Randers. (Efterskrift til Politivennen)

 --Dannevirke" indeholder følgende Correspondence fra Randers:

--Vor By har altid været anseet for en af de bedste og meest velhavende Kiøbstæder i Jylland, og det er der vel ogsaa Noget i, men i de senere Aar bar Byen unegtelig gjort betydelige Fremskridt i flere Retninger, byggelysten er her, som i flere andre Kjøbstæder, stor, og foruden det, at der opføres nye Bygninger i de gamles Sted, er der opstaaet næsten et heelt nyt Qvarteer i den nordre Deel af Byen, der for aldeles ikke var bebygget. Ligeledes opstaae efterhaanden flere aldeles nye Bygninger i den saakaldte Allee, der fører fra Havnen til Rugtorvet, smukke  og smagfulde. En Besynderlighed er der imidlertid ved en stor Deel af disse nye Huse, de ere - skjæve! Man skulde foranlediget deraf let falde paa, at man i Randers hyldede skjæve Anskuelser, hvilket dog i det Hele taget ikke er Tilfældet. Solide Gader af hugne Steen, med gode Fortoug, ere tildeels anlagte. Men hvad der især i de senere Aar er i Tiltagende, er Skibsfarten, og dette skriver fig navnlig i Særdeleshed fra, da Dampbaaden "Martello" blev anskaffet til Bugseerfartøj paa Fjorden. Denne 5 Miil lange og tildeels meget smalle Fjord fremb'd mange Vanskeligheder for Sejladsen. Skibe kunde undertiden ligge flere Uger ved Udbyhøi for indgaaende uden at det var muligt at komme op til Randers. Ligesaa var det Omvendte Tilfældet fra Randers til Udbyhøi. Dette foraarsagede naturligviis, at mange udenrigske Skibe, især svenske og norske, der egentlig helst vilde til Randers, maatte, naar de kom til Udbyhøi, og Vinden var imod, seile andetsteds hen med deres Last, og Randers gik saaledeS Glip af mangt et Skib og mangen en Handel. Nu derimod ere Skibsførerne altid visse paa at kunne komme op ad Fjorden og ud igjen, naar Leiligbeden byder det, for en moderat Betaling. Imidlertid var dette Dampskibsforetagende, der blev paatænkt og realiseret af Byens intelligente Handlende, i Begyndelsen underkastet megen Kritik, om Noget, der ikke vilde betale sig, og hvad der synes det Besynderligste er, at efter Sigende Randers Skippere, især de, der seilede paa Kjøbenhavn, var dem, der syntes mindst derom. Ja man fortæller endog, at disse Sidste havde isinde at indgaae en Forening og Forpligtelse til ingensinde at benytte Dampbaaden til Bugsering. I saa Fald er det et slaaende Beviis paa, til hvilken Grad indgroede og nedarvede Fordomme kan gaae. Men de Handlende lode sig, siger man, ikke forbløffe deraf, men vedtoge paa den anden Side, ikke at give den Skipper nogensomhelst Fragt, der negtede at benytte Dampbaaden, naar dette saaes at være nødvendigt for at komme ud eller ind af Fjorden. Det hjalp og Skipperene bleve paa den Maade tvungne til deres egen Fordeel; thi nu gjøre de det dobbelte Antal Reiser paa Kjøbenhavn imod før. Skibsfarten er, som sagt, nu tiltaget i en meget høi Grad, og man seer nu næsten altid Skibe ved Bryggen af forskjellige Nationer, som norske, svenske, hollandske, engelske, hannoveranske, at losse og lade. Især er det forbavsende at see den store Mængde af Tommer og Brædder, her oplægges. Fra Skibsfartens Begyndelse tidlig i Foraaret til dens Ende om Efteraaret seer man daglig Tømmerlast udlosses. Ingen Provindskjøbstad her i Landet kan i denne Henseende maale sig med Randers (?), og den afgiver nu ogsaa de største Toldintrader i det Hele, næst Odense. En stor Deel af de omtalte Tømmerlaster blive videre forhandlede og prammede op ad Gudenaa, lige til Silkeborg; og naar Gudenaa engang i Tiden, som vi haabe, bliver ved Opmuddring og Fordybning gjort tilgjængeligere for Seilads, vil det upaatvivlelig end mere fremme Handelen og Skibsfarten paa Randers, især da Byen tæller flere dygtige og driftige Handelshuse. Den indirekte Nytte, Dampbugseer-Foretagendet har gjort og gjør Byen, er saaledes uberegnelig, og at det nu skatteres rigtig, vidner, noksom den Kjendsgierning om, at vi nu have 2 Dampbaade dertil. Det sidste er nyt og bygget her paa Pladsen. Skibsbyggeriet florerer ogsaa her. To duelige og særdeles dristige Skibsbygmestere bygge bestandig, og saasnart det ene Skib er færdigt, lægges strax Kjølen til et nyt, hvoraf nogle ere temmelig store. Herved beskjæftiges Mange, og forskjellige Haandværkere tjene naturligviis godt derved. Det er saaledes meget glædeligt at see vor By saaledes i Opkomst og at blomstre i flere Retninger. En Ting er der dog i Veien endnu, og det er, at Fjorden ikke er dyb nok.  Heraf følger, at de større Skibe maae losse eller lade en Deel af deres Last over 2 Miil herfra, ved Mellerup. Men det staaer til at haabe, at der med Tiden ogsaa vil blive raadet Bod herpaa.

(Kjøbenhavnsposten 8. juni 1852).