Kjøbenhavns Borgerrepræstentanter
Mødet den 8de Februar
- - -
1) Angaaende Ligbæringen var med Magistratens ovenanførte Skrivelse modtaget en udførlig Betænkning fra Consistoriet af 30te Marts 1847, der gik ud paa at godtgjøre, at der tilkommer Regensen en uomtvistelig Ret til at lade Ligbæringen i Kjøbenhavn besørge og til at oppebære de dermed forbundne Emolumenter, i det mindste indtil et saa stort Beløb, at Regensen faaer en aarlig Nettoindtægt af 2000 Rbd., hvorhos Consistoriet dog vilde indvillige i, at Ligbæringen overlodes Kjøbenhavns Commune, enten imod at der tilsikkredes Communitetets Kasse paa Regensens Vegne en aarlig Indtægt af 1500 Rbd., eller at Communen enten strax eller successive udbetaler Communitetet en Capital af 37,500 Rbd., hvilket Afslag i Consistoriets Fordringer var fremkaldt derved, at der af den Regensen tilflydte Indtægt af Ligbæringen angaves efterhaanden at være opsparet en Capital af omtrent 39,000 Rbd. Men uagtet den omhyggeligge Undersøgelse af de Grunde, som Consistoriet havde anført for den saaledes foreslaaede, af den forhenværende Direktion for Universitetet og de lærde Skoler tiltraadte Aflønning af Regensens Ligbærerplivilegium, havde Comiteen dog ikke kunnet fravige den af Repræsentantskabet i dets Betænkning af 3die Juli 1844 fremsatte og da motiverede Formening, at der ingen Grund var til at afløse Regensens Rettighed til Ligbæring med noget Offer fra Communens Side, men vedblev samme og bemærkede i Anledning af det fra Consistoriets Side Anbragte Følgende. - Consistoriet havde ikke indladt sig paa at godtgjøre, at Regensen som saadan skulde være berettiget til at fordre noget Tilskud fra Kjøbenhavns Commune, men derimod især støttet sin Paastand om, at Regensen skulde have en uomtvistelig Ret til at erholde Erstatning for det eventuelle Tab af Ligbærerprivilegiet derpaa, at Ligbæringen skulde ved Lovgivningen være Regensen hjemlet som et stedsevarende ufortabeligt Privilegium. Dette kunde Comiteen imidlertid ikke indrømme; thi efterat det nemlig ved Placaten af 24de Mai 1792 var blevet det theologiske Facultet paa Regensens Vegne tilladt at lade for det Første i 3 Aar Liigene bortbringe ved leiede Ligbærere, i Stedet for af Regensianerne personligt, og efterat denne Bestemmelse ved Placaten af 29de Juni 1795 atter var bleven forlænget paa 3 Aar, bestemtes det ved Pl. af 21de August 1793: "at den nu i 6 Aar bestaaende Indretning af Ligbæringen i Kjøbenhavn skal, efter de hidtil gjældende Bestemmelser, herefter vedvare." Det var denne sidst citerede Lovbestemmelse, som havde givet Regensen dens endnu bestaaende Ret til Ligbæring; men derhos dog ingenlunde ifølge sine Ord forkyndt sig som meddelende Regensen denne Ret som evig og uforander lig, og med samme Føie som et Lovbud havde tillagt Regensen Ret til at besørge Ligbæringen imod et Vederlag, med samme Skjel kunde et andet Lovbud berøve den den deraf flydende Fordeel. Vel havde Consistoriet paaberaabt sig, at Regensen var i Besiddelse af Ligbærerprivilegiet ifølge gjentagne kongelige Tilsagn, men ligesom det ikke havde opgivet, hvor savanne Tilsagn vare at finde, saaledes vilde man ogsaa forgjeves søge dem i de forskjellige Lovbud - Reskript 4de Mai 1712, Forordning 21de December 1714, Reskript 2den Juni 1747 og Fundatsen af 25de Juni 1777 - hvorved Regensens Ret til Ligbæring Tid efter anden er fastsat. - Consistoriet havde endvidere formeent, at Regensen eller Communitets-Kassen paa Regensens Vegne dog i alt Fald havde en uomtvistelig Ret til at erholde en aarlig Indtægt af 2000 Rbd., naar den skulde opgive Ligbærerprivilegiet, hvilken Formening Consistoriet havde støttet saavel paa det i Cancelliskrivelse af 17de Mai 1791 indeholdte Reskript af 13de s. M., der bestemmer, at Ligbæringen ei længer skal forrettes af Regensianerne personligt, som paa de Forhandlinger, der vare gaaede forud for dette Reskript. Ordene i dettes § 8: "De Studerende, som nu ligge eller for det Første indlægges paa Regensen, skulle af Communitetets Kasse nyde en Erstatning af 20 Rbd om Aaret, hvorimod Indtægten af Ligbæringen nu indflyder i fornævnte Kasse." , skulde efter Consistoriets Formening hjemle Regensen Ret til en stedsevarende og ufortabelig aarlig Indtægt af 20 Rbd. til enhver af dens Alumner, eller i Alt 2000 Rbd. Men allerede det forhenværende danske Cancelli havde med Føie fremhævet, at den anførte § ikkun gav de Alumner, som da laae, eller for det Første indlagtes paa Regensen, Adkomst til 20 Rbd. aarligt som en Slags Erstatning for Ligbæringen, og at følgelig det ommeldte Lovsteds Ord ikke i og for sig indeholdt nogen Hjemmel for, at Regensianerne i al Evighed skulde være berettigede til at fordre hine 2000 Rbd. aarligt. Hertil maatte Comiteen endnu føie, at den ovenciterede Placat af 21de August 1728 Intet indeholder om, at Regensen skulde have nogen vedvarende Adkomst til at oppebære 2000 Rbd. som Godtgjørelse for Ligbæringen, samt bemærke, at Reskriptet af 13de Mai 1791 siger, at Erstatningen for Ligbæringen til Regensianerne skal udredes af "Communitetets Kasse", og da de af Consistoriet i Gjenpart fremsendte ældre Aktstykker angaaende den Tids Forhandlinger i denne Sag udvise, at det havde været aldeles uvist, hvor stor en Indtægt Ligbæringen, naar den blev bortliciteret eller besørget af leiede Ligbærere, vilde indbringe, maatte det være temmelig klart, at, saafremt Regensen skulde have nogen vedvarende Ret til at erholde 20 Rbd. aarligt til hver af sine Alumner, som Æqvivalent for Ligbæringen, vilde det være Communitetets Kasse, hvem Forpligtelsen til at udrede dette Beløb paahvr
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 31. marts 1849. 2. udgave. Uddrag).
Kjøbenhavns Borgerrepræsentanter.
Mødet den 8de Februar.
Om Liigbæring. (Fortsat, see Løverdags-Nr.) Det var under de tidligere Forhandlinger antaget, at Communen i ethvert Tilfælde havde afløst Regensens formeentlige Ret til en aarlig Erstatning af 2000 Rbd. for Opgivelsen af Liigbærerprivilegiet, idet nemlig Regensen i Tidsrummet fra 1792 tit 1838 havde, foruden at have oppebaaret 2000 Rbd. aarligt, derved vundet i Alt c. 110,000 Rbd, og at Renterne af denne Sum aarligt androge mere end 2000 Rbd. Consistoriet havde imidlertid ikke villet erkjende, at en saadan Afledning havde fundet Sted, idet det virkelige Overskud af Liigbæringen i Aaret 1836 angaves ikkun at have udgjort 38,933 Rdd. 17 sk, og idet hiin større Sum af 110,000 Rbd. skulde være udfunden ved at opføre de Summer, som Liigbæringen havde indbragt mere end de 2000 Rbd. aarligt, og dertil at lægge Renter og Renters Renter. Men selv under Forudsætning af Rigtigheden heraf, kunde Comiteen dog ikke erkjende, at det ikke kunde benegtes, at Kjøbenhavns Commune i Virkeligheden havde forudpræsteret en saadan Sum til Communitetet, at dette Instituts Ret til fremtidig Skadesløsholdelse for Liigbæringsprivilegiet maatte ansees afløst, selv om Communitetet eller Regensen skulde have en vedvarende Ret til af Liigbæringen i Kjøbenhavn at erholde 2000 Rbd. aarligt, da der af den Omstændighed, at Communitetet har anvendt en større Sum af Liigbæringsindtægterne aarligt, end der i ethvert Tilfælde var forudsat i de Lovbud, hvorved Liigbæringen reguleredes, umuligt kunde udledes nogen Forpligtelse for Kjøbenhavns Commune til fremdeles at yde Tilskud til Communitetets Kasse, for at denne kunde sættes i Stand til at bestride Regensens Udgifter, eller vel endog, som skeet er, yde Universitetet Understøttelse, Noget, som maatte være Communen aldeles uvedkommende. Endeligen bemærkede Comiteen endnu, at Consistoriet paa Communitetets Vegne dog paa ingen Maade kunde være berettiget til at modsætte sig en Forandring af det kjøbenhavnske Begravelsesvæsen i det Hele taget, og saaledes heller ikke kunde faae Indflydelse paa de Bestemmelser, der maatte blive tagne om, hvilket Slags Liigvogne der for Fremtiden skulde bruges. Men dersom Forsamlingens tidligere Indstilling om, at der herefter kun skulde være 2 Slags Liigvogne, nemlig til 1 Rbd. og 2 Rbd., skulde blive taget til Følge, vilde dette bevirke, at Liigbæringsprivilegiet kun vilde yde Regensen, selv om denne maatte beholde samme, en saare ringe Indtægt, der ikke synderlig vilde overstige Renten af de opsparede 38.933 Rbd. 17 sk, som Consistoriet havde erkjendt at burde afgaae i den opsparede Erstatningssum, og i Gjerningen turde derfor den foreslaaede Forandring i Liigvognstaxterne, som dem, hvorefter Betalingen for Liigbæringen retter sig, gjøre det reiste Spørgsmaal om Skadesløsholdelse overflødigt.
2. I Anledning af den paatænkte Forandring med Hensyn til Liigvognene havde saavel Værgerne for Bremerholms Kirke som det forrige Admiralitets- og Commissariats-Collegium yttret, at Holmens Kirke ikke kunde undvære de Indtægter, den hidtil havde havt af Liigvognskjørslen, hvorfor begge disse Autoriteter kun havde troet at burde gaae ind paa de til Omorganisationen af Begravelsesvæsenet sigtende Forslag, naar Kirken gaves fuld Erstatning. Men da den sidste af de Bevillinger, som hjemlede Holmens Kirke Ret til, med dens Liigvogne at udføre Liig af de Personer, som høre under Hof- samt Sø- og Landetaten, nemlig Bevillingen af 24de October 1724, udtrykkelig havde sagt, at Privilegiet kun skulde "gjelde fremdeles og indtil anderledes tilsagt vorder", var det klart, at der i juridisk Henseende Intet var til Hinder for, at Privilegiet ophæves ved kongl. Resolution paa samme Maade hvorpaa det er givet. Paa den anden Side var det indlysende, at deels den oeconomiske Stilling, hvori Kirken vilde komme ved Privilegiets Ophævelse, deels det Tab, den vilde lide, dersom Forsamlingens tidligere Indstilling om, at der for Fremtiden kun skal bruges 2 Slags Ligvogne, nemlig til 1 og 2 Rbd., toges til Følge, ikke kunde være Communen ligegyldige. Men da den Indtægt, som Holmens Kirke havde af Ligvognskjørslen, ikke var saa særdeles stor - i Aarene 1831-1840 havde den andraget 413 Rbd. 17 sk aarligt, vilde den vel kunde skaffes tilveie, og det saa meget lettere, som der sikkert ifølge den oekonomiske Tilstand, hvori flere af Stadens Kirker befinde sig, maatte træffes Foranstaltninger til at tilveiebringe extraordinaire Midler til Kirkernes Vedligeholdelse. Derimod havde Comiteen ikke seet sig istand til allerede nu at opgive Størrelsen af det Tab, Holmens Kirke vilde lide ved at miste dens Ligvognskjørsel, da den eventuelle Underbalance først vilde kunne sees, naar man havde faaet et Begreb om, hvad Ligkjørslen vilde indbringe under den forventede nye Indretning. Det vilde derhos formeentligt ikke være vanskeligt forskudsviis at skaffe de nødvendige Midler tilveie, for at dække Holmens Kirkes Tab, hvilke Forskud maatte refunderes, naar det i Tiden blev bestemt, paa hvilken Maade Kirkernes Underballance skulde dækkes. - For de øvrige Kirkes Vedkommende vare ingen Bemærkninger blevne gjorte med Hensyn til den paatænkte nye Indretning med Ligvognskjørslen
3) Med Hensyn til Ligklæder, Skamleklæder og Marskalksstave, samt
4) med Hensyn til Jorden var intet Nyt fremkommet.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 2. april 1849, 2. udgave)
Referatet fortsatte (3. april 1849) med specifikationer.
