12 juni 2025
De fem søstre Barrison. (Efterskrift til Politivennen)
01 juli 2024
Lona Barrison. (Efterskrift til Politivennen).
I artiklen "Da Kong Christian sad Vagt hos Prinsesse Marie i Zoo" om den franske prinsesse Marie, prins Valdemars hustru, noteredes følgende:
Ved blomsterboden blev der for at afværge alt for slem trængsel, anbragt en kjoleklædt studentermarskal med stort lyseblåt skærf. Han råbte ustandseligt, ligesom rekommandørerne på Dyrehavsbakken: "Når De er færdig med at se på prinsessen, bedes De gå videre! Når De er færdig med at se på prinsessen ...!"
En lille mærkelig kvinde nærmede sig ængstelig blomsterboden hvor de adelige damer ikke syntes at have lyst til at ekspedere hende. Det var den kendte varietesangerinde Lona Barrison - hende om hvem Holger Drachmann havde skrevet: "En skræk for alle fruer, en fryd for alle mænd. Lona som danser over hjerterne hen!.
- Kom De over til mig, fru Barrison, så skal De få en allersmukkeste rose, sagde prinsessen med sit elskværdige smil. Hun tålte ikke at se eller høre nogen lide af hvad art ledelsen eller krænkelsen end kunne være...
(Nationaltidende 8. april 1951, uddrag).
21 juni 2024
Gertrude Barrison Død. (Efterskrift til Politivennen).
Forleden døde det sidste medlem af det i sin tid meget omtalte varietéensemble "Barrison Sisters". Den gamle dame boede på Østerbro og arbejdede til det sidste på en bog der skulle genopfriske ungdommens gyldne minder og skildre de 5 skønne Barrison-søstres triumftog gennem de glade halvfemseres internationale kabaretlokaler. I mandags blev hun begravet i stilhed.
I anledning af Gertrude Barrisons død skriver en gammel københavner:
Engang i slutningen af 1894 læste man en morgen i sin avis, at Københavns Politi havde advaret varietédirektørerne mod at engagere et dameensemble "The Sisters Barrison" der optrådte i Wintergarten i Berlin. Forbudet motiveredes med at truppens impresario var den tidligere journalist ved "Social -Demokraten" William Fleron, der allerede i 80'erne var faldet i unåde på grund af sine politiske anskuelser.
Det usædvanlige forbud mod damernes optræden bidrog kun til at pirre nysgerrigheden. Det hed sig at de var i en alder af 15-18 år havde fået en første klasses uddannelse i dans i New York og havde debuteret paa et stort Teater i Chicago under verdensudstillingen 1898. Folk der havde set nummeret i Berlin eller Paris fortalte, at de som alle engelske og amerikanske danserinder var "pikante", som man udtrykte det dengang; men desuden var Barrisons ualmindelig smukke og yndefulde. - Barrison -Truppen kom aldrig til at optræde i København. Den blev nemlig opløst i 1897, men året efter optrådte to af damerne, Inger og Gertrude, i Cirkus Varieté med stor succes. Den ældste, Lona - besunget af Drachmann - havde så sent som i 1902 engagement samme sted med et elegant nummer til hest.
Senior.
(Social-Demokraten, 4. september 1946).
Den sidste af de fem.
En dødsannonce meddeler at Gertrude Barrison er gået bort. Bag denne lakoniske meddelelse ligger afslutningen på et enestående artisteventyr idet Gertrude Barrison var den sidste af de verdensberømte Barrison Sisters, fem danske piger som dansede sig den store berømmelse til, skriver Ben i Ekstrabladet.
De fem Barrison Sisters var ud af en Nyboder-familie og var født Bareisen. De kom til USA, hvor deres start fortaber sig i et eller andet amerikanske balletkor, men det varede ikke længe før de fem Barrison Sisters dukkede op. Det var fem kønne piger, og de satte New York på den anden ende med deres dansenummer. Fra New York gik turen til London, Paris og Berlin - og til nye triumfer.
Så forfærdelig mange år holdt det verdensberømte artistnummer ikke. Kærlighed og ægteskab bortførte først den ene og så den anden fra varietéscenerne. Berømtest af pigerne var Lona, som var den kønneste, men hun er død for adskillige år siden. Også de andre tre - hvoraf Ingeborg var gift med en norsk tivolidirektør, men hviler i København - er døde, og med Gertrud Barrison er altså den sidste Barrison Sister gået bort.
Gertrude Barrison levede sine sidste år i en af de stille gader på Østerbro. Hun tilbragte en del af sin tid med at samle stof til en bog om de berømte Barrison Sisters, men hun fik så vidt vides aldrig bogen skrevet.
(Aarhus Amtstidende, 4. september 1946).
På Garnisons Kirkegård i København rummer gravmælet over Barrisons moderen Erika (død 27. juli 1905), Sophie (død 27.februar 1907) og Inger (28. december 1918, urnen nedsat 25. februar 1926). Selvom Gertrud (senere Gertrud Corvinus, død 28. august 1946) også er begravet på Garnisons Kirkegård, ligger hun dog ikke i familiegravstedet.
28 maj 2024
Lona Barrison Død. (Efterskrift til Politivennen).
Den yngste af søstrene opholder sig i København,
I vor omtale af testamentet efter den tidligere så berømte danserinde Lona Barrison skrev vi at hun var den sidste af de fem søstre.
Det viser sig at den yngste, Gertrude Barrison, lever endnu og hun opholder sig endda her i København hos en familie på Østerbro. Hun kom hertil for at deltage i Lona Barrisons begravelse.
(Social-Demokraten, 25. marts 1939).
Barrison-søstrene.
Lona Barrison der som omtalt i går efterlader sig en formue der bliver til et legat, døde i den tro at hun var den sidste af de fem søstre. Forbindelsen mellem de fem søstre var imidlertid i de senere år glippet - på et tidspunkt da i hvert fald to søstre levede og Lona bestemte derfor at hvis en søster meldte sig, skulle hun nyde godt af renterne.
Nu viser det sig at Gertrude Barrison - en mange år fejret danserinde efter at truppen forlængst var opløst - er ankommet til København efter Lonas død. Hun har i de senere år opholdt sig i Tyrkiet og givet danseundervisning i Istanbul. Nu bliver hun, i hvert fald foreløbig, i København og udgiver sandsynligvis sine erindringer og dermed de fem danske søstres usædvanlige roman.
(Nationaltidende, 25. marts 1939).
Legat til idealister.
Der er fremkommet meddelelse om at nyligt afdøde enkefru Abelone Marie Fleron har testamenteret sin formue til et legat der fortrinsvis skal tilfalde "værdige trængende personer der i deres liv har arbejdet med idealistiske, navnlig politiske og sociale formål for øje".
Bag meddelelsen ligger et helt livs mærkelige roman. Enkefru Fleron var nemlig identisk med den yngste af de verdensberømte danske Barrison-sisters, Lona Barrison. I sin tid tændte de hjerterne i brand i alle storbyer og gengaves i postkort, porcelænsfigurer og sæbe - en berømmelse på højde med "Snehvide og Dværgene". Legatet der får navnet "Journalist og forfatter William Fleron og hustrus mindelegat", skal være meget stort. Det nævnes at det skrives med et sekscifret tal.
(Demokraten (Århus), 25. marts 1939).
Lona Barrison boede ifølge Social-Demokraten 27. oktober 1928 i en villa på Carit Etlars Vej, hvor denne forfatters villa oprindelig sted. Lona Barrison døde af en hjerneblødning på Sct. Josef Hospital februar 1939.
23 maj 2024
Lona Barris vil synge igen. (Efterskrift til Politivennen).
Hun der nu har et sproginstitut i Wien, skriver på sine memoirer.De fem Barrisons var i sin tid indbegrebet af skønhed, ynde og stemme.
Lona var den ældste og toneangivende. Hun havde fra korpige på Casino udviklet sig til en verdensstjerne.
Gennem alle lande gik de fem Barrisons sejrstog.
Siden har der været så mange "søstre" og "girls"-ensembler, men Barrison-navnet er aldrig blevet glemt. Nu meddeler den østrigske ravag at Lona Barrison vil optræde igen, idet hun i Radioen vil synge alle sine gamle viser, bl.a. "Linger-longer-lo" som alle fem verdensdele sand med på i sin tid.
Lona Barrison har i 17 år boet i Wien hvor hun sammen med sin mand startede et sproginstitut hvor der undervistes i fransk og engelsk. I fjor døde hendes mand, men endnu har Lona fuldt op at gøre. Kun to af søstrene kommer hun endnu sammen med, Gertrude, der er gift med maleren Holitzer, og Ellen som er gift i Stockholm.
Lona Barrison har et yndigt hjem hvor væggene i to private stuer er helt dækket af fotografier og tegninger, også karikaturer af de fem Barrisons, og tegningerne er signerede med de største kunstnaernavne.
Den bedste og morsomte karrikatur af de fem skønne søstre ser man i Auerbachs kælder i Leipzig.
Der rider de som veritable hekse på et kosteskaft til Bloksbjerg.
Det billede skal med i Lona Barrisons memoirer som hun er ved at lægge sidste hånd på.
Hvis hun virkelig fortæller løs - ja så bliver hendes memoirer sikkert en "best seller".
(Herning Avis, 27. juli 1937).
18 maj 2024
Wilhelm Fleron Død: Variete-socialisten. (Efterskrift til Politivennen)
Fra "Herold"-redaktør til Lona Barrison-impressario.
Tsar-mordet
De 6 danske girls.
10 april 2024
Lona Barrison. (Efterskrift til Politivennen).
Lona Barrison på Marienlyst.
Politidirektøren og Lona Barrison.
Forbud mod Lona Barrison,
Hos Politidirektøren.
Lona Barrison
fortsætter vedblivende sine bestræbelser for at komme til at optræde. Forleden indgav Cirkus Krembser til politidirektøren en ansøgning om at Lona måtte optræde som en slags - skolerytterske. Politiet svarede at det havde man intet imod, når blot hun optrådte anstændigt
"Gudbevares", sagde fru Krembser "det er en selvfølge". Og efter denne forsikring blev der til i går fastsat en prøve ved hvilken politiinspektør Theodor Petersen var til stede. Ind i manegen red så fru Lona i yppigt trikot a la chevalier!! Meget hurtigt forlod hr. Theodor Petersen sit dommersæde med en utvivlsomt meget velbegrundet fornemmelse af at det var en noget ejendommelig måde at efterkomme politiets henstilling på. Det blev herefter kort og godt nægtet den uheldige fru Lona at optræde.
- Efter hvad vi erfarer, har justitsminister Alberti sendt fru Lonas andragende til Københavns politidirektør der i torsdags tilbagesendte det med en motivering af forbuddet. En af de nærmeste dage vil den justitsministerielle kendelse falde.
Var det ikke snart på tide at man kunne blive fri for den celebre Lona Barrisons demonstrative påtrængenhed?
(Kalundborg Avis, 19. august 1901).
Cirkus Krembser optrådte en enkelt gang i Cirkusbygningen i året 1901.
Lona Barrison. Folies-Bergeres. August Guillaume. Biblioteque Nationale de France. No copyright. I Paris udførte Lona et afklædningsnummer (mandetøj!), forlod scenen i sit undertøj, for at komme tilbage på en lippizaner-hest. Hesten udførte ridekunster, mens Lona sang om "den ægteskabelige ridekunst": Den gør lidt ondt første gang, den er svær anden gang, men så ... hvis hesten altså er hård. Nummeret vakte begejstring i Frankring, men i New York, efteråret 1896 blev det en fiasko. Sidste udførelse var i Graz i Østrig i marts 1897.
"Et martyrium i nutiden".
Med en passende blanding af indignation mod foruretteren og medlidenhed med den forurettede vil man i Aarhus have erfaret den skæbne, der nu igen er overgået den arme, hårdt prøvede Lona Barrison. Endnu inden udbyttet af denne dames og hendes gemals direkte henvendelse til vor højsindede og retfærdighedsfølsomme justitsminister Alberti forelå, har påny et af skæbnens tunge slag ramt hendes lille, velskabte person. Skæbnen var repræsenteret af Københavns Politi, in casu politiinspektør Th. Petersen, der uden barmhjertighed forbød fruen at optræde som skolerytterske i Cirkus Krembser.
De kender naturligvis allerede den lille, stærkt dramatiske situation: Th. Petersen kommer cyklende ud til cirkus for på opfordring at se en prøve på fru Barrisons kvalifikationer som skolerytterske, før der meddeltes hende tilladelse til at optræde. På forhånd havde man lovet politiet, at alt skulle gå så nydeligt og decent til, som blot tænkeligt, lang ridedragt, damesaddel osv. Så det må jo nok have været en lille overraskelse fra politiinspektøren, da den skønne kom ind i manegen, ridende på mandfolkevis, i en slags jockeydragt!
Oprigtig talt: man forstår, at hr Theodor Petersen nøjedes med en grumme fransk visit i den ham ventende cirkusloge. Han nåede nok kun midtvejs på trappen; - så havde han fået nok og udtalte sit kategoriske forbud mod den optræden, med den ikke helt urimelige tilføjelse, at dette jo i grunden var at gøre nar af politiet. Det var på det ganske sikkert også.
Imidlertid, man måtte kende københavnerne og den københavnske presse dårligt om man troede, der ved denne lejlighed var sympati for politiet. Tværtimod! Skulle man tro bladene, dvs. det store flertal af dem, var der påny øvet en himmelkrigende uret mod en stakkels, forfulgt uskyldighed. I harmfnysende artikler drager man til felts mod det reaktionære politi, med forblommede trusler om, at man jo nu heldigvis har frisindede autoriteter over dette politi. Før man ser sig for, bliver "forfølgelsen" imod hende måske til et politisk nummer, selv om hun vel næppe får held til at fremkalde en revolution, som i sin tid danserinden Taglioni i München, et af fru Lonas berømte og historiske forbilleder.
* * *
Det store københavnske varietepublikum, der har så villige talerør i en hel række af de københavnske galleriblade, stiller sig selvfølgelig på den uskyldig forfulgtes side. Når hun for et halvt år siden kunne få lov at optræde i Cirkus Variete, ræsonnerer man, hvorfor da nu forbyde hendes optræden andetsteds ? Der er tilsyneladende en vis logik i dette ræsonnement, som kun glemmer at tilføje, at netop hvad Lona Barrison den gang præsterede, er årsagen til det nuværende forbud. Thi ved den dengang afholdte forudgående prøve havde man kun vist censor og politi en stærkt afdæmpet del af fruens berømte afklædningsscene. Logik er imidlertid ikke det københavnske varietepublikums stærke side. Ellers ville man ikke nu så højrøstet forlange at se hende påny, på brædderne eller i manegen, al den stund man faktisk var led og ked af damernes lidt falmede yndigheder, medens de forevistes i cirkus. Vi har vist i det hele taget fået Lona Barrison nok.
Så vel hun som hendes stærkt om sig værende impressario-gemal er vist ogsaa ganske på det rene med denne kendsgerning. Deres sidste forsøg har sikker fået nøjagtig det udfald, ægteparret ventede og Taglioni i Munchen, et af fru Lonas berømte og historiske forbilleder, håbede: København var presset, der lod sig ikke "gøre" mere her på pladsen. Men en tilpas reklame kunne man endnu på falderebet tage med, i fald et politiforbud lod sig udvirke. For at opnå det, var man ikke kræsen i midlerne. Hvilken skuffelse, om hr. Theodor Petersen forgangen dag havde været lidt mere oplagt til at lade sig gøre til grin - om han smilende havde ladet prøvenummeret i cirkus passere, måske med en lille, overlegen bemærkning om, at fru Barrison så vist ikke længer kunne gøre fortræd, enten hun nu viste sig i lang kjole eller i jockeydragt.
Så overlegen var politiinspektøren nu ikke - heldigvis, siger utvivlsomt hr. og fru Barrison, mens de officielt græder deres krokodilletårer over den skændige forfølgelse, der "ødelægger Lonas erhverv", hvilken opbyggelige passiar pligtskyldigst refereres i de dertil indrettede blade, der lader, som om de tror det.
I virkeligheden er "martyriet" lige så let gennemskueligt som fru Lona Barrisons toiletter. Politiforbuddet, der bjerger hende fra endnu en fiasko i København, er den bedste reklame, hun kan få til den næste storstad, hvor det dog muligt kan skaffe hende en succes. Eksemplet på slig reklames magt har vi jo lige ved hånden: vor mest omtalte varietedames sejrsgang gennem Europa, inklusive Nordre Birk - København undtaget.
* * *
Således forholder det sig altså med dette som på bestilling leverede martyrium: den gamle, durkdrevne socialistfører Fleron har opnået netop, hvad han ville, og har dertil fået venlig bistand af det københavnske politi. Den hele historie var ikke værd at beskæftige sig med - så lidet appetitligt som ægteparret Barrison er - hvis den ikke så klart og så pinligt belyste visse hovestadsfænomener som man fra gammel tid har et godt øje til ude i provinserne. Nu og da begynder man at forstå, hvad der i grunden menes med de jævnlige udfald mod "Københavneriet". Affæren Barrison er et sådant typisk stykke københavneri.
Den oppositionslyst og uafhængighedstrang, som er københavnerne iboende, kan være ypperlige, både sunde og styrkende egenskaber. Men de udarter rigtignok lovlig tit til, skal vi sige principmæssig gøren vrøvl. Ser det københavnske gadepublikum en konflikt mellem politiet og en Lona Barrison, går "den offentlige mening" øjeblikkelig og uden fjerneste overvejelse imod politiet. Autoritelerne skal nemlig have uret. Det er en trossag, ved hvilken der ikke kan rokkes.
Føj hertil den mere og mere udprægede københavnske forkærlighed for de lidt anløbne celebriteter, for det "vildt", der har den lille, behørige "tanke". Man skal hverken være snerpet eller pietistisk; alligevel har man nok lov at finde, at det er nogle løjerlige genstande, det københavnske publikum til tider vælger sig for sin begejstring. Og her er det ikke blot den tankeløse hob, der har ansvaret. Store ånder er jo gået i spidsen. Hvem vil helt kunne benægte slægtskabet mellem Drachmanns Edith -forherligelse - med sidekomplimenter til Lona, den rent ud fjottede og hysteriske Dagmar Hansen-forgudelse, der endnu behersker store dele af det københavnske bourgeoisi? - og så de sidste dages forsøg på at lægge martyrglorien på en Lona Barrisons pande? I ramme alvor bebrejder man politiet dets "ugalante" optræden mod disse galante damer dets "mangel på ridderlighed". Og folkesnakken, der er utrolig naiv, kolporterer villig de usandsynligste legender til bestyrkelse af den snart hævdvundne tradition for samme damers fremragende fortrinlighed.
Med al agtelse for deres artistiske dygtighed, der ikke interesserer os, og deres menneskelige egenskaber, om hvilke vi gerne tror det bedste, må vi bekende fremdeles at stå udenforstående til hele denne nykøbenhavnske smagsretning der i de damer som de her omtalte, ser nationale heltinder, veritable martyrer, moderne Jeanne d'Arc'er.
Men måske er det vor dumhed, at vi ikke kan se og ikke kan tro, at det just er den slags "fromme, stærke kvinder" der er "Danmarks mål".
Invitus.
(Aarhuus Stifts-Tidende 21. august 1901).
08 april 2024
Den offentlige moral. (Efterskrift til Politivennen).
Litteraturen, pressen og forlystelserne.
"Vigilia" havde inviteret pastor Schack til at holde foredrag om de offentlige forlystelser. I den efterfølgende diskussion fremkom følgende:
Diskussion.
Efter at højesteretssagfører Asmussen havde overtaget stillingen som dirigent, gav han ordet til kontorchef Borgen, som oplyste, at der havde været tre varietéer i Tivoli, men af dem var heldigvis den ene gået til bunds, og han håbede, den aldrig kom op mere, for det havde været et yderst slet forlystelsessted. Han beklagede, at alle de københavnske blade havde omtalt Lona Barrisons optræden med stærk ros, idet han citerede anmeldelserne, af hvilke "Berlingske Tidendes" havde været den mest velvillige. Selv en digter som Holger Drachmann var rejst herhjem alene for at hilse på Lona Barrison, og han havde viet hende følgende digt:
Forkælet og forkætret, erfaren og naiv,
så munter som en sidsken, så smidig som et siv,
en frygt for alle fruer, en fryd for alle mænd,
går Lona over jorden gennem hjerterne hen.
Man så også i Odense fornylig, hvorledes et fint og pænt publikum besøgte Dagmar Hansens forestillinger. Dette rummer sikkert en stor fare for vort samfund. (Bifald). Grosserer Lachmann troede heller ikke, at sådanne forlystelser som Lona Barrisons var nogen gavn til; men han skulle gerne erkende, at når man ikke så på det med noget urent blik, var det måske ikke nogen siælsfordærvende forlystelse. Imidlertid nytter det ikke at råbe bravo her. Vil man ondet til livs, bør man opdrage børnene til at forstå alle livets naturlige funktioner, så at de lærer at se sundt på sunde forhold. Kun da kan børnene gå ud i livet uden fare for at falde.
Dirigenten mente at taleren kom for langt bort fra de specielle emner ...
(Frederiksborg Amts Avis, 6. marts 1901).
Lona Barrison.
"Vigilia" udsender umiddelbart efter at Lona Barrisons optræden i "Cirkus Varieté" er sluttet, et stridsskrift om denne og om hovedstadspressens stilling dertil. "Vigilia" har ladet en hel del anset mænd, politikere, skolemænd osv. overvære forestillingen, og deres dom har været priselig enstemmig.
Der er da heller ikke i lange tider budt et københavnsk publikum noget så talentløst og skamløst som Lona Barrisons afklædningsscener og den tekst der ledsager disse.
At en varieté får lov til at præsentere et sådant nummer, er ufatteligt.
I Prøjsen har ministeriet - under tilslutning af alle partier - forbudt enhver optræden af Barrison.
I København hvor der kommer mange børn på varieteer, lægges der ikke et halmstrå i vejen for Barrison-forestillingerne.
Og den københavnske presse har rost dem i høje toner.
"Vigilias" stridsskrift vil da sikkert give genlyd i vide kredse.
Justus.
(Silkeborg Avis. Midt-Jyllands Folketidende, 4. april. 1901).
Lona Barrison og Cirkus-artisterne. (Efterskrift til Politivennen)
En protest!
Fra Lona Barrison har vi i morges modtaget følgende lille billet:
København, 26. april
Til
Redaktionen af "København"
På given foranledning bedes medfølgende berigtigelse optaget in extenso i næste nummer af Deres ærede blad.
Med højagtelse
Lona Barrison Fleron.
Erklæringen som fruen ønsker indrykket, har følgende ordlyd:
København, den 26. april 1901.
Til
Fru Barrison Fleron!
Vi undertegnede artister i Cirkus Varieté tillader os herved at bestride sandheden af den i bladet "København" af 24. april d. å. bragte notits at de i Cirkus Varieté for tiden optrædende artister kun modtog direktør Rasmussens indbydelse til en skovtur på den betingelse at fru Lona Barrison ikke deltog i nævnte udflugt. Tværtimod, fruens selskab ville have været os kært.
Med kollegial hilsen
(Underskrifter)
Det gør os oprigtig ondt for fru Lona, at hun i anledning af vor "notits" har pådraget sig den ubehagelighed at skulle offentliggøre en erklæring der ender med en utvetydig spydighed mod hende.
Ifølge pålidelige oplysninger vi har indhentet, deltager fruen ikke i sine kollegers fællesfornøjelser fordi hun føler sig for "fin" til at omgås dem. Denne opfattelse er i hvert fald den fremherskende blandt artisterne, og den giver sig udtryk i hin spydige bemærkning om at man tværtimod gerne havde ønsket Lonas selskab.
Stakkels Lona.
Frejlif.
(København, 27. marts 1901).
Fra Kunstens Overdrev. (Efterskrift til Politivennen)
Cirkus Variete. - Boer-sympatier. - Lona Barrison.
København, 3. marts.
Parket, loger og etager er fyldt af et forventningsfuldt publikum; man ser alle de ansigter, der kendes fra teatrenes premierer, for for første gang siden den lille Abelone Bareisen for ca. 15 år siden spillede tambourmajor i "Tommeliden" på Kasino, skal Lona Barrison, der i mellemtiden er bleven verdens mest omtalte artistinde, vise sig som sådan for sine bysbørn.
Men der er et langt variete-program at gennemgå, inden turen kommer til Lona. Der er fx en mimiker, der fremstiller alverdens berømtheder. Konger og kejsere modtages i reglen med respektfuld bifald, Waldersee og Roberts med hyssen og piben, men "den tapre boergeneral Christian Dewet, englændernes skræk" med stormende bifald, som stiger til orkan, da "præsident Krüger, den hårdtpøvede" viser sig.
Senere får det boervenlige publikum ny lejlighed til at vise sin sympati.
Der optræder en hollandsk dame-sextet i kyske bondepigedragter og med friske, klare stemmer. De slutter med boernes nationalsang, der selvfølgelig synges i originalsproget; den djærve, klangfulde melodi tager publikum med storm, og sangen forlanges gentagende gange da capo under stigende bifald. Den har forøvrigt længe været godt kendt her i København, og den vil snart være lige så populær som Marseillaisen under den fransk-tyske krig.
Så følger gymnastikere, sangere og sangerinder i broget forvirring; en hel familie danser på linje oppe under kuplen, og en "håndlænkekonge" viser, at han kan sprænge alle lænker, som sættes på ham.
Og så kommer endelig Lona Barrison. Lille og fin af skikkelse og med store naive øjne i det næsten barnlige ansigt, skulle man forsværge, at det er hende, der i de senere år har givet anledning til tusinder af forargede bladnotitser i hele verden og til den voldsomme krig som de tyske artister for et par siden satte i gang mod hende, indtil domstolene ved en klækkelig mulkt satte en stopper for "Der Artist"s angreb på hende.
Hun spiller en pariserscene med en affældig baron, for hvem hun foredrager forskellige sange af fremmed oprindelse. Teksten forstår man ikke - den er censor for øvrigt gået god for - , men foredraget er ganske virtuosmæssigt og originalt ved sin pointerede sikkerhed og pikant uden at være råt.
Hun viser sig efterhånden i forskellige kostumer, som egentlig ikke overskrider hvad man er vant til i den genre. Men til sidst træder hun frem i - badedragt og nu begynder publikum at blive lidt usikkert. Kan det virkelig også gå? Man rives dog snart ud af enhver tvivl i så henseende. I en loge troner nemlig i ensom majestæt selve politiinspektøren, forsynet med en drabelig kikkert, som stadig er rettet mod scenen.
Og han fortrækker ikke en mine. For øvrigt har han for en måneds tid siden sammen med censor prof. Vilh. Møller, godkendt Lonas kostumer ved en forestilling, hun måtte give for de to herrer alene.
Adskillige fremkaldelser og mange kostbare blomster fastslog Lona Barrisons succes. Og hendes mand, den tidligere redaktør af "Herolden", hr. Wm. Fleron, gned sig fornøjet i hænderne; han skal nemlig have en trediedel af entreindtægten hver aften, og det bliver antagelig en god skilling i månedens løb
(Silkeborg Avis. Midt-Jyllands Folketidende, 4. marts 1901).