Henrik Julius Lehmann var student 1887 fra Metropolitanskolen. 1893 cand.jur. og var derefter fuldmægtig ved Amager birk og ved Thisted amt. Lehmann var medlem af Statens bogsamlingskomité 1910–1920 og var som medlem af biblioteksrådet fra 1920 med til at forberede og udforme de rammer for biblioteksvæsenets ordning som fastlagdes ved loven af 5. marts 1920. 1919 tog han initiativet til sammenslutning af foreningerne Danmarks folkebogsamlinger og Dansk biblioteksforening til Danmarks Biblioteksforening.
Han var 1914–1919 formand for Centralforeningen for ministeriernes embedsmænd og assistenter. Som foreningens repræsentant i lønningskommissionen af 1917 fik han udvirket at lønningsloven af 1919 på adskillige punkter imødekom de ministerielle tjenestemænds ønsker. Organisationen udgjorde sammen med Den danske dommerforening og Universitetsforeningen Danske stats-embedsmænds samråd (den højere embedsstand).
1919-1925 var han amtmand over Thisted amt efter Bache som blev forflyttet til Aalborg.
Amtmands-Udnævnelser.
Amtmand Henrik Lehmann.
Kontorchef i Undervisningsministeriet Henrik Lehmann, der er udnævnt til Amtmand over Thisted Amt, er født i Kjøbenhavn den 30te August 1869 som Søn af Sundhedskollegiets Dekanus, Dr. med. Julius Lehmann og Hustru, født Behrens. I 1887 blev han Student fra Metropolitanskolen og i 1893 juridisk Kandidat, hvorefter han i fire Aar var Fuldmægtig ved Amager Birk, med et Aars Mellemrum, da han var Fuldmægtig ved Thisted Amt, hvortil han nu altsaa vender tilbage som Amtmand.
Sin Løbebane i Kultusministeriet begyndte Lehmann som Assistent i 1896 han avancerede til Fuldmægtig i 1909 og har siden 1912 været Kontorchef, deraf fra 1916 i Undervisningsministeriet. Af de mere betydende Hverv, som han har beklædt eller endnu beklæder, skal anføres, at han siden 1907 har været juridisk Sekretær ved Sundhedsstyrelsen, Medlem af Dansk skolehygiejnisk Forenings Repræsentantskab og af Statens Bogsamlingskomité. I 1917 udnævntes han til Medlem af Døvstummekommissionen og af Lønningskommissionen, og i længere Tid har han beklædt Posten som Formand i Hovedbestyrelsen for Centralforeningen af Ministeriernes Embedsmænd og Assistenter.
Den nye Amtmand, der er usædvanlig stærkt interesseret i sociale Forhold, bar udfoldet en ikke ringe faglitterær Virksomhed. Han har saaledes udgivet Skolelovene af 1899 og 1904 med Noter samt en meget benyttet Haandbog i Lovgivningen om den danske Folkeskole og er siden 1910 Medudgiver af Gejstlig Reskriptsamling.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 12. februar 1919).
Lehmann var som amtmand formand i direktionen for Thisted-Fjerritslev-jernbanen 1919–25 og fra 1921 formand i tilsynsrådet for Sparekassen for Thisted Amt. I forbindelse med kommunedelingen i 1923 af Hunstrup-Østerlid blev der i Thisted Amts Tidende gjort protester fra beboere i Østerlid mod Lehmann og Amtsrådet for ikke at blive hørt, samt overdragelsesbeløbet. Uenigheden gik bl. a. på fortolkninger i håndbøgerne samt om hvilken udgave man skulle have brugt.
Foto fra Thisted Amts Tidende 11. august 1924 i anledning af Thisted købstads 400 årsjubilæum.
Amtmand Lehmann.
Som meddelt i Lørdags, er Amtmanden over Thisted Amt Henrik Lehmann afgaaet ved Døden paa Rigshospitalet, kun 56 Aar gammel.
Han blev efter hvad "Nationaltid." meddeler, for et Par Maaneder siden generet af konstante Feberanfald og søgte saa til Professor Faber paa Rigshospitalet. Efter en tidligere Observationstid viste det sig, at Patienten led af en ikke særlig hyppig, men farlig Blodsygdom, Septikæmi, og efter tre Ugers Sygeleje bukkede han under for den.
Henrik Lehmann var født i København som Søn af Dekanus for Sundhedsskollegiet, Dr. med. Julius Lehmann og hans Hustru, født Behrens, og en Søster til ham er Fru Retspræsident Friis, Viborg. Efter Artium fra Metropolitanskolen blev han juridisk Kandidat, Fuldmægtig først ved Amager Birk og senere ved Thisted Amt, og fra 1896 ansat i Kultusministeriet, hvor han var Kontorchef, da han 1919 udnævntes til Amtmand over Thisted Amt.
Lehmann, der var af et repræsentativt Ydre og ogsaa satte Pris paa Formernes Overholdelse, var en særdeles dygtig, flittig og meget anvendt Embedsmand, der i sin Ministerietid beskæftigede sig indgaaende og personlig Interesseret med Sagerne. De forskellige Hverv, der i denne Forbindelse tilfaldt ham, varetog han godt.
Ikke mindst Arbejde gjorde han i Statens Bogsamlingskomité, ligesom han i det hele taget var en Autoritet vedrørende Skolesager, har udgivet flere Skolelove og forrige Aar afsluttet den særdeles brugbare "Haandbog i Lovgivningen om den danske Folkeskole". I Organisationsarbejdet indenfor Embedsstanden trak Lehmann i mange Aar den største Del af Læsset. Han var de ministerielle Embedsmænds Repræsentant i den store Lønningskommission, og han var den egentlige Fader til den store Sammenslutning, der kaldes "Embedsmændenes Samraad".
Amtmand Lehmann var gift med Gerta, født Klug, Datter af Borgmester, Dr. juris Heinrich Klug i Lybæk. Fruen overlever sin Mand sammen med tre halvvoksne Børn.
(Viborg Stifts-Tidende 30. november 1925).
Amtmand Lehmann død
Efter længere Tids Sygdom er Amtmand Henrik Lehmann, Thisted, i Gaar død paa Rigshospitalet.
Amtmand Lehmann var Søn af den i sin Tid meget kendte Læge og Videnskabsmand Julius Lehmann.
Efter at være blevet Kandidat i 1893 var han Fuldmægtig I Provinsen i nogle Aar, kom saa ind i Kultusministeriet og blev 1912 Kontorchef her.
Det var især Skolesagerne, som lagde Beslag paa Lehmanns Arbejdsevne, og han blev efterhaanden en Autoritet i alle Spørgsmaal vedrørende Folkeskolevæsenet.
Hans "Haandbog i Lovgivningen om den danske Folkeskole" er et fortrinligt tilrettelagt og meget benyttet Værk. Desuden har han udgivet Skolelovene af 1899 og 1904 med Noter. Ogsaa for de statsunderstøttede offentlige Biblioteker nærede han levende Interesse, og han gjorde som Medlem af Statens Bogsamlingskomité 1910-20 og i Biblioteksraadet 1920 et stort Arbejde.
En særlig betydningsfuld Indsats ydede han som Formand 1914-19 for Centralforeningen af Ministeriernes Embedsmænd og som disses Repræsentant i Lønningskommissionen af 1917. Naar de ministerielle Tjenestemænd har opnaaet betydelige Lønforbedringer og nu staar samlede i en fast Organisation, der sammen med Dommerforeningen og Universitetsforeningen har dannet et fælles "Samraad", omfattende hele den højere Embedsstand, skyldes det i høj Grad Lehmanns Initiativ og Forhandlingsevne. Ogsaa for det fællesnordiske Arbejde interesserede han sig meget.
Fra 1919 var han Amtmand over Thisted Amt, hvor han var kendt fra sine Fuldmægtigdage. Her gjorde han fortrinlig Fyldest paa Grund af sine repræsentative Egenskaber, store Dygtighed og gamle Kendskab til Egnen.
Amtmand Lehmann efterlader sig Enke, født Klug, og et Par Børn.
(København 29. november 1925).
Mindetale over Amtmand Lehmann.
Ved Begyndelsen af Amtsskoleraadets Møde i Dag udtalte den konstituerede Amtsmand de Jonquires:
Det var en trist Meddelelse, vi modtog i Lørdags om, at Amtmand Lehmann var afgaaet ved Døden. Vel vidste vi, at han var syg og farlig syg, men derfor var det dog en trist Meddelelse, trist for dem, som arbejdede sammen med ham, og for mig, som har kendt ham i mange Aar og har nydt godt af hans smukke Personlighed. Amtmand Lehmann blev ikke nogen gammel Mand, men naaede dog at sætte sig Spor i det offentlige Liv, jeg tænker her paa den fremragende Indsigt, han naaede paa Skolevæsenets Omraade, og jeg tænker paa det store, frivillige Arbejde, som Amtmand Lehmann under sin Embedsgerning nedlagde i de særlig til Skolevæsenet knyttede Led af Arbejdet. Naar han naaede saa fortrinlige Resultater, skyldes det ikke blot, at han var i Besiddelse af stor Arbejdskraft, men ogsaa, at han havde en varm Interesse for alle de Forhold, han beskæftigede sig med, men det skyldes ikke mindst, at han havde Egenskaber, som gjorde, at Medlemmerne fik Tillid til ham ved hans udprægede Finhed og Redelighed i Tankegangen og hans sjældent stilfulde Fremtræden. Det tilkommer ikke mig at udtale mig om hans Gerning i Amtsraadet, men er der noget som, at man bedst kan bedømme et Menneske efter hans Omdømme blandt dem, som staar ham nærmest i hans daglige Liv, hvis det er saadan og hvis jeg som ny Mand maa have Lov at dømme Amtmand Lehmann efter de varme Udtalelser, som jeg har hørt )remsat om ham paa Amtskontoret og efter den Hengivenhed og Højagtelse, han var omgivet af paa Amtskontoret, saa vil jeg sige, at Amtmand Lehmann med Hæder og Ære kan tage det Omdømme, han har skabt sig, med sig i sin Grav. Jeg tror, at det er i Overensstemmelse med Raadet, naar jeg udtaler en Beklagelse over, at Amtsmand Lehmann saa tidligt døde. (Medlemmerne rejser sig.)
Amtsraadsmedlem Sloth: Det var ret vemodigt i Lørdags at modtage Budskabet om, at Amtmand Lehmann var død, vi havde haabet, at han maatte overvinde den svære Sygdom. Han har i den Tid. i hvilken han var Amtmand i Thisted Amt gjort et betydeligt Arbejde for, hvad han ansaa for nyttigt, og det var ikke blot i Skolesager, Amtmanden var jo Autoritet paa det Omraade, men ogsaa ved Amtsraadets Sager, han sparede sig aldrig for at faa det bedst mulige Resultat af Forhandlingerne. Og selv om Sagen fik et Resultat, som Amtmanden ikke syntes om, saa bøjede han sig altid loyalt for Resultatet. Amtmand Lehmann har en Gang sagt, at af de Pligter, han havde som Amtmand, var Møderne her ham de kæreste. Vi skylder ham Tak for den rolige og saglige Maade, han ledede Forhandlingerne paa. Vi vil mindes ham som den fine og ridderlige Personlighed, han var, og vi vil udtale et Ære være hans Minde.
(Medlemmerne rejser sig.)
(Thisted Amtsavis 30. november 1925)
Thisted Byraad
Mindetale.
Borgmesteren indledede Byraadsmødet med bl. a. at udtale: Siden Byraadets sidste Møde er der kommen Meddelelse om, at Hr. Amtmand Lehmann er afgaaet ved Døden. Selv om man altid under en Sygdom er forberedt paa et saadant Udfald, saa gør det altid et særligt Indtryk, naar en Mand som her kaldes bort mens han staar midt i sin Manddoms Gerning. Den Gang Amtmand Lehmann kom her til Thisted var det med Haabet om at kunne sætte sig ind i denne Kgns og Befolkningens Ejendommeligheder for derefter at kunne udrette det bedst mulige baade for By og Land. Selv om Amtmand Lehmanns Forslag og Tanker ikke altid har vunden udelt Tilslutning, saa maa det erkendes, at han har været ridderlig og nobel saavel under Forhandlingerne som udenfor disse. Naar nu Amtmand Lehmann er gaaet ud paa den store, tavse Rejse, sænker vi alle Kaarden og idet jeg ikke tvivler om, at hans Virke var præget af Retsind og Ønsket om at øve Retfærdighed, udtaler jeg: Ære være hans Minde (Medlemmerne rejser sig).
- For lukkede Døre vedtog Byraadet iaftes ved Amtmandens Jordefærd i København at lade sig repræsentere af Borgmester Bjerregaard.
(Thisted Amtsavis 2. december 1925).
Amtmand Lehmanns Jordefærd.
Under stor Deltagelse jordedes i Dag Amtmand Lehmann, Thisted, fra Holmens Kirke i København. Der var til Baaren sendt et Væld af Kranse, deriblandt signerede fra Kongen og Dronningen, Thisted Amtsraad, Danmarks Hypotekforening, Dansk Lokomotivforbunds Afdeling i Thisted Amt, Personalet paa Thisted Amtskontor, Provsterne i Thisted Amt, Thisted Plantage, Thisted Bank (Den danske Landmandsbanks Thisted-Afdeling), Thisted Amts kommunale Hjælpekassers Forening, Samtlige Ministerier, Thisted Amts og Morsø Sogneraadsforeninger, Det nordiske administrative Forbunds danske, norske og svenske Afdelinger, Thisted Amts Tidende, Danske Statsembedsmænds Samraad, Sundhedsstyrelsen, Thisted Byraad, Statens Biblioteksraad, Hjørring Amtsraad, Nykøbing Byraad, Sparekassen for Thisted Amt, Thisted-Fjerritslev Jernbane, Sagførerne i Thisted og Ministerialembedsmandsforeningen.
I det talrige Følge Bemærkedes bl. a. Stiftamtmændene Ammentorp og Grøn, Indenrigsminister Hauge, Departementscheferne Graae, Martensen-Larsen og Hollbøll, Admiral Carstensen, Kommandør Cold, Kaptajn von Pontoppidan, Retsformand Oldenburg, Generaldir. Michael Koefoed og Afdelingschef Valeur i Udenrigsministeriet, samt fra Thisted Amtsraad: konst. Amtmand de Jonquieres, Fuldmægtig Andersen, Amtsraadsmedlemmerne Carl Madsen og Sloth.
Efter Salmen "Jeg lever og ved" talte Provst Fenger ud fra Pauli Ord i 1. Korinthierbrev om Tro, Haab og Kærlighed. I sin korte, men gribende Tale nævnede Provsten, hvorledes Afdøde havde elsket sin Gerning og set sin Fremtid lykkeligt i Møde. Men ligesom en Skygge kan komme paa en dejlig, solrig Sommerdag, havde her Sygdom ført til Døden. Provsten sluttede sin Tale med Bøn for de Efterladte.
Operasanger Linke sang "Lær mig Nattens Stjerne", hvorefter "Altid frejdig" blev blev sunget.
Kisten, der var smykket med broncefarvede Crysanthemer, bares ud - efter Afdødes Ønske - af hans Sønner og nogle af hans nærmeste Venner.
Jordfæstelsen fandt Sted paa Vestre Kirkegaard, hvor "Dejlig er Jorden" blev afsunget
Amtmand Lehmann og Mindesmærket for J. P. Jacobsen.
Om Amtmand Lehmann, hvis Begravelse fandt Sted i Dag i København, skriver Magister Bøwing-Petersen, der som bekendt var Hovedtaler ved Afsløringen af Mindestenen over I. P. Jacobsen, følgende i Polit.:
Nu ved Amtmand Lehmann Død saa kort efter Afsløringen af J. P. Jacobsen-Monumentet i Thisted bør det fremdrages og mindes med Tak, at han mere end nogen anden har Æren for dette Monuments Tilblivelse. Fra den Dag, han som Amtmand drog ind i J. P. Jacobsens Fødeby, var det ham en Hjertesag, at den skulde sone sin Fortids Uvilje mod sin berømte Søn. At dette skete, blev hans sidste store Glæde, inden Døden altfor tidligt bortrev ham.
Den, der skriver disse Linjer, véd, hvor ihærdigt Amtmand Lehmann gennem Aarene virkede for at gennemføre sin Tanke - ved Samarbejde med Dansk Forfatterforening, med Kunstnere og Arkitekter og først og sidst med de Mænd fra Thisted og Thy, hvis Støtte han turde paaregne. Ved selve Afsløringsfesten i dette Efteraar lød hans Stemme kraftig og klar ud over den solblanke Skovplænes Tilhørermængde, og ingen kunde ane, at denne højst ranke Skikkelse allerede da bar Dødens Kim i sig.
Men naar den nuværende Generation af Thistedboer fremtidig glæder sig over den smukke Sandstenssøjle, som pryder deres Skove, vil de ikke blot mindes Digteren, for hvem den er rejst, men tillige ham, der fik den rejst - fik Thisted til at bringe sit skyldige Sonoffer.
(Thisted Amts Tidende 4. december 1925).
Carl Stenders Kunstforlags negativsamling (1888-1963): Thisted. Mindesøjle for J. P. Jacobsen. Efter tegning af arkitekt Fr. Kiørboe med relief af billedhugger Jens Lund. 1888-1963. Det kongelige Bibliotek.
Som oversætter af Darwin "Arternes oprindelse", fritænker og del af Det moderne gennembrud var J. P. Jacobsen formentlig ikke vellidt i Indre Mission i Thisted hvor den stod stærkt. Senere er der opkaldt en gade efter ham, ligesom Thisted Museum har en samling og hans barndomshjem er ligeledes bevaret.
Amtmand Lehmanns Jordefærd.
(Supplerende Referat)
Fredag Eftermiddag Kl. 2 begravedes fra Holmens Kirke i København Amtmand Henrik Lehmann under meget stor Deltagelse.
Til Baaren var sendt en Mængde pragtfulde Kranse og Blomsterdekorationer, som laa i en lang Række lige fra Indgangsdøren helt op til Kisten oppe i Koret. Foruden de i Gaar nævnte saas i det talrige Følge Departementscheferne Aagesen og Vedel, Amtmændene Saxild, Holbæk, og Lundbye, Sønderborg, Viceadmiral Konow, Kommandørerne Harttung og Topsøe Jensen, Oberstløjtnant Carstensen, Retspræsident Friis, Professor Frantz Dahl, Politimestrene Kampmann, Thisted. d'Auchamp, Hurup, og Kold, Nykøbing M., Borgmester Bjerregaard, Redaktør Aaberg og Amtsfuldmægtig Ehlern, Thisted, Hovedbogholder Eyber, Rigshospitalet, Stabslæge Norrie, o. m. fl.
Efter Salmen "Jeg lever og ved hvor længe fuldtrøst" talte Provst Fenger:
Hernede ser vi kun Tingene i Spejl og som Brudstykker, og meget af det, vi oplever, synes derfor gaadefuldt og dunkelt, først hisset vil vi komme til at forstaa. hvorfor alt hernede artede sig som det gjorde.
Saa blev da Henrik Lehmann revet ud af den Gerning, som havde hele hans Kærlighed, den Virksomhed, hvortil han følte sig saa stærkt kaldet. Vi mindes her Pauli Ord: Hvorfor, Herre, hvorfor? Han stod, før Sygdommen kom, midt i sin Lykke. Ganske kort forinden havde han og Hustru fejret deres Sølvbryllup, hvor deres Hjerter svulmede af Glæde. Han selv følte sig lykkelig i sin Gerning. Han har selv udtalt: Hvor Gud har skænket mig megen Lykke. Han levede i et lykkeligt Ægteskab med sin Hustru, som var hans Ungdoms Kærlighed, og han saa Børnene, som han elskede af hele sit Hjerte, vokse op omkring sig og udvikles til dygtige Mennesker.
Og saa kom med et som en mørk Sky paa en skyfri Himmel denne Sygdom umiddelbart efter Sølvbryllupet og Fødselsdagen. Han har sikkert dengang spurgt: Hvorfor, Herre, hvorfor?, og det samme Spørgsmaal er bleven stillet af hans Hustru og Børn og hele hans Slægt. Lægerne udfoldede forgæves deres Kunst. Som med et Slag var hele den Lykke, der var ham betroet, bortvejret, og Døden endte brat denne smukke Livsbane, just som den befandt sig i sin Zenit.
Atter maa jeg gentage: Hernede ser vi kun Tingene i spredte og dunkle Træk, og vi fremstammer derfor vort: Hvorfor? Men engang hisset skal vi lære at forstaa, at det var Guds Visdom og Kærlighed, som var bagved det hele.
Jeg har kendt Henrik Lehmann fra hans Ungdom, kendt ham som den ældste Søn i Barndomshjemmet hos hans dygtige og gode Fader, højt skattet og elsket af begge Forældrene. Der var fra hans Ungdom noget ejendommeligt værdigt over ham. Aldrig var der noget ukorrekt eller stødende over hans Færd. Han var i Besiddelse af en medfødt Takt, som var ham en sikker Ledetraad. Ved Siden deraf var han samvittighedsfuld og pligtopfyldende til det yderste, og dette i Forening med hans gode Evner medførte, at hans Slægt og Venner altid vidste, hvor de havde ham, vidste, at han var en Mand, paa hvem de helt ud kunde stole. Det viste sig da pgsaa allerede i hans Ungdom at han var i Stand til at arbejde, ikke albue sig frem.
Jeg mindes ogsaa endnu den Sommerdag, da han og hans Ungdoms Kærlighed lagde Hænderne sammen og gik ind til 25 lykkelige Aar. Han omfattede sin Gerning oppe i Ministeriet med hele sin Kraft og satte en Ære i at gøre sin Pligt, idet han følte, at det var den højeste, hvem han havde at staa til Regnskab. Den samme Samvittighedsfuldhed fulgte ham ved Udarbejdelsen af hans Bøger.
Og saa tænker jeg paa den Stund, da den høje Embedsstilling blev ham betroet. Det kan godt være, at Gerningen til at begynde med var ham noget fremmed, men naar et Menneske, der er udrustet med gode Evner samtidig udfolder hele sin Flid, saa vil det ogsaa lykkes ham at gøre Fyldest. Det kan ogsaa være, at man oppe i Thisted Amt fra Begyndelsen fandt ham noget for korrekt og tilbageholden, men man har sikkert lært at forstaa, at han søgte ikke sit eget, men at det var ham om at gøre at yde sit bedste for den Befolkning, han var sat til at virke iblandt. Der foreligger da ogsaa mange Vidnesbyrd om, at man lærte at paaskønne hans Virksomhed, at man skænkede ham Tillid og Venskab. Og man gjorde derhos den Erfaring, at der bag det noget afmaalte Ydre fandtes et varmt bankende Hjærte, som man aldrig forgæves paakaldte. Jeg tror næppe, der er nogen af Amtets Beboere, som ikke da Dødsbudskabet kom, følte et Stik i Hjærtet i Forening med en Følelse af, at de vilde komme til at savne ham.
I, hans Hustru og hans Børn, havde i ham en trofast Ægtefælle og Fader, som I dybt vil føle Savnet af. Jeg har besøgt ham paa hans Dødsleje og jeg fik en stærk Følelse af, at han var klar over, hvor det bar hen. I Børn havde ingen bedre Ven end Eders Fader. Han følte dybt Savnet af Jer, da I havde forladt Hjemmet, og I og Eders Moder har sikkert fremfor alle andre lært, at Henrik Lehmann var mere end en værdig og korrekt Embedsmand, han var en Mand med et varmt bankende kærligt Hjærte, en Mand, der var trofast mod sit Hjem og dets gamle Traditioner, trofast mod Hustru og Børn.
I Forholdet til sin Gud var han en sanddru og ydmyg Mand, der kendte sin egen Ringhed. Han vidste godt, hvor langt han var fjærnet fra Idealet. Men han slap aldrig sin Kristentro, og han takkede Herren af hele sit Hjærte for den Lykke, han havde nydt herneden.
I Verden ser vi kun i Spejl og gaadefuld Tale, men det gælder for Jer som for os alle at forblive faste i Troen, aldrig at opgivet Haabet om, at vi om en liden Stund hisset skal samles igen med dem, vi elskede hernede, og intet Øjeblik at slippe Kærligheden til Herren histoppe og til hverandre indbyrdes.
Og saa vil jeg slutte med at sige: Gud velsigne og glæde ham, Herren lade Mødet mellem den Afdøde og hans Forældre hist oppe blive lykkeligt. Han lære Jer, hans Efterlevende at bære Skilsmissens Smerte, han lære os alle at bevare Troen, Haabet og Kærligheden, i Forvisning om, at ikke alt er forbi med Livet herneden, men at vi, naar vi har naaet vort Maal herneden, engang skal naa at komme hjem.
Fhv. kgl. Operasanger Lincke sang: Lær mig Nattens Stjerne, hvorefter Kisten under Sangen "Dejlig er Jorden" af den Afdødes Sønner, Svigersøn og yngre Slægtninge blev baaren ud af Kirken.
Begravelsen fandt Sted paa Vestre Kirkegaard, hvor Provst Fenger forrettede Jordpaakastelsen. Han fremsagde ved Graven, efter Afdødes Ønske, følgende Salmevers:
Fred til Bod for bittert Savn
Gud os gav i Jesu Navn,
Fred os købte med sit Blod,
Fred os Jesus efterlod,
Kristendommen er i en Sum
Fredens Evangelium.
Fred er Kirken Velkomstord,
Og, Farvel paa denne Jord,
I vor Daab den til os lød,
Skal genlyde i vor Død,
Fred med Eder - Herren Fred
Nu og i al Evighed.
En Broder til Afdøde, Speditør Lehmann takkede paa Familjens Vegne for den store Deltagelse.
(Thisted Amts Tidende 5. december 1925).
Provst Fenger tilhørte Indre Mission. Han er omtalt flere steder på denne blog.
Amtmand Henrik Lehmann 30 aug. 1869 - 28 nov. 1925. Anita Lehmann. 29 juni 1876 - 17 febr. 1972. Gravsted på Vestre Kirkegård. Foto Erik Nicolaisen Høy (2026).
