Nu gaar Bogsæsonen ind --. (Efterskrift til Politivennen).

En Samtale om Bøger og Mennesker.

Stadsbibliotekar J. Aarsbo i sit Kontor i Nikolaj Kirkebygning.

- En Gang troede vi, at Radioen vilde hæmme Iæselysten, siger Stadsbibliotekar J. Aarsbo. - men vi tog fejl. Boglaanene viser ingen Nedgang, og vi faar tidt Besøg af Folk, som har hørt en Radiooplæsning af den og den Forfatter og nu gerne vil læse noget mere af ham. Nej, Jeg ser ikke, at Radioen skader Bibliotekerne.

- Hvor mange Laanere har Kommunens Biblioteker?

- Der staar udmeldt 70 Tusind og Udlaanene var sidste Aar 1,900,000 ... Bindenes Antal er 280,000. Det er omtrent en Bog til hveranden Indbygger. For 15 Aar siden, da jeg begyndte ber, havde vi kun 40,000 Bind ialt

- Hvem er de bedste Læsere?

- Det er ikke nemt at svare paa. Kommunebibliotekerne søges af Folk i alle Samfundslag. Men blandt Arbejderne har vi mange af vore mest interesserede og dygtigste Læsere. Der er jo en vældig Opdrift i Arbejderne

De Indfødte og de Indvandrede

- Hvad læses mest?

- Folk søger fortrinsvis Skønliteratur. Men man maa sige, at Udlaanet af Fagliteratur er meget stort, det andrager ca. 600,000 Bind eller 33 pCt. af det samlede Bogudlaan. Vi har en Mængde populærvidenskabelig Literatur, som ikke kan faas paa Statens Biblioteker, jeg vil eksempelvis nævne geografiske Værker, Rejseskildringer og den Slags. De Bøger er nu gerne udenlandske. Paa dansk findes der næsten ingen moderne populær geografisk Literatur. Svenskerne er mere med.

- Hvilke skønliterære Forfattere læses mest?

- Andersen-Nexø, Jeppe Aakjær, Thomas Olesen Løkken, Johs. V. Jensen, Bergstedt, Gyrithe Lemcke, Maric Bregendahl, Sigrid Undset og Selma Lagerløf. Af "Pelle Erobreren" har vi 150 Eksemplarer, og de cirkuler stadig.

- Thomas Olesen Løkken og Marie Bregendahl? Københavnerne interesserer sig altsaa for Hjemstavnsliteratur?

- Nej, det er skam ikke de indfødte Københavnere, der læser Hjemstavnsforfatterne, - det er de indvandrede. Tænk, hvor mange Jyder, der er i København ... De er forresten ogsaa stærkt interesserede i Topografi og Lokalhistorie. Vi maa købe alle Amternes historiske Aarbøger.

Bibliotekerne og Boghandlerne.

- Der er dem, der paastaar, at Bibliotekerne skader Boghandlerne.

Jeg tror ikke, Bogsalget lider noget Afbræk ved Bibliotekernes Virksomhed. De, der vil læse det nyeste, kan ikke vente, og har altsaa ingen Fordel af Bibliotekerne, - der gaar nemlig gerne en 2-3 Maaneder, inden vi kan udlaane de nye Bøger. Og det Antal Eksemplarer vi køber, er alt for ringe til at kunne tilfredsstille Efterspørgslen. Hvad tror De, at de 100 Eksemplarer, vi har af "Kirsten Lavransdatter" forslaar? Hele Kvindeverdenen vil læse den Bog ...

- Forfatternes 5 Øre spøger stadig!

- Ja - Forfatterne overser, at Bibliotekterne ikke har nogen Indtægt ved Bogudlaanet, og slutter, at naar Restaurationsmusik kan lægge Penge i Restauratørernes Lommer, saa maa Bogudlaanet ogaa kunne være indtægtsgivende. Men Bibliotekerne her er jo ikke Lejebiblioteker. Forfatterne maatte hellere slutte fra Forholdet med Kunstnerne, der har solgt Billeder til Gallerierne, - de maa jo nøjes med den Betaling, de en Gang har faaet. Og Kunstmuseet tager dog Entre.

Indførelsen af 5 Øresafgiften vilde bare betyde, at de Forfattere, der tjener godt i Forvejen, vilde faa flere 5-Ører, mens de, der hverken sælges eller udlaanes i større Grad, ikke vil de vinde noget videre. Maaske kunde man tænke sig en kollektiv Fordeling. Men vil de, der tjener godt, være glade for at afstaa noget til dem, der har smaa Indtægter. Forfatterne er vist ikke anderledes paa det Punkt end andre Mennesker. Forresten er der mange Forfattere, der er glade for Bibliotekerne. Vi bliver tidt ringet op af Skribenter, som spørger os, hvorfor vi ikke har skaffet deres Bøger ... Og efter vor Mening er Bibliotekerne i Virkeligheden rene Reklameanstalter for Literaturen. Her lærer Folk Bøger at kende og faar Lyst til at danne private Bogsamlinger.

Storbyen er en Heksekedel.

- Er Aaandskulturen i Tilbagegang eller hvad?

- Man kan ikke sige, at det moderne Liv gaar i Dybden. Storbyen er en Heksekedel, der tvinger Folk til at hvirvle rundt ... Man spreder sig for meget. Men ikke desto mindre er der mange Mennesker, der har opdaget, at virkelig Uddannelse kræver Fordybelse. Og vil man danne sig nogen rigtig Mening om Kulturens Stade i Øjeblikket, saa maa man ikke glemme at tage i Betragtning, at helt nye Folk er kommet med, Samfundslag, som tidligere var helt udenfor det kulturelle Liv. Det giver sine Udslag. Forresten maa vi sige, at da de aandelige Værdier ikke kan vejes, bliver det altid noget af en Smagssag, om det Hele er værre eller bedre ...

Men, siger Stadsbibliotekaren til Slut, - De har jo helt glemt at spørge om Læsesalene! De besøges i Aarets Løb af 420,000 Mennesker, der læser Faglitteratur, Tidsskrifter og Blade ...

Steen.

(Aftenbladet (København), 23. november 1929).