Det nye Nikolai-Hus
Byen Københavns Hjertebarn, Brygger Jacobsen, skænkede Nikolaj Taarn et Spir, der forskønner Byens i Forvejen saa smukke Silhouet.
I disse Dage vil en anden god og gavmild Borger, Departementschef Rentzmann, skænke Københavns Kommune den nye Nikolaj Kirkebygning.
Og vor By er da - takket være Arkitekten, Professor Amberg, der sine 80 Aar paa Trods er saa ung i sin Kunst - bleven et skønt Bygningsværk rigere.
Kommer man ind i Nikolaj Kirkebygning gennem den gamle Taarndør med sin forsvarlige Laas og sin Kæmpenøgle og staar i “Forstuen", bliver man straks paavirket af den højtidelige Stemning, der præger hele den indre Bygning. Over Ens Hoved et Bjælkeloft - til højre for sig den svære Trappe, der fører op til Bymuseet. Hvad Øjet straks falder paa, er en firkantet, langstrakt og graa Sten, der er muret ind i Forstuens hvide Væg og som hærer Aarstallet 1591. Den har oprindelig siddet oppe i Taarnet. men blev fjernet, da Spiret blev rejst. Paa den ene Side af Indgangen ind til den store Kirkesal, er indmuret en af de mange Ligsten, der er fundet under Udgravningen af den tidligere Nikolaj Kirkegaard. Den bærer en lang og rosende Omtale af en god københavnsk Borger. Paa den modsatte Side af Indgangen ind til den store Kirkesal, er indmuret end af de mange Ligste, der er fundet under Udgravningen af den tidligere Nikolaj Kirkegaard. Den bærer en lang og rosende Omtale af en god københavnsk Borger. Paa den modsatte side af Indgangsdøren staar en stor Trækegle. Den ser ud til at hidrøre fra et Skibsskrog, men er i Virkeligheden øverste Hætte af Spiret, der brændte sammen med Kirken i 1795. Medens Luerne slog op om den gamle Kirke, styrtede Spiret med et Dommedagsbrag ned i Flammehavet. Den fuldstændigt sammenbøjede Flagstang viser tydeligt, med hvilken Kraft den er styrtet ned fra sin Højde. Dette Minde om den frygtelige Brand, der for 123 Aar siden hærgede København, blev ogsaa fundet under Udgravningerne udenom Taarnet, og nu faar det en værdig Plads i den nye Nikolaj Kirke.
Den store Kirkesal virker med sin hvide Kølighed imponerende paa Beskueren. Gennem det store Spidsbuevindue luer Vintersolen ned over den korlignende Platform med sine graagule Paneler. Paa begge Sider strækker Vinduesrækken sig indtil Sideskibene, hvor Folkebiblioteket skal have sine Lokaler. Det søndre Sideskib er allerede taget i Brug - og gennem Vinduerne skimler man Reolernes brogede Bindrygge. Ovenover Bibliotekslokalet, i det nordre Sideskib, vil der blive indrettet en lignende Børnelæsestue, blot i langt større Maalestok, som f. Eks. findes paa Christianshavn.
Pulpituret er bygget saaledes, at der er Plads til et Orgel, der kan være Kirken værdigt. Men et saadant findes ikke endnu. Professor Amberg, Mesteren for hele Bygningen har dog allerede fuldført en Tegning ti et Orgel. Naar det en Gang bliver bygget, vil det løfte sig over Indgangsdøren som et kæmpestort Byvaaben. I det hele taget kan man finde Frederik d. 3.s tretaarnede Vaaben overalt i denne Bygning, snart udskaaret i Paneler, snart hugget i Sten, snart i Gipset i Lofterne. Disse talrige Byvaaben skal vidne om, at denne Kirkebygning tilhører de københavnske Borgere.
Foran en af Pillerne ved det søndre Sideskib, er i Gulvet markeret en Bue, indrammet af en Firkant. Man har nemlig her under Udgravningerne fundet et muret Fundament til en Prædikestol - Hans Tavsens Prædikestol - hvorfra han Reformationens første danske Prædikant - skrev Luthers Ord ind i de københavnske Borgeres Hjerter. I Pillen bag denne Markering er da ogsaa Grundstenen for Nikolaj nye Kirkebygning nedlagt.
I det nordre Sideskib standser man foran en tillukket Hvælving i Muren. Det er Resterne af en gammel Vindeltrappe, som Professor Amberg har bevaret. Der er endnu et Par enkelte Trin tilbage.
Man gaar atter ud i Forstuen for ud den svære Trappe at naa op til Bymuseet. Paa den første Afsats kigger man ind i det lille Taarnværelse, som muligvis skal benyttes af Holmens Kirkes Menighed til kirkelige Møder.
Hele Værelsets ene Væg dækkes af Bøhm's: “Den store, hvide Flok" - det Billede, som for et Par Aar siden vakte saa berettiget Opsigt paa Charlottenborg - Udstillingen. Billedet er kun midlertidigt ophængt her, men man maa oprigtigt ønske, at Københavns Kommune, der nu en af Dagene overtager Kirkebygningen, vil erhverve sig dette Billede, thi en bedre Plads og en værdigere Ramme kan dette Kunstværk sikkert ikke finde. Lyset fra Taarnvinduet falder fra Siden ind over den hvide Skare og gør den endnu mere levende, endnu mere forklaret.
Paa anden Afsats ligger Bymuseets store Iokale - en klosterlignende Sal, hvis Forhal er beklædt med røde Sten.
Forinden vi gaar ind i Bymuseet, ser vi os om i det høje Taarnrum. Et Betonloft afslutter al Brandfarlighed fra Taarnet. Under Galerierne skal med Tiden de gamle Laugsfaner ophænges. Paa Væggene ved Indgangen til Bymuseet er paasat Rester af gamle Ligsten fra Nikolaj Kirkegaard. Det er sørgeligt, at man under tidligere Udgravninger har vist en utilladelig Skødesløshed, idet man har sønderslaaet utallige af de gamle, smukke Sten, saa de nu kun kan opbevares i Brokker.
Vi staar overfor en af de faa Ligsten, der nogenlunde er bevaret sin Helhed, og som har dækket Christian den 4des Skatmester Ove Høegs Grav. Hidtil har der ikke eksisteret noget Billede af Ove Høeg. Først nu møder Efterverdenen denne Mands karakteristiske Træk.
Konservator Linde er for Tiden beskæftiget med at placere disse Gravminder - et møjsommeligt Taalmodighedsarbejde, der Gang paa Gang maa blive forstyrret af den Harme, der uvilkaarligt griber enhver, der har fattet Interesse og Kærlighed for vore rige, gamle Minder, naar de staar overfor en saa komplet Mangel paa Pietet, som disse sønderbrudte Stenbrokker vidner om.
Til Bymuseets Tilblivelse har Professor Amberg med Forkærlighed benyttet røde Sten. Forhallen har røde Stenmure, og Gulvet i Museet er af røde Sten. Naar Solen skinner ind ad Museets Vinduer, kaster de varme, røde Fliser et Genskær op paa det hvide, buede Loft. Der fremkommer paa den Maade den smukkeste Rosafarve, som ingen Pensel kan gøre efter, men som kun Solen, den guddommelige Farvernes Mester, kan genskabe.
Fra Museets Vinduer har den herligste Udsigt ud over Københavns røde og sorte Tage - saa selve Byen er faktisk indlemmet som Museumsgenstand i sit Museum. Paa det røde Gulv ligger en Række graa Sten - atter ituslaaede Ligsten fra Kirkegaarden. “Dieser Stein…” læser man paa en Stenbrok - - men man faar aldrig at vide, hvem den Sten har været et Minde om. Aarstallet 1712 læser man paa en anden Stenbrok. Aarstallet 1690 paa en tredie. Her ligger Resterne af en Statue - et brynjeklædt Knæ - derhenne et skønt formet Stenhoved ....
Vi vil slutte denne Vandring gennem Nikolaj Kirkebygning med at aflægge en Visit i Bygningens Fader, Departementschef Rentzmann's Lejlighed. En saadan Iejlighed findes der sikkert intet Steds Mage til.
Naar Folk i disse Aftener gaar gennem Vingaardsstræde, ser de med Forbavselse, at der er Lys i den øverste Del af et Par af de store Kirkevinduer, mens den største og nederste Del ligger i Mørke. Det kommer sig af, at Departementschef Rentzmann maa dele Vinduer med Folkebiblioteket og kan desuden fra sin lejlighed gennem et af Kirkens indre Vinduer kaste et Blik ind i Bibliotekslokalet.
Denne Københavns mærkeligste, men samtidig absolut smukkeste Lejlighed bestaar af to store, rummelige Værelser samt et Par mindre Værelser i Etagen oven over.
Departementschef Rentzmann har ønsket at bo i den store Bygning, som han nu en af Dagene med gavmild Haand skænker Københavns Kommune, for at de Møbler, han har arvet efter sine Forældre, kan opbevares samlede, saaledes at Fremtidens København kan faa Lejlighed til at se, hvorledes et københavnsk Borgerhjem var udstyret i de første Snese Aar af det 19. Aarhundrede.
Netop de Rentzmann’ske Familiemøbler passer til denne Kirkelejlighed. Den kunde overhovedet ikke være udstyret med andre. Man tænke sig en engelsk Klubstol stillet op i disse Stuer ..! Nej, den gamle Mahogni-Chiffoniere fra før 1830 og de smukke i Stilen saa lette og elegant Stole - de hører sammen med de gamle Købberstik i de forgyldte rammer og Familieportræterne hjemme i denne Lejlighed.
I begge Stuer hænger et Billede af en yngre Dame med et Par milde Øjne og en karakterfast Mund. Det er Departementschef Rentzmanns Søster, der i sin Tid foreslog Broderen, at de skulde skænke den fælles Formue til Nikolaj Kirkes Genrejsning.
- Det er en Oplevelse at gaa gennem Nikolaj nye Kirkebygning, til Trods for, at der hist og her endnu mangler lidt i Fuldendelsen, og Oplevelsen bliver større, naar man, mens man vandrer mellem de hvide Mure, tænker paa, hvorledes denne Bygning er blevet til.
To Mænd har i deres Alderdom skabt denne Bygning. Den ene har ofret hele sin store Formue paa Bygningernes Tilblivelse - den anden har ofret den sit ungdommelige friske Talent.
I St. Nicolai Kirkebygning.
Vort Billede viser det indre af den ny Kirkebygning, paa Talerstolen ses Overpræsidenten og foran Talerstolen Medlemmerne af den kgl. Familie. Om Højtidelighedens Forløb henviser til Referatet.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 11. november 1917)
Ved Indvielsen af St. Nikolai Kirkebygning.
AfDepartementschef, Lenssekretær Rentzmann.
Deres Majestæterl Deres kgl. Højheder! Kjøbenhavns højtærede Kommunalbestyrelse! Ærede Damer og Herrer!
Jeg byder Alle et hjerteligt Velkommen, og beder at Alle efter Festlighedens Afslutning vil tage Bygningens Sale i Øjesyn.
Den Plan, hvorefter og de Øjemed hvori den i Aaret 1795 den 5te Juni nedbrændte St. Nikolai Kirke er genrejst som borgerlig Kirkebygning, fremgaar med Tydelighed af min Henvendelse i Juni 1913 herom til Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse og af Magistratens Skrivelse til mig af 5te Juli s. A., hvori den efter Forhandlingerne i Borgerrepræsentationen modtog Tilbudet. Dette findes trykt Borgerrepræsentationens Samling. Det grunder sig paa min i 1910 afdøde Søsters og mit notarialiter oprettede Fælles testamente af 12te Juni 1902 med Codicil af s. D., hvori jeg, hvis jeg blev den Længstlevende, fik Bemyndigelse til at ændre det. Tilbudet gik ud paa Tilladelse til at lade genopføre Nicolai Kirke som en kommunal Kirkebygning i Forbindelse med Taarnet, i det Ydre i samme Stil som den oprindelige Kirke hvor Reformationens Lære i 1529 første Gang blev forkyndt paa Dansk her i Hovedstaden, altsaa som et monumentalt-historisk Mindesmærke herom, i det Indre til Anvendelse som Foredrags- og Forsamlingssal,, Folkebibliotek og Bymuseum. Hovedskibet blev delt i 2 etager, hvoraf den underste, den hvori vi idag er samlede, svarende til Hovedskibet i Folkekirken og de anerkendte Trossamfunds Kirker, er bestemt til Forsamlingssal for Byens Borgere, den kan rumme mellem 400 og 500 Mennesker, samt til Foredragssal - ogsaa om Emner af kristelig Natur - og den øverste Etage i Forbindelse med Lokaler i Teamet til Bymuseum. - Forsamlings- og Foredragssalen omfattede i mit Tilbud ogsaa Sideskibene, hvorved der vilde være bleven Plads til 900 a 1000 Personer, men i 1914 blev der truffet anden Bestemmelse om Sideskibenes Anvendelse. Ifølge Tilbudet skulde de 2de i Kapelstil opførte Sidebygninger, hver i 2 Etager, anvendes til Folkebibliotek, dog forbeholdt jeg øverste Etage i søndre Sidekapel mod Vingaardsstræde for Bestyrelsen, hvoraf jeg er livsvarigt Medlem, og tillige til Minde om et kjøbenhavnsk Borgerhjem fra Midten af forrige Aarhundrede - mit Fædrehjem - medens underste Etage og hele nordre Sidekapel mod Lille Kongensgade skulde anvendes til Kredsfolkebibliotek. Ifølge den nysnævnte af Kommunalbestyrelsen i 1914 tagne Beslutning skal desuden begge Sideskibene med Loftsetager og Værelserne, ialt 4, ved Podiet inddrages under Folkebibliotekerne til Oprettelse af et Central folkebibliotek, det første her i Landet. Den langt overvejende Del af Bygningen vil altsaa blive anvendt til Folkebibliotek, nemlig saaledes: I søndre Sidekapels underste Etage i Værelserne ved Podiet (Koret) bliver Centralfolkebibliotekets Hovedkontorer og Værelse for Folkebibliotekets Hovedbestyrelse.
I søndre Sideskib bliver en stor Læsesal og Avislæsestue. I nordre Sideskib bliver Udlaansiden fra Kredsbiblioteket, der installeres i nordre Sidekapels underste Etage, og i øverste Etage bliver Børnebibliotek med Børnelæsesal. Loftsetagerne over lægge Sideskibe anvendes til Bogmagasiner. Omkostningerne ved Anlæget af dette storartede Centralfolkebibliotek afholdes af Kommunen, da Merudgiften - hvad jeg straks under Forhandlingerne I 1913-14 gjorde opmærksom paa - oversteg min Ydeevne. Det har kostet over 60.000 Kr., men dette betydelige Beløb er i Virkeligheden ensbetydende med en endnu betydeligere Besparelse ved, at man undgaar Opførelsen af en særlig Bygning hertil.
Dette til nødvendig Orientering, naar Bygningen tages i Øjesyn.
Som Nikolaj kommunale Kirkebygning er genrejst efter Arkitekt Prof. A s Tegninger og overslag, staar den i udvortes Henseende som et Mindesmærke om den oprindelige Nikolaj Kirke paa Reformationens Tid, idet den er opført i nøjagtig de samme Dimensioner ved Benyttelsen af de ved Udgravningen forefundne Fundamenter. Jeg vil her indskyde, at da det viste sig, at disse var 6 Alen længere end angivet paa Tegningerne, hvorefter Overslagene var beregnede, har Entreprenørerne. Murermestrene Ph. Hansen & J. Jeppesen, Betonmurermester Børgesen og Tømrermester Winther, af Interesse for Sagen uden Vederlag opført Bygningen i sin hele Længde og fulde Højde, 324 Alen foruden Tagværket, hvilket repræsenterer en Kapital af adskillige Tusinde Kroner. Ligeledes bar nævnte Murermestre Hansen A Jeppesen samt Tømrermester Winther uden Vederlag opført det af Brandvæsenet fordrede Trappekompleks ved højre Sidekapels nordlige Ende, for at skaffe 2 Adgange til Børnelæsesalen. Det bør ogsaa nævnes, at Billedhuggeren Anders Larsen, med personlig Opofrelse og stor Talent har udført Størstedelen af Sandstensarbejdet, særlig ved det store Vindue i Øst, hvilket har været af Betydning for hele Bygningen.
Derimod er Bygningen ikke saa lang som den i 1795 brændte Kirke, da den af Kong Chr. IV., altsaa 100 Aar efter Reformationen, opførte Kor-Tilbygning mod Øst mod Nikolajgade allerede af den Grund ikke kunde genopføres, da man i saa Fald maatte ekspropriere de i Aaret 1850 opførte Bygninger i Gaden, fordi Koret strakte sig lige til Husrækkerne. Hertil havdes ikke Midler saa meget mere som Ekspropriation ikke vilde kunne ske efter Grundlovens 82, da Almenvellet dog ikke kan siges at vilde have paakrævet det, men maatte ske ved almindeligt Køb. Desuagtet er Kirkebygningen meget større end de Folkekirker, der nu opføres.
Arkitekten har til Fuldkommenhed løst den ham stillede Opgave, nemlig at opføre en Kirkebygning paa Pladsen ved Taarnet. Dette kunde efter Spirets Rejsning i 1909 ikke vel staa ene, hvor skønt og korrekt stilfuldt det end er, og en Kirkebygning er den eneste Bygningsart, som i arkitektonisk Henseende kan slutte sig til Taarnet, og som opført i sin oprindelige Stil har sand historisk Berettigelse. Det var mig en stor Tilfredsstillelse, at Landets højeste Statsmyndighed o. s. v. under en Audiens i en ganske anden Anledning
i Efteraaret 1913 af sig selv udtalte, at det var det eneste naturlige, at der paa Pladsen opførtes en Kirkebygning. Allerhøjstsamme viste derved og senere ved flere lejligheder bande at følge enhver af de Begivenheder, der rører sig hos Hovedstadens Borgere og at have samme Opfattelse som Flertallet af disse og alle Landets Borgere. Thi, bortset fra enkelte Personer og Kredse i Hovedstaden, har jeg med Glæde konstateret, at Tanken om og Realisationen af Opførelsen af denne borgerlige Kirkebygning har vundet Genklang i vide kredse over hele Landet. Hos Bonden, ikke mindst hos den jævne Mand, Folket med det enfoldige, usammensatte Sind med Barnetroen. De forstaar alle, at det ikke er rigtigt, som offentligt udtalt af en iøvrigt meget kundskabsrig, men med den kristelige Tro uforstaaende Mand, at Kirkebygningen skulde indeholde en ideel Usandhed, en Uoverensstemmelse mellem dens Udseende og de Former, den stræber efter at fyldestgøre ved dens Benyttelse. Kundskaben om Guds Ord, som det læres i Bibelen, baade det gamle og det nye Testamente, vil blive forkyndt her i Foredragssalen, men at der skulde være en Modsigelse i, at ogsaa Kundskab om andet kan forlanges, naar det kun ikke strider mod Lov og Ærbarhed, kan fornuftigvis ingen hævde. Dette være sig historiske Foredrag, paa hvilken Kirkens Reformator, Universitetslærer, Dr. Martin Luther, lagde den største Vægt, hvilket ogsaa er min Hovedinteresse, eller oplysende Foredrag af hvilken som helst anden Art, der tjener til at vække og fremme Borgernes Sans for Nutidens Fremskridt paa Handelens, Haandværkets og Industriens Omraade, og for ethvert samfundsnyttigt Øjemed. Foredragssalen er det centrale vigtigste Sted i Bygningen; dette ønsker jeg pointeret.
Det er min Tanke, at de belærende Foredrag, støttet ved de to Institutioner, som faar Plads i Bygningen, nemlig Kjøbenhavns Bymuseum, som vil omfatte Tiden fra Byens Grundlæggelse ved Biskop Absalon i sidste Halvdel af det 12te Aarhundrede indtil Aaret 1864, altsaa et Tidsrum af 700 Aar, for de historiske Foredrags, særlig Hovedstadens Vedkommende, og Centralfolkebiblioteket med tilhørende Kredsbibliotek til Slotte for saavel disse som alle andre Foredrag, vil bidrage til al højne Borgernes Tanker, at de sætter sig Maal for deres Livsvirksomhed og i deres Livsførelse søger og stræber efter at naa disse Maal. Det vil bidrage til at afholde Ungdommen fra at gaa til tomme Forlystelser og fra at give Penge ud til Pynt og Stads, men leve i Nøjsomhed og Sparsomhed. Kunde det derhos ske, at en sand og fornuftig kristelig Aand kunde gennemtrænge enhver af os, saa at vi arbejder i Flid og Fordragelighed i vor Livsgerning og med Ansvarsfølelse overfor Medmennesker, fremfor alt overfor Gud - altsaa at føre Kristendommen ud i Livet - har jeg opnåaet, hvad jeg har søgt ved at gøre min Indsats i at rejse dette Bygværk som en Kirkebygning.
Den vi ikke komme til at henhøre under Kirkeministeriet som øverste administrative Myndighed, men nærmest under Indenrigsministeriet som enhver anden kommunal Bygning og efter sine Formaal have Berøring med andre Ministerier.
Ligesom jeg selv har mit Hjem i et af Bygningens Sidekapeller, er det mit Ønske, at den kjøbenhavnske Ungdom gennem Benyttelsen af Folkebiblioteket, Bymuseet og ved at samles og klares i Foredragssalen maa føle sig som hjemme i denne Fredens Bygning, føre Hjemmets Fred og Hygge med sig overalt i Livet, saa man mærker, de er udgaaede fra et godt Hjem.
De fleste af Bygningens Sale staar endnu tomme, idet af Folkebibliotekerne kun Centralbibliotekets Hovedkontor er indflyttet siden Maj d. A., medens Kredsbiblioteket først i Januar n. A. vil flytte ind i nordre Kapel, og samtidig dermed aabnes Udlaanssalen i nordre Sideskib og Læsesalen i søndre Sideskib (antagelig til Nytaar), og først da vil Biblioteket, der af Bestyrelsen fremtidig ønskes benævnt Kjøbenhavns Stadsbibliotek, blive taget i Brug.
Bymuseet vil først fra April n. A være færdigordnet i Museumssalen, der er ovenover denne Sal af samme Længde og Bredde samt i Lokaler i Taarnet. I Taarnet, som indtil 1913 var et højt, tomt Rum helt op til over Vægtergangen, over 70 Alens Højde, var der aabne Trapper, øverst Stiger, medens nu en bred, lukket Trappegang, først med Indgang til Orgelpulpituret, efter næste Afsats til en Sal med Vindue til Admiralgade, bestemt til mindre Forsamlinger, 80-100 Personer, nærmest tænkt til Brug for Holmens Sogns Menighed, f. Eks. Bibellæsning, hvilket selvfølgelig og saa kan ske i Foredragssalen, hvis vedkommende Præst har en meget stor Tilhørerkreds, paa bestemte Tider efter nærmere Aftale med Bygningens Bestyrelse. Efter de to næste Trapper kommer man til Bymuseets Lokaler. I Forhallen hertil er hver Sten støbt med Kjøbenhavns Vaaben. Museumssalen staar, som tidligere sagt, tom, hvorved dens arkitektoniske Skønhed fuldt ud kommer til sin Ret. Senere vil den blive delt ved spanske Vægge i 8 Afdelinger, hver for en vis Aarrække af Byens Historie, begyndende fra dens Grundlæggelse ved Bisp Absalon, dernæst dens Ophøjelse til Hovedstad i 1448, dernæst Reformationen i 1530, dernæst Christian IV’s, derefter Tiden for Byens Belejring, for Enevældens og Pietismens Tid, for Byens Handels- og Storhedsdage i Slutningen af det 18de Aarhundrede og endelig for den nyere Tids Historie indtil 1804.
Forinden Overdragelsen af Kirkebygningen til Kommunen, være det mig tilladt at takke enhver af de Tilstedeværende; en underdanigst Tak til Ds. Majestæter Kongen og Dronningen, med særlig Tak for, at Ds. Majestæter og Hds, Majestæt Enkedronningen, lige allernaadigst, samt at Ds. Kg!. Højheder Kongehusets Prinser og Prinsesser har villet overvære Kirkebygningens borgerlige Indvielse ved dens Overdragelse til Kommunen. Jeg takker al oprigtigt Hjerte Kjøbenhavns .samlede Kommunalbestyrelse: Magistraten, Overpræsident, Borgmestre og Raadmænd, og alle Borgerrepræsentationens Medlemmer for den Forstaaelse, jeg til enhver Tid har mødt hos disse Myndigheder af Borgerrepræsentanterne. Jeg gentager min Tak overfor Overretssagfører Becker, der kendte vort fælles Testamente og ønskede at faa det udført i levende Live, fordi han gav mig Vink om det belejlige Tidspunkt ved i Marts 1913 at forelægge Planen om Slagtebodernes Fjernelse og Pladsens Anvendelse. Ogsaa en særlig Tak til Borgermagistratens Medlemmer, ganske særlig til Borgmester Jensen, for den udmærkede Støtte, han fra den Dag, Jeg forelagde ham og Udvalget Planen, har givet mig, og for hans Imødekommenhed og besindige Rtaad. Jeg takker Arkitekten, Professor Amberg og hans nærmeste Medhjælpere, Arkitekt Martin Petersen og samtlige Haandværksmestre, Svende, Lærlinge og Arbejdere, som ivrigt har arbejdet og fremdeles arbejder paa Bygningens Fuldførelse, for deres udmærkede Arbejde. Ligeledes takker Jeg Ingeniøren, cand. polyt. Danstrup og andre, der har været beskæftiget som Installatører og Montører m. fl. under Tilsyn af kommunale embedsmænd. De ledende Mænds Navne er indskrevne i Grundstenens Fundament.
Først og sidst takker Jeg dog Gud, fordi det blev mig forundt at være i Stand til at lade opføre og at opleve Fuldførelsen af denne Kirkebygning, og beder jeg Gud om, at det ogsaa maa blive mig forundt at opleve, at det Formaal, hvortil den er rejst føres ud i Livet og kommer til at virke til Slægtens Udvikling og Fremgang i Kundskabsfylde og sand kristendom. Hertil hører ikke indgaaende Kendskab til de mange hellige Skrifter eller idelig kun at høre Prædikener herom, men det turde være tilstrækkeligt, men ogsaa nødvendigt, at man kender de ti Lovens Bud i det gamle Testamente og at søge at holde disse Lovens Bud, og at man kender sit Fadervor, som Jesus Krlstus lærte sine Disciple, og at stræbe efter I sit daglige Liv, i sit Hjem og i sin Virksomhed at leve derefter, for sammen med de Kære forudgangne, dem, som uegennyttigt har holdt af os, og hvis Minde vi frede, at kunne opnaa det evige Liv i Guds Rige, uden hvilket Livet her paa Jorden vilde være hensigtsløst. Fra denne Kristentroens Grund viger jeg ikke et Hlaarsbred nogen Stund, som Kingo siger i en af sine Salmer. Skulde jeg synde herimod, endog blot i Tanken, vilde Gud ramme mig, og Jeg vilde forspilde det evige Liv, og jeg frygter hans Dom mere end Menneskers Dom over mine Ord og Handlinger i det borgerlige Liv.
Fader vor - - Amen!
Hermed overdrager Jeg Nikolaj Kirkebygning, “genrejst Gud til Ære og Medborgere til Gavn" til min Fødeby, Kjøbenhavn, Danmark Hoved- og Residensstad, og beder jeg Byens kommunale Bestyrelser, Magistrat og Borgerrepræsentation, med hvis Udvalg Jeg vedblivende skal have den Ære at samarbejde, at modtage Bygningen.
(Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften 12. november 1917).
Det skulle ikke gå som Rentzmann spåede i sin tale. Den 15. august 1917 havde Københavns Kommune ladet Ernæringsrådet overtage det meste af kirken. Bymuseet flyttede aldrig ind, og Hovedbiblioteket blev henvist til et af sideskibene, samt som kompensation Helligåndshuset. Om Ernæringsrådet, se online "Ernæringsraadet" som indeholder mange fotoer fra Nikolaj Kirkebygning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar