Uteerligheder i St. Gertrudsstræde.

I Sankt Gertruds Stræde bor en familie der ved sin upassende adfærd og opførsel mod sine genboer har gjort sig bekendt i gaden. Snart kryber moderen og datteren på alle fire omkring på gulvet i deres værelser, for i deres mening ubemærket at udspejde hvad deres genboer foretager sig. Snart står de i uskyldighedens klædebon for åbne vinduer uden at lade sig genere af deres mandlige genboer. Til en tid sidder de ved åbent vindue med benene i karmen og syrr på deres påhavende benklæder. Til en anden tid sætter de et vist kar som ellers står i sovekammeret, ligeledes i vinduet i den tanke at drille en eller anden genbo dermed. Grimasser og uhøviske gebærder til genboerne hører hos den til dagens orden. Da dette uvæsen har fundet upåtalt sted i længere tid, og er til megen gene for genboerne, så advares den oven omtalte familie at afholde sig fra fremtidigt at krænke deres genboers sædelighedsfølelse eller fra at fornærme disse, da man ellers agter at offentliggør dens navn.

J. Hansen.

(Politivennen nr. 1435. Løverdagen, den 29 Juni 1843. Side 401-402). 

Ubekvem og farlig Holden af Bøndervogne i Sct. Gjertrudsstrædet.

(Til udgiveren)

Uagtet det i Deres almennyttige blad "Politivennen" allerede er påanket at passagen i Sankt Gertruds Stræde især mod Rosenborggade næsten daglig er aldeles spærret med bøndervogne, der rækkevis opstilles i og for enden af gaden, har man endnu ikke sporet nogen forandring i denne henseende. De bedes derfor godhedsfuldt endnu en gang at indrykke i Deres blad denne uorden, og dertil tilføje at flere af de således opstillede heste er af en bidsk natur, og som uden at være påsatte den påbudne høvisk, snapper efter de forbigående, hvilket blandt andet var tilfældet for en tid siden, i det nemlig en således opstillet bidsk hest ved at snappe efter en gammelagtig kone, afrev hendes hat. I det håb at høje vedkommende herved vil finde sig foranlediget til at afskaffe denne såvel for gadens beboere som for de passerende højst besværlige og tillige farlige uorden, er det De bedes at indrømme denne rimelige påanke en plads i bladet. 

(Politivennen nr. 663, Løverdagen den 13de September 1828, s. 606-607)

Spærret Passage.

Ved at henlede den ansvarlige øvrigheds opmærksomhed på at passagen på hjørnet af Rosenborggade og Sankt Gertruds Stræde som oftest er aldeles spærret derved at bønder (der efter rygtet søger hos den på hjørnet af nævnte gader i gården nr. 152 boende høker) ikke alene placerer deres vogne rækkevis, dels langs i og dels tværs over disse gader, men endog fordrer hestene af foderkar, hensat på rendestensbrættet, der ligger tværs mellem disse gader, hvilket forårsager at man må gøre omvej af andre gader for at komme ind i Sankt Gertruds Stræde fra den ende, ytres tillige det ønske at denne uorden snarest muligt må blive afhjulpet.

(Politivennen nr. 650, Løverdagen den 14de Juni 1828, s. 394-395)

En slem Stank-og Lase-Kjelder hos en Mosaist i St. Gjertrudsstrædet

Forrige sommer og senere i år blev i bladet Politivennen påtalt den giftige pestbringende stank hvormed en mosaist opvarter naboer og genboer, da han for at skaffe sig erhverv har fundet på at anvende gården nr. 208 i Sankt Gertruds Stræde til oplagssted for knogler, ådselsdele, gamle klude, sønderslået glas med meget mere. Rare sager som folk fra den laveste klasse dagligt bringer til mosaisten fra renovationsoplagsstederne uden for byen. 

Uagtet disse højst rimelige anker måtte man hele forrige sommer tåle den omtalte giftige og pestbringende stank og den betydelige mængde af småkryb som forplantes ved helt eller halvt forrådnede sagers opbevaring i et beklumret, om natten tillukket kælderrum. Ligeledes måtte naboer og genboer for så meget som muligt at undgå stanken og for ikke at gæstes af omtalte småkryb, når mosaisten almindeligvis om morgenen lod sine opbevarede rare sager føres ud til videre bestemmelse, savne det store gode at kunne åbne vinduerne for at få frisk luft.

Da der så vidt vides slet ikke fra det offentliges side er bidraget til at afhjælpe dette onde for i sommer og i fremtiden, og naboerne og genboerne må se den kommende sommer i møde med harme over at en sådan sundheds- politilovgivningen og god orden vist nok modstridende næringsdrift tåles i hovedstaden, og det i en af dens snævreste gader som desuden har sin del af stanken fra en til oplagssted for hestegødning af og til anvendt hørkræmmerbagport, fra dårligt rensede rendesten, og fra anden skidenfærdig, til dels røg og stank medførende næringsbrug, så bringes denne sag herved atter i erindring for om der muligt måtte kunne bidrages noget til at formindske denne store ulempe, såvel indeværende sommer som for fremtiden. 

For så vidt det måske efter fremlejerens mening er vanskeligt at skaffe mosaisten ud af stinkgruben, tror anmelderen at burde tilføje at kontrakten må betragtes som en overenskomst der er i strid med loven og til dels mod ærbarhed da gruben ikke sjældent er usædelighedens rede. Der vil følgelig ingen forbindtlighed kunne påhvile fremlejeren eller fremlejetageren. Men kontrakten må betragtes hævet i det øjeblik vedkommende med lovgrundet embedsmyndighed giver marchordre.

(Politivennen nr. 544. Løverdagen den 3die Juni 1826, s. 369-371)

Sankt Gertruds Stræde. Man kan lige skimte Hausergade i baggrunden, med Kultorvet mod højre og Hauser Plads mod venstre.
 

Redacteurens Anmærkning

Det har ikke været muligt for Redacteuren at finde ud af hvor Sankt Gertruds Stræde nr. 208 skulle være. Det eneste matrikelnummer som ligger tæt på er Store Fiolstræde 208, i dag Fiolstræde nr. 9. Men det ligger et pænt stykke fra Sankt Gertruds Stræde.

Bøn til Vedkommende.

Det var ønskeligt om ejeren eller lejeren af gården nr. 208 i Sankt Gertruds Stræde nu da sommerens hede trykker, ville tømme og udlufte kælderen under gården som hidtil har været, og måske endnu skal anvendes som oplagssted for knogler og ådselsdele der tilligemed gamle klude dagligt bringes dertil for siden i læssevis at bortkøres til nærmere bestemmelse. Den stank som sager af sådan natur forvolder naboer og genboer, er til alle tider ubehagelig, og nu i sommerens hedeste tid næsten utålelig, i særdeleshed i denne smalle gade, som desuden har sin del af stank fra ikke tilbørligt renholdte gårdspladser og åbenstående porte. Vil entreprenøren for knoglers og ådselsdele samt kludes opsamling ikke benytte dette vink, tror anmelderen at sundhedspolitiet som nu håbes at være blevet gjort opmærksom derpå, anviser ham til sin entreprises brug en bekvem afsides liggende plads udenfor staden, og bliver da nævnte kælder efter tilbørlig rensning, uddampning og reparation anvendelig til beboelse for en fattig familie.

(Politivennen nr. 496. Løverdagen den 2den Juli 1825, s. 9815-9816)

Kælderen findes endnu. Og anvendes nu til butik. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Redacteurens Anmærkning.

Sankt Gertuds Stræde 208 er nutidens nr. 4. Det er opført 1815 for en farver Joh. Wilh. Grundtvig, senere ejet af forskellige brændevinsbrændere. Det findes stadig.

Advarsel mod at lade sig indkalde i Huse man ikke kender

Søndag formiddag den 16. december mellem kl. 11 og 12 kom jeg i mit lovlige ærinde gående gennem Sankt Gertruds Stræde da et fruentimmer i stueetagen af et hus hvis nummer jeg har skrevet ned, åbnede vinduet og kaldte på mig. Da jeg for nogle år siden har boet et stykke tid i nævnte stræde, troede jeg det var nogen som kendte mig. Jeg vendte mig om da fruentimmeret allerede havde forladt vinduet og modtog mig i stuedøren. Mit spørgsmål blev straks hvad hun ville mig. Hun svarede om jeg ville behage at træde indenfor et øjeblik, da hun havde et meget vigtigt ord at tale med mig. Derpå førte hun mig gennem en sal ind i et lille kammer. Hun låste døres og tog nøglen ud.

Nu mærkede jeg først uråd, og gentog på en alvorlig måde hvad hun ville tale med mig om. svaret blev Oh! Mit hjerte, De ved meget godt hvad pigerne har at tale om. Jeg bad blot hun straks ville lukke mig ud. Nok et fruentimmer kom ind og nu blev jeg anmodet om at give en falske vin. Men da jeg aldeles nægtede det og tillige forsikrede dem at jeg på ingen måde havde tid til at opholde mig der et øjeblik længere, samt desuden måtte love at når jeg fik forrettet mine ærinder skulle jeg vist komme igen, blev døren dog endelig låst op. Således slap jeg da ind i salen hvor jeg på ny blev anmodet om i det mindste at give en dram. Men jeg nægtede det og skyndte mig ud af døren det bedste jeg kunne, hvorved jeg da blev ledsaget af en hånlig latter, som af nedrige ryggesløse fruentimmere.

Indsenderen er forsikret om at vort årvågne politi vist vil have et vågent øje henvendt på disse nedrige, for det kunne let indtræffe på et menneske der kunne være noget fuld og da ville det nok ikke havde de bedste følger for ham. Og jeg råder enhver af mine medborgere ikke at lade sig bedrage eller indkalde på sådan snedig måde af disse nedrige uforskammede fruentimmere.

København den 17. december
Aage Møller Bende på Ulfeldts Pladsnr. 127 i København

(Politivennen. Hefte 27, Nr. 348, 22. december 1804, s. 5528-5530)

Sankt Gertruds Stræde. Foto: Erik Nicolaisen Høy, 2020.