Maler J. Jensen stillede i Aftes til den øvrige Borgerrepræsentation denne Forespørgsel :
"Hvilke Grunde har Magistraten til at nægte Arbejderne paa Københavns Gasværker og elektriske Lysstation Ret til at indgaa Foreninger?
Hr. Jensen gennemgik Sagens Historie. 1. April 1892 oprettede Gasarbejderne en Forening ved Navn "Belysningsarbejdernes Forbund for København og Omegn" til Fremme af Medlemmernes økonomiske og andre Interesser. Ca. 500 indmeldte sig, men en Maaned efter blev det Arbejderne forbudt at være Medlemmer af Forbundet, og de maatte ved et Dokument, fraskrive sig Retten dertil. Medens Forhandlingerne herom og en Forhøjelse at Lønnen for en Del af Gasværksarbejderne stod paa, erklærede Magistraten, at den ikke kunde forhandle med Forbundet, da dette havde Smag af en Fagforening, og i en Fagforening maatte ingen Gasværksarbejder i F. sin Kontrakt indtræde. Dette Forbud var imidlertid ikke gældende for de senest antagne Arbejdere, saa at de ældre vel kunde antage, at det ogsaa for dem maatte være sat ud af Kraft.
Selvfølgelig maatte Arbejderne falde tilføje. Fra Gasværksbestyrelsens Side var der sat Brødløshedens Trumf paa, og det, ikke at maatte danne Forening, var dog et mindre Onde end at miste sine Subsistensmidler.
Sidste Vinter har Gasværksarbejderne imidlertid paa flere Møder drøftet Sagen, og Resultatet blev, at der sendtes en Deputation til Borgmester Ølgaard med Anmodning om, at Gasværksarbejderne maatte blive løst fra den dem paatvungne Forpligtelse. De gjorde opmærksom paa, at de ikke søgte Foreningsret for at fremtvinge noget, men mente, at der ikke var nogen Grund til at berøve dem den i Grundlovens 87 hjemlede Ret til at danne lovlige Foreninger; ti den gjaldt alle Borgere uden Undtagelse. Noget bestemt Svar erholdt Deputationen ikke, men man havde Grund til at formode, at Borgmesteren ikke vilde tage Hensyn til den fremsatte Anmodning.
Nu for ikke længe siden anmodede Gasværksarbejderne mig om at stille denne Forespørgsel. Jeg skal da fremhæve, at det ligger i Tiden, at de enkelte slutter sig sammen til Værn om fælles Interesser. Naar Landmænd, Haandværkere, Handlende, Embedsmænd osv gør dette, roser alle dem derfor; men gør Arbejderne det selv samme, finder man det højst uberettiget. Arbejdsgivere berøver kun altfor ofte Mænd og Kvinder Brødet til Straf for Indtrædelse i Organisationer til Fremme af deres økonomiske interesser.
Et Blad ("Avisen") skrev forleden i Anledning af min bebudede forespørgsel, at der hørte "en næsten utrolig Dristighed" til at stille den, og at det maatte haabes, at Magistraten stadig vilde nægte sine Arbejdere Foreningsret, fordi de derved gjorde sig selv til "Slaver". - Maa jeg da spørge, om alle de Mennesker, der i disse Dage overalt har sluttet sig sammen til Bekæmpelse af Stores, om de derved har gjort sig til Slaver? De har jo dog gjort akkurat det samme, som Arbejderne gør, nemlig organiseret sig til Værn for deres Interesser, og det endogsaa med Trusel om Boycotting og andre yderst kraftige Kampmidler. Desuden forekommer det mig, at det maa være lettere at føre en Forhandling til Ende med organiserede Arbejdere end med saadanne, hvor kun den enkelte har Ansvaret for sine Handlinger.
Jeg ser derfor ingen fornuftig Grund til, at Magistraten opretholder sit efter min Anskuelse ulovlige Forbud mod, at Gasværksarbejderne indtræder i Foreninger og jeg anmoder om, at det maa blive ophævet snarest muligt. Det vil være en Retfærdighedshandling og vil ikke skade Kommunens Interesser paa noget Punkt.
De gamle Borgerrepræsentanter
syntes i høj Grad utilpasse ved at maatte paahøre Udviklingen af slig forfærdelig Socialisme i den elektrisk oplyste Sal med de skinnende Glasprismer. Mange havde rejst sig op trippede uroligt omkring; Professor Thomsen gik fra Kayser til Hagemann og mange andre for at udtrykke sin Harme over, at den kostbare Tid spildtes paa saadanne "almindelige Sager".
Borgmester Øllgaard svarede paa Embedsvegne, at ikke alle Gasværksarbejdere ønskede at indtræde i en Fagforening; at det var betydet den føromtalte Deputation, at Magistraten maatte modsætte sig dens Ønske; at Gasværksbestyreren ikke kunde finde sig i, at dens Arbejdere gav sig ind under nogen anden Myndighed end Bestyrelsens, og at der bestod et godt Tillidsforhold mellem de to Parter.
Overretsassessor Larsen fortalte, at hvis Assessorerne i Overretten rottede sig sammen i en Fagforening til Forbedring af deres daarlige økonomiske Kaar og skrev "Tilgang frabedes" i "Social-Demokraten", da vilde de hjemfalde til Straf, saa de havde det i saa Henseende ikke et Haar bedre end Arbejderne. Heller ikke Bakkus og Venusforeninger var det Grundlovens Mening at beskytte; den maatte blot ikke angribe dem ad administrativ Vej.
J. Jensen mente ikke, at det var Hr. Larsen forbudt at indtræde i "Juridisk Forening" og dér forhandle om en Forbedring af sine Kaar. Han replicerede til Borgmester Øllgaard og paaviste ved Eksempler fra Sukkerhuset i Helsingørsgade og Burmeister & Wains Værft, at Strejker meget vel kan opstaa blandt uorganiserede Arbejdere.
Hagemann priste de engelske Trades Unions i Forhold til de danske Fagforeninger og mente, at de gode Lønningsforhold paa Gasværkerne vel maatte kunne opveje Arbejdernes manglende Foreningsret.
J. Jensen afsluttede Forespørgslen med detaljerede Oplysninger til de forskellige Talere. - Mødet havde varet i to Timer.
Socio.
(København 11. juli 1893).
Peter Elfelt: Vestre Gasværk, 1916. Kbhbilleder. Public Domain.
Københavns første gasværk var Vestre Gasværk (1857) som lå hvor nu den hvide kødby ligger (Gasværksvej minder om det). Se foto. Det blev nedrevet 1831. I 1878 kom Østre Gasværk tilKøbenhavns første elektricitetsværk, den elektriske station i Gothersgade 30 åbnede i marts 1892. I 1882 havde gaslygter ellers fuldstændig erstattet tranlamperne. Værket fik gennem tiderne forskellige funktioner. I 1994 blev det distributionspunkt for elektricitet og fjernvarme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar