"Der lå en forskrækkelig mængde halm og fejeskarn på et strøg af det såkaldte Halmtorv, nemlig lige fra Vesterports vagt langs med volden og op imod Sankt. Peders Stræde." Vesterports vagt ses til højre for Vesterport, og Sankt Peders Stræde løber til i horisonten til højre. Eckersberg.

Utroskab af Bønderkarle som holde med Halmvogne under Vestervold

(Efter indsendt)

Hver torvedag før de ordentlige købere indfinde sig ser man mange af de bønderkarle som falbyder halmlæs, rundt om at rive en del halm af deres løs, som de sammenbinder i knipper og sælger for 16 til 24 skilling knippet, formodentlig til deres egen fordel. Hvorefter de meget omhyggeligt opstudser læsset med river som de har lånt i nærheden for at formindskelsen ikke skal mærkes. Imidlertid er den let at mærke for en seende køber, på grund af halmens løse strutten. Men da et sådant læs betales så meget ringere, bliver det et sandt tab for den fraværende ejer som ikke ser hvad der foregår, og må tage mod hvad hans karl byder ham. 

Skulle ikke sådan skændighed være forbudt? Den ejer som vil sælge knippevis, hvilket jo også ville være ønskeligt til husholdningsbrug, kunne lade halmen knippebinde hjemme, og således bestemme hele læsset til udsalg i knipper. Hvem der ikke ønsker sit læs således forringet i værd til sin skade, tager forholdsregler derimod, ligesom det egentlig er for hans skyld at dette anmeldes. Da læssenes størrelse ikke lader sig bringe til nogen enhed ville det være godt hvis såvel hø som halm altid solgtes i lispundevis, og torveprisen da også herpå nøje blev angivet i offentlige blade. Hvor meget bedrag ville ikke derved forebygges! Men pålidelige og nøjagtige må disse angivelser altid være.

(Politivennen nr. 562, 4. februar 1809, s. 9010-9012)

Om Straffenes Udøvelse på Halmtorvet

(Efter indsendt)

I anledning af kaptajn Bøjesens piskning fandt indsenderen, at det sikkert ville afværge megen trængsel, hvis stedet omkring pælen forhøjedes nogle trin.

Halmtorvets kag var ud for Lavendelstræde. Her var der rejst en pæl, hvor kagstrygning
fandt sted. Eller piskning af kaptajn Bøjesen. (Eget foto fra januar 2015. Lavendelstræde set mod nuværende Rådhus, dengang Halmtorvet - og altså også kagen)

En andet ønske som indsenderen ikke kan tilbageholde på dette sted, er at ligesom henrettelserne ikke mere sker inden for stadens volde, at det så måtte findes mest rigtigt at lade piskningerne og brændemærkningerne, der er endog mere ubehagelige at skue end henrettelserne, ske for fremtiden på et sted uden for staden, hvortil intet var bekvemmere end det nye rettersted.

Man kunne indvende at hvor man vil have offentlige afstraffelser, der vil man også have publikum, da eksemplets magt er et af straffens hovedformål. Men der vil vel aldrig mangle tilskuere. Og de der ikke ønsker at se noget sådant, er sikkert ikke af den slags som trænger til eksemplet. Disse blev da forskånede for synet. Det er derimod nu så godt som uundgåeligt for beboerne af torvets og en del nabogadernes bygninger og for mange personer der benytter sig af volden til deres daglige spadseretur.

(Politivennen nr. 434, 16. august 1806, side 6900-6901)

Redacteurens Anmærkning

I Dagen, 24. august 1804, kunne man læse om en kaptajn Thomas Bojesen. Det er dog ikke verificeret at der er tale om samme:

D. 20 August blev fra Kiel som Arrestant, med Militairvagt, indbragt Skibskaptajn Thomas Bojesen, som for det förste blev indsat i Politi-Arresten. - Han tiltales for at have bortrömt med et ham anbetroet Skib og dets Ladning tilhörende Handelsshuset Terborch et Comp.

Opfordringen blev ikke fulgt, ifølge Kjøbenhavnsposten fra 30. marts 1837.

Forslag til Forskønnelse af Halmtorvet

Denne betydelig store og siden ildebranden forskønnede plads ville vinde uendeligt såvel i skønhed som bekvemmelighed, ved følgende forbedringer:

1) At man fjernede den stank som udgår fra det skarn som forårsages af koholdet af brændevinsmændene som bor der, og som virkelig går vidt.

2) At pladsen befriedes fra stenhuggeriet, såvel som fra de mange derliggende sten. Derved bliver rum indskrænket på en måde, som er til bevsær for både de torvende og indvånerne. 

Da stenhuggeriet ikke alene kan kaste store stenfliser ind i Filosofgangen, men endog lige over til bygningerne. Da den mængde stenbrokker udgør et skadeligt ammunitionskammer for en sammenløben pøbel til at bombardere hovedvagten med, således som engang virkelig er sket. Da der endelig der må være pladser nok til at anvise stenhuggerne, uden at det tillades dem at skæmme et af Københavns største torve. Så håber man, at dette ønske sikkert opfyldes.

(Politivennen nr. 425, 14. juni 1806, side 6771-6772)

Eckersbergs maleri af Vesterport 1809. Pladsen ved porten lå hvor nu Rådhuspladsen ligger. Et par gange om ugen blev der handlet hø og halm her på Politivennens tid (Fra bogen "Strøget").

Redacteurens Anmærkninger

Halmtorvet

Der er ikke tale om det nuværende Halmtorvet på Vesterbro, men Halmtorvet på den nuværende Rådhuspladsen. 

Uorden på Halmtorvet

(Efter indsendt)

På det såkaldte Halm- eller Hestetorv ved Vestervold, som holdes 2 gange om ugen, begås adskillige uordener. For en del drenge og uvedkommende forsamler sig der, for at frarøve bønderne hø og halm med mere. Man håber altså at denne uorden også bliver hæmmet. Den ville næppe ske, hvis der - ligesom det altid er tilfældet på Gammeltorv - holdes opsigt enten af vægterne eller politiet så længe torvet varer ved.

***

Det her påankede er fuldkommen sandt. Drengenes ubændighed går så vidt at ingen tør tale dem til rette. Desuden har denne uorden fundet sted på dette torv i så lang tid, at bønderne enten for gode ord eller betaling tillod drenge og løsgængere at gøre små spadsereridt på deres heste, som ved så uvante og ufornuftige ryttere er farligt nok for dem selv og for de gående.

(Politivennen. Hefte 16. Nr. 198, 6. februar 1802, s. 3159-3160)