Viser opslag med etiketten rendesten. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten rendesten. Vis alle opslag

16 januar 2021

Stank i Philosophgangen. (Efterskrift til Politivennen)

- Man har gjort os opmærksom paa, at den Rende, som løber langs med Philosophgangen, og isærdeleshed Udløbsgrøften mellem det forrige Blaa Taarn og Bryghuset ved Langebro, udbreder en saa pestagtig Stank, at det er umuligt for Beboerne i Nabolauget at aabne Vinduerne. Vi anmode derfor vedkommende Autoritet om at sørge for en hurtig afhjelpning af dette Onde.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 2. juli 1853, 2. udgave).

17 december 2020

Rendestensrensning. (Efterskrift til Politivennen)

- "Stadens Fædre" ere uenige angaaende de mutige Følger af en forøget "Udrensning af Kjøbenhavns Rendestene" i denne varme Sommertid. Nogle af dem antage, at den forpestende Stank derved kun vilde blive værre, saaledes som dette virkelig ogsaa var Tilfældet ifjor, da man efter mange kjærlige Opfordringer havde faaet næsten alle Stadens Kjeldermænd til at staae hver Formiddag i flere Timer og røre i bemeldte Rendestene med en Kost eller Kjep; og man er jo ikke ganske overbevist om, iaar at kunne bringe det noget videre. Andre af samme Corporation udgaae derimod fra den maaskee heller ikke aldeles forkastelig Paastand, at bemeldte Stank endda ikke er saa usund som mange andre Uddunstninger i Kjøbenhavn, og at Udrensningen derfor nok kan foretages paa bemeldte Maade. Men da nu ingen Enighed derom kan opnaaes, er Sagen naturligviis stillet i Bero, hvorhos man dog har opfordret Politidirecteuren til at erklære, om han veed noget bedre Raad. - Dersom denne Embedsmand nu vilde, saa kunde han vistnok meget let sætte den ærede Communalbestyrelse i en stem Forlegenhed, ved at foreslaae at lade Stadens Gader og Rendestene rense om Natten. Dette vilde aldeles ikke være vanskeligt og det skeer ogsaa i flere store Stæder i Syden, hvor man ikke engang har saa lyse Nætter som her.

(Kjøbenhavnsposten 13. juli 1852).


- I Adresseavisen har en "'Indsender", "der har haft Lejlighed  til at gjøre sig bekjendt med ("Gaderenovations-) Forholdene" - , paataget sig at rense kommunalbestyrelsen for hvad den med Hensyn til denne Gjenstand i disse Dage bar været udsat for af "Journalisterne". - Naar Indsenderen af dette Arbeide gaaer ud fra, at "den umiddelbare Forsorg for Gadernes og kanalernes Reenholdelse ikke henhører under Communalbestyrelsens Ressort, men at denne kun har at gjøre Udveie til de dertil fornødne Ressourcer", saa turde man vel - i passende Afstand - tillade sig at spørge ham, om da ikke ogsaa Kæmnercontoirets Bekjendtgjørelse om at det paa Blegdamsveien oplagte Mudder "ønskes« bortskaffet paa de "billigste Vilkaar", er et Product af denne kommunalbestyrelsens Omsorg for at tilveiebringe de fornødne Ressourcer? Og naar saa er, saa fremgaaer deraf jo, at Communalbestyrelsen selv hylder og følger den Maxime, først at see sig om efter Bortførelses-Midler, eller Ressourcer, efterat de forpestende Ureenligheder ere blevne henlagte paa alfare Veie. - Men beklageligt er det rigtignok , at Kiøbenhavns kommunalbestyrelse skal lade sig forsvare ved Paastande om, at den ikke har eller vil have Magt til at lade udføre hvad enhver af kommunens Borgere er berettiget til at vente af den. Det er en Umyndigheds-Erklæring for Kommunalbestyrelsen, som denne snarest mulig burde protestere imod og ved Handlinger vise, at den er ubegrundet; thi ellers ledes Borgerne til at ønske, al Kommunalbestyrelsen i Virkeligheden snarest mulig sattes under et passende Formynderskab.

- For at nedenstaaende Avertissement kan komme "til Stadens vise Mænds Kundskab", og herved muligen noget Lignende her kan blive paatænkt, optage vi det efter Hels. Av. :

"For al forhindre det i det nuværende tørre Vejrlig ved Gadefeiningen opstaaende Støv, anmodes Byens samtlige Huuseiere herved om, forinden Feiningen, at lade deres Gadestrækninger vande, ligesom i det Hele, saalænge den stærke Varme vedvarer, idetmindste een Gang daglig at vande udenfor deres Huse. Helsingørs Politikammer, den 9de Juli 1852."

(Kjøbenhavnsposten 15. juli1852).

13 november 2020

Rensning af Kjøbenhavns Gaarde og Gader. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavns Borgerrepræsentanters Møde den 19:e Mai.

1 ) Justitsministeren havde udbedt sig Communalbestyrelsen Erklæring over et gjennem Politidirecteiireu samme tilsendt Forslag fra Prof. Hummmel om Rensning af Gader og Rendestene, der var tiltraadt af Sundhedskommissionen i sin Heelhed og som sigtede til at forebygge Udbrebelse af en udbrydende Epidemi. Justitsministeriet havde endvidere henstillet, af Hensyn til Vigtigheden af Sagens hurtige Fremme, om ikke en vis begrændset Sum kunde stilles til Commissionens Disposition. Hummels Forslag gik ud paa, at i Sommermaanederne (Mai-September) alle Gaarde for at forhindre de usunde Uddunstninger, der hidrøre fra alle henliggende urene Gjenstande, en Gang daglig skulde feies og sammes Rendestene gjennemskylles med reent Vand. Da Gadens Rendestene derved vilde opfyldes, vilde det ogsaa være nødvendigt, at disse samtidigt bleve gjennemskyllede, og at Urenlighederne bortførtes. Der maatte derfor antages lønnede Folk hertil, og Udgifterne herred ansloges til c. 43 Rbd. daglig. Men dette hele Forslag forudsatte, at den sædvanlige Feining og Rensning fremdeles vedblev at finde Sted. Endelig giordes Forslag med Hensyn til saadanne Steder i Byen, hvor hverken Feining eller Udskyldning kunde foretages, f. Ex. Kanalen i Rosenberg Have. Jordstykket bag Frelsers Kirke paa Christianshavn, Grøften i Esplanaden ved Gardehusarkasernen, ligesom der ogsaa maatte bestemmes, at ingen Latrinindretninger maatte haves ud til Kanalerne. Formanden fandt mange Vanskeligheder ved dette Professor Hummels Forslag, navnlig med Hensyn til den praktiske Udførlighed. Det Spørgsmaal, hvoraf den hele Udførelse afhang, var om Byen under de nuværende Indretninger var i Besiddelse af en saaadan Vandmasse, at det store Quantum af Vand, som Forslagets Udførelse krævede, uden Skade for Byers ovrige Vandforsyning kunde undværes. Dette var af saa stor Vigtighed at vide, at der upaatvivlelig først maatte have været en udtrykkelig Erklæring i denne Henseende fra den Bestyrelse, hvorunder denne Gjenstand henhørte, men et saadant Document manglede. Hvad den første Deel af Forslaget angik, at det ved en Anordning skulde paabydes Indvaanerne daglig at feie deres Gaarde og ved Udpompning udskylle Rendestenene, som førte Ureenligheden fra Gaarden ud i de offentlige Rendestene, da vidste han ikke hvorledes en saadan skulde kunde afgives, uden at der føiedes Straffebestemnielser dertil; og det vilde vistnok være uden Resultat, naar ikke en nøiagtig Control fandt Sted. Der gaves allerede nu en uendelig Mængde Politibestemmelser i Placater og Lovgivning, men som man aldrig saae udførte. En saadan Control vilde saaledes meget vanskeliggjøre Sagen. Dernæst vilde Forslaget give Anledning til mange huuslige Forviklinger, saasom med Hensyn til Forholdet mellem Eier og Leier, og andre Ulemper. Hvad den anden Deel af Forslaget angik, at Udskyldningen af de offentlige Rendestene og Feiningen af Gaderne daglig skulde skee for offentlig Regning, da troede han først, at det vilde give Anledning til en Deel Collision, naar fremmede Arbeidere stulde være berettigede til at trænge ind i Gaardene tidlig om Morgenen, om Efteraaret endogsaa paa en Tid, da det endnu var mørkt (Kl. 5), samt der i længere Tid afbenytte Pomperne. Den der havde Magten under disse Collisioner, vilde være den der fik Ret. Dernæst var det ogsaa en meget betydelig Udgift, der fordredes nemlig 14000 Rbd. for de 5 Sommermaaneder. Man maatte have en Garanti for, at denne Sum var tilstrækkelig, det vilde derfor være godt at vide, om Vandcommissionen vilde overtage Udskylningen for denne Betaling. Han maatte overlade til Forsamlingen at afgjøre, om man uden videre Garanti skulde anvende saa stor en Sum dertil. Hvad de øvrige Forslag angik, kunde der ikke være nogen Anledning til at yttre sig derimod. Forsaavidt der var gjort opmærksom paa Nødvendigheden af et Forbud mod Latrinhuse ud til Canalerne, da viste det sig netop her, hvis der virkelig vare saadanne, hvor lidet nyttigt det var at have Bestemmelser paa Papiret. Der var nemlig allerede Forbud mod saadanne. Holmblad oplyste, at Vandinspecteuren ved en Erklæring, afgivet paa andet Sted havde udtalt, at han ansaae det for temmelig umuligt for ham eller Vandcommissionen at udføre dette Forslag, uden at han dog havde yttret noget Bestemt om, at Vandmassen var utilstrækkelig. Taleren gjorde opmærksom paa, at man i Aar hidtil havde havt tilstrækkeligt Vand, saa at man endnu ikke havde taget noget af Leersøen. Det vil forøvrigt være aldeles umuligt at sige, om man vilde have tilstrækkeligt Vand, men der var dog al Sandsynlighed derfor, i hvilken Henseende han bemærkede, at alle de Forbedringer, der vare foretagne ved Damhuessøen, giorde at Vandmassen der var langt større end hidtil. Ussing deelte i allerhøieste Maade de udtalte Betænkeligheder. Det vilde slet ikke kunne gaae uden stærke Straffebestemmelser, der vilde gribe fortrædigende ind i de Huuslige Affairer. Der vilde reise sig en Mængde af Politisager i den Anledning. Forøvrigt antog Taleren, at noget Saadant ikke kunde vedtages af Communalbestyrelsen, men krævede en provisorisk Lov. Naar første Deel af Forstaget ikke lod sig realisere, faldt anden Deel bort af sig selv. Der maatte sluttes ny Accord om Gaderensningen, thi hvorledes skulde man skjelne mellem det nye Snavs og det gamle Snavs; den hele Feining i Gaardene vilde falde trykkende paa en Mængde mindre Eiendomsbesiddere: Spekhøkere og Andre, foruden mange andre Ulemper ved Sagen. Han maatte derfor fraraade Forslaget, fordi Ulemperne syntes at opveie Fordelene derved og fordi det var saa indgribende i mange private Forhold. Efterat Formanden endnu havde udtalt, at han altid havde holdt paa det engelske Ordsprog: Ens Huus er Ens Borg, og at han meget frygtede for, at Forflaget kunde give Anledning til, at man ogsaa trængte ind i Værelserne og Sengene, og Ussing hertil havde bemærket, at han, om han end ikke troede det vilde komme dertil, dog nok kunde tænke sig at man meget snart vilde see ind til Trappegange, Vaske og Qvistværelser og at man derfor i Tide maatte være opmærksom paa Grændserne for en saadan Commissions Virksomhed, besluttede Forsamlingen et udsætte de videre Forhandlinger om dette vigtige og i mange Forhold indgribende Forslag, ved hvilket der var yttret ikke saa Betænkeligheder, indtil den havde faaet Vandcommissionens Erklæring meddeelt.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 21. maj 1851, 2. udgave. Uddrag).

På borgerrepræsentanternes møde den 6. juni 1851 anbefalede komiteen der blev nedsat for at drøfte professor Hummels forslag, at politidirektøren opfordrede folk til at understøtte det offentliges bestræbelser for en god sundhedstilstand i byen. 

13 maj 2020

Rescript til Kongens Foged her i Staden. (Efterskrift til Politivennen)

Vejbelægning

Der har nylig i dette blad været antydet, at Københavns kommunalbestyrelse af mangel på brosten skulle have i sinde at lade brolægningsarbejdet hvile i år, og da endnu intet sådant større arbejde er blevet påbegyndt, så må man vel antage, at den antydning er begrundet. Men da har kommunens borgere vist nok al anledning til at spørge hvorledes Københavns kommunalbestyrelse tror at kunne forsvare eller undskylde en så dårlig begrundet tilsidesættelse af det arbejde, man vel kan forlange udført for den årlig opkrævede akat, og som i mangfoldige dele af staden er så højst påtrængende nødvendigt.


Allerede for to år siden skulle Østergade have været omlagt, da det udtrykkelig hed sig, at den dårlige stenbro som blev lagt efter kloakkens fuldendelse for den ene del af gaden, kun skulle være provisorisk. Senere har man vel set af borgerrepræsentanternes forhandlinger, at dette løftes opfyldelse for et år blev udsat. Men nu lader det til at være aldeles skrevet i glemmebogen. Hvis man endda havde foretaget andre større omlægninger i nogle af de mange andre gader, der er endnu dårligere brolagt end Østergade, og hvor brostenene vel i over hundrede år har henligget urørte, så at man ingenlunde kan fortænke dem i den stræben de viser til at vende sig om, og som er højst rørende både at se og at træde på. 


Men under sådanne omstændigheder et helt år igennem slet ikke at lade foretage videre brolægningsarbejde end at lappe efter vandvæsenet, synes dog at vise vel megen uforsvarlig ligegyldighed for den del af indbyggerne, der ikke kan køre i fjedervogne. Og den angivelse at der ikke skulle haves brosten, forekommer os derved så meget mere absurd, som man jo er vant til når man endelig forbarmer sig over en af de gader hvor simple folk bor, at indskrænke arbejdet til en omlægning af de gamle sten. Hvorfor da hvis man virkelig ingen nye sten har, ikke i sommer omlægge nogle af disse gader og veje der nu næsten ligner et bølgende hav, og af hvilke vi til eksempel blot vil nævne den venstre side af Vesterbro, og den højre af Østerbro. - Gid dog kommunalbestyrelsen med Hs. Excellence Kjerulff i spidsen engang imellem måtte blive nødt til at promenere ad disse veje. 


(Kjøbenhavnsposten 24. maj 1845)



Brosten og chaussesten som vi normalt forbinder med hyggelige købstædsgader, kendte man ikke på Politivennens tid. Det var marksten som disse omkring museet på Dragør Havn. Det er derfor artiklen skriver "at man ingenlunde kan fortænke dem i den stræben de viser til at vende sig om, og som er højst rørende både at se og at træde på". De var lagt i sand, og ofte på grund af fejning blotlagt.

Københavnske fodgængere vil have bemærket det betydelige fremskridt til mindre fare for deres ben og øvrige lemmer, som i de senere år er sket ved den nye måde, hvorpå rendestensbræderne nu anbringes. De frygtelige klamre af jern, hvorved disse bræder før hvilede på stenene, og som ved sædvanlig at stå en tomme eller flere i vejret, var lige så mange brækjern for uforsigtige spadserende folks ben og arme, er nu snart aldeles forsvundne, da man nu lader bræderne hvile på en nedenfor fremstående rand i stenene. 

Men idet man må være vedkommende tak skyldig for disse fangjerns afskaffelse, er der atter fremstået grund til at beklage sig over en ikke mindre farlig invention ved de nye rendestensbræder. Det er nemlig de betydelig store huller, der nu anbringes på begge sider især af de større af disse bræder. Ligesom det oprindelige øjemed med disse bøjler var at holde bræderne oppe, således er det nærmeste formål med disse huller vistnok kun at have et middel til at løfte dem i vejret ved hjælp af en stang. Men også her gør sig en anden virkning gældende, der er så øjensynlig, at det ville holde hårdt for fremmede at fatte hvorledes vedkommende autorileter, hvem overopsynet med disse bræder tilkommer, eller som har givet modellen dertil, ikke har været i stand til at indse den fare, dermed er åbnet for fodgængere. 

Hullerne er vel endnu kun på få steder, eller ved allerede forslidte bræder så store at en voksen persons fod kan slippe igennem dem, men mange af dem er derimod allerede fra begyndelsen af store nok til at et lille barns spæde fod kan brækkes i dem. Vi ved ikke om det allerede er passeret, men at det kan og vel også må ske, vil enhver på mangfoldige steder i byen kan overbevise sig om. Det var derfor meget at ønske, at det blev pålagt alle vedkommendc at holde disse huller indenfor en vis størrelse, der var tilstrækkelig til at få bræderne løftet op, men ikke så store at børn skulle være udsat for at lemlæstes derved. Hvis ingen sådan indskrænkning træffes, kunne man vel ønske de gamle brækjern tilbage, for der er vel ingen, som vil forlange nogen ulempe afskaffet på små børns bekostning.

- En børneven. -

(Kjøbenhavnsposten, 24. august 1847).

21 juli 2017

Østergades Omlægning.

Ved den kloak der i efteråret er gravet og endnu graves gennem Østergade, er de forrige rendestene gjort unødvendige, og ved den deraf følgende omlægning af fortovene måtte tillige de forrige rendestensbrætter gå væk. Til erstatning for den behagelighed disse gav fodgængerne, håbede man at fortovet skulle blive brolagt med brede fliser eller givet et asfaltoverlag. Men ved den nu påbegyndte omlægning lader det til at beregningerne slår fejl. Indsenderen tillader sig derfor at spørge de ansvarlige om det kun er en foreløbig brolægning, da det i modsat fald sikkert ville være i de handlendes interesse selv at besørge et fordelagtigere fortov.

(Politivennen nr. 1395. Løverdagen, den 24de September 1842. Side 630).

18 juni 2017

Klosterstræde.

Det er farligt om aftenen at passere denne gade på grund af de mange manglende brædder over renderne. Ikke alene er der mangel på sådanne ud for husets indgang eller indkørsel, men endog på et par steder over udløbsrenderne. Vel er det ikke pålagt husejerne at ilægge de første, men alligevel sker det dog i almindelighed frivilligt, og hvor fortovet er så smalt som her, så at fodgængerne hele tiden for at komme forbi hinanden er nødt til at gå ud på gaden, er manglen af disse brædder i grunden lige så farlig og ubekvem som den af de andre. De herrer husejere opfordres derfor til at afhjælpe denne mangel.

(Politivennen nr. 1338, Løverdagen, den 21de August 1841. Side 544). 

16 august 2016

Stank i Bredgaden.

Beboerne af Bredgade kan ikke leve længe når vedkommende ikke renser rendestenen udenfor Mac Evois gård og hele strækningen fra Garnisonspladsen ned forbi konferensråd Collins der er så opfyldt med grønt forrådnet slim at luften ganske forpestes deraf. På en tid da vores ædle faderlige monark ved store opofrelser og vise indretninger søger at beskytte os mod den rædsomme kolera, turde man vente at alle autoriteter og enhver god borger ivrigt stræbte til det samme mål og ikke ved nogen forsømmelse tilintetgjorde regeringens bestræbelser.

(Politivennen nr. 816, Løverdagen den 20de August 1831, s. 595)

03 august 2016

Et beskedent Ønske fra Hestemøllestrædet.

På hjørnet af Lavendel- og Hestemøllestræde er gaden i en højst mådelig forfatning. Afløbsrenderne nemlig der i en gade med et så betydeligt fald som denne burde være af en anselig dybde og bredde er aldeles utilstrækkelige til at modtage vandet ved indtræffende skylregn. Man ser derfor jævnligt under sådanne omstændigheder rendestensbrædderne forlader deres leje og følger strømmen (en ting hvori de altså ligner de fleste mennesker). Dog er det ikke om sommeren alene at de nærboende er besværede ved den frygt at drukne i en slamkiste. Selv om vinteren er man udsat for vanskeligheder af næsten lige så farlig natur på nævnte hjørne. Det er således i indeværende vinter og ikke for ret længe siden indtruffet at 2 bøndervogne med tørv væltede samme sted. Det er heller ikke sjældent at fodgængere på grund af de skævtliggende fliser og af mangel på fornøden overgang ved indtræffende frost, er udsat for den fare at falde og komme til skade. Det har således været tilfældet at ikke alene børn, men selv voksne folk er faldet i denne grube. At ikke flere uheld på nævnte sted er indtruffet, må til dels tilskrives den urtekræmmer der bor der, hr. Lauritzens opmærksomhed idet han nemlig har anbragt en lampe i den vindue som vender ud til det vanskeligste sted. Den påankede mangel hvis afhjælpning tjenende til almen sikkerhed, formodentlig kunne ske uden stor bekostning, og som af vedkommende der har med sagen at gøre, er erkendt, men uvist af hvilken grund ingen videre notits taget af, har anmelderen ment det rigtigst gennem dette blad hvorved så mange grundede anker er blevet afhjulpet, at se bragt til behørig overvejelse og videre foranstaltning.

(Politivennen nr. 792, Løverdagen den 5te Marts 1831, s. 170-172)

24 juni 2016

Venlig Anmodning til Eieren af Gaarden nr. 73 i Krystalgade.

Da anmelderen onsdag den 30. september om aftenen i dybe tanker passerede Krystalgade, blev han ubehageligt vækket af sin tankegang ved at hans fod trådte ned i den utildækkede rendesten udenfor ovennævnte gård på hvilket fulgte et fald. Da anmelderen nær havde brækket sit ben, og han desuden fik et par nye sorte bukser iturevet på de skarpe flisesten, så anmodes venligst den human ejer om at overdække rendestenen med det befalede rendestensbræt for at flere ulykker ikke skal afstedkommes ved det.

(Politivennen nr. 718, Løverdagen den 3die Oktober 1829, s. 653-654)

"Hans fod trådte ned i den utildækkede rendesten udenfor ovennævnte gård på hvilket fulgte et fald." (Krystalgade 10. Eget foto, 2015)

Redacteurens Anmærkning

Krystalgade 73 hedder siden 1859 Krystalgade 10. Huset ligger på hjørnet af Krystalgade og Peder Huitfeldtsgade, oprindeligt Vor Frue Skole. Og huser i dag restaurant Ankara.

Der blev gentagne gange klaget over det manglende rendestensbræt, bl.a. Politivennen nr. 769, 25. september 1830, s. 622. Altså omtrent et år senere. Her undrede man sig over at gadekommissærens henstilling ikke havde hjulpet, da flere andre i gaden havde fået anskaffet sig et.

20 juni 2016

Skiden Opdækning i Myntergaden.

Allerede i nogle år har en fejl fundet sted ved afløbsslusen mellem Møntergade og Pilestræde så at vandet sjældent kan få flugt og ofte samler sig til en stillestående pøl der afgiver den afskyeligste stank, således at man i denne tid må holde sine vinduer lukket i stedet for at kunne indånde den behagelige og forfriskende sommerluft. Stanken har fuldkommen lighed med den man hjemsøges af når det behager vedkommende kørekarle at opvarte publikum med en dosis vellugt mellem kl. 10 og 11 om aftenen. Hertil kommer endnu den store ubehagelighed at Pilestræde er forsynet med en brændevinsbrænder og en fiskebløder hvis duftende udførsler og udgydelser ofte bringer lugteorganet i forlegenhed. Den sidste slags næringsvej burde aldeles forvises fra en stor stad når vedkommende ikke kan eller vil indrette det således at det rådne fiskevand gaves afløb efter kl. 11 om aftenen, eller i den tidligste morgenstund. For det er dog alt for ubehageligt at indånde sådant når man om aftenen kl. 9 eller 10 kommer hjem fra en spadseretur som man har foretaget sig for at styrke sundheden.

Man håber med sikkerhed at vedkommende vil ufortøvet sørge for ovenmeldte sluseafløbs istandsættelse samt at opsigtsbetjentene måtte beordres ikke at tilstede fejekoner og fejekarle at dæmpe gadestøvet ved at overøse gaden med uhumskheder fra rendestenene, men at hente et par spande vand dertil. For ellers gør de kun ondt værre og forpester den luft der trænger ind gennem åbenstående vinduer.

(Politivennen nr. 714, Løverdagen den 5te September 1829, s. 584-585) 

09 juni 2016

Om Slamkisternes Rensning.

For at stadens grave og kanaler ikke skal opfyldes med det mudder og de urenligheder som især i regnvejr gennem rendestene føres til disse, har man i nærheden af dem anlagt slamkister der modtager de grove urenligheder og blot tillader vandet afløb. Men hensigten med slamkisterne vil aldeles ikke opnås når de ikke renses på behørig måde. Anmelderen har flere gange set såvel slamkisten ved Holmens Kanal, for enden af teaterbygningen, som også kisten i Overgaden Nedenvandet, for enden af Sofiegade, renses således at en stor del af indholdet er kommet i kanalen til skade for havnevæsnet der siden med stor bekostning må besørge dem opmudrede. Rensningen har nemlig bestået i at nogle karle har opøst urenlighed på gaden hvor det ofte har ligger over en halv dag, og foruden at have udbredt en for de nærværende ulidelig stank, er en stor del af samme flydt ned i kanalerne. Ved rensningen af slamkisten for enden af Sofiegade ville den største del af det opøste indhold være løbet i kanalen, hvis ikke nogle af de nærboende gårdejere havde ladet deres folk opkaste en dæmning af jord for det. Anmelderen tillader sig derfor at foreslå at rensningen foretages således:

1) At indholdet ikke opøses før de vogne der skal bortkøre det, er kommet for at modtage det.

2) At kontrahenterne i bortkørslen måtte indskærpes at bruge tætte vogne som de der bruges ved natrenovationen. Ja var de tættere, skadede det ikke.

(Politivennen nr. 700, Løverdagen den 30te Mai 1829, s. 368-370)

Bøn fra Borgergaden.

Da stenbroen i det stykke af denne gade som er mellem Gothers- og Helsingørsgade nu er under reparation, beder flere af beboerne om at rendestenen med det samme måtte blive efterset da den på nogle steder er dybere end på andre, hvilket har til følge at vandet bliver stående og i sommerens tid forårsager en utålelig stank der endnu mere forøges ved et i gaden værende garveris afløbsvand som ofte tager sit løb ned imod Gothersgade. At denne rendesten er højt trængende til reparation, kan ved selvsyn let erfares da den på sine steder er så bred at endog voksne børn må gå omveje for at komme til et rendestensbræt for at slippe over.

(Politivennen nr. 699, Løverdagen den 23de Maj 1829, s. 348)

Redacteurens Anmærkning.

I Politivennen nr. 810, 9. august 1831, s. 487-488 fremgik at garveriet igen udledte vand før kl. 10 om aftenen.

20 maj 2016

Svar fra Eieren af Huset Nr. 282 i Adelgaden.

Skønt det i bladet nr. 662 i dette år indrykkede stykke mod mig ikke fortjener svar, vil jeg dog for mine medborgeres skyld og for at oplyse indsenderen om alle hans vildfarelser, svare ham denne gang. De klager over at min gård ikke er ryddelig og at De tabte Deres nye hat i rendestenen, hvilket gør mig hjertelig ondt at De skulle være så uheldig. Men da der er 3/4 alen fra murstenene til rendestenen, finder jeg og vist enhver at De må have plads nok med mindre De var svimmel. Murstenene er opstablet fordi den foregående ejer af stedet var befalet af Bygningskommissionen at sætte tre stivere til sidehuset. Og da disse finder sted på fortovet, har jeg ladet sætte mursten eller om De vil murbrokker for derved at hindre folk fra at komme til skade i mørke. 

Hvad det mig tilhørende "Ros" angår, da er jeg ikke så dårlig at formode at De ville løfte eller flytte et stykke på grund af at Deres gode klæder og fine hat vist ville blive tilsmudset. Men derimod tror jeg at De må være af temmelig svagt syn, især når spiritussen har forstyrret Deres hoved. Desuden underretter jeg Dem om at når der bygges i en gård, så kan den ikke befindes så ryddelig som andre gårde. 

Jeg må også lade Dem vide at De har sonderet fejl på lokummet, for der var ingen mur at bryde ud. At jeg lod grave til et større lokale, behøver jeg vel ikke at aflægge Dem regnskab for. Når De havde set nøjere til, ville De erfaret at sammes udvidelse var en nødvendighed. Skulle hestegødningen endnu forårsage stank for Dres næse, da vil jeg lade Dem vide at i de fleste gårde hvor der holdes heste, finder det samme sted. Men da jeg har hørt at hestegødning skal være tjenlig for nogle sygdomme, ønskede jeg (skønt De synes at være min uven) at De ville hvis De havde et tilfælde som kunne kureres med samme, benytte min gødning til det. 

At to lokummer altid er i den orden de bør være, har jeg sørget for. Og dersom De behøver at benytte lokummet når De igen besøger Deres familie som bor i sidehuset, vil De finde at det forholder sig rigtigt. Jeg forventer, højtærede hr. Ven, når De igen kommer, at De vil først besøge mig, da jeg med glæde vil ledsage Dem frem og tilbage. Det øvrige De anfører er usandheder og fortjener intet svar, lige så lidt som jeg værdiger Dem at svare flere gange.

R. Knudsen.

(Politivennen nr. 663Løverdagen den 13de September 1828, s. 603-605)

Redacteurens Anmærkning.

Adelgade 282 eksisterer ikke længere. Det blev i 1856 til Adelgade 57 og i 1945 udlagt til offentlig gade. Det må have ligget omtrent på højde med Sølvgade.

08 april 2016

Svineri i en Kongl. Residencestad.

Den uskik de fleste ejere af køer (en stor del af tillige ejere af brændevinsbrænderier) har at de udpumper kogødning tilige med vand i rendestenen, er i højeste grad væmmelig og ækel.

Men behøver blot en dag at gå omkring i gaderne når der fejes for at erfare hvor udbredt og almindelig denne uskik er. Da den mælk disse syndere mod renlighed sælger, sikkert indbringer dem så meget at de kunne lade gødningen køre væk, så synes det rimeligt at der blev holdt lidt strengere kontrol med dem i den henseende. Tager man ikke fejl da har P. A. Heiberg sagt:
"at den der vil havde fidtet,
Skal også tage - Sk. - ."
og det finder indsenderen heraf slet ikke urimeligt. Hvilken skade denne lovstridige udførsel gør på stadens kanaler er vel iøjnefaldende. Når man stundom ser en gammel skraldemand der skal bortkøre disse urenligheder med en betænkelig mine og hovedrysten, undersøge disse bestanddele - da må enhver redelig tænkende tilstå at denne fattige mand i et sådant øjeblik sikkert mere tænker på stadens bedste end den matador der gør en hel gade ti sin gædningskasse.

Politivennen nr. 593. Løverdagen den 12te Mai 1827, s. 301-302

05 april 2016

Mine Hændelser paa en Vandring igjennem Hovedstaden

"Wenn Jemand eine Reise thut,
So kann er was erzählen
Drum nahm ich meinen Stock und Hut,
Und that das Reisen wählen.
Dran hat er gar nich übel gethan;
Erzähl drum weiter herr Urian!"

Den meste tid af mit liv har jeg tilbragt på landet. Ked af altid at opholde mig der, besluttede jeg efter en snes års forløb at gøre en tur til hovedstaden for der at tilbringe en føje tid blandt frænder og venner, og at se byens herligheder og forskønnelser efter et så langt tidsrum. Jeg pakkede i min rejsesæk, tog min hat og stok og efter salig Claudius' råd "that das Reisen wählen".

Med muntert sind og frejdigt mod samt hovedet fuld af de mange glæder jeg ville nyde i hovedstaden, forlod jeg min usle by. Men skuffet blev jeg, arme Jørgen! i alle mine store forventninger. Min glæde blev - fortræd - og jeg vil derfor kort meddele mine oplevelser og hændelser på denne min rejse.


Forinden min afrejse skrev jeg til min fætter om at leje mig et logi som jeg efter min ankomst fandt lige efter ønske. Træt af den lange rejse lagde jeg mig til hvile. Og min ven Morfeus indfandt sig straks hos mig. Men næppe havde jeg sovet nogle få timer før jeg blev vækket af en forfærdelig hamren. Jeg var derfor nødt til så træt og søvnig jeg end var at forlade mit bløde leje. Jeg gik til vinduet for at se hvad det var for en skrækkelig og bedøvende hamren og så da 3 mænd hamre på en kobberkedel lig den jeg læste om i Münchhausens troværdige rejse. Min søvn var da nu endt. For det var umuligt at høre mine egne ord, langt mindre at tænke på søvn ved sådan en spektakel. Du min store Gud! tænkte jeg, er denne larmende og bedøvende håndtering på offentlig gade tilladt her? da vil jeg jeg sandelig ikke bo i et sådant nabolag om man endog ville give mig gratis kvarter.



"Men næppe havde jeg sovet nogle få timer før jeg blev vækket af en forfærdelig hamren. " (P. Klæstrup: Kobbersmede på gaden)

Jeg klagede min nød til min fætter der noget efter besøgte mig, og han lovede at skaffe mig et andet logi. For mit hoved var ganske ørt. Jeg fremsatte det spørgsmål til ham hvorfor sådant arbejde på gaden ikke var forbudt da enhver larmende håndtering burde henvises til en udkant af byen eller uden for en af portene hvor man godt kunne forarbejde disse gigantiske kedler og ikke mere svække den svage og forstyrre den sunde med denne græsselige hamren. 

Efter at have nydt en kop løvetandskaffe og iført mig mine søndagsklæder, hastede jeg med at komme fra dette bedøvende klipklap og foretog mig en tur gennem byen.


Jeg havde næppe gået 3 gader langt før jeg faldt over et vippende rendestensbræt og rev hul i min ene støvle. Jeg rejste mig op og var glad over ikke at have brækket benet, hvilket jeg har hørt ofte skal være tilfældet her. Til hvilken nytte er disse rendestensbrætter? tænkte jeg når de ikke er således fastgjorte at man trygt kan træde på dem uden at risikere at få sit fodtøj, sine klæder og lemmer spoleret? I sådanne betragtninger vandrede jeg videre. 


Men ved at stå stille i en gade for at se hvor hurtigt man der opførte en bygning med høje kirkevinduer som man sagde mig skulle være butiksindretninger, blev jeg klar over at min gode søndagskjole var fuld af tran som jeg havde fået ved at stå under en gadelygte. Jeg var sandelig nær ved at græde over dette syn. For denne kjole var næsten ny, skønt jeg kostede mig den til mosters sølvbryllup for 6 år siden. Skal sådant være tilladt, udbrød jeg? Burde vægterne ikke strengt påtales til at nøje efterse og passe de anbragte lygter? og burde de ikke straffes nå sådant uheld som mit indtræffer? Fortrædelig herover gik jeg fremad. 

Efter at have passeret 4 til 5 gader gjorde jeg holdt for at betragte en i mine øjne snurrig mælkevogn. Men jeg var dog først så forsigtig at se om der ingen rendestensbræt var som kunne rive min anden støvle itu eller en lygte som dryppede. Men ikke så snart jeg havde vendt hovedet for at se efter dette, fik jeg et puf i ryggen så jeg nær var styrtet forover, og jeg var fra øverst til nederst bestrøet med sand. Jeg vendte mig om til stedet hvorfra dette sandbombardement kom og så karlen i færd med at give mig det andet lag.

Hvad er det for en indretning? udbrød jeg! Skal en sådan sandaflæsning være tilladt? Burde man ikke påbyde sandaflæsserne at bære sandet ind i tønder, baller, sække eller lignende, ligesom jeg har bemærket man gør ved saltaflæsningen og ikke udsætte de forbigående for sådan sandpåkastning i levende live?

Ærgerlig over de mange fataliteter marcherede jeg videre, glad ved at have vandret gennem flere gader og stræder uden at der var tilstødt mig noget ubehagelig hændelse. Men jeg mærkede at min glæde kun var meget kort. For en uforskammet slagterdreng som ikke ville vige for mig på fortovet, eftersom jeg snart erfarede han havde såkaldt fortovsret, tilsmurte min kjole på den anden side så skammeligt med blod så at jeg nu er nødt til at lade den vende.


Det er ikke at undres over, tænkte jeg, at man her i byen ser så mange pyntede herrer og damer de søgnedage, de er vel alle så uheldige som jeg og nødes derfor hver 14. dag i det mindste at forsyne sig med nye klæder. Alt dette kunne forebygges når det alvorligt blev befalet enhver at have sit udløbsbræt i forsvarlig stand, at sandet blev båret, at lygterne var så tætte at trannen ikke dryppede ned, at slagterne med sit blodige trug forblev midt på gaden og ikke tilsmurte folk på fortovet etc.


(Fortsættes)


(Politivennen nr. 583. Løverdagen den 3de Marts 1827, s. 137-143).



Gadescene i København ved år 1800. En pige gør indkøb af grøntsager hos Amagerkonen. Statens Museum for Kunst.

Redacteurens Anmærkning

Beretningen minder en hel del om den måske endnu mere detaljerede skildring af forholdene i København, i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 24 juli 182131. juli 1821 og 4. august 1821.

02 februar 2016

Uordener.

1) Da Købmagergade for et par år siden blev brolagt på ny, så man rendestensbrædter over rendestenen uden for hver port hvortil var indkørsel, såvel som til enhver dør hvortil der var indgang. Men nu mangler der adskillige rendestensbrædter, især på Lille Købmagergade hvor de især er nødvendige for fodgængere der undertiden må retirere for de mange bøndervogne der kører til og fra Kultorvet. Manglen af et sådant bræt er især mærkbart udenfor nr. 85 hvor man ofte har set vogne køre ned i rendestenen og indjage fodgængerne på fortorvet skræk ved vognenes vælten at blive skamslåede.

2) Nu er atter møddingebunken på grunden nr. 234 og 235 på Nørregade steget til betydelig størrelse, så at den hvis den længere skal blive liggende, vil være til megen ubehagelighed for d ei nærheden boende. Det var at ønske at ejeren i denne henseende ville tænke på sin næste eller politiet på ham.

(Politivennen No. 477, Løverdagen den 19de Februar 1825. Side 9501-9502)

24 januar 2016

Ønske til Gadecommissairerne.

Når der indtræffer en stærk regn, ser man ofte rendestenbrætterne tages af og lægges på gaden for at skaffe vandet friere løb. Men undertiden bliver disse brætter liggende længe efter at det er blevet mørkt, ja en gang imellem natten over. Og dette kan let forårsage ulempe for mennesker og kreaturer. Således var rendestensbrættet for Skindergades østre ende afskaffet under den stærke regn som faldt fredag den 24. f. m. En bonde som da det var mørkt, ikke kunne se det, ville køre ind på KØbmagergade, men blev siddende med begge forhjulene i den dybe rendesten eller kiste uden at hestene formåede at trække vognen op. Kun da flere mennesker havde forsamlet sig, lykkedes det ders forenede kræfter at lette vognen derover. I al den tid dette tod, var Købmagergade som på dette sted er smalt, aldeles spærret for al passage. Man kan derfor ikke undlade at ønske at gadekommissærerne som sådant synes nærmest at pålægge, gennemvandrer deres distrikt og påser at de afkastede brætter igen lægges på deres sted.

(Politivennen nr. 458. Løverdagen den 9de October 1824, s. 9203-9204)

20 januar 2016

Anmodning fra Dybensgade.

For porten i Dybensgade mellem nr. 165 og 166 er ofte et afskyeligt søle som oversvømmer den største del af gaden lige over for således at det er vanskeligt især for velklædte fruentimmer og børn at passere samme uden at blive tilsmudsede. Denne port hører til et hus i Admiralgade hvorfra der udskylles en del skident vand med mange andre ting som ikke på grund af den lille rende kan komme under brættet i rendestenen, men må tage flugten over brættet og således besudler gaden. Ejeren ville forbinde sine naboer og genboer samt dem der passerer her, ved at lade rendestenen lægge således at det udskyllede kunne få det behørige løb i kisten. Om vinteren i frost kan dette sted også være farligt for fodgængere. Besynderligt finder anmelderen det fx også at Dybensgade så stedmoderligt behandles af brolægningskommissionen da den endnu ikke har fået flisesten på fortovene, uagtet der før er anket herover, og den ligger midt i byen samt i øvrigt såvel i henseende til smukke bygnigner som alt andet, ikke står tilbage for stadens andre såkaldte hovedgader.

(Politivennen nr. 450. Løverdagen den 14de August 1824, s. 9081-9082)

01 januar 2016

Mangel af Fortougsbrætter i Dronningensgade.

I Dronningensgade på Christianshavn har nu over år og dag manglet rendestensbrætter over næsten en snes af de på fortovet værende udløbsrender. Dette er især tilfældet med det stykke af nævnte gade som går fra torvet op til volden.

Denne uorden er ikke alene til megen ulejlighed for fodgængerne, der hvert øjeblik er udsat for at snuble i de på fortovet værende åbne rendesten. Men den kan også på mørke afteener afstedkomme ulykke.

Således var det tilfældet der forleden aften at et barn faldt med en flaske og slap med en lille skade. Men hvor mange kan ikke let brække arme eller ben ved en sådan lejlighed.

(Politivennen nr. 418. Løverdagen den 3die Januar 1824, s. 6756-6757)

26 december 2015

En styg Udløbsrende i Norgesgade.

Straks når man fra Kongens Nytorv kommer ind i Norgesgade, viser sig på højre side en fæl vaskerende der overskyller fortovet med allehånde affald og uhumskheder. Man kan således hvis man er nysgerrig, få underretning om hvad der spises til middag der i huset. Men vogter man sikke ikke, kan man let glide og falde over det slibrige affald som der ofte findes. Om vinteren når det fryser, gør denne kilde fortovet endnu vanskeligere at passere. Al ulempe kunne imidlertid afhjælpes dersom vedkommende ville lede vandet gennem et rør eller en rende under fortovet ud til rendestenen ligesom skik og brug er i de fleste andre gårde og huse her i staden.

(Politivennen nr. 408. Løverdagen den 25de October 1823, s. 6608)