Torsdagen den 23de Februar om Morgenen Kl. 8½ kom jeg gaaende over Gammeltorv, og saae da en betydelig Menneskemasse ad Lavendelstræde at bevæge sig vester paa; da mine Forretninger ikke presserede, ilede jeg hen at underrette mig om Aarsagen, og jeg gjettede da snart, uden at spørge mig for, af den Iver, hvormed Karle og Piger, Gamle, Unge og Børn strømmede hen imod Halmtorvet, at en Synder skulde ved Kagen høitideligen indvies til Medlem af den store Synderforening. Der er noget Opløftende i denne Skik; det ere den strenge Nemesis, som, uanfegtet af blidere Følelser, viser sig i en Bøddels Skikkelse, væbnet med en Kat i Stedet for et Sværd i sin høire Haand, for at udgyde den Frækkes Blod, som har vovet at trodse de guddommelige Love, det er tillige den jordiske Øvrighed, der paa eengang straffer et Brud paa den til dens Varetægt betroede offentlige Sikkerhed, advarer de Ildesindede for at følge det slette Exempel og bringer et Offer paa Publicitetens Altar ved at vise Enhver, at selv Synderen skeer hans Ret. Gjennemtrængt af disse Følelser ilede jeg for at finde en Plads, hvorfra jeg kunde overskue Scenen, men trods al Anstrengelse var det mig umuligt at faae anden Løn for min Iver end Lyden af den festlige Musik og nogle Glimt af Vægterhuer, som jeg kunde skimte imellem de lykkelige Tilskuere. Ærgerlig kastede jeg mit Blik omkring paa disses glade Ansigter; hist saae jeg et lille Pigehoved nysgjerrig titte igjennem Gardinerne, som skulle skjule hendes Morgendragt for næsvise Blikke, her i et andet Vindue en om, af sine Børn omgiven Moder, som tidligere end sædvanligt havde vækket de Smaa, for at de kunde see paa Stadsen; tilhøire Kjørende og Ridende, der kom for at besøge Hovedstaden, tilvenstre de paa Torvet staaende Arbeidsvogne, overfyldte med Tilskuere; men bagved disse Lykkelige stode Mange, dere som jeg forbandede deres langsomhed og ønskede sig Vinger for ovenfra at beskue den betydningsfulde Gruppe. Endeligen blev Forbryderen ført til sin nye Residents. Vægterne vandrede hjem og Vrimmelen adspredtes.
Artiklen fortsætter med skribentens overvejelser om at man burde indrette siddeplader rundt om kagen så folk bedre kunne se. Og slutter således:
saalænge den indbyrdes Underviisning trives saa vel i Fængslerne, kunde man med god Samvittighed substituere denne Straf for lang Fængselsstraf.
(Kjøbenhavnsposten 30. marts 1837)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar