10 december 2022

Lona Barrison og Cirkus-artisterne. (Efterskrift til Politivennen)

En protest!

Fra Lona Barrison har vi i morges modtaget følgende lille billet:

København, 26. april

Til

Redaktionen af "København"

På given foranledning bedes medfølgende berigtigelse optaget in extenso i næste nummer af Deres ærede blad. 

Med højagtelse

Lona Barrison Fleron.

Erklæringen som fruen ønsker indrykket, har følgende ordlyd:

København, den 26. april 1901.

Til

Fru Barrison Fleron!

Vi undertegnede artister i Cirkus Varieté tillader os herved at bestride sandheden af den i bladet "København" af 24. april d. å. bragte notits at de i Cirkus Varieté for tiden optrædende artister kun modtog direktør Rasmussens indbydelse til en skovtur på den betingelse at fru Lona Barrison ikke deltog i nævnte udflugt. Tværtimod, fruens selskab ville have været os kært.

Med kollegial hilsen

(Underskrifter)

Det gør os oprigtig ondt for fru Lona, at hun i anledning af vor "notits" har pådraget sig den ubehagelighed at skulle offentliggøre en erklæring der ender med en utvetydig spydighed mod hende.

Ifølge pålidelige oplysninger vi har indhentet, deltager fruen ikke i sine kollegers fællesfornøjelser fordi hun føler sig for "fin" til at omgås dem. Denne opfattelse er i hvert fald den fremherskende blandt artisterne, og den giver sig udtryk i hin spydige bemærkning om at man tværtimod gerne havde ønsket Lonas selskab.

Stakkels Lona.

Frejlif.

(København, 27. marts 1901).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar