(Til udgiveren)
Uagtet det i Deres almennyttige blad "Politivennen" allerede er påanket at passagen i Sankt Gertruds Stræde især mod Rosenborggade næsten daglig er aldeles spærret med bøndervogne, der rækkevis opstilles i og for enden af gaden, har man endnu ikke sporet nogen forandring i denne henseende. De bedes derfor godhedsfuldt endnu en gang at indrykke i Deres blad denne uorden, og dertil tilføje at flere af de således opstillede heste er af en bidsk natur, og som uden at være påsatte den påbudne høvisk, snapper efter de forbigående, hvilket blandt andet var tilfældet for en tid siden, i det nemlig en således opstillet bidsk hest ved at snappe efter en gammelagtig kone, afrev hendes hat. I det håb at høje vedkommende herved vil finde sig foranlediget til at afskaffe denne såvel for gadens beboere som for de passerende højst besværlige og tillige farlige uorden, er det De bedes at indrømme denne rimelige påanke en plads i bladet.
(Politivennen nr. 663, Løverdagen den 13de September 1828, s. 606-607)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar