Københavns Hovedbibliotek - Indvielsen af Nikolaj Hus. (Efterskrift til Politivennen).

 Det nye Nikolai-Hus

Professor Amberg i Samtale med Arkitekt Petersen.

Byen Københavns Hjertebarn, Brygger Jacobsen, skænkede Nikolaj Taarn et Spir, der forskønner Byens i Forvejen saa smukke Silhouet.

I disse Dage vil en anden god og gavmild Borger, Departementschef Rentzmann, skænke Københavns Kommune den nye Nikolaj Kirkebygning.

Og vor By er da - takket være Arkitekten, Professor Amberg, der sine 80 Aar paa Trods er saa ung i sin Kunst - bleven et skønt Bygningsværk rigere.

Kommer man ind i Nikolaj Kirkebygning gennem den gamle Taarndør med sin forsvarlige Laas og sin Kæmpenøgle og staar i “Forstuen", bliver man straks paavirket af den højtidelige Stemning, der præger hele den indre Bygning. Over Ens Hoved et Bjælkeloft - til højre for sig den svære Trappe, der fører op til Bymuseet. Hvad Øjet straks falder paa, er en firkantet, langstrakt og graa Sten, der er muret ind i Forstuens hvide Væg og som hærer Aarstallet 1591. Den har oprindelig siddet oppe i Taarnet. men blev fjernet, da Spiret blev rejst. Paa den ene Side af Indgangen ind til den store Kirkesal, er indmuret en af de mange Ligsten, der er fundet under Udgravningen af den tidligere Nikolaj Kirkegaard. Den bærer en lang og rosende Omtale af en god københavnsk Borger. Paa den modsatte Side af Indgangen ind til den store Kirkesal, er indmuret end af de mange Ligste, der er fundet under Udgravningen af den tidligere Nikolaj Kirkegaard. Den bærer en lang og rosende Omtale af en god københavnsk Borger. Paa den modsatte side af Indgangsdøren staar en stor Trækegle. Den ser ud til at hidrøre fra et Skibsskrog, men er i Virkeligheden øverste Hætte af Spiret, der brændte sammen med Kirken i 1795. Medens Luerne slog op om den gamle Kirke, styrtede Spiret med et Dommedagsbrag ned i Flammehavet. Den fuldstændigt sammenbøjede Flagstang viser tydeligt, med hvilken Kraft den er styrtet ned fra sin Højde. Dette Minde om den frygtelige Brand, der for 123 Aar siden hærgede  København, blev ogsaa fundet under Udgravningerne udenom Taarnet, og nu faar det en værdig Plads i den nye Nikolaj Kirke.

Kirkesalen.

Den store Kirkesal virker med sin hvide Kølighed imponerende paa Beskueren. Gennem det store Spidsbuevindue luer Vintersolen ned over den korlignende Platform med sine graagule Paneler. Paa begge Sider strækker Vinduesrækken sig indtil Sideskibene, hvor  Folkebiblioteket skal have sine Lokaler. Det søndre Sideskib er allerede taget i Brug  - og gennem Vinduerne skimler man Reolernes brogede Bindrygge. Ovenover Bibliotekslokalet, i det nordre Sideskib, vil der blive indrettet en lignende Børnelæsestue, blot i langt større Maalestok, som f. Eks. findes paa Christianshavn.

Pulpituret er bygget saaledes, at der er Plads til et Orgel, der kan være Kirken værdigt. Men et saadant findes ikke endnu. Professor Amberg, Mesteren for hele Bygningen har dog allerede fuldført en Tegning ti et Orgel. Naar det en Gang bliver bygget, vil det løfte sig over Indgangsdøren som et kæmpestort Byvaaben. I det hele taget kan man finde Frederik d. 3.s tretaarnede Vaaben overalt i denne Bygning, snart udskaaret i Paneler, snart hugget i Sten, snart i Gipset i Lofterne. Disse talrige Byvaaben skal vidne om, at denne Kirkebygning tilhører de københavnske Borgere.

Ned fra Salens Loftsbuer hænger fire store og meget smukke Messing-Kroner med Motiver af de gamle Byporte - Amagerport, Nørreport, Øster- og Vesterport. 

Foran en af Pillerne ved det søndre Sideskib, er i Gulvet markeret en Bue, indrammet af en Firkant. Man har nemlig her under Udgravningerne fundet et muret Fundament til en Prædikestol - Hans Tavsens Prædikestol - hvorfra han Reformationens første danske Prædikant - skrev Luthers Ord ind i de københavnske Borgeres Hjerter. I Pillen bag denne Markering er da ogsaa Grundstenen for Nikolaj nye Kirkebygning nedlagt.

I det nordre Sideskib standser man foran en tillukket Hvælving i Muren. Det er Resterne af en gammel Vindeltrappe, som Professor Amberg har bevaret. Der er endnu et Par enkelte Trin tilbage.

Konservator Linde i Bymuseets Sal, beskæftiget med Resterne af den gamle Døbefont.

Man gaar atter ud i Forstuen for ud den svære Trappe at naa op til Bymuseet. Paa den første Afsats kigger man ind i det lille Taarnværelse, som muligvis skal benyttes af Holmens Kirkes Menighed til kirkelige Møder.

Hele Værelsets ene Væg dækkes af Bøhm's: “Den store, hvide Flok" - det Billede, som for et Par Aar siden vakte saa berettiget Opsigt paa Charlottenborg - Udstillingen. Billedet er kun midlertidigt ophængt her, men man maa oprigtigt ønske, at Københavns Kommune, der nu en af Dagene overtager Kirkebygningen, vil erhverve sig dette Billede, thi en bedre Plads og en værdigere Ramme kan dette Kunstværk sikkert ikke finde. Lyset fra Taarnvinduet falder fra Siden ind over den hvide Skare og gør den endnu mere levende, endnu mere forklaret.

Paa anden Afsats ligger Bymuseets store Iokale - en klosterlignende Sal, hvis Forhal er beklædt med røde Sten.

Forinden vi gaar ind i Bymuseet, ser vi os om i det høje Taarnrum. Et Betonloft afslutter al Brandfarlighed fra Taarnet. Under Galerierne skal med Tiden de gamle Laugsfaner ophænges. Paa Væggene ved Indgangen til Bymuseet er paasat Rester af gamle Ligsten fra Nikolaj Kirkegaard. Det er sørgeligt, at man under tidligere Udgravninger har vist en utilladelig Skødesløshed, idet man har sønderslaaet utallige af de gamle, smukke Sten, saa de nu kun kan opbevares i Brokker.

Vi staar overfor en af de faa Ligsten, der nogenlunde er bevaret sin Helhed, og som har dækket Christian den 4des Skatmester Ove Høegs Grav. Hidtil har der ikke eksisteret noget Billede af Ove Høeg. Først nu møder Efterverdenen denne Mands karakteristiske Træk.

Konservator Linde er for Tiden beskæftiget med at placere disse Gravminder - et møjsommeligt Taalmodighedsarbejde, der Gang paa Gang maa blive forstyrret af den Harme, der uvilkaarligt griber enhver, der har fattet Interesse og Kærlighed for vore rige, gamle Minder, naar de staar overfor en saa komplet Mangel paa Pietet, som disse sønderbrudte Stenbrokker vidner om.

Til Bymuseets Tilblivelse har Professor Amberg med Forkærlighed benyttet røde Sten. Forhallen har røde Stenmure, og Gulvet i Museet er af røde Sten. Naar Solen skinner ind ad Museets Vinduer, kaster de varme, røde Fliser et Genskær op paa det hvide, buede Loft. Der fremkommer paa den Maade den smukkeste Rosafarve, som ingen Pensel kan gøre efter, men som kun Solen, den guddommelige Farvernes Mester, kan genskabe.

Fra Museets Vinduer har den herligste Udsigt ud over Københavns røde og sorte Tage - saa selve Byen er faktisk indlemmet som Museumsgenstand i sit Museum. Paa det røde Gulv ligger en Række graa Sten - atter ituslaaede Ligsten fra Kirkegaarden. “Dieser Stein…” læser man paa en Stenbrok - - men man faar aldrig at vide, hvem den Sten har været et Minde om. Aarstallet 1712 læser man paa en anden Stenbrok. Aarstallet 1690 paa en tredie. Her ligger Resterne af en Statue - et brynjeklædt Knæ - derhenne et skønt formet Stenhoved .... 

Hr. Rentzmanns Dagligstue. - I Hjørnet Departementschefen selv.

Vi vil slutte denne Vandring gennem Nikolaj Kirkebygning med at aflægge en Visit i Bygningens Fader, Departementschef Rentzmann's Lejlighed. En saadan Iejlighed findes der sikkert intet Steds Mage til.

Naar Folk i disse Aftener gaar gennem Vingaardsstræde, ser de med Forbavselse, at der er Lys i den øverste Del af et Par af de store Kirkevinduer, mens den største og nederste Del ligger i Mørke. Det kommer sig af, at Departementschef Rentzmann maa dele Vinduer med Folkebiblioteket og kan desuden fra sin lejlighed gennem et af Kirkens indre Vinduer kaste et Blik ind i Bibliotekslokalet.

Denne Københavns mærkeligste, men samtidig absolut smukkeste Lejlighed bestaar af to store, rummelige Værelser samt et Par mindre Værelser i Etagen oven over.

Departementschef Rentzmann har ønsket at bo i den store Bygning, som han nu en af Dagene med gavmild Haand skænker Københavns Kommune, for at de Møbler, han har arvet efter sine Forældre, kan opbevares samlede, saaledes at Fremtidens København kan faa Lejlighed til at se, hvorledes et københavnsk Borgerhjem var udstyret i de første Snese Aar af det 19. Aarhundrede.

Netop de Rentzmann’ske Familiemøbler passer til denne Kirkelejlighed. Den kunde overhovedet ikke være udstyret med andre. Man tænke sig en engelsk Klubstol stillet op i disse Stuer ..! Nej, den gamle Mahogni-Chiffoniere fra før 1830 og de smukke i Stilen saa lette og elegant Stole - de hører sammen med de gamle Købberstik i de forgyldte rammer og Familieportræterne hjemme i denne Lejlighed. 

I begge Stuer hænger et Billede af en yngre Dame med et Par milde Øjne og en karakterfast Mund. Det er Departementschef Rentzmanns Søster, der i sin Tid foreslog Broderen, at de skulde skænke den fælles Formue til Nikolaj Kirkes Genrejsning.

- Det er en Oplevelse at gaa gennem Nikolaj nye Kirkebygning, til Trods for, at der hist og her endnu mangler lidt i Fuldendelsen, og Oplevelsen bliver større, naar man, mens man vandrer mellem de hvide Mure, tænker paa, hvorledes denne Bygning er blevet til. 

To Mænd har i deres Alderdom skabt denne Bygning. Den ene har ofret hele sin store Formue paa Bygningernes Tilblivelse - den anden har ofret den sit ungdommelige friske Talent. 

(Nationaltidende 4. november 1917).

Nummeret indeholdt også en artikel om kirkens historie

I St. Nicolai Kirkebygning.

Fra Overdragelseshjtideligheden igaar.

Vort Billede viser det indre af den ny Kirkebygning, paa Talerstolen ses Overpræsidenten og foran Talerstolen Medlemmerne af den kgl. Familie. Om Højtidelighedens Forløb henviser til Referatet.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 11. november 1917)

Ved Indvielsen af St. Nikolai Kirkebygning.

Af

Departementschef, Lenssekretær Rentzmann.

Deres Majestæterl Deres kgl. Højheder! Kjøbenhavns højtærede Kommunalbestyrelse! Ærede Damer og Herrer!

Jeg byder Alle et hjerteligt Velkommen, og beder at Alle efter Festlighedens Afslutning vil tage Bygningens Sale i Øjesyn.

Den Plan, hvorefter og de Øjemed hvori den i Aaret 1795 den 5te Juni nedbrændte St. Nikolai Kirke er genrejst som borgerlig Kirkebygning, fremgaar med Tydelighed af min Henvendelse i Juni 1913 herom til Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse og af Magistratens Skrivelse til mig af 5te Juli s. A., hvori den efter Forhandlingerne i Borgerrepræsentationen modtog Tilbudet. Dette findes trykt Borgerrepræsentationens Samling. Det grunder sig paa min i 1910 afdøde Søsters og mit notarialiter oprettede Fælles testamente af 12te Juni 1902 med Codicil af s. D., hvori jeg, hvis jeg blev den Længstlevende, fik Bemyndigelse til at ændre det. Tilbudet gik ud paa Tilladelse til at lade genopføre Nicolai Kirke som en kommunal Kirkebygning i Forbindelse med Taarnet, i det Ydre i samme Stil som den oprindelige Kirke hvor Reformationens Lære i 1529 første Gang blev forkyndt paa Dansk her i Hovedstaden, altsaa som et monumentalt-historisk Mindesmærke herom, i det Indre til Anvendelse som Foredrags- og Forsamlingssal,, Folkebibliotek og Bymuseum. Hovedskibet blev delt i 2 etager, hvoraf den underste, den hvori vi idag er samlede, svarende til Hovedskibet i Folkekirken og de anerkendte Trossamfunds Kirker, er bestemt til Forsamlingssal for Byens Borgere, den kan rumme mellem 400 og 500 Mennesker, samt til Foredragssal - ogsaa om Emner af kristelig Natur - og den øverste Etage i Forbindelse med Lokaler i Teamet til Bymuseum. - Forsamlings- og Foredragssalen omfattede i mit Tilbud ogsaa Sideskibene, hvorved der vilde være bleven Plads til 900 a 1000 Personer, men i 1914 blev der truffet anden Bestemmelse om Sideskibenes Anvendelse. Ifølge Tilbudet skulde de 2de i Kapelstil opførte Sidebygninger, hver i 2 Etager, anvendes til Folkebibliotek, dog forbeholdt jeg øverste Etage i søndre Sidekapel mod Vingaardsstræde for Bestyrelsen, hvoraf jeg er livsvarigt Medlem, og tillige til Minde om et kjøbenhavnsk Borgerhjem fra Midten af forrige Aarhundrede - mit Fædrehjem - medens underste Etage og hele nordre Sidekapel mod Lille Kongensgade skulde anvendes til Kredsfolkebibliotek. Ifølge den nysnævnte af Kommunalbestyrelsen i 1914 tagne Beslutning skal desuden begge Sideskibene med Loftsetager og Værelserne, ialt 4, ved Podiet inddrages under Folkebibliotekerne til Oprettelse af et Central folkebibliotek, det første her i Landet. Den langt overvejende Del af Bygningen vil altsaa blive anvendt til Folkebibliotek, nemlig saaledes: I søndre Sidekapels underste Etage i Værelserne ved Podiet (Koret) bliver Centralfolkebibliotekets Hovedkontorer og Værelse for Folkebibliotekets Hovedbestyrelse.

I søndre Sideskib bliver en stor Læsesal og Avislæsestue. I nordre Sideskib bliver Udlaansiden fra Kredsbiblioteket, der installeres i nordre Sidekapels underste Etage, og i øverste Etage bliver Børnebibliotek med Børnelæsesal. Loftsetagerne over lægge Sideskibe anvendes til Bogmagasiner. Omkostningerne ved Anlæget af dette storartede Centralfolkebibliotek afholdes af Kommunen, da Merudgiften - hvad jeg straks under Forhandlingerne I 1913-14 gjorde opmærksom paa - oversteg min Ydeevne. Det har kostet over 60.000 Kr., men dette betydelige Beløb er i Virkeligheden ensbetydende med en endnu betydeligere Besparelse ved, at man undgaar Opførelsen af en særlig Bygning hertil.

Dette til nødvendig Orientering, naar Bygningen tages i Øjesyn.

Som Nikolaj kommunale Kirkebygning er genrejst efter Arkitekt Prof. A s Tegninger og overslag, staar den i udvortes Henseende som et Mindesmærke om den oprindelige Nikolaj Kirke paa Reformationens Tid, idet den er opført i nøjagtig de samme Dimensioner ved Benyttelsen af de ved Udgravningen forefundne Fundamenter. Jeg vil her indskyde, at da det viste sig, at disse var 6 Alen længere end angivet paa Tegningerne, hvorefter Overslagene var beregnede, har Entreprenørerne. Murermestrene Ph. Hansen & J. Jeppesen, Betonmurermester Børgesen og Tømrermester Winther, af Interesse for Sagen uden Vederlag opført Bygningen i sin hele Længde og fulde Højde, 324 Alen foruden Tagværket, hvilket repræsenterer en Kapital af adskillige Tusinde Kroner. Ligeledes bar nævnte Murermestre Hansen A Jeppesen samt Tømrermester Winther uden Vederlag opført det af Brandvæsenet fordrede Trappekompleks ved højre Sidekapels nordlige Ende, for at skaffe 2 Adgange til Børnelæsesalen. Det bør ogsaa nævnes, at Billedhuggeren Anders Larsen, med personlig Opofrelse og stor Talent har udført Størstedelen af Sandstensarbejdet, særlig ved det store Vindue i Øst, hvilket har været af Betydning for hele Bygningen.

Derimod er Bygningen ikke saa lang som den i 1795 brændte Kirke, da den af Kong Chr. IV., altsaa 100 Aar efter Reformationen, opførte Kor-Tilbygning mod Øst mod Nikolajgade allerede af den Grund ikke kunde genopføres, da man i saa Fald maatte ekspropriere de i Aaret 1850 opførte Bygninger i Gaden, fordi Koret strakte sig lige til Husrækkerne. Hertil havdes ikke Midler saa meget mere som Ekspropriation ikke vilde kunne ske efter Grundlovens 82, da Almenvellet dog ikke kan siges at vilde have paakrævet det, men maatte ske ved almindeligt Køb. Desuagtet er Kirkebygningen meget større end de Folkekirker, der nu opføres.

Arkitekten har til Fuldkommenhed løst den ham stillede Opgave, nemlig at opføre en Kirkebygning paa Pladsen ved Taarnet. Dette kunde efter Spirets Rejsning i 1909 ikke vel staa ene, hvor skønt og korrekt stilfuldt det end er, og en Kirkebygning er den eneste Bygningsart, som i arkitektonisk Henseende kan slutte sig til Taarnet, og som opført i sin oprindelige Stil har sand historisk Berettigelse. Det var mig en stor Tilfredsstillelse, at Landets højeste Statsmyndighed o. s. v. under en Audiens i en ganske anden Anledning

i Efteraaret 1913 af sig selv udtalte, at det var det eneste naturlige, at der paa Pladsen opførtes en Kirkebygning. Allerhøjstsamme viste derved og senere ved flere lejligheder bande at følge enhver af de Begivenheder, der rører sig hos Hovedstadens Borgere og at have samme Opfattelse som Flertallet af disse og alle Landets Borgere. Thi, bortset fra enkelte Personer og Kredse i Hovedstaden, har jeg med Glæde konstateret, at Tanken om og Realisationen af Opførelsen af denne borgerlige Kirkebygning har vundet Genklang i vide kredse over hele Landet. Hos Bonden, ikke mindst hos den jævne Mand, Folket med det enfoldige, usammensatte Sind med Barnetroen. De forstaar alle, at det ikke er rigtigt, som offentligt udtalt af en iøvrigt meget kundskabsrig, men med den kristelige Tro uforstaaende Mand, at Kirkebygningen skulde indeholde en ideel Usandhed, en Uoverensstemmelse mellem dens Udseende og de Former, den stræber efter at fyldestgøre ved dens Benyttelse. Kundskaben om Guds Ord, som det læres i Bibelen, baade det gamle og det nye Testamente, vil blive forkyndt her i Foredragssalen, men at der skulde være en Modsigelse i, at ogsaa Kundskab om andet kan forlanges, naar det kun ikke strider mod Lov og Ærbarhed, kan fornuftigvis ingen hævde. Dette være sig historiske Foredrag, paa hvilken Kirkens Reformator, Universitetslærer, Dr. Martin Luther, lagde den største Vægt, hvilket ogsaa er min Hovedinteresse, eller oplysende Foredrag af hvilken som helst anden Art, der tjener til at vække og fremme Borgernes Sans for Nutidens Fremskridt paa Handelens, Haandværkets og Industriens Omraade, og for ethvert samfundsnyttigt Øjemed. Foredragssalen er det centrale vigtigste Sted i Bygningen; dette ønsker jeg pointeret.

Det er min Tanke, at de belærende Foredrag, støttet ved de to Institutioner, som faar Plads i Bygningen, nemlig Kjøbenhavns Bymuseum, som vil omfatte Tiden fra Byens Grundlæggelse ved Biskop Absalon i sidste Halvdel af det 12te Aarhundrede indtil Aaret 1864, altsaa et Tidsrum af 700 Aar, for de historiske Foredrags, særlig Hovedstadens Vedkommende, og Centralfolkebiblioteket med tilhørende Kredsbibliotek til Slotte for saavel disse som alle andre Foredrag, vil bidrage til al højne Borgernes Tanker, at de sætter sig Maal for deres Livsvirksomhed og i deres Livsførelse søger og stræber efter at naa disse Maal. Det vil bidrage til at afholde Ungdommen fra at gaa til tomme Forlystelser og fra at give Penge ud til Pynt og Stads, men leve i Nøjsomhed og Sparsomhed. Kunde det derhos ske, at en sand og fornuftig kristelig Aand kunde gennemtrænge enhver af os, saa at vi arbejder i Flid og Fordragelighed i vor Livsgerning og med Ansvarsfølelse overfor Medmennesker, fremfor alt overfor Gud - altsaa at føre Kristendommen ud i Livet - har jeg opnåaet, hvad jeg har søgt ved at gøre min Indsats i at rejse dette Bygværk som en Kirkebygning.

Den vi ikke komme til at henhøre under Kirkeministeriet som øverste administrative Myndighed, men nærmest under Indenrigsministeriet som enhver anden kommunal Bygning og efter sine Formaal have Berøring med andre Ministerier.

Ligesom jeg selv har mit Hjem i et af Bygningens Sidekapeller, er det mit Ønske, at den kjøbenhavnske Ungdom gennem Benyttelsen af Folkebiblioteket, Bymuseet og ved at samles og klares i Foredragssalen maa føle sig som hjemme i denne Fredens Bygning, føre Hjemmets Fred og Hygge med sig overalt i Livet, saa man mærker, de er udgaaede fra et godt Hjem.

De fleste af Bygningens Sale staar endnu tomme, idet af Folkebibliotekerne kun Centralbibliotekets Hovedkontor er indflyttet siden Maj d. A., medens Kredsbiblioteket først i Januar n. A. vil flytte ind i nordre Kapel, og samtidig dermed aabnes Udlaanssalen i nordre Sideskib og Læsesalen i søndre Sideskib (antagelig til Nytaar), og først da vil Biblioteket, der af Bestyrelsen fremtidig ønskes benævnt Kjøbenhavns Stadsbibliotek, blive taget i Brug.

Bymuseet vil først fra April n. A være færdigordnet i Museumssalen, der er ovenover denne Sal af samme Længde og Bredde samt i Lokaler i Taarnet. I Taarnet, som indtil 1913 var et højt, tomt Rum helt op til over Vægtergangen, over 70 Alens Højde, var der aabne Trapper, øverst Stiger, medens nu en bred, lukket Trappegang, først med Indgang til Orgelpulpituret, efter næste Afsats til en Sal med Vindue til Admiralgade, bestemt til mindre Forsamlinger, 80-100 Personer, nærmest tænkt til Brug for Holmens Sogns Menighed, f. Eks. Bibellæsning, hvilket selvfølgelig og saa kan ske i Foredragssalen, hvis vedkommende Præst har en meget stor Tilhørerkreds, paa bestemte Tider efter nærmere Aftale med Bygningens Bestyrelse. Efter de to næste Trapper kommer man til Bymuseets Lokaler. I Forhallen hertil er hver Sten støbt med Kjøbenhavns Vaaben. Museumssalen staar, som tidligere sagt, tom, hvorved dens arkitektoniske Skønhed fuldt ud kommer til sin Ret. Senere vil den blive delt ved spanske Vægge i 8 Afdelinger, hver for en vis Aarrække af Byens Historie, begyndende fra dens Grundlæggelse ved Bisp Absalon, dernæst dens Ophøjelse til Hovedstad i 1448, dernæst Reformationen i 1530, dernæst Christian IV’s, derefter Tiden for Byens Belejring, for Enevældens og Pietismens Tid, for Byens Handels- og Storhedsdage i Slutningen af det 18de Aarhundrede og endelig for den nyere Tids Historie indtil 1804.

Forinden Overdragelsen af Kirkebygningen til Kommunen, være det mig tilladt at takke enhver af de Tilstedeværende; en underdanigst Tak til Ds. Majestæter Kongen og Dronningen, med særlig Tak for, at Ds. Majestæter og Hds, Majestæt Enkedronningen, lige allernaadigst, samt at Ds. Kg!. Højheder Kongehusets Prinser og Prinsesser har villet overvære Kirkebygningens borgerlige Indvielse ved dens Overdragelse til Kommunen. Jeg takker al oprigtigt Hjerte Kjøbenhavns .samlede Kommunalbestyrelse: Magistraten, Overpræsident, Borgmestre og Raadmænd, og alle Borgerrepræsentationens Medlemmer for den Forstaaelse, jeg til enhver Tid har mødt hos disse Myndigheder af Borgerrepræsentanterne. Jeg gentager min Tak overfor Overretssagfører Becker, der kendte vort fælles Testamente og ønskede at faa det udført i levende Live, fordi han gav mig Vink om det belejlige Tidspunkt ved i Marts 1913 at forelægge Planen om Slagtebodernes Fjernelse og Pladsens Anvendelse. Ogsaa en særlig Tak til Borgermagistratens Medlemmer, ganske særlig til Borgmester Jensen, for den udmærkede Støtte, han fra den Dag, Jeg forelagde ham og Udvalget Planen, har givet mig, og for hans Imødekommenhed og besindige Rtaad. Jeg takker Arkitekten, Professor Amberg og hans nærmeste Medhjælpere, Arkitekt Martin Petersen og samtlige Haandværksmestre, Svende, Lærlinge og Arbejdere, som ivrigt har arbejdet og fremdeles arbejder paa Bygningens Fuldførelse, for deres udmærkede Arbejde. Ligeledes takker Jeg Ingeniøren, cand. polyt. Danstrup og andre, der har været beskæftiget som Installatører og Montører m. fl. under Tilsyn af kommunale embedsmænd. De ledende Mænds Navne er indskrevne i Grundstenens Fundament.

Først og sidst takker Jeg dog Gud, fordi det blev mig forundt at være i Stand til at lade opføre og at opleve Fuldførelsen af denne Kirkebygning, og beder jeg Gud om, at det ogsaa maa blive mig forundt at opleve, at det Formaal, hvortil den er rejst føres ud i Livet og kommer til at virke til Slægtens Udvikling og Fremgang i Kundskabsfylde og sand kristendom. Hertil hører ikke indgaaende Kendskab til de mange hellige Skrifter eller idelig kun at høre Prædikener herom, men det turde være tilstrækkeligt, men ogsaa nødvendigt, at man kender de ti Lovens Bud i det gamle Testamente og at søge at holde disse Lovens Bud, og at man kender sit Fadervor, som Jesus Krlstus lærte sine Disciple, og at stræbe efter I sit daglige Liv, i sit Hjem og i sin Virksomhed at leve derefter, for sammen med de Kære forudgangne, dem, som uegennyttigt har holdt af os, og hvis Minde vi frede, at kunne opnaa det evige Liv i Guds Rige, uden hvilket Livet her paa Jorden vilde være hensigtsløst. Fra denne Kristentroens Grund viger jeg ikke et Hlaarsbred nogen Stund, som Kingo siger i en af sine Salmer. Skulde jeg synde herimod, endog blot i Tanken, vilde Gud ramme mig, og Jeg vilde forspilde det evige Liv, og jeg frygter hans Dom mere end Menneskers Dom over mine Ord og Handlinger i det borgerlige Liv.

Fader vor - - Amen!

Hermed overdrager Jeg Nikolaj Kirkebygning, “genrejst Gud til Ære og Medborgere til Gavn" til min Fødeby, Kjøbenhavn, Danmark Hoved- og Residensstad, og beder jeg Byens   kommunale Bestyrelser, Magistrat og Borgerrepræsentation, med hvis Udvalg Jeg vedblivende skal have den Ære at samarbejde, at modtage Bygningen.

(Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften 12. november 1917).

Det skulle ikke gå som Rentzmann spåede i sin tale. Den 15. august 1917 havde Københavns Kommune ladet Ernæringsrådet overtage det meste af kirken. Bymuseet flyttede aldrig ind, og Hovedbiblioteket blev henvist til et af sideskibene, samt som kompensation Helligåndshuset. Om Ernæringsrådet, se online "Ernæringsraadet" som indeholder mange fotoer fra Nikolaj Kirkebygning.

Københavns Hovedbibliotek - Minde-Gudstjeneste St. Nikolaj Kirkebygning. (Efterskrift til Politivennen)

 Af Sognepræst A. Fibiger.

Reformationens 400 Aar Jubilæum. Onsdag den 31. Oktober d. A. agtes jo - som bekendt - fejret ved en Fest-Gudstjeneste i Vor Frue Kirke Kl. 10 Formiddag.

Men det er en stor Glæde at kunne meddele, at der tidligere nævnte Dag Kl. 2 Efterm. vil blive afholdt en Mindegudstjeneste i den nyopførte St. Nikolai Kirke.

Ideen hertil kom første Gang Undertegnede for Øre fra en Lægmand, og Tanken syntes mig så god, at det vilde være en Skam, om man ikke søgte den realiseret, og da Lægmanden ikke selv vilde tage Affære, maatte det altsaa blive mig.

Med største Beredvillighed gik Departementschef Rentzmann ind paa Forslaget, ligesom ogsaa Arkitekten Professor Amberg med Glæde sluttede sig til Tanken og lovede at støtte den paa forskellig Vis.

Departementschefen ønskede dog intet at foretage sig, uden at Sagen først var forelagt Kommunalbestyrelsen, der jo fremtidig skal eje Bygningen. Sagen blev da forelagt den samlede Magistrat, og Borgmester Jensen svarede paa Magistratens Vegne, at der derfra Intet var at erindre derimod, da bygningen jo endnu, indtil den blev afleveret, var i Giverens Haand.

Programmet er da lagt saaledes: Festen indledes Kl. 1 med Koral-Blæsning fra Taarnets Vægtergang. Kl. 2 begynder derefter Festen i Kirkebygning. Efter Salmen "Nu bede vi den Helligaand" taler Prof V. Ammundsen kort om Martin Luther. Efter en anden Salme taler ligeledes kort Stiftsprovst H Ussing om vor danske Reformator Hans Tausen, til hvem han forøvrigt i lige Linie kan føre sin Stamtavle tilbage.

Her i St. Nikolaj Kirke var jo den danske Reformations Vugge. Her var Hans Tavsen Sognepræst, og her forkyndte han Evangeliet paa Modersmaalet for de lyttende Borgerskarer. Derfor glæder vi os inderligt over, at vi nu paa denne Dag, der har det store Minde fra Reformationen, ogsaa maa fejre denne Fest paa den historiske Grund ved en Mindegudstjeneste i Nikolaj Kirkebygnlng.

Kg!. Operasanger Niels Hansen har lovet at synge: "På Tave Bondes Ager ved Birkende By", og Forsamlingen vil da til Slut synge: "Vor Gud han er saa fast en Borg".

Da den store Sal l Bygningen kun kan ramme 400 Mennesker, vil ingen kunne faa Adgang uden Kort, og over disse er der allerede disponeret.

Præsterne opfordres til at møde i Ornat. Byens Kommunalbestyrelse vil blive indbudt og desuden Repræsentanter for forskellige Institutioner, Entreprenører fra en Del at de Firmaer, der har haft med Kirkens Opførelse at gøre o. s. v.

Hele Højtideligheden skulde kun vare en Timestid ialt

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende Lørdag 27. oktober 1917)

Københavns Hovedbibliotek - Opførelse af Nikolaj Hus. (Efterskrift til Politivennen).

 Nedbrydningsarbejdet ved Nikolaj Taarn.

Det er stadig forbudt Foreningens Medlemmer at deltage i Nedbrydningsarbejdet ved de gamle Slagterboder.

Falcks Redningskorps der af Kommunen har faaet dette Arbejde overdraget, arbejdede i Gaar med en Styrke paa ca. 10 Mand. Vi gaar imidlertid ud fra, at det er en Misforstaaelse fra disse Folks Side, naar de arbejdede ved et blokeret Arbejde, hvor Lønnen ligger under den der betales for Nedbrydningsarbejde andre Steder i Byen, og forveenter at de ophører hermed naar de nu bliver oplyst om, af hvilken Beskaffenhed deres Redningsarbejde er.

Vi skal senere vende tilbage til denne Sag, der har flere interessante Sider, end den at Arbejdet bliver underbetalt.

P. B. V.

Aksel Olsen.

(Social-Demokraten 28. august 1917).

Fagene.

Konflikten ved Nedbrydningen af Slagterboderrne om Nikolaj Taarn er endt.

Til Jord- og Betonarbejderne!

Blokaden af Nedbrydningsarbejdet ved Slagterboderne om Nikolaj Taarn er hermed hævet og Forholdene bragt i Orden.

P. B. V.

Axel Olsen.

(Social-Demokraten 30. august 1917).

Det nye Kjøbenhavn

De grimme Slagterboder er nu saa godt som helt forsvundet fra den Side af Nikolaj Kirke, som ligger nærmest Østergade, og Billedet af den Rentzmannske Kirkebygning viser et nyt Stykke tiltalende Kjøbenhavn.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende  7. september 1917).

Nikolaj Kirkebygning.

Bodernes Nedrivning.

Man er nu langt fremme med Nedrivningen af Slagterboderne ved Nikolaj Taarn. Lejerne var opsagt til 1. September. Af Slagterbutiker var der forøvrigt i den seneste Tid kun 3-4 tilbage. Resten benyttedes om Oplagsrum.

De gamle Jernboder, som nu forsvinder, har staaet i mere end 70 Aar. De blev opført 1846 af Arkitekt Peter Chr. Hagemann. Vi har tidligere givet en nærmere Skildring af deres Tilblivelse og af de mange Planer, som gik forud derfor. Bodernes Opførelse og Omlægningen af Pladsen kostede Fyrrernes København den nette Sum af 92,000 Rdlr. Hele Komplekset rummede (58 store og 10 mindre Butiker.

Nedbrydningsarbejderne skal være til Ende den 1. Oktober, og Kommunalbe￾styrelsen vil da tage nærmere Bestemmelse om, hvorledes man skal ordne den aabne Plads. Givet er det, at den Rentzmannske Kirkebygning nu kommer til at ligge frit, men der er ikke truttet Bestemmelse om Anlægets Detailler.

Ud mod Lille Kongensgade ligger den smukke Rentzmannske Bygning allerede fuldstændig frit. Mod Vingaardsstræde staar Slagteboderne endnu, men om faa Dage vil ogsaa denne Længe være nedrevet.

(Nationaltidende 11. september 1917).

København Hovedbibliotek - Kirkebygningen ved Nikolaj. (Efterskrift til Politivennen)

 

Lensseketær Rentzmanns Kirkebygning, der rejses ved det gamle Nikolaj Taarn, er nu snart sin Fuldendelse nær, i det Ydre i hvert Fald. Murene staar der fiks og færdige og ser helt middelalderlige ud, hvilket jo ogsaa er Meningen, de synes kun at vente pas Glarmesteren, der skal forsyne dem med Ruder.

Derimod er der endnu et godt Stykke Arbejde tilbage indvendig, hvor Kommunens Centralbibliotek, offentlige Foredragssale osv. skal have Rum og hvor der altsaa i kommende Tider skal gøres et betydningsfuldt folkeoplysende Arbejde.

Men naar man tænker paa, med hvilken Energi Sagen er ført frem af Lenssekretæren og hvor hurtigt maa er kommen saa vidt med Kirkebygningen ved Nikolaj, behøver man ikke at frygte for, at noget af det Resterende Arbejde her skal trækkes i unødig Langdrag. i hvert Fald skal det hele være færdig og indviet og i fuld Gang, førend den gamle Lenssekretær fylder de 71 - men det er der jo ganske vist ogsaa et helt Aar til, paa nær lige akkurat otte Dage i Dag; han naaede som bekendt, Støvets Aar sidste Tirsdag.

(Folkets Avis 4. januar 1916).

Nikolaj Kirkebygning. (Efterskrift til Politivennen).

Den nye Sct. Nicolai Kirke

Tale ved Grundstensnedlæggelsen

af

Departementschef P. N. Rentzmann

Den ny St. Nicolai Kirke. Efter Arkitekt Ambergs Forslag.

Kjøbenhavns højtærede Kommunalbestyrelse! Ærede Damer og Herrer!

Jeg byder Alle, som har vist mig den Tillid og Ære at samles med mig idag, et hjerteligt Velkommen.

Ved Indmuringen af Grundstenen i denne kommunale Kirkebygning, som i det Ydre opføres i samme Stil og nøjagtig de samme Dimensioner som den oprindelige St. Nicolai Kirke havde paa Reformationens Tid, har jeg fundet det rettest at indlede denne Handling med Tonerne til Martin Luthers Sejrssalme "Vor Gud han er saa fast en Borg", hvortil han ogsaa har skrevet Musiken. Reformationens Lære forkyndtes første Gang i denne Kirke, kort efter at den var undergaaet en større Ombygning, efter Kong Christian II's Henvendelse derom i 1519 til Luther, som hidsendtc Magister Reinhardt. Han kom hertil i 1520, men det varede kun kort, da han ikke var det danske Sprog mægtig. Først i August Maaned 1529 under Kong Frederik I talte den danskfødte Reformator Hans Tausen i Nicolai Kirke, og dansk Salmesang lød første Gang i Hovedstaden i denne Kirke.

De ved Udgravningen forefundne Fundamenter af den afbrændte Kirke viste sig alle tjenlige til Paabygning, og den nye Bygning har faaet nøjagtig samme Længde og Bredde som den oprindelige Kirke, hvori Hans Tausen prædikede. Da hver Pille var nogle Tommer længere, og Ydermuren strakte sig ca. 3 Alen længere mod Øst end forudsat, er den nye Kirkebygning bleven ca. 8 Alen længere end angivet paa de indleverede Tegninger. Hovedskibet er 58 Alen langt og strækker sig ind i de nu nedbrudte indvendige Slagterboder.

Derimod vilde en Genopførelse af det under Kong Christian IV opførte Kor med Kapeller have naact ind i Nicolaigade Husrækker følgelig umuligt at genopføre.

Afstanden fra den nye Bygning til Nicolaigades Husrække er ca. 30 Alen, til Vingaardsstrædes Husrække ca. 36 Alen og til Lille Kongensgades Husrække ca. 40 Alen. Kirken kommer altsaa til at ligge paa en rummelig Plads.

Lehnssekretær, Departementschef P. N. Rentzmann.

Grundstens - Indmuring har jeg ikke villet undlade, da det er en ældgammel Skik ved større offentlige Byggeforetagender, og der knytter sig - som bekendt - i Haandværkerkredse den Tro dertil, at Murværket ellers giver sig, saaledes som det nylig er kommet til Orde ved Thorvaldsens Museum, hvor ingen Grundsten blev lagt. Hertil var imidlertid Aarsagen, at der ikke opførtes en Nybygning, idet Museet er en Ombygning al en tidligere Bygning. Her er det en ny Kirkebygning, som opføres paa den for Aarhundreder siden til Kirkebygning indviede Jord.

Naar Grundstenen ikke som sædvanlig blev lagt straks efter Fundamenteringens Fuldførelse og de forste Murpartiers Opførelse, skyldes det Vejrliget i Vinter, som gjorde Byggepladsen til et Uføre. Ved at udsætte Grundstenens Indsætning til et senere Tidspunkt, f. Eks. til nu, da Bygningen er opført i sin fulde Højde med tydelig Afskildring af Hovedskib, Sideskibe og Sidekapeller samt Etageadskillelse i Hovedskib og Sidekapeller, og da Taarnels indvendige Forandring næsten er fuldført, er det opnaaet, at hele Byggeforetagendet og dets Anvendelse bliver mere forstaaeligt.

Da Kommunalbestyrelsens Godkendelse af Pladsens Bebyggelse efter mit derom i 1913 indgivne Andragende altsaa ikke ligger mere end 2 Aar tilbage og derfor i al Almindelighed turde være bekendt, vil jeg indskrænke mig til i korte Træk at gengive Sagens Gang.

Min oprindelige Plan om Pladsens Bebyggelse med en Kirkebygning som den afbrændte skriver sig fra et den 12te Juni 1902 notarialiter oprettet Fællestestamente, hvori min dalevende, senere i 1910 afdøde Søster, Frøken Ida Rentzmann, og jeg gensidig bandt vore Formuer til dette Formaal, selvfølgelig da tænkt til egentlig kirkelig Brug. Der gik imidlertid kun faa Aar, da vi indsaa, at dette neppe lod sig gøre, fordi der ingen kirkelig Trang var dertil, og vi besluttede derfor, at Kirkebygningen ikke udelukkende skulde være til dette Brug, men f. Eks. til oplysende Foredrag, og et af Sidekapellerne til Bibellæsning og Forsamling for Holmens Sogns Menighed, hvortil det tidligere Nicolai Sogn i det væsentlige er henlagt, saa meget mere som Holmens Sogn ikke har noget Menighedshus, som f. Eks. Helligaandskirken, som har Helligaandshuset. Vi fulgte med Opmærksomhed enhver Plan om Pladsens Anvendelse. Der var nok af Projekter. Det eneste aktuelle var formodentlig Pladsens og Taarnets Afhændelse til Staten til Opførelse af en Telegrafbygning. Det var i Vinteren 1905-06, men Planen blev imødegaaet baade fra et historisk og et sagligt Synspunkt, f. Eks. af Stadsarkitekten, hvorefter Salget ikke blev vedtaget af Borgerrepræsentationen.

Det var derhos vort Ønske at faa Kirkebygningen opført, medens vi levede og selv have den Tilfredsstillelse at se den. En ydre Anledning hertil var det prægtige Spir, som Brygger, Dr. Carl Jacobsen i Aarene 1908-09 fik rejst paa Taarnet efter Professor Ambergs pietetsfulde Tegninger, medens det massive Taarn ved Kommunens egen Foranstaltning samtidig blev grundig istandsat.

Ideen til en kommunal Kirkebygning i den foreliggende Form fik jeg fra Forhandlingerne i Borgerrepræsentantsamlingen i Maj 1911 i Anledning af det fra Grundejere ved Nicolai Taam indgivne Andragende om Slagterbodernes Fjernelse fra Pladsen. Jeg bad da Spirets Arkitekt, Professor Amberg, til hvem jeg alt i 1910 havde henvendt mig, om at samarbejde Tegningerne i Overensstemmelse hermed, altsaa i det Ydre en Kirkebygning, som efter min Formening er den eneste Bygningsart, som i arkitektonisk Henseende kan slutte sig til Taarnet, og som, opført i den oprindelige Stil. med historisk Berettigelse vil Staa som et monumentalt Mindesmærke om Reformationens Indførelse her i Landet, og i det Indre til Forsamlings- og Foredragssal, Bymuseum og Folkebibliotek, alt under kommunal Styrelse. Arkitekten tog straks fat og afleverede Planen Skuddag 29de Februar 1912. Den beroede bos mig til i Marts 1913, da jeg af Overretssagfører Carl Recker som fra sin nævnte borgerlige Virksomhed kendte Testamentet og mit Ønske om at faa det udført, medens dog jeg var i Live, fik at vide, at der var berammet et Møde i det Udvalg, som i 1911 var nedsat om Slagterbodernes Fjernelse og Pladsens Anvendelse, saa at Tiden nu formentlig var inde. Jeg udbad mig en Tilladelse til at maatte forelægge Planen for Borgmesteren for Magistratens 2den Afdeling, Hr. Borgmester Jensen, under hvis Forretningsomraade Pladsen sorterer, og for Udvalget, som da bestod af følgende 7 Borgerrepræsentanter: Landstingsmand Chr. Christiansen, Tømrer From Petersen, Detailhandler C. F. Sørensen, Overretssagfører Becker og Viktualiehandler Joh. Nielsen samt 2 senere udtraadte Borgerrepræsentanter. Grosserer, Frk. Reruq og nuværende Indenrigsminister Rode. Efter de Udtalser, som da fremkom fra Borgmester Jensen og fra Udvalget, særlig sidstnævnte Medlem, blev det foreslaaet at dele den 32 Alen høje Hovedhal (Kirkens Hovedskib) i to Etager for at skaffe bedre Plads til Bymuseet, saaledes at den øverste Etage,  11½  Alen høj, blev Museum, en Opgave Arkitekten saa at sige omgaaende løste.

Herefter indgav jeg 18de Juni 1913 mit Andragende til Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse; ved Skrivelse 24de s. M. forelagde Magistraten det med Anbefaling for Borgerrepræsentationen, som i Samlingens sidste Aføde 30te s. M. modtog Tilbudet.

Efter de Forhandlinger, som i Vinteren 1913-14 fandt Sted med Folkebibliotekernes Hovedbestyrelse, blev Planen atter ændret, idet der, i Stedet for et Kredsfolkebibliotek i Sidekapellerne, foresloges indrettet et stort Centralfolkebibliotek, hvortil begge Sideskibe i Bygningen tillige maatte anvendes, saa at kun Hovedskibet benvttes til Foredrags- og Forsamlingssal. Planens Omarbejdelse, der vil medføre Sideskibenes Adskillelse fra Hovedskibet ved kunstnerisk udført Træpaneler og store Vinduer, blev færdig i Forsommeren 1914.

Herefter bliver Bygningens Indretning saaledes:

Hovedskibet: Den underste Hal, Hovedhallen, til Forsamlings- og Foredragssal, 58 Al. lang, 13½ Al. bred, 20 Alen høj. Den øverste Hal til Bymuseet samme Længde og Breilde, 11½ Al. høj. Loftet i begge Haller bliver Hvælvinger i armeret Beton.

Sideskibene, afskildrede fra Hovedskibet, forneden med smukke Træpaneler, foroven med Vinduer af Antikgins, er hvert 47 Al. lange, 8 Al. brede og 12 Al. høje, begge med Hvælvinger af ai moret Beton.

I det nordre, til Lille Kongensgade. Avislæsestue, Katalogiseringsrum og anden Virksomhed for Folkebibliotekets Personale.

I det søndre, mod Vingaardsstræde: Udlaanssal med Forhal (aabne Hylder tilgængelige for Publikum). I Sakristiet Stadsbibliotekarens Kontor, tillige Værelse for Foredragsholdere.

Sidekapellerne er hver delt i 2 Etager altsaa 4 Sale. hver 19 Al. lang 11 Al. bred og 6 A. bøje.

Det nordre: Stuen: Læsesal med Haandbibliotek. 1ste Sal til Børnebibliotek og Læsestue, med særlig Opgang. Det søndre: Stuen: Hovedbibliotekets Bogsal med Ekspedition til Kredsbibliotekeme (med særlig Indgang). I Kælderen indrettes Bogbinderværksted. 1ste Sal til Bestyrelsens Værelser.

Taarnet: Hovedindgang og eneste Indgang med Garderobe og Toilet tilvenstre. Tilhøjre fører en bred og bekvem Trappe med flere Afsatser, først til Orgelpulpituret ind til Ilovedhallen, derpaa til en Sal i selve Taarnet med Vindue til Admiralgade, 12½ Al. lang, 3 Al. brad og 11 Al. bøj, og derfra videre op fil den store Bvmuseeumshal i Hovedskibet hvortil vil blive en særlig dekorativ Indgang (en Forhal).

Salen i Taarnet var oprindelig tænkt anvendt til Bymuseet, men da dette maa antages at faa rigelig Plads i oftnævnte Hovedlial mej Forhal og paa Væggene i Forsamlingshallen og paa Trappernes talrige Afsatser m. v., bar jeg udtalt mig for, at Taarnværelset benyttes paa bestemte, et Par Gange ugentlig. Tider til Bibellæsning og Menighedsmøde for et begrænset Antal af Holmens Sogns Beboere. Egentlige kirkelige Foredrag, ligeledes til bestemte ugentlige Timer, for Sognets Beboere, holdes som ethvert andet oplysende Foredrag i Hovedhallen efter Samraad indenfor Styrelsen,

Byggeforetagendets Arkitekt, Professor Amberg, har med overlegen Dygtighed løst sin Opgave paa en saadnn kunstnerisk, praktisk og - hvad jeg lægger særlig Vægt paa - historisk-pietetsfuld Maade, at Bygningen vil staa som et af de bedste Eksempler paa dansk Bygningskunst fra Begyndelsen af dette Aarhundrede. Jeg var ikke kunnet henvende mig til en Arkitekt. der bedre end han har forstaaet at omsætte mine Tanker, først i Tegninger og derpaa i Mursten, Tømmer, Beton, Kobber og andet Bygningsmateriale.

Det være mig nu tilladt fra dette Sted at udtale min oprigtige og bedste Tak for den forstaaende Imødekommenhed, jeg altid har mødt og møder hos Kjøbenhavns højtærede Kommunalbestyrelse, saavel Magistrat som Borgerrepræsentation. Særlig retter jeg min Tak til Borgmesteren for 2den Afdeling. Hr. Borgmester Jensen havde straks den mest fuldkomne Forstaaelse af Planen, og har vist sig i Besiddelse af en aldeles enestaaende Evne til at føre Sagen igennem, og han har paa ethvert af Sagens Omraader, ogsaa dem, der ligger udenfor hans Forretningsomraade, givet mig de bedste Raad. Ligeledes takker jeg de ærede Medlemmer af Udvalget om Pladsen, nuværende og forhenværende Borgerrepræsentanter. Ændringen om Etageadskillelsen i Hovedskibet vil give Bymuseet en pompøs stor og lys Sal uden at forringe Foredragssalens Brugbarhed, muligt endog forbedre den i akustisk Henseende. Endelig takker jeg Borgmesteren for 1ste Afdeling som Formand for Folkebibliotekernes Hovedbestyrelse for Oprettelsen af et Centralbibliotek, det første her i Hovedstaden og Landet; det vil forhøje Bygningens samfundsnyttige Anvendelse.

Inden jeg skrider til Indmuringen, vil jeg ud fra mit Standpunkt hævde, at der ingen Modsigelse er i Genopførelse af en Kirke, som ikke anvendes til de sædvanlige kirkelige Handlinger. I andre Lande, f. Eks. Schweiz, England, de nordamerikanske Fristater, benyttes Kirker ogsaa til andre Øjemed. I tidligere Tider samledes Byens Borgere netop bl. a. i Nicolai Kirke til Møder i andre Øjemed. En Kirkebygning er kun en ydre Form. Udbredelse af Kundskab om den kristne Lære sker ligesaavel gennem Prædikener som paa anden oplysende Maade. Dette er ikke noget nyt, men har altid været vedkendt. Det er saaledes udtalt i det Salmevers: "Aand over Aander". som den norske Biskop Johan Nordal Brun skrev for over 100 Aar siden, og hvori det som en Gerning, man bør stræbe hen til at udføre i Livet, siges: "Bygge Guds Kirke oplyse hans Folk". Hver Gang jeg i Holmens Kirke hører denne Salme - hvortil Musiken vil blive spillet efter Indmuringen - tænker jeg paa den Naade, som forundes mig ved at være sat i Stand til at opføre denne Kirkebygning og paa dens Anvendelse ved Kommunens Hjælp til god og nyttig Oplysning. Selvfølgelig derunder Kundskab om Guds Ord, som det læres os i Bibelen, bande det gamle og det nye Testamente.

Det er mit inderlige Ønske som mit faste Haab, at Bygningens Anvendelse i Oplysningens Tjeneste maa bidrage sit til, at der maa opvokse en Slægt, som forstaar, at Livets Lykke opnaas gennem et sundt, fordrageligt og godt Familieliv, ved Arbejde, hver i sin Gerning, stor eller lille, ved Nøjsomhed og Sparsommelighed, der fører til Uafhængighed, og at Livets Fylde ikke beror paa ophobede Rigdomme til Luksusbrug. men i Aandens Kraft og Styrke, og at den - som Salmisten siger - maa være Guds Kærligheds Tolk i vort Hjerte - en Slægt, som føler sit Ansvar baade for Gud og for Mennesker i en stadig Pligtopfyldeise og med en god Samvittighed.

Det Dokument, for hvilket indmuringen skal dække, om Gud vil, forhaabentlig i Aarhundreder, lyder saaledes:

Gengivelse af brevet:

I Aar 1915 blev 14' August i Hs. Maj. Kong Christian X' 3. Regeringsaar indsattes i Overværelse af Københavns Kommunalbestyrelse, Grundstenen i St. Nicolai Kirke under dens Genopførelse til Kommunal Anvendelse som Forsamlings- og Foredragssal, Folkebibliotek og Bymusæum, i Henhold til det af Lenssekretær, Departementschef P. N. Rentzmann - paa Grundlag af hans og i 1910 afdøde Søster Frøken Ida Rentzmann's Fællesbestemmelse af 12' Juni 1902 - i Borgerrepræsentantsamnlingen 1913 og 1914 fremsatte Tilbud og i Overensstemmelse med de af Arkitekt, Professor H. C. Amberg indarbejdede Planer og Tegninger.

Stadens Overpræsident: Kammerherre de Jonquieres, 

Borgmestrene: Jensen, Fr. Andersen, Gram og Philipsen,

Borgerrepræsentationens Formand: Landsthingsmand Chr. Christiansen,

Næstformændene: OVerretssagfører Carl Becker og Læge Fru Harbou Hoff.

Grundstens-Indmuringen foretoges af Bygherren, Overpræsident og Borgerrepræsentationens Formand, bistaaet af Bygmesteren.

Samme Dag hejstes Krandsen paa Bygningens Tag med Rytterspiret. Byggearbejder paabegyndtes i Efteraaret 1914. 

Konduktør ved Byggeforetagendet er overdraget følgende:

(Herefter følger navnene, se teksten herunder)

Saa genrejses denne Kirkebygning Gud til Ære, Medborgere til Gavn.

St. Nicolai Kirke og Plads.

Den lille Højtidelighed igaar i Departementschef Rentzmanns kommunale Gave-Kirke kan vel betragtes som det egentlige Punktum i Nicolais Begrædelses Dagbog. Vi var jo nok kommen til det sidste Kapitel, da Kommunen for et Par Aar siden havde modtaget Gaven og givet sin Tilladelse til, at Pladsen blev anvendt og en Bygning opført efter Hr. Bentzmanns og lians Arkitekts Forslag, men Beseglingen foregik igaar. Det at Kransen hejses paa en Nybygning, er vel noget i samme Retning som den borgerlige Side af Konfirmationen for et Menneskebarn: Nu begynder den mere selvstændige Tilværelse. Og for den nye St. Nicolai Kirke blev Dagen igaar yderligere højtidelig ved Grundstens-Indmuringen paa selve det Sted, hvor i sin Tid Hans Tausen for første Gang talte paa Dansk for Kjøbenhavns Befolkning.

Afslutningen paa den sørgelige Vanrøgts-Periode er ikke kommen for tidlig. Det vil for en kommende Slægt maaske lyde som et mærkeligt Eventyr, at dens Fædre i den - som man vel vil sige - stærkt æstetisk interesserede Stad saa længe taalte et sort Stempel som Blikboderne og "Maven" med Tilbehør i Byens Midte ved Foden af et skønt og ærværdigt gammelt Taarn. Men naar de samtidig erindrer sig, hvad disse Fædres Fadre gjorde ved Byens gamle Volde og Porte med mere, vil de maaske kunne forstaa det.

Om Formaalet med den nye Bygning, der nu ved den smukke Gave fra Departementschef Rentzmann og hans afdøde Søster, Frøken Ida Rentzmann, er under Opførelse, vil Læserne faa Oplysning gennem Hr. R.s Tale igaar, der i dette Numer af "Berlingske Tidende" gengives efter hana Manuskript. I det Ydre er Bygningen t det væsentlige en Gengivelse af den gamle St. Nicolai Kirke, der sammen med Spiret -og en god Del af Byen Kjøbenhavn - blev ødelagt i 1795 ved en af de mange Ildsvaader, der hørte til de nogenlunde regelmæssigt tilbagevendende Begivenheder i vor lille, gamle Residens- og Hovedstad. Her skal da nærmest gives en kort populær-historisk Udsigt over den Trængsels-Tid for Kirke og Plads, som nu forhaabentlig er afsluttet.

Den hellige Nicolai har muligvis været de Søfarende en god Værnehelgen. Sit eget Kirkehus værgede han kun maadeligt mod Himlens Vejr; men det var da forresten først efter, at det var bleven den danske Reformations Moderkirke, at Ulykkerne begyndte at hjemsøge det. I Aaret 1560 slog Lynet ned i Spiret, der faldt ned i Kirken og sønderslog Hvælvinger og Højalter, og da Christoffer Walkendorff 30 Aar efter med Støtte af Christian IV havde faaet rejst Spiret paany, varede det kun andre 30 Aar, inden Stormen tog det, og der gik igen en Menneskealder, førend Taarnet atter blev kronet med et Spir, til hvis øverste Tinde der var 304 Fod. Og saa kom altsaa, godt 100 Aar derefter, Branden, som tog Spiret og ødelagde Kirken saa grundigt, at man besluttede at rive den helt ned.

Det varede forresten en rum Tid, inden denne Beslutning blev udført, da man ikke en Gang kunde skaffe Penge dertil - endsige til en Genopførelse - og Ruin og Plads henlaa i en Snes Aar i en Tilstand, der efter samtidige Billeder og Skildringer maa have været ganske malerisk omend ikke rigtig værdig for en Hoved- og Residensstad. Ruinerne forvitredes mere og mere, Gravmæler og Epitaphier blev slaaede itu og Kisterne solgte efter Vægt. Vandet stod om Vinteren over Gulv og Kirkegaard, og endelig maatte man til at jævne Kirkens Ruders med Jorden, medens det kullede Taarn blev bevaret som Brandvagts-Station. Om de forskellige Planer om Genopførelse af Kirken eller Udnyttelse af Pladsen i denne Periode skal blot nævnes P. Meyns Forslag om Opbygning i antikiseret Stil (det gamle Raadhus, Frue Kirke) og C. F. Hansens Projekt om at indrette Butiker i Ruinerne og lave Markedskedsplads udenom. Markedsplads blev der forresten af sig sig, idet der efterhaanden paa den ryddede Tomt ved Taarnets Fod rejste sig Telte og Boder, hvor der handledes med Grønsager og Kød; og som det fremgaar af hosstaaende Gengivelse af et Stik fra 1828 har der i denne Periode rørt sig et ganske pittoresk omend sagtens noget tilfældigt og i hygiejnisk Henseende mindre tilfredsstillende Liv.

Prospekt af Nicolai Taarn og Omgivelser 1828. (Efter Tegning af Batty. Stikket af H. R. Smith).

Omkring 1845 stivnede dette i de berømmelige, endnu eksisterende Slagterboder, der kostede 92,000 Rigsdaler at opføre, og som i Aarenes Løb blev en fast, kommunal Indtægtskilde, der tilførte Byens Kasse det svimlende aarlige beløb af godt en halv Snes Tusind Kroner (!). Med stor Pietet værnede man derefter i henimod 3/4 Aarhundrede om dette ejendommelige arkitektoniske Monument og det borgerlige Erhverv, det husede, medens man samtidig udnyttede Taarnet, foruden til brandstation, til Materialskur, offentlig Nødtørftsanstalt og til Udleje til en Flytteforretning, som "besørgede alt." Pladsen var iøvrigt nu ved Grundsalg og bebyggelse (Nikolaigade) bleven stærkt beskaaret.

Tid efter anden dukkede der Planer op, dels om Genopførelse af Kirken (efter Tegning af Amberg) dels om Omordning og Udnyttelse af Pladsen med Projekter om forskellig bebyggelse, Opførelse af Telegrafbygning, Badeanstalt m. m., - flere af dem afgjort uheldige, andre meget tiltalende og kønne; men da det afgørende Ord jo nu længst er sagt i Sagen, har de kun akademisk Interesse, og det vil være overflødigt at omtale dem. Kun bør nævnes Etatsraad Dahlerups smukke Plan (der gik ud paa Replantning, et Par smaa Tilbygninger til Taarnet og en Tillempning af Husfacaderne om Pladsen) samt Arkitekt Clemmensens to præglige, om en overlegen Sans for Pladskunst vidnende Forslag, der begge tog Sigte paa en (større eller mindre) Gennembrydning ud til Østergade og sin sidste Form Opførelsen af et Bygningsværk til arkitektonisk Støtte for Taarnet, der paa dette Tidspunkt var bleven forsynet med Brygger Jacobsens af Professor Amberg udførte Spir.

Etatsraad J. V: Dahlerups Forslag.

Som et bittert Kuriosum kan nævnes at der i Clemmensens første Forslag blev henvist til, at man ligeover i Østergade, hvorfra der ved Rydningen vilde blive frit Indblik til Pladsen, vilde have "Efterslægten"s smukke, gamle Gaard - Kjøbenhavns bedste gamle Bygning, der, selvfølgelig, som bekendt senere er konverteret i en moderne Forretningsejendom. Clemmensens sidste Forslag, der fremkom paa "Forskønnelsesforeningen"s Initiativ, havde faaet sin endelige Udformning, dels under Hensyn til, at der nu var kommen Spir paa Taarnet, dels for at udnytte noget af Pladsen lil Bebyggelse. Uden at gaa den senere, nu realiserede Udnyttelses-Plan for nær, kan det vel nok siges, at Clemmensens Plan syntes noget nær den ideale, Udtrykket for en dybt kultiveret kyndig og smagssikker Kunstners Tanker. - Da Brygger Jacobsens Spir var sat paa det gamle Taarn, var det klart, at let maaatte bære mod Slutningen af Slagterbodernes og "Maven"s Æra. Selve Spiret var forøvrigt, hvad man vel ikke har glemt endnu, straks et Modsigelsens Tegn. Det gamle Taarn var jo dejligt, som det stod, i al sin Fornedrelse. Et gammelt vejrbidt, fast og sluttet Monument, med sine røde Mure og sin djærve Murkrone et ærværdigt Belfrey, der stod sikkert og trodsigt paa Jorden. Naturligvis kunde man henvise lil den Skønheds-Forøgelse for Byens Silhouet, det nye Spir betegnede, men for mange var det, som om denne rundhaandede og højtstræbende Tilførsel var et Tab. De mistede noget, der var dem kært, og som de mente, de skulde haft Lov til at beholde.

Arkitekt  A. Clemmensens Forslag. Set fra Passagen ved Østergade.

Imidlertid lod det til, at Spiret for Alvor havde pirret ved Magistratens Samvittighed med Hensyn til Bevarelse af Slagterboderne. Medens det høje kommunale Rand ikke mente at kunne tage Stilling til Clemmensens Projekt, syslede det dog med Tankerne om at faa Pladsen reguleret, og saa kom i Sommeren 1913 i egentligste Forstand som en Foræring - Departementschef Rentzmanns Tilbud i Form af en Henvendelse lil Magistraten om Tilladelse til at lade opføre "en kommunal Kirkebygning i Forbindelse med Nikolai Taarn", at anvende efter den af Bestyrelsen (Medlemmer af Borgerrepræsentation i Forening med Giveren) nærmere trufne Bestemmelse efter dens Hovedformaal: Forsamlings- og Foredragssal, Bymuseum og Folkebibliotek. Bygningen, der i det Ydre skulde fremtræde som en Kirkebygning, skulde opføres efter Tegning af Professor Amberg i samme Stil som den oprindelige Kirke.

I sin første Udformning tog Tanken om Gaven - saaledes som Departementschef Rentzmann og hans dalevende Søster, Frøken Ida Rentzmann, allerede l 1902 fattede den - Sigte paa Oprettelsen af et Fond ved deres samlede Formue, bestemt til eventuelt med Renter og Renters Rente efter 20 Aars Forløb at anvendes til Genopførelsen af Nikolai Kirke, "hvor Reformationens Lære først prædikedes og Guds Ord først lød i Tale og Sang paa vort Modersmaal i vor Fødeby". Senere omformedes denne Tanke til Opførelse, endnu medens Giverne var i Live, af en Kirkebygning til Anvendelse som ovenfor nævnt. Og da Frk. Rentzmann imidlertid var afgaaet ved Dø»len, rettede Departementschefen den ovenomtalte Henvendelse til Kommunalbestyrelsen, der med Tak besluttede at modtage den ejendommelige og storstilede Gave.

- Og nu staar altsaa den nye "St. Nicolai Kirke", som dens Giver udtrykkelig ønsker den betegnet, paa det Sted, hvor det gamle middelalderlige Kirkehus stod. "Som et monumentalt historisk Mindesmærke om den Kirke, hvori Reformationens Lære første Gang blev forkyndt i Hovedstaden." Man vil kunne indvende, at Replica-Bygværker sjeldent bliver kønne, navnlig da, naar dø maa skrues ind i ændrede Forhold, og at det med Hensyn til Formaalet vilde have været mere logisk, om Nybygningen var bleven enten helt Kirke eller - maaske bedre endnu helt Folkebibliotek, et Omraade, hvor vi endnu vilde kunne tage ved Lære fra yngre Samfund. Hvad det Ydre angaar, er det dog endnu for tidligt at dømme, og her vil Tiden hjælpe. Med Hensyn til Bestemmeisen vil det vel vise sig, at der nok bliver Brug for Husrummet - vi har ingen Overflod derpaa her i Byen, og naar Verden engang faar Tid til at tænke paa andet end paa at ødelægge sig selv, stiller vel det aandelige Opbygnings-Arbejde overalt sine omfattende Krav.

Og det bør nu i alt Fald siges i Omtalen af den nye Bygning, som igaar har hejst Kransen over Spærene: At den har fjernet en Hæslighed, en styg og skæmmende Plet fra Byens Hjerte. Og at der ved den Gave, der har muliggjort dette, er givet et smukt og stort Udtryk for Borgersind og ærbødig Kærlighed til den By, vi alle elsker og er stolte af - men som vi ikke altid og alle har værnet, som vi burde.

H. 

Den ny Kirkebygning.

Hovedindgangen til St. Nicolai Kirke, der nu ved Departementschef Rentzmann Gave i ny Skikkelse opstaar af Gruset, bliver gennem den store Port mod Admiralgade under Statuen af St. Nicolai med Skibet. Taarnet, hvor den gamle Trappe langs Siderne er erstattet med en ny, bred Trappe der fører op til Bymuseumssalen og Orgelpulpituret i den store, gamle Bue, er en Forhal, hvori bl. a. er opstillet en Gravsten over en af Kirkens gamle Præster og Spidsen af det gamle Spir, der tidligere er fundet ved en Bygningsudgravning.

Foredragssalen, der optager den underste Del af Kirkebygningens Hovedskib i hele dettes I.ængde, ligger lidt højere end Gadens Plan og bliver 30 m lang, 11 M m bred og 7 m høj, med 5 Nicher til hver Side. Ved Egetræs Paneler, der foroven ved blyindfattede Ruder udfylder Loftsbuerne, adskilles Salen fra Sideskibene, der forbeholdes Kommunens Folkebiblioteker. Sideskibene faar Loft med Krydshvælvinger under Halvtaget medens Rummene i Tilbygningerne deles i to Etager med Bjælkeloft.

Ovenover Forhallen er der i Taarnet en Sal med stort Vindue ud mod Admiralgade, Den er nærmest bestemt til Malerier, henhørende under Bymuseet; under dette indgaar iøvrigt forskellige Dele af Taarnrummet.

Ovenover Orgelrummet er Adgangen, gennem en af røde Munkesten opmuret Forhal til Bymuseet, hvis Hovedsal er 7½ m høj og 9 m bred, forsynet med Loft mod Krydshvælvinger af armeret Beton. Indgangen til Salen er gennem en spidsbuet Portal mod Kjøbenhavns Byvaaben.

I Kirkebygningens østre Gavl, mod Vingaardsstræde, er et 15 m højt, sandstensindammet Vindue med blyindfattede Ruder. Her er to smaa Trappetaarne, ligesom Ryttersplret dækkede mod Kobber. Det lille Spir krones med en af Professor Amborg udført Vindfløj mod Kors.

Kirkens Arkitekt er, som bekendt, Prof H. C. Amberg; som Konduktør har Arkitekt J. Martin Petersen haft den daglige Ledelse af Byggearbejdet. Murerarbejdet udføres nf Murermestrene Philip Hanen og J. Jeppesen, Tømrerarbejdet af Tømrermester K. Winther, Hvælvingerne og Etageudskillelserne af Murermester A. J. Børgesen, Stenhuggerarbejdet af Stenhuggermestrene Brødrene Larsen, Kohberdækkerarbejdet af Kobberdækker L. Hannibal, Snedkerarbejdet af Snedkermester Hjalmar Christensen, Smedearbejdet af Smedemester J. P. C. Jensen & Sønner, Glarrnesterarbojdet af Glarmestor H. A. G. Fledelius, Malerarbejdet af Malermestrene Petersen & Andersen, Varmeindretningen er konstrueret af Ingeniør P. Danstrup og udføres af Bonnesen & Danstrup.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 15, august 1915)

Rentzmann boede til sin død i 1923 i en lejlighed i kirkebygningen. Den er nu indrettet som restaurant Mavens 1. sal. Se indslag her på bloggen.

Kirkesalen blev efter Rentzmanns død hvert år anvendt til borgerlige konfirmationer i en årrække - altså et ikke-kirkeligt formål. 

I forbindelse med 100-året for kirkens indvielse, november 2017 fremstillede jeg en præsentation som viser før og nu fotoer af kirkens indre, dengang der var Hovedbibliotek (1917-1957).