Det underjordiske København. (Efterskrift til Politivennen)

Kræfterne, der virker under Asfalten og Brostenene. - Tunnellerne under Havnen.

København har ingen Metro. Den lille Stump Bane under Boulevarden er der i hvert Fald i denne Forbindelse ingen Anledning til at regne med. Det er ikke hos os som i Paris. London eller New York. at Tusinder af Storbyens Mennesket hvert eneste Minut Dagen igennem farer ilsomt af Sted mange Meter nede under de Gader eller Huse, hvor det aabenbare Liv ellers leves.

Gothersgade over Jorden.

Men ikke desto mindre gives der et underjordisk København, der paa sin Vis spiller en nok saa nyttig og uundværlig Rolle som de Færdselsveje, hvormed man har undergravet de store Verdensstæder. Det er jo ellers efter Folketroen saaledes. at de onde Kræfter driver deres Spil under Jorden. Hos os er det omvendt. Det er tilmed nogle af de allerbedste Kræfter, som virker her - Kræfter, af hvis Eksistens vor Sundhed afhænger - Kræfter, der bringer os Lys og Varme - der sætter os i Forbindelse med hinanden - der skaffer os det Drikkevand, uden hvilket vi overhovedet ikke kunde leve.

Naar de underjordiske Kræfter blottes.

En Gang imellem faar vi en Anelse em at der eksisterer et underjordisk København. F. Eks. naar et af de runde Jerndæksler paa Gaderne er lettet op, og vi ser Telefonvæsenets Folk ad den lodrette Stige klavre ned i en dyb, mørk Slugt. der synes i at strække sig mod Jordens Indre. Eller naar vi oplever et af de sædvanlige, aarlige Skuespil, der efter Revyforfatterens Mening har fundet Sted siden Biskop Absalons Dage, da "Han lagde Vandrør ned i Gaderne og brak dem op i Sommerferien". Det var jo navnlig i Fjor Sommer at man fik en levende Forestilling om, hvilken Rolle det underjordiske København spiller for alle os, der lever vort Liv i Dagens klare Lys. Det var dengang, man var ved at binde og lægge de underjordiske Kræfter i Leje under Gothersgade. Kommunens Teknikere mener, at Offentligheden dengang viste baade for stor Utaalmodighed og for stor Uretfærdighed i Anledning af den Tid, som det tog med at faa Arbejdet bragt i Stand.

Gothersgade under Jorden. I Gadelinjen ligger Sporvejssporene. Alle de Anlæg, der er fjernede ved Omreguleringen i Fjor, er betegnet ved et Kryds. De hvide Figurer angiver bevarede underjordiske Anlæg; de sorte nye Anlæg.

Kigger man paa det Tværsnit, vi ovenfor viser af Gothersgade paa Strækningen fra Grønnegade og ned til Kongens Nytorv, ser man, hvor mange Kræfter der er bundet i Jorden under en af de store københavnske Hovedgader, og man vil formentlig ogsaa samtidig forstaa, hvor besværlig en Historie det maa være, naar Forholdene gør det nødvendigt at trænge ned i Dybden til disse Kræfter for at omregulere eller lægge andre og nye ved deres Side. Det var netop det, der skete i Sommer i Gothersgade; og det er det samme, der sker, hver Gang man har et lignende omfattende Gadearbejde i Gang: Man reparerer ikke alene Gaden over Jorden; man reparerer samtidig de mange Gader, der er anbragt under for de vigtige Kræfter, hvis Bestemmelse det er at opretholde Livet ovenfor.

Kloaker, der kunde befares med elektrisk Sporvogn.

Og om hvor mange forskellige Kræfter, det er, vil Planen oplyse. Der er Telefon, Elektricitet, Gas, Vand, Brand-Telegraf og Kloak. For adskillige af disse Kræfter er der endda banet flere Veje - og alle disse Veje skal hver for sig være forsvarlige og stærke og som Regel tillige godt isolerede, for at hver enkelt Kraft kan blive indenfor sit særlige Omraade og dér gøre sin Nytte.

En af de underjordiske Tunneller under Havnen.

Kloaken, der, saaledes som Planen viser. ligger dybest nede, 2½ Meter fra Gothersgades Asfalt, er jo ubetinget den mægtigste at disse underjordiske Veje. Under Gothersgade er Rørene 110 Centimeter i Diameter, men der er andre Steder i det underjordiske København, hvor man har givet dem saadanne Dimensioner, at en elektrisk Sporvogn meget vel, om det skulde være nødvendigt, kunde køre derigennem. Det er ikke i København som i Paris, at man Inviterer særlig interesserede og videbegærlige Turister ned i kloakerne og arrangerer i en Rotur for dem der. Det samme kunde iøvrigt meget vel gøres flere Steder i det underjordiske København - for Eksempel i den en Kilometer lange Hjælpeledning, der fører Spildevandet fra Kloaksystemet I det nordvestlige Bykvarter ud i Kalvebodstrand under Centralværkstederne paa Godsbaneterrænet. Det er denne Kloak, som er opkaldt efter det gamle Belvedere, som for mange Aar siden laa paa det nuværende Vesterfælledvej - Kloaken har paa sine Steder et Gennemsnit af 3 Meter.

300 Kilometer københavnsk Kloak.

Det underjordiske Kloaksystem er sikkert af langt større Omfang og Forgrening, end de fleste gør sig Anelse om. Alle de Ledninger, som er taget i Anvendelse til Bortførelse af Spildevandet fra Hovedstaden, har i Øjeblikket en Længde af 296 Kilometer - og det er et Net, som stadig gøres baade tættere og mere omspændende. Principet er, at Kloakerne skal føre Spildevandet saa langt ud i Kongedybet, at det ingen Skade længere kan forvolde. Men Hovedstadens geografiske Beliggenhed har bevirket, at denne underjordiske Passage ikke kan tilbagelægges i et eneste Sus.

Med de to Kloaker, som undermunder ved Svanemølleviadukten og paa Scherfigsvej i Hellerup, gaar det saa nogenlunde bekvemt; vanskeligere har det været med den øvrige Del af Systemet, som maa føres over Amager - her kommer jo hele den gamle Havn imellem. Principet har ved Anlæget af det københavnske Kloaksystem været helt at blive af med det uhumske Vand. Ned under Jorden med det i de der dannede Passager og derfra langt ud paa det dybe Vand! Men ved Havnen har man maattet gøre et Kompromis.

Under Gaderne langs Havnen ligger de afskærende Ledninger. Københavnerne har nok hørt dette Begreb nævne, men der har altid i Klangen været noget af en Jerndør, der faldt til og afskar al videre forstaaende Diskussion mellem Teknikere og almindelige dødelige. Og saa er Forholdet ikke destomindre det, at her findes Indgangsportene til et af de mest interessante Stykker underjordiske København.

Indgangsporten til et Stykke af det mest interessante underjordiske København.

Sagt i al Korthed er Formaalet med de afskærende Ledninger at afskære Kloakvandet fra at komme ud i Havnen. For at Ledningssystemet paa den sidste Strækning ud mod det aabne Vand ikke skal antage alt for vældige Dimensioner, er der dog hist og her under Gaderne lavet nogle saakaldte Overfaldsbygværker, som træder i Funktion under stærkt Regnskyl, saaledes at Overskudsvandmængden - Kloakvand spædt op med Regnvand - gennem Hjælpeledninger skylles ud i Havnen. Det er ganske vist et Kompromis - et af de mange Kompromiser, man maa indlade sig paa i et moderne Samfund; særlig naar det drejer sig om et forholdsvis lille Samfund.

Der er naturligvis den Fare forbundet ved dette System, at Vandet i Havnen kan stige saa højt. at det trænger op i Kloaken. Dette har man sikret sig imod ved at forsyne Hjælpeledningerne med nogle mægtige, fint virkende Stemmeporte, der kun kan lukkes ud ad, men klapper til og lukker fuldstændig tæt i samme Øjeblik, Strømmen fra Havnen begynder at trænge op i Kloaken. Det er Porte, der dækker over en underjordisk Passage af lignende Dimensioner som Hovedindgangen til Raadhuset - de er gjort af tusindpundige jernplader, men de er saa nøje afbalancerede, at der ikke behøves mere Styrke for at aabne eller lukke dem, end der gemmes i et Fingertryk.

En af de kæmpemæssige underjordiske Stemmeporte.

Men naturligvis, hvor sindrigt et saadant System end er konstrueret - uafladeligt kan det ikke virke af sig selv. Det bliver nødvendigt for Menneskehænder en Gang imellem at gribe ind for at tilse Mekanismer og udbedre de Skavanker, som har meldt sig. For at det kan ske, er der ved Havnen bygget forskellige Brønde, hvori der er anbragt Stemmeværker, som kan tørlægge de store, underjordiske Gange omkring Sluseportene.

To tunneler 20 Meter under Havnens Bund.

Der er imidlertid andre Veje under Byen, som Københavnerne ikke kender noget til, og som kun de færreste af dem nogen Sinde faar Lov til af betræde. Hvem aner saaledes, at der under Havnen fører to veritable Tunneller? Men det er ikke destomindre Tilfældet. Den ældste af disse Passager blev anlagt i Aarene 1856-58 af de engelske Ingeniører, der forestod Opførelsen af det første Gas- og Vandværk i København. Englænderne satte for Resten en Bunke Penge til paa dette Arbejde, der tilmed var yderst vanskeligt, bl. a af den Grund, at de Luftarter, som udvikledes under Arbejdet i Kalkmassen angreb Arbejdernes Øjne saa stærkt, at de kun kunde arbejde kort Tid ad Gangen.

Man kommer ned i Tunnellen gennem et Par Brønde, af hvilke den ene ligger i Havnegade, den anden paa Gammel Dok paa Christianshavn - hver af disse Brønde er 2 Meter i Tværsnit, mens Tunnellen, der er hugget ud i den faste Saltholmskalk en Snes Meter under dagligt Vande, har en Højde af næsten 4 Meter og en Bredde af godt 3 Meter. Som man ser, er det en endda meget bred og bekvem Vej, der her dybt under Havnens Bund fører over til Christianshavn. Naa, den er imidlertid afskaaret fra at spille nogen Rolle i den almen Samfærdsel. Dels er det jo ikke saa lige en Sag at komme ned i den og op af den igen, da der mangler lignende store Elevatorværker, som uafladelig er i Gang ved Elbtunnellen i Hamborg. Desuden staar den københavnske Havnetunnel under dagligdags Forhold fuld af Vand - kun naar de Vand- og Gasledninger, som gaar igennem den. skal efterses, pumpes den læns, og det er da en smal Sag af færdes hernede. Kun er det nødvendigt for de Mennesker, som skal foretage Spadsereturen, at være udrustede baade med Regnfrakke og Paraply, da Vandet fra Havnen uophørligt siver gennem den porøse Kalkmasse.

En Vandring som i en Bjergskakt.

Tæt ved Siden af denne Tunnel løber en anden, der er anlagt nogle Aar senere af det danske Entreprenørfirma Fr. Johannsen & I. Saabye, der iøvrigt kom en Del lettere fra Arbejdet end Englænderne, navnlig som Følge af, at det var blevet muligt at tage mere moderne tekniske Hjælpemidler i Anvendelse. Gennem den nyere Tunnel fører to af de mægtige Ledninger, hvorigennem Spildevandet fra Storbyens Kloaknet befordres ud over Christianshavn og Amager til Kongedybet. De to Tunneller staar i Forbindelse med hinanden ved Sidegange - at staa hernede er som at være i en mellemeuropæisk Bjergskakt.

Sien paa Kloakpumpestationen. - Regnebrædtet for Storbyens onde Handlinger.

Et Par andre Steder føres Spildevandet fra Byen gennem Havnen over til Christianshavn i saakaldte "Dykkere" - mægtige Rør, der paa den ene Kai bøjer ned mod Vandet for at bøje opefter igen ved den modsatte Kaj. De forskellige Afløbsledninger ender alle ved Kloakpumpestationen paa Kløvermarksvej. De er her kommet saa langt under Øresunds Vandspejl, at Spildevandet maa pumpes over i et nyt Rørsystem, hvorigennem det gør den sidste Rejse ud til Kongedybet.

Forinden har Vandet passeret et stort Siværk. Her er et Sted, hvor mange Ting, hvis Eksistens man har villet udslette ved at kaste dem i Gabet paa det underjordiske København, igen kommer for Dagen. Denne store, snavsede, ildelugtende Si er et Regnebrædt for Opgørelsen af meget af det onde og fæle, hvis Spor man haabede udslettet for stedse. Herigennem har mangen Barnemorderske faaet bragt sin Brøde frem i Lyset og har maattet indrømme den og og sone den, naar Hovedstadens skarpsindige Opdagerkorps har lagt de Klude el. Aviser frem for hende, hvori hun svøbte sin Førstefødte, da hun lod den glide af Sted paa den sidste evige Rejse.

Gennem Renheden gaar store Værdier til Spilde.

Rent sundhedsmæssigt set er der noget betryggende ved et Kloaksystem, der er anlagt som det københavnske. Men fra et økonomisk Synspunkt er der jo unægtelig Tale om betydelige Værdier, der gaar til Spilde ved at unddrages fra det store Kredsløb, der er lagt til Rette fra Naturens Side, og hvor enhver levende Ting. Dyr eller Plante, efter at have ophørt af eksistere kommer til at give Næring til andre levende Væsener. I Paris har det i Følge Forholdenes Natur trods Kloakerne været muligt af holde dette Kredsløb vedlige. Spildevandet fra Verdensbyen føres her ud paa nogle vidtstrakte Overrislingsmarker, hvor der dyrkes Grøntsager af alle tænkelige Slags. Spildevandet trænger efter at have afsat sine gødningsholdige Værdier her ned gennem Sandlaget og ud i Seinen - det er paa dette Tidspunkt blevet renset i en saadan Grad. at det næsten kan benyttes som Drikkevand. Adskillige af de Mennesker, som har aflagt Besøg i Berlin, vil vide, at man dér har ordnet sig paa en lignende Maade.

Fangarmene over Jorden.

Vi har her fortalt saa indgaaende om det københavnske Kloaknet - dels fordi det spiller en saa dominerende Rolle blandt de Funktioner, som foregaar i det skjulte, og dels fordi der til det knytter sig saa mange interessante Enkeltheder, der er ukendte for de fleste. Men der er jo en Masse andre vigtige Funktioner som foregaar under Asfalten og Brostenene, og af hvilke vi ikke kunde tænke os at undvære en eneste. De samme underjordiske Kræfter sender saa mange Fangarme op I Dagens Lys - Fangarme, der gør os det lettere og bekvemmere eller vel overhovedet muligt at leve Livet med de Krav, vi stiller til det. Disse underjordiske Kræfter spiller en meget stor Rolle i Øjeblikkets København - deres Betydning for det fremtidige København vil blive endnu større.

Et nyt Gas-System.

Kræfterne under Jorden udvikles og forbedres, og der lægges stadig nye til. Netop i disse Dage er man ved at indføre et nyt System for Gastilførselen gennem Trykledninger, der bringer Gassen fra Gasværkerne ud til Fordelingscentrer, hvor Trykket tages af den, saaledes at den kan gaa videre til Forbrugerne gennem almindelige Ledninger. Foreløbig er der oprettet to saadanne Fordelingscentrer, et paa Hjørnet af Korsgade og Blaagaardsgade og et i Østre Anlæg ved Sølvtorvet. Man regner med, at dette System skal være mere besparende end det hidtidige, navnlig derved, at man kan bruge Rør al andre Typer og andre Dimensioner. Gassen er vel iøvrigt nok en af de underjordiske Kræfter, som volder Storbyen mest Kval. Det har været meget vanskeligt at holde de Ledninger, man hidtil har benyttet tætte. En af Følgerne af, at Gassen saaledes trænger udenfor de regelbundne Veie, er, at Træerne paa Boulevarderne og i Parkerne gaar ud. Trykledningerne vil blive autogensvejsede og omhyggeligt isolerede, saaledes at de ogsaa kan modstaa Rust. 

Naar der ikke længere er Drikkevand nok!

Vandledningerne strækker sig langt udenfor Byens Grænser. Det bliver nødvendigt at søge længere og længere bort for at finde de Kilder, hvorfra man maa hente det Vand, som Hovedstadens Behov kræver. Man vil allerede kunne forudse den Dag. hvor der ikke vil være Vand nok i det vidtom spændende Ledningsnet - man kommer da i København rimeligvis til at lægge et nyt Ledningsnet ved Siden af det gamle, saaledes at man har en Slags Vand til Husholdningsbrug og én Slags Vand til Udskylning af W. C.'er. Gadevanding og lign. Saaledes er det i Paris, hvor man dels henter sit Vand fra Kilderne og dels fra Seinen. Hos os vil Havnen kunne levere fyldestgørende Mængder af anden Klasses Vand.

Naar Menneskene ogsaa maa søge ned under Jorden.

Saaledes er det underjordiske Liv i København. Saaledes er de Kræfter, som virker hernede i det skjulte. Derfor er det, at der er saa nær en Rapport mellem det Liv, hvori vi færdes, og det, som rører sig dybt under vore Fødder. Det er nødvendigt at give dette sidste Liv større og større Spillerum, og sandsynligvis kommer ogsaa den Dag herhjemme, hvor der bliver for lidt Plads til Menneskene over Jorden, men hvor de kommer til at grave sig deres Veje og Gader under Jorden, saaledes som man for længe siden har gjort det i de store, overbefolkede Verdenssamfund.

Irving.

(København 4. marts 1923).

Maskinarbejder Marius Christensen, Vestre Gasværk. (Efterskrift til Politivennen).

Et Ulykkestilfælde paa Vestre Gasværk.

En Maskinsmed gasforgiftet under sit Arbejde og død paa Hospitalet

Paa Vestre Gasværk havde flere Smede igaar været beskæftiget med at reparere Utætheder paa en af de store fyldte Beholdere.

Arbejderne gik Kl. 5, og kun een blev tilbage, Maskinsmed Christensen fra Halfdansgade 23, da han endnu ikke var helt færdig med sit Arbejde ovenpaa Beholderen.

Da han ikke var kommet ned ved halvseks Tiden, blev der søgt efter ham, og han blev da fundet liggende bevidstløs paa det øverste af Gasbeholderen.

I en tilkaldt Ambulance blev Christensen bragt til Kommunehospitalet, men her afgik han kort efter ved Døden.

Hvorledes Ulykken er sket, er man ikke rigtig klar over, men den giftige Gas maa være trængt ud gennem en Utæthed paa det Sted, hvor Christensen arbejdede, og uden at han har tænkt sig, at der kunde være nogen Fare derved, har han indaandet saa meget Gas, at han er blevet bedøvet.

Christensen, der var en Mand paa godt 30 Aar, var gift.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 14 juni 1922).

Forrest i billedet Vestre Pumpestation som stadig findes umiddelbart nedenfor nutidens Dybbølsbro. Huset til højre er nedrevet. I baggrunden Vestre Gasværk som lå hvor nu Den Hvide Kødby er. Kbhbilleder. Ingen kendte rettigheder.

Ulykken paa Vestre Gasværk.

Ledelsens Ansvar for Maskinarbejder Christensens Død.

I Anledning af den Ulykke i Gaar, hvorved en af Værkets Arbejdere, Maskinarbejder Christensen mistede Livet, er vi, af Kammerater af den Afdøde, blevet anmodet om at oplyse, at Ansvaret for Christensens Død for en stor Del maa hvile paa Værkets Ledelse.

Arbejdet paa den omtalte Gasbeholder er nemlig, som vi i Gaar meddelte, forbundet med ikke ringe Livsfare, og det er flere Gange hændt, at Folk, der arbejdede paa den, er blevet gasforglftede, og er faldet bedøvede om, hidtil uden at noget Menneskeliv er gaaet tabt. Fra Arbejdernes Side har man gentagne Gange gjort Ledelsen opmærksom paa, at Arbejdet Paa den Beholder var livsfarligt, og at der maatte træffes Sikkerhedsforanstaltninger mod eventuelle Ulykker.

Imidlertid er der fra Ledelsens Side intet gjort af nogen Art.

Tirsdag Eftermiddag fik Christensen Ordre til at gaa op og reparere paa Gasbeholderen, og trods det, at Ledelsen var fuldt bekendt med dette Arbejdes farlige Natur, blev der ikke givet Ordre til, at nogen anden skulde gaa med ham og passe paa. Her ligger Ledelsens Ansvar i denne Sag, og det bliver ikke noget let Ansvar at bære.

I Gaar har Belysningsvæsenet underkastet Dødsfaldet en nærmere Undersøgelse, ligesom Politiet har afholdt Forhør i Sagen. Der fremkom dog ikke noget væsentligt nyt, men Undersøgelsen vil blive fortsat.

I alle Tilfælde maa man for Fremtiden kræve af Ledelsen af Vestre Gasværk, at der i højere Grad end Tilfældet hidtil har været bliver taget Hensyn til den Fare, Arbejderne paa Værket udsættes for.

(Social-Demokraten 15. juni 1922).

Maskinarbejder Marius Christensens Jordefærd

Gasforgiftningen paa Vestre Gasværk.

I Gaar jordedes Maskinarbejder Marius Christensen under stor Deltagelse. Christensen blev som tidligere omtalt her i Bladet, dræbt ved Gasforgiftning paa Vestre Gasværk. Man saa straks ved den store Deltagelse, at Christensen var meget afholdt, idet Kapellet paa Vestre Kirkegaard var fyldt til sidste Plads, medens mange Mennesker maatte blive staaende uden for.

Den hvide Kiste var smykket med Guirlander af blegrøde Nelliker og et Væld af Kranse var lagt i Midte gangen af Kapellet, vi bemærker Kranse og Dekorationer med følgende Inskriptioner: Fra Maskinpasserne paa Vestre Værk, Fra Arbejdsmændene paa Vestre Værk, Fra Kammerater paa Vestre Værk, Fra Kammerater paa Ingeniørkontoret. Fra Belysningsvæsenet, Fra Kolleger paa Valby Værk, Fra Kolleger paa Østre Værk, Fra Gasværkernes Fællesklub, Fra Beboerne i Halfdansgade 23 samt fra Dansk Smede- og Maskinarbejder Forbund.

Ved Kisten paraderede Faner fra Dansk Smede og Maskinarbejder Forbund, Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening Afdeling 0 samt fra Sygekassen Alderstrøst.

Pastor Kvistgaard holdt Talen, hvori han i smukke og gribende Ord skildrede de Farer som lurer paa Arbejderne under Udøvelsen af deres Gerning, Pastor Kvistgaard fandt netop det rette Udtryk for en Arbejders Livsbane, idet han betegnede en Ulykke som denne ved at sige, at der kun blev et ledigt Hul, som Masserne i Industrien hurtigt vilde udfylde.

Sangforeningen Enigheden sang nu et gribende og meget Stemningsfuldt Farvel, hvori Hr. Arthur Nielsen med sin smukke Stemme udførte Solopartiet, hvorefter Christensens Kammerater til Tonerne af Korets Farvel bar deres Kammerat ud af Kapellet.

Efter at Jordpaakastelsen ved Graven havde fundet Sted, holdt, Formanden for Smede og Maskinarbejdernes Fagforening, Hr. S. Thorkind, en smuk Mindetale, hvori han skildrede Christensen som en ualmindelig god og afholdt Kammerat, og som tjenstivrig og pligtopfyldende Mand i Kommunens Tjeneste.

Sangforeningen Enigheden sang et Farvel, hvorefter Fanerne sænkedes til Ære for Christensen, som under Udøvelsen af sit Arbejde i Samfundets Tjeneste fandt sin Død.

(Social-Demokraten 19. juni 1922).

Dødsannonce i Social-Demokraten 18. juni 1922.

Vestre Gasværk blev opført 1856-57 på et opfyldt strandområder der hvor Den Hvide Kødby ligger i dag. Brokkerne stammede i øvrigt fra bombardementet i 1807. Det forsynede i starten 1.946 gaslygter. 1878 opførtes Østre Gasværk, hvorefter gasværket kom til at hedde Vestre Gasværk. På ulykkens tidspunkt blev værket anset for utidssvarende, men først i 1927 lukkede værket. Herefter blev bygningerne brugt til bl.a. sortering og udlevering af koks, indtil det 1930-1932 blev nedrevet. Ved den lejlighed omkom 2 arbejdere 1931 da en gasbeholder sprang i luften. 

Fr. Winther: Den nye havn udfor Københavns Gasværk. Illustreret Tidende 885, 10. september 1876.

Kullene blev i starten sejlet til en lille pramhavn. I 1873-76 fra en havn ved nuværende Ingerslevgade. Den blev opfyldt 1897-1901, og erstattet af en havn ved Kalvebod Brygge.

Foreningsretten og Gasværksarbejderne. (Efterskrift til Politivennen)

Maler J. Jensen stillede i Aftes til den øvrige Borgerrepræsentation denne Forespørgsel :

"Hvilke Grunde har Magistraten til at nægte Arbejderne paa Københavns Gasværker og elektriske Lysstation Ret til at indgaa Foreninger?

Hr. Jensen gennemgik Sagens Historie. 1. April 1892 oprettede Gasarbejderne en Forening ved Navn "Belysningsarbejdernes Forbund for København og Omegn" til Fremme af Medlemmernes økonomiske og andre Interesser. Ca. 500 indmeldte sig, men en Maaned efter blev det Arbejderne forbudt at være Medlemmer af Forbundet, og de maatte ved et Dokument, fraskrive sig Retten dertil. Medens Forhandlingerne herom og en Forhøjelse at Lønnen for en Del af Gasværksarbejderne stod paa, erklærede Magistraten, at den ikke kunde forhandle med Forbundet, da dette havde Smag af en Fagforening, og i en Fagforening maatte ingen Gasværksarbejder i F. sin Kontrakt indtræde. Dette Forbud var imidlertid ikke gældende for de senest antagne Arbejdere, saa at de ældre vel kunde antage, at det ogsaa for dem maatte være sat ud af Kraft.

Selvfølgelig maatte Arbejderne falde tilføje. Fra Gasværksbestyrelsens Side var der sat Brødløshedens Trumf paa, og det, ikke at maatte danne Forening, var dog et mindre Onde end at miste sine Subsistensmidler.

Sidste Vinter har Gasværksarbejderne imidlertid paa flere Møder drøftet Sagen, og Resultatet blev, at der sendtes en Deputation til Borgmester Ølgaard med Anmodning om, at Gasværksarbejderne maatte blive løst fra den dem paatvungne Forpligtelse. De gjorde opmærksom paa, at de ikke søgte Foreningsret for at fremtvinge noget, men mente, at der ikke var nogen Grund til at berøve dem den i Grundlovens 87 hjemlede Ret til at danne lovlige Foreninger; ti den gjaldt alle Borgere uden Undtagelse. Noget bestemt Svar erholdt Deputationen ikke, men man havde Grund til at formode, at Borgmesteren ikke vilde tage Hensyn til den fremsatte Anmodning. 

Nu for ikke længe siden anmodede Gasværksarbejderne mig om at stille denne Forespørgsel. Jeg skal da fremhæve, at det ligger i Tiden, at de enkelte slutter sig sammen til Værn om fælles Interesser. Naar Landmænd, Haandværkere, Handlende, Embedsmænd osv gør dette, roser alle dem derfor; men gør Arbejderne det selv samme, finder man det højst uberettiget. Arbejdsgivere berøver kun altfor ofte Mænd og Kvinder Brødet til Straf for Indtrædelse i Organisationer til Fremme af deres økonomiske interesser.

Et Blad ("Avisen") skrev forleden i Anledning af min bebudede forespørgsel, at der hørte "en næsten utrolig Dristighed" til at stille den, og at det maatte haabes, at Magistraten stadig vilde nægte sine Arbejdere Foreningsret, fordi de derved gjorde sig selv til "Slaver". - Maa jeg da spørge, om alle de Mennesker, der i disse Dage overalt har sluttet sig sammen til Bekæmpelse af Stores, om de derved har gjort sig til Slaver? De har jo dog gjort akkurat det samme, som Arbejderne gør, nemlig organiseret sig til Værn for deres Interesser, og det endogsaa med Trusel om Boycotting og andre yderst kraftige Kampmidler. Desuden forekommer det mig, at det maa være lettere at føre en Forhandling til Ende med organiserede Arbejdere end med saadanne, hvor kun den enkelte har Ansvaret for sine Handlinger.

Jeg ser derfor ingen fornuftig Grund til, at Magistraten opretholder sit efter min Anskuelse ulovlige Forbud mod, at Gasværksarbejderne indtræder i Foreninger og jeg anmoder om, at det maa blive ophævet snarest muligt. Det vil være en Retfærdighedshandling og vil ikke skade Kommunens Interesser paa noget Punkt.

De gamle Borgerrepræsentanter

syntes i høj Grad utilpasse ved at maatte paahøre Udviklingen af slig forfærdelig Socialisme i den elektrisk oplyste Sal med de skinnende Glasprismer. Mange havde rejst sig op trippede uroligt omkring; Professor Thomsen gik fra Kayser til Hagemann og mange andre for at udtrykke sin Harme over, at den kostbare Tid spildtes paa saadanne "almindelige Sager".

Borgmester Øllgaard svarede paa Embedsvegne, at ikke alle Gasværksarbejdere ønskede at indtræde i en Fagforening; at det var betydet den føromtalte Deputation, at Magistraten maatte modsætte sig dens Ønske; at Gasværksbestyreren ikke kunde finde sig i, at dens Arbejdere gav sig ind under nogen anden Myndighed end Bestyrelsens, og at der bestod et godt Tillidsforhold mellem de to Parter.

Overretsassessor Larsen fortalte, at hvis Assessorerne i Overretten rottede sig sammen i en Fagforening til Forbedring af deres daarlige økonomiske Kaar og skrev "Tilgang frabedes" i "Social-Demokraten", da vilde de hjemfalde til Straf, saa de havde det i saa Henseende ikke et Haar bedre end Arbejderne. Heller ikke Bakkus og Venusforeninger var det Grundlovens Mening at beskytte; den maatte blot ikke angribe dem ad administrativ Vej.

J. Jensen mente ikke, at det var Hr. Larsen forbudt at indtræde i "Juridisk Forening" og dér forhandle om en Forbedring af sine Kaar. Han replicerede til Borgmester Øllgaard og paaviste ved Eksempler fra Sukkerhuset i Helsingørsgade og Burmeister & Wains Værft, at Strejker meget vel kan opstaa blandt uorganiserede Arbejdere.

Hagemann priste de engelske Trades Unions i Forhold til de danske Fagforeninger og mente, at de gode Lønningsforhold paa Gasværkerne vel maatte kunne opveje Arbejdernes manglende Foreningsret.

J. Jensen afsluttede Forespørgslen med detaljerede Oplysninger til de forskellige Talere. - Mødet havde varet i to Timer.

Socio.

(København 11. juli 1893).

Peter Elfelt: Vestre Gasværk, 1916. Kbhbilleder. Public Domain.

Københavns første gasværk var Vestre Gasværk (1857) som lå hvor nu den hvide kødby ligger (Gasværksvej minder om det). Se foto. Det blev nedrevet 1831. I 1878 kom Østre Gasværk til

Københavns første elektricitetsværk, den elektriske station i Gothersgade 30 åbnede i marts 1892. I 1882 havde gaslygter ellers fuldstændig erstattet tranlamperne. Værket fik gennem tiderne forskellige funktioner. I 1994 blev det distributionspunkt for elektricitet og fjernvarme. 

I Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 30. maj 1890, 2. udgave kunne man se denne annonce indsat af en gas- og vandmester i Store Kongensgade nr. 5.

"Det sorte Helvede". (Efterskrift til Politivennen)

Undskyld, Hr. Redaktør, at jeg beder Dem om at optage nedenstaaende Linjer i Deres ærede Blad, da De selv kom min Hukommelse til Hjælp ved en Artikel, som benævnedes: "Det røde Helvede".

Min Artikel handler om Københavns Gasværk og derfor tror jeg Benævnelsen "det sorte Helvede" kunde passe dertil. Der er rigtignok den Forskæl, at paa "det røde Helvede" har Mennesket at vælge mellem Pinslerne eller Tugthuset. Vi ældre Gasværksarbejdere har, som Tiderne nu staar, at taale Pinslerne der, ellers maa vi vælge Fattiggaarden. Har en Mand arbejdet 12-14 Aar i Retorthuset paa Gasværket, efter det Arbejde, der nu fordres, bliver der ikke megen Marv eller Kraft at udsuge af ham.

Hvad det angaar med Disciplin og Straffe, da staar Gasværket ikke tilbage for "det røde Helvede". Prygl faar vi rigtignok ikke, men det kunde maaske være mere heldig om det blev indført, for saa kom kun den ene Person til at lide under det, men nu maa baade Kone og Børn lide derfor.

Jeg skal gøre mine ærede Læsere lidt bekendt med Forholdene paa Københavns Gasværk.

I Retorthuset arbejder vi én Maaned om Dagen og en Maaned om Natten; Arbejdstiden er fra Kl. 6 til 6, ved Skiftningen er det 18 Timer. Paa Pladsen er Daglønnen 2 Kr. 35 Øre, i Retorthuset 3 Kr. for at trække og 2 Kr. 35 Øre for at trille Kul. Saasnart de kommer i Retorthuset skal de for Kulbøren og den er af den Beskaffenhed, at en Bonde vilde se noget skævt til den, hvis han skulde sætte en af sine Søndagsheste for den. Grunden til, at Mandskabet bliver saa daarlig lønnet for det Arbejde, maa vel ligge deri, at det bliver saa meget anvendt til Straffearbejde; for det mindste en Mand har forset sig med i Retorthuset, maa han, enten det har regnet eller snet og uden at faa Lov at tage nogle Klæder paa, om han har varet nok saa svedt, straks ud paa Pladsen, hvorved han mangen Gang har sat sin Helbred paa Spil. Men det syntes de høje Herrer ikke er tilstrækkelig, saa nu bliver mest Kulbørene brugt til Straf. Naar de Herrer Assistenter eller Værkformænd gør deres Promenader i Retorthuset og ikke er i godt Humør og Manden ikke faar Hatten hurtig nok af, hvilket de lægger megen Vægt paa eller han ved en Forseelse kommer til at begaa noget, der ikke behager dem, straks 8-14 Dage eller 1 Maaned for Kulbøren, eftersom det behager dem; vil man det ikke, saa straks paa Porten.

Kommer en Mand 5 Minuter for sent om Morgenen, da faar han ikke Lov at arbejde før Kl. 8 og er han ansat ved Retorterne, skal han trille Kul de 3 Fierdedele af Dagen. Kommer han for sent om Aftenen, naar han har Nattur, da maa han gaa hjem den Nat og Dagen efter møde i Krigsret for Inspektøren. Hvis han da ikke foretrækker at marschere ud af Porten, bliver han dømt 8-14 Dage for Kulbøren, efter som det behager Herren.

Kontrakten, som Enhver, der kommer i Gasværkets Arbejde, maa underskrive, lyder saaledes :

Arbejderne antages paa 8 Dages Opsigelse, saaledes, at altsaa den Arbejder, der vil fratræde sin Plads, har at mælde Opsigelse 8 Dage forud. Gasværket vil ligeledes, i Tilfælde af Afskedigelse, opsige den vedkommende Arbejder 8 Dage forud, saafremt Afskedigelsen ikke foranlediges ved nogen Fejl eller Forseelse fra Arbejdernes Side; er dette Tilfældet, da kan han afskediges straks, selv om han allerede var opsagt paa 8 Dage. 

For enhver tiltrædende Arbejder indeholdes der af hans Lønning 4 Kr., der indsættes i Arbejderbankens Sparekasseafdeling. Kontrabogen forbliver i Gasværkets Værge, indtil Arbejderen efter forudgaaende Opsigelse forlader sin Plads.

Dersom Arbeideren afskediges paa Grund af nogen Fejl eller Forseelse eller dersom han forlader Gasværkets Arbejde, uden at have sagt op i rette Tid, saa fortaber han derved sin Ret til den tilgodehavende Lønning og til de for ham i Arbejderbanken indsatte Penge med Renter. Samme Fortabelse finder Sled, dersom han efter sket Opsigelse forser sig saaledes, at han dersor afskediges. Det Beløb, der fortabes, tilfalder Gasværkets Sygekasse.

Det tillades ikke, at nogen Arbejder er Medlem af de saakaldte Fagforeninger. Man ser altsaa deraf, at Arbejderne paa Gasværket har store Forpligtelser men ingen Rettigheder.

Saasnart en Arbejder derude naar den Værdighed at blive Formand, gør han straks Front mod sine Kammerater, fordi hans Liv nu er blevet noget taaleligere end deres. Han besørger det lettere Arbejde til højere Løn, og om Sommeren har han saa oven i Købet 8 Dages Ferie; men det falder ham ikke ind, at hans kammerater, som slider i det haarde Arbejde fra Morgen til Aften, saa Sveden hagler af dem, ogsaa trænger til nogen Fritid, og endnu mindre gør han Forsøg paa at hjælpe dem til at opnaa nogen passende Lettelser og Hvile.

I større Fabrikker og Aktieselskaber har Arbejderne dog fri en hel eller halv Dag om Ugen eller i det Mindste byer 14de Dag; men paa Gasværket, hvor Varmen og den trykkende Luft gør Arbejdet næsten utaaleligt, der er aldrig Fritid, og er det en enkelt Gang nødvendigt for en at Arbejderne at have en Fridag, saa maa han 8 Dage i Forvejen anmode om Tilladelse dertil.

De Arbejdere, der Aar ud og Aar ind, Sommer og Vinter, er nødte til at arbejde paa Gasværket, er maaske mere at beklage end alle øvrige Arbeidere. Gasværksarbejderen slappes i kort Tid paa Legeme og Sjæl i den Grad, at han taber Interessen for alt om Kam og fører sin Tiværelse som en blot og bar Maiskine. Doktoren ordinerer frisk Luft; men naar Arbejderen kommer hjem om Aftenen, er han saa udmattet af Varme og Anstrængelse, at han straks falder sammen, saa snart han sætter sig, og ikke er i Stand til at komme udenfor sin Dør.

Nattearbejdet paa Værket er om muligt endnu mere svækkende for Legemer end Dagarbejdet. Naar man kommer hjem om Morgenen, maa man vente til Ens Kone faar Børnene op og til, at hun faar Stuen gjort ryddelig og nogenlunde udluftet. Man sover i en Stue, hvor Konen og Børnene opholder sig hele Dagen, og der kan derfor hverken være Tale om Ro eller Hvile. Appetiten tabes, og naar man atter gaar paa Arbejde, føler man sig næsten mere træt, end da man gik derfra.

Der tales om, at Gasværksarbejderne gaar meget paa Værtshusene. Der er Noget i det; men man maa erindre, at det saa godt som er den eneste Adspredelse, der tilbyder sig for dem. Jeg har ofte hørt disse Arbejdere sige: Vi har aldrig nogen Frihed, lad os derfor med det samme gaa op og drikke en Snaps og tale lidt sammen. Havde de derimod en Gang imellem en Fridag, saa vilde de tænke: Lad os gemme de Par Skilling, vil har, til en lille Fornøjelse med vore Koner og Børn.

Det vilde være ønskeligt, om Gasværkets Bestyrelse vilde tage Anledning af Nærværende til at foretage en Forandring i de det berørte Forhold, og den vilde erhverve sig Manges Taknemmelighed ved f. Eks. at inddele Arbejderne i 3 Hold, hvoraf den første begyndte om Morgenen Kl. 6, den anden om Middagen Kl. 2 og den tredje om Aftenen Kl. 10. Arbejdstiden vilde saaledes blive 8 Timer for hvert Hold, hvilket virkeligt var mere end tilstrækkeligt af den Slags Arbejde for den ydede Løn.

At Bestyreren paa Gasværket ikke selv kan tage Beslutning om at forandre Arbejdsforholdene der, ved vi nok; men i alle saadanne Sager ejer han tilstrækkelig Indflydelse paa Magistraten. Denne Indflydelse har han rigtignok ikke hidtil benyttet paa den heldigste Maade; ti af Forbedringer har han indskrænket sig til, at hver i af Mandskabet i Retorthuset i Løbet af Sommeren faar udleveret en Flaske Sodavand om Dagen. For at kunne udføre Arbejdet i Retorthuset er det imidlertid nødvendigt at nyde noget bedre end Vand og Brød, hvad Hr. Howitz dog ikke synes at antage.

Som et andet Eksempel paa Hr. Howitzs Indflydelse paa Magistraten kan maaske anføres den Dusør paa 10 Kr., som uddeltes til dem, der under Gasværksarbejdernes Strejke svigtede deres Kammerater, hvilke Hædersmænd han siden den Tid bestandig har samlet om sig som sin Æresgarde, og hvilke altid siden er bleven passende paaskønnet.

Da Magistraten ofrer saa meget for at forskønne Byen med Boulevarder, Anlæg, Musikkorps o.s.v., saa vilde jeg ønske, at den ogsaa vilde skænke sine trætte Arbejdere paa Gasværket saa meget Fritid, at de kan nyde lidt godt af disse mange Herligheder. 

Men det kan vel ikke Hjælpe at ønske, det har til Dato vist, at det ikke fører til Noget! Derfor, Kammerater! stol ikke paa Magistratens Godhed. I ved, hvad den byder os, naar vi har slidt os op i dens Tjeneste, og efter at vi i mange Aar har betalt til Gasværkets Sygekasse; Naar vi bønfalder Bestyreren, kan vi saa faa en lille Pension, men den tager man fra os, naar vi kommer paa Fattighuset eller Almindeligheden, og det endskøndt vi netop saa trænger allermest til den. Derfor, Kammerater! tænk paa Eder selv, tænk paa Eders Familie og slut Eder til de Mænd og det Parti, der vil Eders Vel! Kast "Aftenposten" til Side og støt de Blade, der taler Eders Sag - det er den eneste Vej, der fører til Eders Kaars Forbedring!

En gammel Gasværksarbejder.

(Social-Demokraten 14. august 1879).

Peter Elfelt (1866-1931): Vestre Gasværk. 1916. Kbhbilleder. Vestre gasværk (1857-) lå hvor den Hvide Kødby ligger. Gasværksvej hentyder til værket. Det lukkede i 1927 og blev nedrevet 1930-1932.

Østerbro Gasværk. (Efterskrift til Politivennen)

Det nye Gasværk paa Østerbro, der skal tages i Brug til November Maaned, er sin foreløbige Fuldendelse nær og er blevet anlagt for at imødekomme de Krav, den forøgede Gasproduction stillede til Gasværket paa Vesterbro. Det nye Anlæg, der ligger mellem Kalkbrænderiet og Øresunds-Hospitalet, har en omtrent 10 Tønder Land stor Yderhavn og en mindre Pramhavn. Da Havneanlæget udelukkende er bestemt til Pramme, er der kun blevet opmudret indtil 6 a 7 Fods Dybde. Den gamle Strandlinie ligger nu et godt Stykke inde paa Værkets Grund, og den Jord, der er bleven anvendt til Opfyldningen, er indvunden navnlig ved Havnens Uddybning og fra det dybe Bassin til Gasbeholderen. Det nye Gasværk kan i sin foreløbige Skikkelse producere 625.000 Cubikfod Gas i Døgnet, men Planen for det ad Aare paatænkte, udvidede Gasværk er anlagt til en Production af 2½ Mill. Cubikfod i Døgnet, hvorved Hovedstaden vil kunne forsynes med mindst dobbelt saa megen Gas, som der nu forbruges. De Bygninger, der nu ere opførte, ere placerede saaledes, at det Hele, naar det i Tiden bliver fuldført, vil danne et afsluttet Bygningscomplex, gjennemskaaret af en Linie gjennem Værkets Midte, lodret paa Kysten. Naar man gaaer iland fra Havnen, vil man paa den sydlige Side af Indrehavnen finde opført det ene af de fire Kulhuse; det kan rumme 70.000 Tdr. Kul. Bolværkshøiden er meget ringe, og fra Prammene kjøres Kullene lige ind i Kulhusene. For Enden af det opførte Kulhuus ligger den ene af de to rummelige Retortbygninger; det aabne Rum indvendig i denne er 243 Fod langt, men kun Halvdelen af den er sy dl med 20 Ovne, som ligge langs Bygningens længste Sider; hver Ovn har 7 Retorter, i hvilke Gassen udvikles. I Enderne af denne Bygning er der indrettet Localer til Arbejderne og paa Siderne bygget Halvtagsbygninger, bestemte til Materialrum, Badelocale osv. Fra Retorterne ledes Gassen over i de i Nærheden anbragte Condensatorer, hvor den afkjøles, og hvor Tjæren og Ammoniakvandet blive udstille for at samles i store Bassiner af Beton. Igjennem forskjellige sammensatte Organer, Rensere, Gassugere og Maalere, der hver for sig ligge t særskilte Bygninger. Bygninger, ledes Gassen til de store Gasbeholdlre. af hvilke der foreløbig kun bygges enkelt. Den rummer omtrent 450,000 Cubikfod Gas, er omtrent 122 Fod i Diameter og 36 Fod Høi. Efterat Gassen er passeret et Reguleringeapparat, ledes den ind til Byen gjennem en Ledning, der er 30 Tommer i Gjennemsnit, til Enden af Store Kongensgade ved Nyboder, hvor Ledningen staaer i Forbindelse med Byens Hovedledntng. Ved Indkjørselen til Værket, hvortil der fra Strandveien fører en Sidevei, er Bygninger til Contoirer, Personale osv. opførte. Hele Anlæget, der er blevet udført i den korte Tid af halvandet Aar, gjør et tiltalende Indtryk. Der er bleven bevilget 1.900.000 Kr. dertil. Østerbroes Gasværk skal ikke særlig forsyne en bestemt Deel af Hovedstaden, men virke i Forbindelse med Vesterbroes Gasværk. Det er glædeligt, at det nye Gasværk, i Modsætning til det ældre, saa at sige udelukkende er udført ved Landets egne Kræfter. Planen til Anlæget skyldes Gasværksbestyrer Howitz, der ogsaa har forestaaet Ledelsen af Arbeidet. At Østerbroes Gasværk er et anseeligt Foretagende, fremgaaer af, at Værkets Landareal er 17 Tdr. Land og det Areal, der er under Tag, 1 3/5 Tdr. Land.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 3. juli 1878).

Den eneste af Østre Gasværks stadig eksisterede bygninger er værkets anden gasbeholder fra 1883-1885, nu Østre Gasværk Teater. Den er tegnet af Martin Nyrop. Østre Gasværk blev taget ud af drift i 1969.

Tunnel under Kjøbenhavns Havn. (Efterskrift til Politivennen)

Gasværkets tunnel under Københavns Havn. Den gik mellem Gammelholm og "Dokken". Gennembruddet skete den 12. januar 1858. 

Den nye Tunnel mellem Kjøbenhavn og Christianshavn nærmer sig nu med stærke Skridt sin Fuldendelse. Der manglede igaar kun omtrent 10 Fod af hele Længden. Arbeiderne paa den ene Side kunde høre Larmen fra deres Kammerater paa den anden, og man venter, at de ville naae hinanden en af de første Dage i næste Uge. Tunnelen er imidlertid endnu ikke udhugget i sin fulde Brede af 10 Fod i Diameter, og naar Gjennembruddet er skeet, skal man altsaa skride til Udvidelsen af hele den underjordiske Gang.

(Dagbladet (København) 9. januar 1858).

Den nye Tunnel mellem Kjøbenhavn og Christianshavn er nu fuldendt. "Dagbl." giver heraf følgende interessante Fremstilling, som vi tillade os at optage:

Det glæder os at kunne meddele, at den dristige Plan til Udgravningen at en Tunnel mellem Kjøbenhavn og Christianshavn, paa hvilken Borgerrepræsentationen gik ind med en anerkjendelsesværdig Beredvillighed, nu er heldigt udført af Entrepreneurerne for Gas- og Vandværkerne tiltrods for de betydelige Vanskeligheder, som have maattet overvindes, navnlig fra det stærkt indstrømmende Vand og fra den forpestede Luft, som udvikledes i denne Dybde. Som allerede meddeelt vare Arbeiderne sidst i forrige Uge skredne saa vidt frem fra begge Sider, at Larmen af Hakkerne trængte igjennem den halve Snees Fod, som endnu adskilte dem; den Afstand, som var tilbage, formindskedes hurtigt, og allerede Mandags kunde man gjennem Skillevæggen høre Folkene tale paa den anden Side. Igaar Middag Kl. 12 foregik derpaa Aabningen af Tunnelen i dens hele Længde paa et Punkt, der ligger omtrent 280 Fod fra Brønden paa Christianshavnssiden og c. 120 Fod fra Nedgangen paa Gammelholm, hvor Arbejderne ikke have kunnet skride saa rask fremad, da man har havt megen Besværlighed med det indstrømmende Vand og navnlig har maattet nedsænke sammenskruede Jerncylindre i den 70 Fod dybe Nedgang. Til den angivne Tid steg et Selskab, bestaaende af Vandinspecteur Colding, Mr. Aird, Etatsraad Forchhammer og endeel Ingenieurer, ned ad de smalle lodrette Stiger paa Gammelholmssiden og vadede igjennem Tunnelen hen til det Sted, hvor Aabningen skulde skee; Hr. Colding slog det første Slag igjennem den tynde Skillevæg, som var ladt tilbage af Mineurerne, de øvrige Herrer fulgte hans Exempel, og i faa Minuter var der en saa stor Aabning, at en Person kunde trænge sig igjennem den. Da der er arbeidet fra begge Sider paa eengang, har det været en Hovedopgave at bestemme Retningen for de tvende Sæt Arbeidere, for at de ikke skulde gaae feil af hinanden, og skjøndt der var anvendt al mulig Omhu paa ved Hjælp af Kompas og andre Instrumenter at afstikke en nøiagtig Linie, imødesaae man dog med nogen Ængstelse Udfaldet; heldigviis var denne Ængstelse ubegrundet, Retningslinierne vare nøiagtige, og man mødte hinanden 40 Fod under Havbunden i den samme Linie, saa at det vil være let at nivellere den ubetydelige Afvigelse, naar Tunelen udvides til den bestemte Vidde og derefter føres med en ægformig Hvælving af 2½ Steens Muur i Cement.

Det saaledes i kort Tid udførte Arbeide er ikke blot i sig selv interessant, men ogsaa af stor Betydning for Hovedstaden. Adskillige tydske Blade have spekuleret over, hvorfor man i Kjøbenhavn har villet grave en Tunnel, da den i London har betalt sig saa slet, og gaae saaledes ud fra den forkeerte Forudsætning, at den er bestemt til Færdselen. Dette er som bekjendt ikke Tilfældet; Tunnelen er alene bestemt til at føre Gas, Vand og Kloakledningerne, der ikke vilde være sikkre paa Havbunden, fra Kiøbenhavn til Christianshavn, og dersom Muurbeklædningen ikke kan holde Vandet ude, er det ikke usandsynligt, at man lader Tunnelen løbe aldeles fuld for kun at pumpe den læns, naar Rørene skulle eftersees eller repareres. Vigtigst vil Tunnelen blive for det eventuelle Kloaksystem; ved den er der bortryddet en at de største Hindringer for et System, der fører alle Uhumskheder saa langt bort fra Byen, at de ikke atter kunne skylles tilbage af Strømmen.

(Flyveposten 14. januar 1858).

Tunnelen under Havnen. Foto fra Københavns Gasværker 1857-1932. S. 156. I bogens tekst er der følgende forklaring: "Christianshavn fik først gasforsyning i 1859 grundet på, at tunnelen under havnen, hvorigennem ledningen til Christianshavn førtes, først blev færdig i 1858. Et billede fra tunnelen ses på Fig. 97 ". Det viste foto har denne betegnelse.

Borgerrepræsentanternes Møde, Tirsdagaften Kl. 6 3/4.

- - -

Skrivelse fra Magistraten af 27de f. M. angaaende Udmuringen af Tunnellen mellem Gammelholm og Christianshavn og Anskaffelsen af en Dampmaskine til sammes Lænsning. (Udmuringen foreslaaes kun ved begge Ender af Tunnellen; Anskaffelsen af en Dampmaskine med Opstilling vil koste 9400 Rd. Magistraten forlanger 12,000 Rd. hertil, men paa den anden Side vil der blive besparet 15,000 Rd. i den med Entreprenuren stipulerede Sum, thi da Kalklaget har viist sig solidt, kan man nøjes med en 9 Fods Tunnel i Kalklaget, istedetfor at der skulde være 13 Fod i Kalklaget, og derpaa mures til indtil 9 Fod. H. P. Hansen udtalte, at Communen kun paa en mindre fuldstændig Maade havde opnaaet denne Communication med Christianshavn, da Tunnellen skulde blive 13 Fod. Rothe paaviste, at da der vil blive besparet 15,000 Rid. ved Arbeidet var Tunnellen ogsaa bleven noget snævrere indvendig, idet man nøiedes med den indre Kalksteen istedetfor med Muurværk, da Kalken havde viist sig særdeles solid. Ussing spurgte om denne Sag skulde endelig afgjøres i Mådet. Formanden: Nei, den var kun til 1ste Behandling. Ussing: Kunde man ikke nøies med at leie en Dampmaskine? Rothe: Naar Tunnellen skal lændses, maa dette skee strax og man har da ikke Tid til at leie og transportere en Maskine hen til Stedet. Den faste Dampmaskine, som nu staaer der, kan haves for 9400 Rd.; naar den tekniske Borgermester derfor har forlangt 12,000 Rd. saa vil han maaskee derfor anskaffe 1 eller 2 transportable Dampmaskiner, som ogsaa kunne anvendes i andet communalt Brug. Holmblad mener, at Tunnellen bør indmures i den oprindelige Vidde, da den jo og i sin Tid skal optage Cloakrøreren. Rothe erklærer at i Tunnellens nuværende Vidde, 9 Fod, er der Plads ogsaa til Cloakrørene; skal den mures heelt indvendig, maa den derimod udhugges til en Vidde af 13-14 Fod. Men saalænge man ikke veed, om der bliver noget af Cloakanlægget, er det urimeligt at gjøre Tunnellen 13 Fod viid. Hermed endte 1ste Behandling.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 8. April 1858. Uddrag).

Borgerrepræsentanterne 2. behandling af sagen stod at læse i Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 13. april 1858.

Tunnelen imellen Kjøbenhavn og Christianshavn er nu rigtignok færdig, forsaavidt at man har brudt en rummelig Canal igjennem Kalkstenen under Havnebunden, for derigjennem at føre Gas-, Vand- og om muligt ogsaa Cloakrørene ud til Amager; men at kunne holde denne Tunnel fri for Vand, det har man ikke opnaaet. Kalkstenen er saa spaltet og poreus, at der trænge Vandmasser til et Beløb af 20,000 Tønder igjennem den i Døgnet. Allerede ved Arbejdets Paabegyndelse bemærkede man denne Omstændighed, og det havde da vistnok været rigtigst at opgive Foretagendet; nu discuterer man i Communalbestyrelsen om Hvad der under saadanne Omstændigheder herved er at gjøre. (Fs. A.)

(Lille Belts Tidende eller Middelfart Avis for Politik, Handel og Bekjendtgørelser 26. april 1858).

En communal Promenade. I Onsdags Middag foretog en stor Deel af Kjøbenhavns Borgerrepræsentanter en Spadseretour igjennem den anlagte Tunnel. Efter paa Dokken paa Christianshavn at vare blevne iførte en fuldstændig Sømandsdragt af Voxdug med Hætte, hvori Ingen skulde have gjenkjendt denne ærværdige Deel af Communalbestyrelsen, bleve de enkelviis i en stor bedækket Spand firede ned igjennem den 60 Fod dybe Nedgangsbrønd. De gik derpaa igjennem Tunnelen, der er 400 Fod lang, i mange Tommer høit Vand, og bleve efter endt Tour ligeledes i en Spand gjengivne Verden.

(Thisted Amtstidende. En politisk og Avertissements-Avis 10. maj 1858).

Fornylig foretog en stor Del af Kjøbenhavns Borgerrepræsentanter en Spadseretur igjennem den anlagte Tunnel. Efter paa Dokken paa Christianshavn at være blevne iførte en fuldstændig Sømandsdragt af Voxdug med Hætte, hvori Ingen skulde have gjenkjendt denne ærværdige Del af Kommunalbestyrelsen, bleve de enkeltvis i en stor bedækket Spand firede ned igjennem den 60 Fod dybe Nedgangsbrønd. De gik derpaa igjennem Tunnelen, der er 400 Fod lang, og som har omtrent den Høide og Brede, som den efter Kontrakten skal have, naar den, efter at være bleven yderligere udhugget, er bleven forsynet med Murværk. De maatte deretter vende tilbage, da der ingen Opgang er paa Gammelholm, og, paa samme Maade som de vare komne ned, atter lade sig fire op igjennem Redgangsbrønden. Tunnelen, der var oplyst ved paa begge Sider anbragte Lys, danner en uhyre lang Drypstens-Grotte, hvor Vandet uafladeligt strømmer ned fra Loft og Sider, ikke igjennem nogen enkelt Aabning, men rislende frem af Lofthvælvingen og Væggene, som er ustandseligt Kildevæld, hvilket allerede kan sluttes deraf, at der i Døgnet løber 20,000 Tdr. Vand ind i Tunnelen, Vandet stod derfor ogsaa mange Tommer høit i Bunden af Tunnelen, men ved anbragte Brædder havde man, saavidt gjørligt, søgt at gjøre Gangen passabel for Borgerrepræsentanterne. (Flp.)

(Ribe Stifts-Tidende 18. maj 1858).

I Borgerrepræsentanterne Møde

- - -

Under Sagen om Anlæg af en Tunnel mellem Christianshavn og Gammelholm henlededes Opmærksomheden paa det muligt Ønskelige i at nedlægge en dobbelt Ledning for at sikkre Christianshavn mod en Afbrydelse i Forsyningen med Vand og Gas. Comiteen for Gas- og Vandværkerne fraraader denne Plan, hvortil Forslaget var fremkommet fra Fabriqueur Holmblad. Den dobbelte Ledning vilde kunne fortæres af Søvandet, og den vilde koste 848 Lstr. Derimod foretrak Comiteen, at der i det nævnte Øiemed blev nedlagt en Gas- og Vandledning i Tunnelen af dobbelt Tykkelse mod den sædvanlige, overtrukket med "Dr. Smiths patenterede Opløsning." Udgifterne herved meente Directeur Rothe kunde udredes af de til uforudsete Udgifter ved Anlæget bevilgede 7000 Rd. Da Sagen ansaaes for en Bevillingssag, blev dens Afgjørelse udsat til næste Møde.

(Flyveposten 30. juni 1858).

Gasbelysningen paa Christianshavn, som allerede ved Efteraarets Begyndelse skulde have været sat igang, har hidtil ladet vente paa sig, og Grunden hertil skal være forskjellige, forudsete og uforudsete, Ulemper ved den med saa store Bekostninger anlagte Tunnel under Havnen. Efter hvad vi erfare, er Gasledningen gjennem Tunnelen imidlertid nu efter mange Møisommeligheder fuldført, saa at Gassen kan ventes tændt paa Christianshavn, saasnart Gasværket er istand til at levere det fornødne Kvantum. Da Imidlertid Forbruget for Tiden er uhyre stort her i Staden,*) og da den foretagne Udvidelse af Gasværket, paa Grund af en mindre punktlig Opfyldelse af ren om Forfærdigelsen af den nye store Gasbeholder sluttede Kontrakt, endnu ikke er færdig, vel neppe heller bliver det før efter Nyaar, vil det blive vanskeligt for Gasværket at levere den fornødne Gas i den forestaaende mørkeste Tid af Aaret. Dog haaber man at kunne bringe den offenlige Belysning istand, hvorimod der ikke er synderlig Udsigt til, at private Forbrugere paa Christianshavn ville kunne erholde Gas, forinden den omtalte store Beholder er opstillet.

*) Et Beviis paa, hvor vanskeligt det falder Gasværket at producere det fornødne Kvantum Gas havde man igaar Aftes, da den offentlige Belysning var meget svag, og der i flere Huse var en næsten fuldstændig Gasmangel.

(Dagbladet (København) 16. november 1858).

Christianshavn fik først gasforsyning i 1859 da der først skulle graves en tunnel under havnen som blev færdig i 1858. 

I maj 1859 godkendte indenrigsministeriet et lån til Københavns kommunalbestyrelse hvori bl. a. indgik 12.000 Rdl til en transportal dampmaskine til brug ved udpumpningen af den nyanlagte tunnel mellem Gammelholm og Christianshavn

Kjøbenhavns Borgerrepræsentation

Mødet den 20de August 1860.

- - -

3. Endelig havde Comiteen fremhævet, at Udførelsen at Tunnelen havde medført store, aldeles uventede Udgifter for Entrepreneuren, navnlig ved den Omstændighed, at Vandet, der under Arbeidet trængte ind i Tunnelen, medførte en i den Grad med Svovlbrinte besvangret Luft, at Arbejderne kun i meget kort Tid ad Gangen kunde holde ud at arbeide her, og da kun mod en meget høi Betaling, Noget, man forud ikke havde ventet. Medens Comiteen antog, at det Tab. Entrepreneuren havde lidt ved Udførelsen af Tunnelen maatte ansættes til 8000 a 9600 Lstr., ansaae den del for en Pligt saavel mod Communen som Entrepreneuren at anbefale, at der udenfor Contractsummen udbetaltes Entrepreneuren en Godtgjørelse af 1600 Lstr. 

Saa meget Magistraten end beklagede, at der ved Udførelsen af Tunnelen var paaført Entrepreneuren, Aird, et saa betydeligt Tab, og saa meget den end paaskjønnede den Samvittighedsfuldhed og Redebonhed, hvormed han havde opfyldt de af ham indgaaede Forpligtelser, ansaae Magistraten det dog for sin Pligt at holde sig til den en Gang oprettede Contract, idet man ved at oprette en saadan og overdrage Udførelsen at et saa precairt Foretagende til Een, fornemmelig havde villet sikkre sig imod, at det Beløb, man vilde anvende herpaa, blev overskredet, og det i dette, som i lignende Tilfælde, overhovedet maatte ansees betænkeligt, medens man maatte overlade Contrahenterne de heldige og uheldige Chancer, at overtage Følgerne af de sidste, paa hvis Formindskelse eller Fjernelse man ikke havde kunnet have nogen Indflydelse. Medens Magistraten derfor ikke troede at kunne anbefale, at de omhandlede 316 Lstr. og 15 Lstr. udbetaltes Aird, fandt den det derimod billigt, al de ovenfor nævnte 500 Lstr. udbetaltes ham uden Fradrag af hvad han havde indvundet ved Afhændelsen eller Benyttelsen af den paagjældende Kalksten. - Af Comiteens Beretning angaaende Udarbejdelsen at Planer til Kloaker her i Staden saaes, at Stadsingenieur Colding, til hvem dette Arbejde i sin Tid var blevet overdraget, ikke endnu havde kunnet fuldføre det, og at Comiteen paa Grund af de senere Forhold, der syntes noget at have fjernet del Tidspunkt, da der kunde tages endelig Beslutning om Gjennemførelsen heraf, ikke havde troet at burde paaskynde Fuldendelsen af disse Planer, hvad den ellers vilde have fundet sig foranlediget til. Denne sidste Omstændighed og navnlig de store Ulemper, der i den seneste Tid havde vist sig ved de i England udførte Kloaker, gjorde det formentlig tilraadeligt, ikke nu til Fuldendelsen af Planen til Arbeider, man neppe nu kunde ville paabegynde, at anvende yderligere Summer, foruden det alt medgaaede meget betydelige Beløb, der udgjorde 14.349 Rd. 32 Sk. Med Hensyn hertil havde Magistraten endnu tilføiet, at en Difference af 10 Rd. mellem dette Beløb og det ved Sammenlægningen af de i Comiteens Skrivelse anførte Summer fremkommende Beløb, 14,339 lfd. 32 Sk., hidrørte fra en ved en Ompostering indløben Fejltælling. - I Henhold til det Anførte havde Magistraten indstillet :

- - -

3, At der extraordinairt udbetaltes Entrepreneurernes Befuldmægtigede, Aird, et Beløb af 500 Lstr., der med Halvdelen belastedes Gasværkets og med Halvdelen Vandværkets Anlægssum.

---

(Fædrelandet 15. september 1860).

Tunnelen der forbinder Sjælland og Amager med el, vand, gas og kloak, findes stadig. Der siver ca. 1.500 liter vand ind i tunnelen i minuttet. Den vedligeholdes hvert 9. år hvor havnevandet pumpes ud for at kontrollere rørene (det tager 16 timer). Nedgangen findes ved havnekajen på Gammel Dok. Tunnelen er 3 meter bred, 3,5 meter høj og 125 meter lang. Den hælder svagt mod Havnegade. En ny tunnel blev lavet i 1900 til kloakledningen. Havvandet beskytter mod rust. 

I midten af 1920'erne blev der gravet en ny tunnel til vand og gas til Amager. Også udhugget i kridtlaget uden afstivning af beton. Den kunne tømmes for vand via en pumpe som blev opbevaret i et lille hus på "Djævleøen" hvorfra man også kunne komme ned til tunnelen. Huset er bevaret på Enghave Brygge, dog flyttet. Pt som cafe med navnet "Anløbet".

Gasexplosion. (Efterskrift til Politivennen)

Et Par Gas-Explosioner fandt Sted samme Aften Gassen tændtes første Gang i Kjøbenhavn, den ene i Pilestræde, den anden i Brolæggerstræde. Sidstnævnte var desværre af en alvorlige Natur. I denne Gade boer en Brændevinsbrænder, som ikke har nogen overjordisk Ledning, men kun et underjordisk Gasrør, der gaaer tværs over Gaaden og ender tæt ved Porten til Mellembygningen, i hvilken Brænderiet er. Samme Dag, paa hvilken Gassen for første Gang blev tændt, bemærkede Karlene i Brænderiet en stærk Gaslugt over Steenbroen paa det Sted, hvor Røret i Jorden endte. De gjorde Brændevinsbrænderen opmærksom herpaa, og denne var uforsigtigt nok til at holde et Lys til Steenbroen, hvorfra Gassen opsteg. Strax antændtes denne, og en Mængde smaa Flammer brændte paa det anførte Sted. De nysgjerrige Karle stode og betragtede dette Skuespil og anede ingen Fare. Men under Mellemporten er en Kjælder, til hvilken Nedgangen er igjennem et Par Lemme i Portens Gulv. I denne Kjælder var en stor Mængde Gas indstrømmet fra Gasrøret, der ved Nedtagningen ikke var bleven forsynet med en Prop. I Portens Gulv var et lille Hul, hvorigjennem nogen Gas udstrømmede, og denne antændtes snart af de fritsvævede Gasflammer, som bevægede sig frem og tilbage over Steenbroen. Da man saa dette, var man uforsigtig nok til at tilstoppe Hullet i Gulvet. Men snart erfarede man Følgerne af denne Ubesindighed. Den i Kjælderen værende Gas var allerede antændt, og Nogle faa Øjeblikke efterat det omtalte Hul var bleven tilstoppet, slog Gassen med et voldsomt Knald Lemmen i Porten iveiret, og en Karl, der stod i Porten og saa paa Experimentet, styrtede ned i Kjælderens Flammesvælg. Han blev stærkt forbrændt og maatte strax bringes paa Hospitalet. Et Par andre nysgjerrige Tilskuere bleve kun let beskadigede. Dette Exempel vil vel nok være en alvorlig Advarsel til Publikum om, for Fremtiden at omgaaes Gassen med behørig Forsigtighed. Hvad de overjordiske Gasrør angaa, da ere samme kun forsynede med en simpel Hane, der holder Gassen tilbage. Da denne Hane ved en tilfældig Berøring let kan blive dreiet lidt, kan Gassen udstrømme, og dette kan navnlig i Værelser foraarsage store Ulykker. Derfor burde Gasrørene i Værelser foruden Skrue tillige være forsynet med Møttrik for Enden af Røret til at skrue af og paa, saa at, selv om Hanen blev dreiet om, Gassen ikke kunde udstrømme. Dette er Tilfældet i Berlin, og burde vistnok ogsaa her finde Sted. (Asf. A.)

(Ribe Stifts-Tidende 15. december 1857)

Fra Haderslev skrives under 22. Decbr. i "Dvk": Gaslygterne i Haderslevs Hovedgader og i et Par Privathuse bleve igaar Eftermiddags tændte. Om Aftenen samledes Borgerkollegierne i Gashuset for al bese dette og tage det i Øiesyn, og Alle vare enige om at ønske sig og Byen tillykke med delle Foretagendes heldige Begyndelse, - som bekjendt er Gasanlæget her i Byen en Kommunesag, da det baade er anlagt og bliver drevet for Byens Regning. Vi ere overbeviste om, at Alle om kort Tid, naar Entreprisen ret er igang, Gassen tilbørlig renset og Lysmængden paa sine Steder derved forøget til det Dobbelte, ville være enige med Kollegierne i Glæden over Værket og den Anerkjendelse, der er blevet dHrr. Howitz & Thorsen tildel for Planen og Kontrollen, hvilken sidste med Iver og Kyndighed er bleven ført her paa Stedet af Hr. Civilingeniør Hein. Om et Aars Tid, naar Værket har begyndt at give Overskud, skulle vi nok faa Ret i vor Paastand fra Begyndelsen om, at Kommunen har Gas billigst ved selv at drive Entreprisen, og at man staaer sig bedst ved al anvende vore danske Ingeniører til den art Arbeider.

(Ribe Stifts-Tidende 24. december 1857)

Privat Gasbelysning. (Efterskrift til Politivennen)

- Anvendelsen af Gasbelysning i Privathuse er her nu stærkt tiltagen; navnlig have Værkstederne i stort Antal forsynet sig hermed. Ved det saaledes stegne Forbrug ere Gasentrepreneurerne i Øieblikket endog komne noget i Forlegenhed, saaledes at man igaar Aftes maatte indskrænke sig til at forsyne de Private og kun tænde enkelte af Byens Gadelygter. Gascompagniet har nemlig 7 Gasovne, hvoraf hidtil kun 2 have været igang; Apparatet er altsaa fuldkomment tilstrækkeligt, men der hengaae en 5 a 6 Dage med at fælle en ny Gasovn igang, og hermed indtraadte den ommeldte Indskrænkning i Bybelysningen, som dog kun vil være aldeles temporair. Skulde den strække sig videre, eller indtræde oftere, troe vi rigtignok ogsaa, man gjorde bedst i at forsyne Gadelygterne og hellere lade Private mangle, thi disse kunne dog erstatte Gassens Udeblivelse ved andre Lys, medens Gadelygterne kun ere indrettede til Gas og Byens bølgeformede Brolægning virkelig ikke taaler at svæve i Mørke. - Siden vi omtale Gasbelysningen maae vi ogsaa fornye vor tidligere udtalte Beklagelse af, at man her i Byen i Boutikkerne saa lidet drager den rette Nytte af Gasbelysningen: at anbringe Blus i Vinduerne, medens man andetsteds overalt netop kappes om ved det ene Apparat smukkere end det andet at anbringe Lyset i selve Vinduet. Det er saa klart som selve Gasblusset, at ved fra Boutikken at deeltage i Gadens stærkere Belysning, selv om Kjøbmanden derved virkelig betragter sig som privat Participant i Byens Belysning, vinder han sit egentlige Boutikformaal: at drage Kundernes Opmærksomhed og Søgning til sig. Det vilde derfor ogsaa være hensigtsmæssigt, om vore Boutikker drog sig den almindelige Erfaring til Nytte: at den Boutikhandlende, som anvender Belysningen i sit Vindue, skaffer sig det bedste Aftenbesøg.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 4. oktober 1855).

Gasbelysning i Aarhuus. (Efterskrift til Politivennen)

Gasbelysning. Aarhuus, den 3die Januar. Igaar Aftes var det usædvanligt levende paa vore Gader. Det var i Anledning af Gasbelysningen, som første Gang var tændt. Da det var Maaneskin tillige, kunde man endnu ikke rigtigt bedømme Gasflammernes Styrke og Klarhed. Men eftersom det var første Gang, og altsaa kun en Prøve, forekom de os at være meget tilfredsstillende. (Ligesaa glædeligt som det er, at den ene Kjøbstad efter den anden ved egne Midler drager Omsorg for en bedre Belysning ved Gasanlæg, lige saa sørgeligt er det, at Hovedstaden endnu bestandig trods de idelige Erindringer derom, staaer tilbage i saa Henseende. Belysningen har aldrig været saa slet som i denne Vinter. Nytaarsmorgen, da Folk vilde besøge Guds Huus, vare alle Lugter slukkede, og det var saa bælmørkt , at man neppe kunde see nogle Skridt fra sig, hvilket var til saameget større Ulempe, som det var et rædsomt Veir. Hvorlænge ville dog de mange brave Medborgere, som med saa megen Varme udtale sig for og tage sig af gjennemgribende Reformer i Statens Anliggender, vise saamegen Ligegyldighed for Stadens!

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 5. januar 1855, 2. udgave).

Der var 164 gasgadelygter på daværende tidspunkt i Århus. Gassen blev leveret af Aarhus Gasværk. Gasbelysningen blev udskiftet med el 1899-1904.

Gadebelysningen (Efterskrift til Politivennen)

Gasbelysning er belyst på denne blog gennem indslag fra Politivennen og Redacteurens Anmærkning til disse, samt til en baggrundsartikel om de mislykkede forsøg på at få gas i København. Følgende artikel er en opfølgning på disse:

København, den 26. august 1847.
- Blandt den københavnske kommunebestyrelses mange nedsatte komiteer, er også en der nu i en række af år stadig har siddet og beskæftiget sig mod stadens belysning med gas. Den har gjort indstillinger og afgivet beretninger. Den har endog flere gange rejst sig for at udsøge de fortrinligste pladser i og udenfor staden hvor gastilberedningsapparaterne kunne anlægges; - men endnu er der næppe stor udsigt til videre end nye indvendinger og betænkninger. Borgerrepræsentanternes seneste forhandlinger indeholder rigtignok en lang beretning desangående, der begynder med januar 1845 og går til 5. august d. å. men resultatet deraf er kun at "man mener, at det kunne overdrages den allerede nedsatte komite at tilvejebringe en detaljeret og nøjagtig plan til foretagendet", og at forsamlingen fandt sig foranlediget ved nogle angående gasbelysningen indkomne andragender og tilbud, til "at ytre det ønske, at andragender til kommunalbestyrelsen, der ikke er affattede på dansk, fremtidig måtte blive tilbageviste."

I øvrigt erfarer kommunens beboere af beretningen at de tidligere planer til en gasbelysning til dels er strandede på mangel på lokale til gasværkernes anlæggelse: admiralitetet og Kommissiariatskollegiet kunne hverken undvære et dertil udset stykke af Gammelholm eller en plads bag proviantgården; overhofmarskallatet turde af frygt for ildebrand ikke overlade sit stykke af sidstnævnte plads hvor den kgl. "Vedhave" er, og med hensyn til en tredje plads bag Amalienborg ved de kgl. korntørrings- og oplagsmagasiner havde man gennem Rentekammeret fået opgivet under hvilke vilkår samme skulle sælges ved auktion. Komiteen havde altså søgt og fundet en ny plads udenfor Nørreport og udarbejdet et dertil svarende nyt forslag der nu blev drøftet, men hvorved man atter stødte på den ikke uvæsentlige indvending, at nævnte plads har en alt for høj beliggenhed, da gassen ikke lader sig lede ned til byen således som vand. Derfor er det vel især, at der igen behøves en ny plan. 

Med hensyn til hvilke dele af staden der først skulle nyde godt af gasbelysningen, eller om den ikke på engang skulle indføres over hele staden, var repræsentantskabet af lige delt mening. Men denne uenighed har foreløbig ikke videre at betyde. Derimod var et overvejende flertal for at kommunen skal anlægge det påtænkte gasværk for egen regning og beholde det til eje, skønt man dog nok vil søge at få det udført ved licitation, "under foreskrevne vilkår og nøje kontrol". Som et hovedargument for indførelsen af denne belysningsmåde anføres, at "hvad væsentlig bør komme i betragtning er at gasbelysningen endog er af større vigtighed for de private end for det offentlige, og at de private i almindelighed ikke kan komme til at nyde godt af den når den ikke indføres ved offentlig foranstaltning". 

Vil det sige andet end at det er mere væsentligt at butikkerne kunne blive endnu stærkere og mere skinnende belyste for en billigere betaling, end at folk, der går på gaden om aftenen kunne blive sikrede for ikke at løbe mod hinanden eller falde i rendestenen ved de nuværende elendige tranlygter og magistratsmåneskinnet? Men man vil vel endnu længe komme til at nøjes med begge dele, omendskønt der i beretningen siges, at "en almindelig foranstaltning til stadens belysning med gas om ikke lang tid forudsættes at ville blive indført", - af hvilken grund repræsentantskabet enstemmig erklærede sig imod, at det tillades bestyreren af Kasinos gasværk ved rørs nedlæggelse at lede gas fra Kasinos værk hen til andre dele af staden.

(Kjøbenhavnsposten 26. august 1847)