17 december 2020

Rendestensrensning. (Efterskrift til Politivennen)

- "Stadens Fædre" ere uenige angaaende de mutige Følger af en forøget "Udrensning af Kjøbenhavns Rendestene" i denne varme Sommertid. Nogle af dem antage, at den forpestende Stank derved kun vilde blive værre, saaledes som dette virkelig ogsaa var Tilfældet ifjor, da man efter mange kjærlige Opfordringer havde faaet næsten alle Stadens Kjeldermænd til at staae hver Formiddag i flere Timer og røre i bemeldte Rendestene med en Kost eller Kjep; og man er jo ikke ganske overbevist om, iaar at kunne bringe det noget videre. Andre af samme Corporation udgaae derimod fra den maaskee heller ikke aldeles forkastelig Paastand, at bemeldte Stank endda ikke er saa usund som mange andre Uddunstninger i Kjøbenhavn, og at Udrensningen derfor nok kan foretages paa bemeldte Maade. Men da nu ingen Enighed derom kan opnaaes, er Sagen naturligviis stillet i Bero, hvorhos man dog har opfordret Politidirecteuren til at erklære, om han veed noget bedre Raad. - Dersom denne Embedsmand nu vilde, saa kunde han vistnok meget let sætte den ærede Communalbestyrelse i en stem Forlegenhed, ved at foreslaae at lade Stadens Gader og Rendestene rense om Natten. Dette vilde aldeles ikke være vanskeligt og det skeer ogsaa i flere store Stæder i Syden, hvor man ikke engang har saa lyse Nætter som her.

(Kjøbenhavnsposten 13. juli 1852).


- I Adresseavisen har en "'Indsender", "der har haft Lejlighed  til at gjøre sig bekjendt med ("Gaderenovations-) Forholdene" - , paataget sig at rense kommunalbestyrelsen for hvad den med Hensyn til denne Gjenstand i disse Dage bar været udsat for af "Journalisterne". - Naar Indsenderen af dette Arbeide gaaer ud fra, at "den umiddelbare Forsorg for Gadernes og kanalernes Reenholdelse ikke henhører under Communalbestyrelsens Ressort, men at denne kun har at gjøre Udveie til de dertil fornødne Ressourcer", saa turde man vel - i passende Afstand - tillade sig at spørge ham, om da ikke ogsaa Kæmnercontoirets Bekjendtgjørelse om at det paa Blegdamsveien oplagte Mudder "ønskes« bortskaffet paa de "billigste Vilkaar", er et Product af denne kommunalbestyrelsens Omsorg for at tilveiebringe de fornødne Ressourcer? Og naar saa er, saa fremgaaer deraf jo, at Communalbestyrelsen selv hylder og følger den Maxime, først at see sig om efter Bortførelses-Midler, eller Ressourcer, efterat de forpestende Ureenligheder ere blevne henlagte paa alfare Veie. - Men beklageligt er det rigtignok , at Kiøbenhavns kommunalbestyrelse skal lade sig forsvare ved Paastande om, at den ikke har eller vil have Magt til at lade udføre hvad enhver af kommunens Borgere er berettiget til at vente af den. Det er en Umyndigheds-Erklæring for Kommunalbestyrelsen, som denne snarest mulig burde protestere imod og ved Handlinger vise, at den er ubegrundet; thi ellers ledes Borgerne til at ønske, al Kommunalbestyrelsen i Virkeligheden snarest mulig sattes under et passende Formynderskab.

- For at nedenstaaende Avertissement kan komme "til Stadens vise Mænds Kundskab", og herved muligen noget Lignende her kan blive paatænkt, optage vi det efter Hels. Av. :

"For al forhindre det i det nuværende tørre Vejrlig ved Gadefeiningen opstaaende Støv, anmodes Byens samtlige Huuseiere herved om, forinden Feiningen, at lade deres Gadestrækninger vande, ligesom i det Hele, saalænge den stærke Varme vedvarer, idetmindste een Gang daglig at vande udenfor deres Huse. Helsingørs Politikammer, den 9de Juli 1852."

(Kjøbenhavnsposten 15. juli1852).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar