Rekylgeværaffæren 1904/1905, 24. -25. December 1904. (Efterskrift til Politivennen)

Madsens Kuglesprøjter.

"Dannebrog" slaar Retræte.

I Onsdags har Hr. Alberti i "Dannebrog" meget stolt over, at Koncejlspræsident Deuntzer havde gjort Skridt til Undersøgelse af Rekylriffel Affæren forinden Sagen rejstes fra socialdemokratisk Side. -

Vi oplyste i Torsdags, at Hr. Deuntzers Løfte om en Undersøgelse blev fremkaldt af Socialdemokraterne i Finansudvalget. I Gaar tier "Dannebrog" ganske hertil.

I Onsdags fortalte "Dannebrog" hæsblæsende og uden Foranledning dertil fra vor Side, at Krigsminister Madsen ikke sad i Ledelsen og ikke en Gang var Aktionær i Rekylriffelsyndikatet. Vi bad da i Torsdags Bladet oplyse, paa hvilke Vilkaar Hr. Madsen havde overdraget sin Opfindelse til Syndikatet, og om han fik Procenter af Salget. Men "Dannebrog", der selv har fremdraget den privatøkonomiske Side af Sagen, svarer i Gaar, at derpaa vil det ikke svare! Madsen, der har "ment at skylde sit Land Nytten af sine Kundskaber og Evner", maa ikke fornærmes blot ved en Omtale af hans økonomiske Forhold til Kuglesprøjterne.

Faktisk er det imidlertid, at Hr. Madsen ikke har forbeholdt sit eget Land denne sin Opfindelse, men overdraget den til et Aktieselskab, der søger at sælge den til Udlandet, ogsaa til Lande, der mulig kunde blive Danmarks Fjender. Dette strider altsaa ikke mod Hr. Madsens Opfattelse af de Pligter, som Patriotismen paalægger en god Borger. Ved Siden heraf bliver Spørgsmaalet, om Madsen tjener paa Salget, jo ganske underordnet. "Nationaltidende", som fuldt ud tager Hr. Madsen i Forsvar, finder det i Aftes "naturligt og rimeligt", a t Opfinderen skal have sin Andel i Udbyttet.

Herom er "Dannebrog' altsaa haardnakket tavs. Derimod gaar Bladet varmere ind paa de 43,000 Magasiner, der er under Arbejde, og paastaar, at de netop svarer til 200 Kuglesprøjter. Altsaa - slutter Bladet - er disse ikke en Prøvelevering, der skal efterfølges af en større Bestilling. Hver Soldat skulde saaledes i Følge dette militærkyndige Blad forsynes med 208 Magasiner, d. v. s. med 5200 Patroner. Den stakkels Mand! Vi skal oplyse, at en almindelig krigsudrustet Soldat medfører 120 Patroner til det nuværende hurtigskydende Skyts. En Soldat med Rekylgevær kan højst have 10 Magasiner, hvis han skal kunne røre sig. Til "Dannebrog"s 5200 Patroner kræves der, at hver 2-3 Mand ledsages af en Patronkarre! - Nej, den Omstændighed, at Geværfabriken har sat 43,000 Magasiner i Arbejde og stillet f. Eks. Müllers Fabrik paa Godthaabsvejen Dele til endnu to Gange saa mange i Udsigt, tyder absolut paa, at Geværfabriken har forberedt sig til en betydelig Levering.

"Dannebrog" gaar derpaa løseligt ind paa Spørgsmaalene om det russiske Kaliber og den russiske Prøvepatron. Bladet har spurgt Rustmester Bjarnow, som fortalte, at han netop havde endt en omhyggelig Maaling af Patronerne, og denne sagde :

"En Undersøgelse af de Patroner, som af Rekylgevær-Selskabet er leverede Værkstederne, og hvorover Geværpiben er konstrueret, har givet det Resultat, at Normalkaliberet i et Geværløb, hvori disse Projektiler skulde give en tilfredsstillende Skydning, ikke maa være over 7,53 mm." Hertil er kun den Ting at bemærke, at Hr. Bjarnov i Onsdags dags til "Vort Land" udtalte, at de bestilte rekylrifler fik en Kaliber paa 7,6 mm., der ganske vist var det russiske, men ogsaa et Par andre Staters! At Hr. Bjarnov skulde behove en omhyggelig Undersøgelse for at finde Kaliberets Størrelse, lyder for latterligt. Det er selvfølgelig det første, han som Fabrikens tekniske Leder spørger efter når han faar Bestillingen. Hans første Forklaring (til "Vort Land") er en Tilstaaelse. Hans Dagen efter ændrede Forklaring overfor "Dannebrog" gælder til Vandsbeck. Han skulde have været lige saa klog som Løjtnant Schouboe, der nægtede at opgive Kaliberets Størrelse. Men nu har han røbet Sandheden.

Kaliberet 7,6 - efter den paa Geværfabriken anvendte Maalemethode - lader ingen Kyndig i Tvivl om, at det er russisk Arbejde, der gøres.

Endelig anfører "Dannebrog" Løjtnant Schouboes Paastand, at det ene Tegn paa den af os gengivne Prøvepatron er "en Cirkel med en Pil igennem" og "findes paa alle de engelske Kolonitroppers Vaaben".

Men det er kun i Hr. Schouboes Fantasi, at "Cirklen med Pilen igennem" har hjemme. Paa vor Tegning findes der ikke Spor af Pil, men derimod det af alle der kender en Smule til det russiske Alfabet velkendte Bogstavtegn for F. 

Ja, mere har "Dannebrog" ikke at svare paa vore graverende Afsløringer.

Som vi Gaar sluttede med at anføre et Højreblads Forlangende om klar officiel Besked, skal vi i Dag citere et Venstreblads Ord. "Kallundborg Dagblad" skriver:

"Hele Landets Presse paa ganske faa Undtagelser nær omtaler Sagen og tager Standpunkt for og imod "Socialdemokraten"s Afsløringer. Men Krigsministeren holder sig tilbage - udover at han erklærer, at skønt han ikke bestemt ved, hvor Geværerne skal hen, skal han nok passe paam at de ikke kommer nogen krigsførende Magt i Hænde. 

Men der er det særegne ved denne Sag, at det er Statens Geværfabrik, om laver de omstridte Geværer, og derfor vilde bestemtere Erklæringer være paa sin Plads."

Endnu en Gang: Lad os snart faa en under Ansvar afgiven Redegørelse.

(Social-Demokraten 24. december 1904).

Holger Damgaard: Dansk Rekylriffel Syndikat, 1915. Frihavnen. Det Kongelige Bibliotek, fri af ophavsret.

Ali Nouri udtaler sig.

De foreløbige Resultater af vor Kamp for Danmarks Neutralitet.

Tyske Blade - "Vorwärts", "Berliner Tageblatt" osv. - omtaler udførligt den danske Rekylriffel Affære. "Vorwärts" betragter den som et Vidnesbyrd om, at det officielle Danmark gør samme Lakajtjeneste overfor Rusland, som vort tyske Broderorgan saa ofte har paatalt for det officielle Tysklands Vedkommende.

"Preussische Correspondenz" har interviewet den Mand, som gav os de første Meddelelser angaaende Riffel sagen, fhv. Generalkonsul Ali Nouri Bey (Albert Nording), som udtalte følgende:

Rekylriflerne er ikke Geværer af sædvanlig Art, men Maskingeværer der kan affyre 250-300 Skud Minuttet og efter mange militære Fag mænds Dom er Hotchkiss- og Maximgeværet langt overlegne. Det er en Kendsgærning, at saadanne Rekylrifler - foreløbig i et Antal af 200 - er tilvirkede for den russiske Regering i København, og vel at mærke ikke i Rekylselskabets Fabrik i Frihavnen, der kun beskæftiger et ringe Antal Arbejdere og kun kan fremstille mindre Dele af Vaabnet, men i Statens Geværfabrik. Dette kom for Dagen paa følgende Maade:

En Ven af mig, en bekendt tysk Forretningsmand, lod i Oktober gennem mig forhøre, om Rekylselskabet vilde være i Stand til inden en bestemt Frist at levere indtil 2000 saadanne Vaaben. Selskabet erklærede ag i bestemte Udtryk rede hertil. Et Prøvegevær blev gennem mig tilstillet den nævnte tyske Forretningsmand, Det havde Kaliberet 7 Millimeter.

Da han nu henvendte sig til den formodede Kunde - Rusland - for at bringe Forretningen i endelig Stand og foreviste Prøvegeværet, blev det aabenbart. at det danske Selskab allerede i længere Tid havde staaet i Forbindelse med Rusland. Det betød for ham, at hans Forretning ikke blev til noget. Han havde selvfølgelig ikke haft Anelse om, at Selskabet stod i Forbindelse med Rusland. Da han afsluttede den foreløbige Handel med selskabet, forsikrede man ham udtrykkelig om det modsatte; Selskabet meddelte ham den Gang, at det var i Gang med at tilvirke 200 Rekylrifler

Om Portugal. De nærmere Underøgelser, som han anstillede, viste imidlertid uigendrivelig, at disse 200 Rekylrrfler ikke var bestemt for Portugal, men for Rusland.

For kun at anføre et Bevis: Kaliberet af de i Statens Fabrik tilvirkede Rekylrifler var 7,63 mm., der netop er det russiske og ikke er indført af nogen anden Stat.

Efter at det saaledes var bleven klart, at det danske Selskab efter købmandsmæssige Begreber ikke havde opført sig ganske fair, ansaa vi os for berettigede til at gøre Selskabet en Streg i Regningen. Saa meget mere, som vi ansaa disse Vaabens Fremstilling i Statens Fabrik for utilladelig og antog, at Selskabet førte de danske Myndigheder bag Lyset lige saa vel som os. Vi havde som sagt fra først af ingen Anelse om dette Neutralitetsbrud, men erfarede først ved vore Undersøgelser, at Selskabet overhovedet ikke selv kunde fremstille Rekylriflerne, men maatte have Statens Fabrik til Hjælp.

Altsaa for at give Selskabet en Huskeseddel og tillige for at rense os selv for al Mistanke for Delagtighed aabenlyst Neutralitetsbrud, talte jeg med en dansk Ven om, hvad der var at gøre. Vi enedes om at forelægge Sagen for en dansk Parlamentariker, der ansaa det for det ene Rette at drage Sagen frem Rigsdagen.

Saa vidt Ali Nouris Meddelelser til det tyske Blad. De er ikke uden Interesse, men paa den anden Side undlader han at omtale den interessanteste Episode i Affæren, nemlig Grunden til, at han i Løbet af Fredag Aften den 16. December pludselig stiftede Mening, nægtede at udlevere sine Beviser, anmodede om Tavshed og derpaa afrejste til Tyskland.

Naar man nu sammenholder Ali Nouris Fremstilling med Premierløjtnant Schouboes, faar man et temmelig tydeligt Billede af hele Sagen. Og her vil navnlig den Dato, som Hr. Schouboe nævnte som den Dag, da Forhandlingerne med Ali Nouri og hans tyske Ven (Heise Dresden) strandede, nemlig den 13. December, være af Interesse.

Samme Dag havde en socialdemokratisk FolkethingSmand fremdraget Sagen i Finansudvalget i Krigsminister Madsens Nærværelse. Hr. Schouboe paastaar, at han sit saadanne Oplysninger om de to Herrer - der tidligere var anbefalet dem "af Folk, som de havde absolut Tiltro til" - at han "resolut afbrød alle Forhandlinger."

Langt sandsynligere er det, at Krigsministeren, som Følge af Sagens Omtale i Finansudvalget, har advaret Rekylselskabet mod at afslutte Handelen om de 2000 Rifler.

Her har vi altsaa den første gavnlige Virkning af Socialdemokratiets Indgriben.

Men Krigsministeren talte ikke til Udenrigsministeren om Sagen.

Først om Torsdagen blev Hr. Deuntzer ad anden Vej bekendt med den og lovede en Undersøgelse. Fabrikationen af Rekylrifler paa Statens Geværfabrik fortsattes med forceret II. Det drejede sig jo - har Rustmester Bjarnov sagt  - "om en Fortjeneste for Danmark paa 300,000 Kroner. Først da "Social Demokraten" drog Sagen frem for Offenligheden, afgav Hr. Madsen det Løfte, at intet Gevær skulde blive udført, uden at der først var skaffet fuld Garanti for, at det ikke kom nogen krigsførende Magt i Hænde.

Dette er det andet Resultat af vor Indgriben.

Det tredie bør være, at de, der enten har overtraadt vore Neutralitetspligter eller vist en utilladelig Letsindighed, drages til Ansvar. Først da staar Danmark fuldstændig renset Udlandets Øjne. Det drejer sig her ikke blot om det fjærne Japan, skønt det af mange Grunde vilde være uklogt at paadrage os denne nye Stormagts Uvillie, men Japan har en Allieret, som er vor Nabo og som er Danmarks Hovedkunde, nemlig England.

Det burde være vor Regering højeste Grad magtpaaliggende, at vort Land ikke i Englands Øjne faar mindste Skin af Russervenlighed, Hr. Alberti.

(Social-Demokraten 24. december 1904).

Falder Madsen?

Zahle nægter at forsvare ham.

Vilh. Lassen gentager Jens Busks Ord: Vi er bleven snydt og narret.

En Korrespondent til flere Provinsblade skriver i Torsdags under foranstaaende Overskrifter følgende:

Gud og Hvermand ved, at Krigsminister Madsens Sager staar grumme daarligt. Flertallet af Venstrereformpartiet ønsker ham fjærnet snarest mulig, og en ikke ringe Del er parat til at styrte ham straks.

Efter hvad vi erfarer, var Hr. Madsen Stridens Genstand ved et Møde, som Venstrereformpartiets Finansudvalgsmedlemmener afholdt for et Par Dage siden, og det kom her til et saare bevæget Optrin. Hr. Zahle rejste sig nemlig og erklærede, at nu nedlagde han sit Hværv som Ordfører for det militære Budget. Han vilde og kunde ikke længere forsvare Hr. Madsen.

Dette afstedkom, som rimeligt er, stor Forvirring, der yderligere steg, da Vilh. Lassen erklærede, at nu gjorde han Jens Busks Ord til sine: Vi er bleven snydt og narret. Ogsaa Anders Nielsen udtalte sin Misfornøjelse med Hr. Madsen.

Mødets Resultat blev, efter en længere Forhandling, at Zahle beholdt Ordførerskabet, men uden Forpligtelse til at forsvare Krigsministeren. En ganske mærkelig Situation, som de Radikale haaber vil føre til Madsens Fald ved Finanslovens 2. Behandling, straks efter Nytaar.

Folkethingsmand Lilleberg skriver i sit Blad "Frederiksborg Amts Avis":

"Sagen maa klares fuldtud for alle rette Vedkommende - og der maa drages fornøden Omsorg for, at Geværfabriken i alt Fald ikke paatager sig nogen Art af Levering, som der klæber det mindste, om ikke just mistænkelige, saa dog uoplyste ved. Vi nærer ingen Tvivl om, at Regering og Rigsdag - her i første Række repræsenteret af Folkethingets Finansudvalg - uden Tøven vil vide at tabe de Ændringer i Geværfabrikens Forretningsgang, der maatte vise sig nødvendige i saa Henseende.-

*

"Politiken" siger i den Anledning:

"Hvad er dette for en Tone overfor en Mand, som det hidtil har været en Forbrydelse at kritisere? Thi det er jo Krigsministeren, Bemærkningerne rammer! Det er ham, der personlig har givet Tilladets« til en Leverance, ved hvilken der i Følge hans egen Erklæring klæber noget uoplyst. Og nu mener Hr. Berg altsaa, at det i den Anledning kan være nødvendigt at skabe Ændringer i Geværfabrikens Forretningsgang. Ovenikøbet uden Tøven! Hr. Berg, der ellers anbefaler Taalmodighed og atter Taalmodighed som Middel mod alle politiske Sygdomme, har pludselig saa travlt, at han, endnu er Sagen er klaret fuldtud, kræver fornøden Omsorg og Ændringer uden Tøven! Det er den skinbarligste Uro!

Selv de mest Tillidsfulde maa virkelig blive betænkelige, naar nu ogsaa de Bergske Blade begynder med Tvivl og Mistænkeliggørelse. Skulde der være noget i Vejen? Forberedes der noget uhyggeligt og rystende som Folkethinget kun undgaar Synet af, fordi det i Stilhed er rejst hjem?-

*

Der fortælles i Rigsdagstidende:

Da Konseilspræsidenten i Finansudvalget fik Underretning om det grove Neutralitetsbrud, udbrød han: "Den Mand, der har forbrudt sig, skal ikke dø i Synden!"

Hold nu Ord, Hr. Deuntzer!

(Social-Demokraten 25. december 1904).

Kuglesprøjte-Skandalen

Trods vor og en stor Del af den øvrige Presses gentagne Opfordringer har det ikke været muligt at saa Krigsminister Madsen og Justitsminister Alberti til at udtale sig om Kuglesprøjterne.

Vi skal derfor i Dag fremsætte en ny Oplysning, som maaske kan faa d'Hrr. til at sige noget.

Vi meddeler hermed, at store Partier af Tilbehør til Rekylgeværerne er afgaaede til Ildlandet.

Alt det, som har været gjort færdigt, er allerede gaaet fra København '

For ikke at sætte vore tungnemme Autoriteter i nogen unødig Forlegenhed, skal vi give dem alle fornødne Oplysninger.

Varerne er afgaaede før 3 Uger siden, for 14 Dage siden og forrige Lørdag.

Afgangssted: Frihavnen.

Adresse: Hamborg.

Med Dampskibene: "Maja" og "Viking".

Afsendere: Dansk Rekylriffelsyndikat.

Til dette Spørgsmaal skal vi vende tilbage i en følgende Artikel.

(Social-Demokraten 25. december 1904).

Rekylgeværaffæren 1904/1905, 23. December 1904. (Efterskrift til Politivennen)

Krigsministerens Kuglesprøjter.

Endnu ingen officiel Forklaring.

Mærkelige Udtalelser af Løjnt. Schouboe og Rustmester Bjarnov.

Ny Interviews af Krigsministeren.

Hvad Departementschef Meyer mener.

Trods det stærke Krav, ogsaa fra Venstre- og Højreblade, om en officiel Forklaring i Rekylriffel-Affæren, bragte Dagen i Gaar endnu ingen saadan.

Derimod er Krigsminister Madsens første Erklæring (til "København" i Tirsdags) allerede fuldstændig gennemhullet. Hr. Madsen udtalte:

"Det er rigtigt, at der for Tiden laves Rekyl-Rifler paa Geværfabriken. Et Parti af disse Rekylrifler er bestemt til Portugal. Riffelsyndikatets Formand Grosserer Søren Jensen har imidlertid erklæret, at han ikke ved, hvor Vaabnene skal hen. Og i Gaar bringer baade "Politiken" og "Vort Land" Interviews af Syndikatets Direktør Premierløjtnant Schouboe, der ligeledes udtaler, at han ikke kender Bestemmelsesstedet. Krigsministerens og "Dannebrog"s Portugal-Historie er dermed ude af Verden.

I et Interview til Venstrepressens Provinskorrespondent i Forgaars udtaler Hr. Madsen:

"Vi har hørt noget om, at Geværerne er bestemte til Portugal; men om det er Regeringen eller et privat Firma, der har bestilt dem, ved vi ikke."

Dette er allerede et slemt Tilbagetog. Og hvilken Letsindighed røber ikke en saadan Udtalelse fra Krigsvæsnets øverste Chef i en saa alvorlig Sag. Hr. Madsen har "hørt noget om Portugal". Et saadant Forlydende og en Erklæring fra det private Selskab om, at Riflerne ikke skal til en krigsførende Magt - en Erklæring fra Mænd, der nu udtaler, at de slet ikke kender Bestemmelsesstedet - har været Hr. Madsen nok!

. Hvorledes Hr. Madsens bekendte "Dementier" bliver til, fremgaar meget morsomt af hans Udtalelser til den sanime Korrespondent.

"Jeg har først læst Historien for et Øjeblik siden, sagde Ministeren. Jeg har naturligvis straks iværksat en Undersøgelse, og der vil fremkomme et Dementi"

"For et Øjeblik siden" erfarede Ministeren Sagen (gennem "Social-Demokraten"), han lod straks iværksætte en Undersøgelse, der altsaa kun kan have varet "et Øjeblik". Alligevel ved han, at der "vil fremkomme et Dementi"! - Det kom om Aftenen gennem Ritzaus Bureau, men var ikke underskrevet og blev da ogsaa samtidigt ødelagt ved Grosserer Jensens Erklæring.

Efter vor Artikel i Onsdags om det russiske Kaliber og den russiske Prøvepatron har Hr. Madsen ladet sig underkaste

et tredie Interview,

nemlig af "Kristeligt Dagblad' Han udtaler her:

"Først nu, da der af "Social- Demokraten" fremsattes Paastand om, at Geværerne er bestemte til ad Omveje at gaa til Rusland, har man i Krigsministeriet fundet Anledning til dels at indlede en Undersøgelse og dels at forbyde Udleveringen, førend denne Undersøgelse er endt. At standse Fabrikationen har man derimod ikke fundet Anledning til, thi "Social-Demokraten"s saakaldte "Beviser er alt andet end fyldestgørende, og navnlig er det galt, naar det paastaas, at Geværer af samme Kaliber som de bestilte, nemlig 7,6 Millimeter, kun bruges i Rusland. 

De bruges nemlig ogsaa i flere sydamerikanske Stater, hvad der i nærværende Tilfælde, da Talen er om Portugal, er ret væsenligt.

Den af "Social-Demokraten" omtalte Patron behøver ikke at være russisk, den kan f. Eks. ogsaa være bulgarisk."

Her indrømmer Krigsministeren, at Kaliberet er det russiske, og at Prøvepatronen ligeledes kan være russisk. Men - tilføjer han - bruges også af "flere sydamerikanske Stater", og Patronen kan ogsaa være bulgarisk.

Hans Letsindighed fremtræder i et stadig grellere Lys. Efter hans sidste indrømmelse havde der dog været den allerstørste Anledning til Mistanke og til at anstille en Undersøgelse, inden han af Pressen blev tvunget dertil. Hans første Tanke, naar han hørte Tale om en Bestilling af hans eget Gevær paa Statens Fabrik, maatte være: til hvilken Magt? Og som Militær vilde han først fæste sin Opmærksomhed paa Kalibret. Saa snart det var opgivet, vilde han tvinges til at mistænke Rusland - Portugal, der har Kalibret 8 Millimeter, vilde straks være udelukket - , og al Sandsynlighed vilde tale for, at det ikke var en eller anden sydamerikansk Stat, der i Øjeblikket satte Danmarks Geværfabrik i forceret Virksomhed, men langt snarere Rusland. Patronen vilde, efter hans egen Indrømmelse, fordele hans Mistanke mellem Rusland og Bulgarien. Men da dette sidste Land - i Følge Hærens Haandbog - bruger et Kaliber af 8 Millimeter, vilde Hr. Madsens Mistanke altsaa udelukkende falde paa Rusland!

Hr. Madsen har glatvæk, uden fjærneste Undersøgelse, uden at bruge de lettest tilgængelige Midler til at skaffe sig Underretning, givet det Privatselskab, som har overtaget hans Opfindelse, Tilladelse til - under Krigsforhold - at sætte den Statsfabrik, hvis Chef han er, i forceret Virksomhed med Fremstilling af hans Opfindelse!

Han har gjort det efter "en Erklæring" om, at Riflerne ikke skulde leveres til en krigsførende Magt, fra Folk, der nu tilstaar, at de ikke aner, hvor de skal hen. De kender kun den tyske Agent, som har forhandlet med dem om Leverancen.

Madsens Departementschef,

Oberst Meyer, udtaler sig i Aftes til "Nationaltidende" og gør først den interessante Meddelse, at Vaabnets særlige Karakter "vanskelig - eller endog umuliggør dets Fabrikation andet Steds Landet end paa Geværfabriken".

Der er altsaa sil Udnyttelse af Krigsminister Madsens Opfindelse dannet et Aktieselskab, som kun kan effektuere eventuelle Bestillinger ved Hjælp af Statens Geværfabrik! Et højst mærkværdigt Forhold, der paakalder Rigsdagens og særlig Finansudvalgets levende Opmærksomhed.

Om den danske Stats Nevtralitetspligter udtaler Oberst Meyer sig saaledes:

"Regeringen skal kun paase, at intet af disse Vaaben afskibes eller bortsendes til nogen af de vaabenførende Magter, og Syndikatet har ved Bestillingen garanteret dette. De omtalte Vaaben er bestemt til en Modtager i Tyskland. Men selvfølgelig ophører den danske Stats Garanti for dem i det Øjeblik, de passerer et andet nevtralt Lands Grænse. Fra dette Øjeblik bliver det, som i det her nævnte Tilfælde, Tysklands Sag at paase, at de ikke fra Tyskland gaar sil nogen af de krigsførende Magter. Andet og mere kan ikke nogen Regering gøre."

En saa slap Opfattelse af vor Pligt som nevtral Stat har altsaa hidtil været den raadende i Krigsministeriet. Vi behøver næppe at gøre opmærksom paa dens Udholdbarhed. Justitsministeren vil bedre end nogen anden være klar derover. Han har - hvor det f. Eks. gjaldt Japan - haft en ganske anderledes striks Opfattelse af Nevtralitetspligten, en Opfattelse, som hans særlige Organ understregede skarpt under Skagen-Affæren i Sommer.

Nu har "Social-Demokraten" mattet indskærpe Krigsministeriet en saadan Opfattelse, og det har for saa vidt hjulpet, som Hr. Madsen nu har afgivet den Erklæring, at intet Gevær vil blive udført, "før der er skaffet fuld Garanti for, at det ikke kommer nogen af de to krigsførende Magter i Hænde."

Alberti og Neutraliteten.

Man forstaar, at Hr. Albertis "Dannebrog" i Gaar er ganske mat, og det samme galder "København", der tilsyneladende helt opgiver Madsen og kun tænker paa at redde Alberti.

Bladet fortæller, at Alberti i Anledning af Pretzsens Omtale - midt i November - af en større Sadelmagerleverance den 30. November indledte Undersøgelser angaaende dens Forhold til vor Neutralitetslov. Derfor - skriver Bladet - er det ikke Klausens Forespørgsel i Finansudvalget forrige Tirsdag, der har faaet Regeringen i Bevægelse.

Bladet blander med Vilje den private Sadelmagerleverance og Statens Geværfabrikalion sammen. Det var Statsfabrikens Tilvirkning af Rekylrifler under højst mistænkelige Oliistandigheder, der fremkaldte Klausens Intervention, og først da lovede Hr. Deuntzer at anstille en Undersøgelse. Alligevel fortsattes Fabrikationen, og først da "Social -Demokraten" fremdrog Sagen for Offenligheden, lovede Krigsministeren, at ingen af hans Kuglesprøjter skulde blive udført, før der var skaffet fuld Garanti.

Hr. Alberti har altsaa ingensomhelst Fortjeneste af denne Sag. Han har Ansvaret for, at selve den danske Stat saa længe har kunnet tilvirke Krigsvaaben under mistænkelige Omstændigheder, uden at den danske Justits - der var saa paapasselig overfor Japan - har foretaget det allermindste.

Schouboe og Bjarnov.

Rekylriffel-Syndikatets Direktør Løjtnant Schouboe paastaar i Gaar, at det Brev, hvoraf Ali Nouri foreviste os en fotografisk Kopi, og hvori Søren Jensen havde tilskrevet Hesse i Dresden med Løfte om to Procents Provision til Nouri, maa være falsk. Men til "Vort Land" fortæller Hr. Schouboe følgende:

"Han (Ali Nouri) og Agent Hesse kom til os og fortalte, at de kunde afsætte en Del Vaaben i Tyskland. De spurgte dernæst, om Syndikatet vilde antage dem som Agenter og overlade dem Provisionen. Vi slog til og paalagde dem at ordne Forretningen. Paa Forespørgsel erklærede vi at kunne levere et Par Tusinde Rifler i et Aar. Vi gav dem Frist til at ordne Forretningen til den 15de December."

Hr. Schouboe siger videre, at han og Syndikatet indlod sig med Ali Nouri og Hesse, "fordi de var introduceret af Folk, som vi absolut havde Tillid til." Det vilde være meget interessant at erfare Navnene paa disse Folk. Hr. Schouboe forklarer endelig, at Handelen gik i Stykker i sidste Øjeblik (den 14. December), fordi de to Agenter "blev fornærmede" over, at der tilstodes dem for kort Frist. Her behøves absolut en klarere og bedre Forklaring. Men efter Hr. Schouboes Indrømmelse af, at Syndikatet paa et vist Tidspunkt havde "slaaet til", er der intetsomhelst, der taler for, at Søren Jensens Brev til Hesse af 10de November er et Falsum.

Hr. Schouboe benægter til "Politiken" Rigtigheden af vore Oplysninger om Kaliberet, men nægter kedeligt nok samtidigt at sige, hvilket Kaliber Geværfabrikens Rekylrifler da har. Hvorfor skal det være en Hemmelighed.

Rustmester Bjarnow (bedre kendt under hans tidligere Navn Rasmussen) har derimod til "Vort Land" erklæret: "Vi fabrikerer Vaabnene over de danske Piber, som er 7,6 rn. m., men der er to eller tre fremmede Stater, som benytter dette Kaliber. Det er formodenlig Hr. Madsens "sydamerikanske Stater", han sigter til. Men da, som ovenfor nævnt, Patronen efter Hr. Madsens egen Tilstaaelse kun giver Valget mellem Rusland og Bulgarien, var der virkelig al Anledning til at fatte Mistanke. Vi gør i denne Forbindelse opmærksom paa, at den lille Afvigelse paa et Par Hundrededele af en Millimeter, der findes mellem de forskellige Angivelser - Madsen og Chefen for Skydeskolen opgiver det russiske Kaliber til 7,6 Herrens Haandbog til 7,62 og Salmonsens Konversationsleksikon til 7,63 skyldes en forskellig Maaleberegning.

Naar Hr. Bjarnov paastaar, at det ene Tegn paa den russiske Patron ikke er et II (romersk 2-Tal), men "et omvendt U eller V", og derigennem vil godtgøre Unøjagtigheden af vore Oplysninger, saa har han simpelthen misforstaaet os. Det Tegn, som vi gengav, var ikke et romersk 2-Tal, men netop et omvendt U, nemlig, som vi udtrykkelig forklarede: det russiske Bogstav for P (det græske Pi). Han bekræfter altsaa i Virkeligheden vores Oplysning.

[Herefter følger et uddrag af en artikel i "Samfundet" som er gengivet andetsteds i denne serie]

(Social-Demokraten 23. december 1904).

Ukendt fotograf: Geværfabrik, februar 1893. Den lå på Amager. Det Kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.

Kuglesprøjten.

Ovenstaaende bringer vi et Billede af det af Krigsminister Madsen opfundne Rekyl-Gevær, eller, som det paa dansk hedder: "Selvladegevær". Dette Vaaben har, som det fremgaar af Navnet, den Fordel, at det lader sig selv, nemlig paa følgende Maade: Ved Hjælp af det Tilbagestød, som ethvert Skydevaaben giver ved Affyringen, aabnes Laasemekanismen, det tomme Patronhylster kastes bort, en Slagfjeder spændes og en ny Patron glider fra Magasinet ind i Laasemekanismen, der lukkes saaledes, at Geværet bringes i skudfærdig Stand uden at Skytten foretager sig andet end at tage Sigte med Geværet.

Den automatiske Ladning foregaar i Løbet af 1/20 Del Sekund.

Man vil forstaa, hvilken Fordel et saadant Gevær har frem for de tidligere benyttede. Soldaten slipper for Ulæmperne ved Tilbageslaget og Anstrængelse ved en fortsat hurtig Betjening. Det er tillige langt mere morderisk end almindelige Geværer, hvilket ses deraf, at man med et enkeltløbet Rekylgevær kan afgive flere Hundrede skud i Minuttet. Det vil med andre Ord sige, at Betegnelsen Gevær for dette Mordredskab er fuldstændig misvisende. En langt korrektere Betegnelse er Kuglesprøjte. En Mand kan nemlig med et saadant Gevær i Løbet af et Minut nedmeje flere Hundrede Mand.

Geværet er sammensat af 2 Dele, der er forbundne saaledes med hinanden, at den forreste bevægelige Del, der bestaar af Geværpiben med Laasestol og dertil fæstede Laasedele, kan glide tilbage mod den bagerste med Kolben forbundne faste Del af Geværet.

Den værste Fejl. som hæftede ved de hidtil kendte Kuglesprøjter, er den, at Geværløbet paa disse blev varmt under Affyringen. De var ganske vist forsynet med en Vandkølings-Mekanik, men denne forhindrede ikke, at Geværet blev overhedet.

Hr. Madsens største Forbedring bestaar netop i en Omforandring af Afkølingsmetoden. Han har hittet en Vædske, som blandt andet indeholder Glycerin og har den Egenskab at kunne bevare Geværets Normaltemperatur.

Desuden har den opfindsomme Krigsminister formaaet at gøre Rekylmekanismen saa enkel, at en almindelig uddannet Soldat kan betjene den; de før anvendte en gros-Nedslagtnings-apparater krævede større og særlig faguddannet Betjening.

Ved Husarerne bærer en Hest Rekylgeværet, Sadlen og Magasinet. Rytteren, som følger ved Siden af, staar af og kan paa to Minuter gøre Apparatet klar til Skydning. En Mand sigter og svinger Uhyret, der en Gang sat i Fart virker automatisk, og en anden fodrer det.

Sasaledes er Hr. Madsens samfundsnyttige Opfindelse!

(Social-Demokraten 23. december 1904).

Rekylgeværaffæren 1904/1905, 22. December 1904. (Efterskrift til Politivennen)

Madsens Kuglesprøjter.

Hr. Albertis Udflugter.
Nye Oplysninger.
45,000 Magasiner under Arbejde

Nærmest ansvarlig i den opsigtsvækkende Rekylriffel-Affære, Manden, til hvem Spørgsmaalene maa stilles, og af hvem Svar kan kræves, er Krigsminister Madsen. Han er Rekylriflens Opfinder, og han er øverste Chef for Geværfabriken. Han havde dobbelt Anledning og Pligt til under de nuværende Krigsforhold at følge sine Riflers Veje og til omhyggeligt at vaage over, at der end ikke gaves nogen Magt Anledning til Mistanke.

Men ved Siden af Krigsministeren staar Justitsministeren med Ansvar for, at Landets Neutralitetspligter til Punkt og Prikke opfyldes. Gennem Politiet kan ethvert mistænkeligt Fænomen komme til hans Kundskab, og han bør straks beordre en Undersøgelse. Man har da ogsaa gentagne Gange set Vidnesbyrd om en næsten sygelig Ængstelse fra Hr. Albertis og hans Underordnedes Side, naar det gjaldt om at værne os mod russisk Mistanke.

Man forstaar da, at Hr. Alberti straks har beordret sit Blad "Dannebrog" til at rykke den betrængte Madsen til Undsætning.

Det søger først at rense ham for Mistanke om personlig Fordel. "Krigsministeren" - skriver "Dannebrog" har ingen Lod og Del i Selskabets (Dansk Rekylriffelsyndikats) Ledelse, er end ikke Aktionær i Selskabet. Hvad der interesserer, er imidlertid, paa hvilke Vilkaar Hr. Madsen har overdraget sin Opfindelse til Selskabet. Uden at være Aktionær kunde han jo godt oppebære Procenter af Salget. Der er maaske dem, som vilde mene, at en saa stor Patriot som Madsen burde forbeholde sit Fædreland en saa vigtig Opfindelse og ikke stille den til Raadighed for den højstbydende udenlandske Magt. "Sit Fædreland skylder man jo alt, hvad man kan udrette". Forsynet med de Madsen'ske Patent Kuglesprøjter kunde maaske Danmark, for hvis Forsvar Hr. Madsen interesserer sig saa levende, faa en lille Chance paa et enkelt Felt forud for mulige Modstandere. Vi skal dog ikke opholde os herved. I vor materialistiske Tid bør man vel ikke stille altfor store Krav til Patriotismen. Men da "Dannebrog" nu selv har fremdraget en Side ved Affæren, som vi hidtil har ladet ganske ligge, nemlig Hr. Madsens økonomiske Forhold til hans Opfindelse, bedes det ærede Blad skaffe sig og meddele Offenligheden fuld og klar Bested paa følgende Spørgsmaal :

1) Hvor meget har Staten gennem den aarlige Bevilling til Prøver og Forsøg ofret paa Udvikling og Forbedring af Hr. Madsens Rekylriffel (der tales i sagkyndige Kredse om en Sum paa op imod 1 Million Kr. i alt),

2) for hvilken Pris overdrog Hr. Madsen sin Opfindelse til "Dansk Rekylriffelsyndikat",

3) faar han Procenter af Selskabets Salg ?

Endvidere vilde det være af Interesse at faa Forholdet mellem det private Selskab og Statens Geværfabrik nøje opklaret. Hvilken Pris faar Staten for de til Selskabet leverede Rekylrifler? Der menes i sagkyndige Kredse, at disse staar Staten i ca. 300 Kr. pr. Stk., og paa den anden Side forlyder det, at Selskabet af den paagældende udenlandske Kunde faar 1800 Kr. pr. Stk. Ganske vist sluges en Del af Forskellen i Salær til Agenter og Underagenter. Men der maa vist alligevel blive en betydelig Profit tilbage til Selskabet.

Hele dette Forhold - et dansk Privatselskab, der indlader sig paa Forretninger med Udlandet uden at kunne fabrikere Riflerne selv, men som faar dem lavet paa Statens Fabrik og tager en betydelig Profit derved - fortjener en grundig Udredning. "Dannebrog", der har fremdraget hele denne Side af Sagen, vil forhaabenlig ikke undslaa sig for Arbejdet. 

*

"Dannebrog" paastaar, at en Bestilling paa 200 Kuglesprøjter langt snarere kan tænkes gjort af Portugal end af Rusland, der ikke vilde kunne nøjes med "en saadan lille Klat". Men vi har jo alt oplyst, at de 200 Kuglesprøjter kun er den første Levering, der skulde foretages i December og Januar; til 1. Marts skulde der leveres 2000. Det vældigt forcerede Arbejde paa Geværfabriken vilde være uforstaaeligt. hvis det kun gjaldt 200 Kuglesprøjter til Portugal, der næppe kan tænkes at have saa stærk Brug for dem, at den danske Geværfabriks Arbejderantal maa fordobles og den daglige Arbejdstid forlænges indtil 18 Timer!

Vi skal i Dag give et Par nye Oplysninger, der viser, hvilken betydelig Bestilling, det her drejer sig om.

Samtidigt med Rekylriflerne laves der dels paa den lille private Fabrik i Frihavnen dels paa Statens Fabrik, 43,000 Magasiner til Kuglesprøjterne. Selv om der paaregnes et ikke ringe Antal Magasiner til enhver Kuglesprøjte, vil man let se, at der umuligt kan bruges over 200 Magasiner til hvert, hvad der skulde, hvis hele Bestillingen kun udgjorde 200 Kuglesprøjter. De 43,000 Magasiner staar i et langt mere passende Forhold til 2000 Geværer. Vi kan endvidere oplyse, at Geværfabrlken har sat et stort Antal Bøssemagere i Arbejde med Fjedre og Dele til Kuglesprøjterne og Magasinerne. Müllers Stempelfabrik paa Godthaabsvejen har faaet Bestilling paa 6 forskellige Smaadele, hver i et Antal af 43,000, at levere hurtigst muligt. Fabriken arbejder Dag og Nat. Bestillingen er foreløbig paa 7000 Kr., men der er, hvis der arbejdes hurtigt og godt, stillet en yderligere Bestilling for 21,000 Kr. i Udsigt.

Med disse Oplysninger turde Livet være taget af alle "Dannebrog"s Udflugter. Vi henviser for øvrigt dels til vor Artikel i Gaar, med dens uigendrivelige Beviser, dels til omstaaende Interview af den portugisiske Generalkonsul, der, som man vil se, intet som helst kender til, at Portugal har gjort en saadan Geværbestilling.

*

Den Ritzau Erklæring, der blev udsendt i Forgaars, siger, at Dansk Rekylriffelsyndikat i September fik Tilladelse til at faa fremstillet 200 Rekylgeværer paa Statens Fabrik "paa Vilkaar af, at Syndikatet afgav Erklæring om, at disse Geværer ikke skulde afhændes til en krigsførende Magt, og - tilføjer Ritzaus Bureau en saadan Erklæring foreligger."

Men i Gaar bringer "Vort Land" et Interview af Syndikatets Formand, Grosserer Søren Jensen, som har udtalt:

"Hvor Geværerne skal hen, kan jeg imidlertid ikke svare paa, fordi jeg ikke ved det. Vort Selskab forhandler med Agenter og staar paa den Maade i Forbindelse med Amerika og de fleste Stater i Evropa, undtagen Rusland, som fører Krig.

Vi har blot modtaget Bestillingen, og jeg tror, at Vaabnene skal gaa enten til Spanien eller Sydamerika".

Dette er altsaa Hr. Madsens Garant! Saa liden Værdi har den Ritzau'ske Meddelelse om, at Geværfabriken først afkrævede Syndikatet en Erklæring. Syndikatets Formand bekender, at han ikke ved, hvor Geværerne skal hen!

Krigsminister Madsen erklærede i Forgaars til "København": "Et Parti af disse Rekylrifler er bestemt til Portugal".

Syndikatets Formand "tror" derimod, at de skal "enten til Spanien eller Sydamerika".

Med hvilken ufattelig Letsindighed er man dog ikke gaaet frem i denne for Landet saa yderst alvorlige Sag!

Og hvor har Hr. Alberti, hans Embedsmænd og Politi været henne. En Geværbestilling paa selve Statens Fabrik maatte dog hurtigt blive kendt af Autoriteterne og burde straks have fremkaldt Undersøgelser om Bestemmelsesstedet.

*

"Dannebrog", der kommer saa daarligt fra sit egentlige Forsvar for Hr. Madsen, bebrejder os, at vi ikke har rejst Sagen gennem de socialdemokratiske Rigsdagsmænd, der er nøje knyttet til vort Blad. Der kunde da i Stilhed være foretaget en Undersøgelse. Og "Dannebrog" fortsætter:

"Allerede en Uge før "Social-Demokraten" gav sig til at skrige op, er der foretaget Skridt for, inden Riflerne bliver færdige, at skaffe fuld Sikkerhed for, at de er bestemte til Portugal. Forinden dette er klaret, bliver ikke en eneste Riffel udleveret af Geværfabriken. Denne Bestemmelse, der altsaa ikke i mindste Maade er hidført ved "Social-Demokraten", skyldes den danske Regerings omhyggelige Vaagen over, at der intet som helst sker, der kunde drage Oprigtigheden as vor Neutralitet i mindste Maade i Tvivl."

"Dannebrog", der lige har paastaaet, at Geværerne absolut var bestemt til Portugal, meddeler her, at Regeringen først nu er i Færd med at klare dette Spørgsmaal. I den Grad svigter Logik og Hukommelse dette Blad i dets haabløse Forsøg paa at forsvare Madsen (og Alberti.)

Men dernæst røber det. at det enten ikke aner, hvad der er foregaaet, eller ogsaa frækt forsøger at give Regeringen en Ære, som aldeles ikke tilkommer den.

En Uge før "Social Demokraten" rejste Sagen offentlig - skriver altsaa "Dannebrog" - har Regeringen gjort Skridt til at undersøge Sagen. Nuvel - dette Skridt foretog Regeringen, d. v. s. Udenrigsminister og Konseilspræsident Deuntzer, forrige Tirsdag, efter at vor Partifælle K. M. Klausen havde fremdraget Sagen i Finansudvalget, og efter at dette havde afkrævet Regeringen en Forklaring!

Vort Parti er altsaa netop gaaet den Vej, som "Dannebrog" i Gaar finder rigtig. Paa én Dag kunde Deuntzer - ved et Telegram - skaffe sig Underretning om, hvorvidt Madsens Forklaring om Portugal som Køberen var rigtig eller ej. Men der gik en hel Uge. Og i denne Uge fortsatte Geværfabriken sit Arbejde med den mest forcerede Hast. Det saa ud til, at man absolut vilde have den paabegyndte Levering gjort færdig. Vi fik endogsaa Grund til at tro, at man allerede var i Færd med at afsende en Del Geværer. Saa erfarede vi gennem Ali Nouri, at Hemmeligheden var kendt og laa i Hænder, der ikke vilde betænke sig paa at udlevere den til Udlandet. Det var da paa høje Tid, at der blev skredet ind fra dansk Side. Et offenligt Allarmraab forekom os nu at være det eneste Middel til at fremkalde en øjeblikkelig Standsning og en alvorlig Undersøgelse.

(Social-Demokraten 22. December 1904).

"Dannebrog" blev grundlagt af Alberti da han blev valgt til Folketinget i 1892. Alberti havde stor magt i regeringen, indtil han 1908 meldte sig som fordi han havde tilegnet sig 1,5 mill. kr. af statskassen, samt bedraget sparekassen for 14.7 mio. kr. Penge der var tabt. Avisen stoppede med at udkomme omtrent samtidig med at Alberti blev dømt til 8 års tugthus i 1910.

Lars Peter Elfelt: V. H. O. Madsen. Det Kongelige Bibliotek, fri af ophavsret.

Portugals Konsul dementerer Hr. Madsen.

Vi henvendte os i Gaar til Portugals Repræsentant her paa Pladsen, Hr. Generalkonsul Arntzen, idet vi gik ud fra, at han bedre end nogen anden maatte vide, om Portugal havde gjort en Bestilling af Vaaben i København.

Om Rekylgeværet fortalte Hr. Arntzen, at det var blevet ham forevist af Krigsminister Madsens Medhjælpere allerede for en 4-5 Aar siden, og han fandt da Geværet ganske morderisk. Konsulen havde set en Affyring af Rekylgeværet og bemærkede, at Projektilerne fløj ud med en saadan Hastighed og i en saadan Mængde, at det saa ud, som der var trukket en Tøjsnor fra Geværets Munding til Skydeskiven !

Vi spurgte nu, om det ikke vilde være naturligt, at den portugisiske Regering henvendte sig til sin Repræsentant i København, hvis den agtede at gøre Indkøb af Vaaben her i Landet?

Hertil svarede Konsulen:

Jo, det vilde Regeringen ganske bestemt gøre, men jeg har intet som helst hørt om nogen saadan Bestilling. Og Konsulen tilføjede senere:

Hvor Talen er om en saa vigtig Leverance, er det sandsynligt, at Portugal vilde sende enMand herop, og denne Mand vilde selvfølgelig blive "adresseret" til mig.

Mu kan det fastslaas, at saavel Geværfabriken som Fabriken i Frihavnen i lange Tider med forøget Arbejdskraft og saa at sige Dag og Nat har arbejdet paa at saa den store Bestilling færdig. Hele Antallet af Geværer og 43,000 Ammunitionsmagasiner til Patroner skulde afleveres til Marts Maaned.

Den første Levering (ca. 200 Stykker, hvilket svarer til en Bataillon) skulde afsendes i December og Januar.

Her er altsaa Tale om en omfattende Leverance - en Vaabenforsyning, som efter Portugals Generalkonsuls egne Udtalelser ikke kunde gaa for sig uden med ham som Mellemmand.

Man maa i denne Forbindelse huske, at f. Eks. 2000 Rekylgeværer kan afgive et uhyre Antal Skud. Regner vi, at Rekylgeværet kan affyre 400 Skud i Minuttet, vil disse 2000 Mordapparater altsaa kunne udskyde 800,000 Skud i Minuttet og vil saaledes være en kolossal Gevinst for en krigsførende Magt!

Og fæster man sig nu ved Prisen paa de danske Rekylgeværer, fremkommer der et nyt Forhold, som skarp modsiger Snakken om, at Geværerne er til Portugal.

Rekylsyndikatet forlanger saadan noget som 1800 Kr. for Stykket. Deres virkelige Værdi er omkring 300 Kr.

Tror man et eneste Øjeblik at den portugisiske Regering vil benytte allehaande Mellemmænd og hemmelige Agenter og ad den Vej blive tvunget til at betale den høje Sum - naar Landet med sin Repræsentant som Talsmand kan erhverve Geværet direkte paa Pladsen for en langt lavere Pris?

Portugals Repræsentant i København har talt, og hans Ord er aldeles ødelæggende for det Væv af Udenomssnak og Dementier, hvormed Hr. Madsen søger at redde sig ud af den for ham saa pinlige Situation.

(Social-Demokraten 22. december 1904)

Hvad Pressen siger om Kuglesprøjterne.

Hele Pressen beskæftiger sig levende med vore Afsløringer af Rekylriffelaffæren.

"Politiken" underkaster de to "Dementier" fra Krigsministeren og fra Ritzaus Bureau en skarp Kritik. Om den Ritzau'ske Erklæring, at ingen Riffel vil blive ført ud af Landet, før der er skaffet fuld Garanti, skriver "Politiken" :

"Den Erklæring, som Riffelsyndikatet afgav, før Geværfabriken fik Tilladelse til at sætte Geværerne i Arbejde, er - efter Krigsministerens Mening - aabenbart ikke Garanti nok nu. Men atter her maa man spørge, om det ikke havde været hensigtsmæssigere at skaffe sig den fulde Garanti, forinden Tilladelsen blev givet. Det kan dog ikke være behageligt for Riffelsyndikalet, hvis det ikke kan faa sine Geværer ud af Landet. Hvad Glæde har det da haft af Tilladelsen til at lade dem forarbejde? Men Krigsministeren saae maaske, da Tilladelsen blev givet, med en Opfinders sangvinske Blik paa Sagen, medens han nu som Hærens og Geværfabrikens Øverste maa anvende en større Portion Skepsis."

"Politiken" vender i Aftes tilbage til Sagen, gengiver vore Meddelelser om Kaliberet og de russiske Patroner og tilføjer :

"Efter de Oplysninger, vi i Dag har indhentet, er "Social-Demokraten"s Opgivelser angaaende Kaliderets Størrelse og Patronernes Udseende rigtige."

Af de ankomne Provinsblade beskæftiger "Venstres Folkeblad" sig med Sagen og kritiserer bl. a., at den danske Stats Geværfabrik overhovedet har Maskepi med private Geværsabrikanter. "Det er vist nok bedst, at vi holder vore Fingre saa langt fra Aftrækkeren som muligt."

Højrebladet "Samfundet" skriver: "Her er det ikke nok med, hvad Ritzaus Bureau uden Angivelse af Kilde "ser sig i Stand til at oplyse". Her har Regeringen Pligt til selv at træde frem, til selv at dementere, klart og utvetydigt. Det er et Velfærdsspørgsmaal under hvis Behandling der maa handles aabent og kraftigt."

Vi kan ganske slutte os til disse Ord i et Modstanderblad.

(Social-Demokraten 22. december 1904).

Rekylgeværerne.

"Beviser"

Uforsvarlig Taushed.

Hvor glider vi hen.

Del er ikke nogen Overdrivelse, naar "Social-Demokraten" skriver, at dens Afsløringer fra Statens Gevarfabrik har vakt uhyre Opsigt. Endnu større Opsigt vækker det dog, at "Afsløringerne" ikke øjeblikkelig er blevne mødte med et officielt Dementi. I ethvert andet Land vilde der straks være blevel indledet offentlig Undersøgelse over for en Sag af saa alvorlig Natur. Hos os gaar vi udenom. "Social-Demokraten" fortsætter i Gaar, hvor Bladet slap i Forgaars, og møder nu frem med Beviser. Bladet hævder, at de Rekylgeværer, der i den senere Tid er blevne fremstillede paa Geværfabriken, prøves derude med russiske Patroner, med Patroner af et Kaliber, som kun den russiske Hær og ingen anden Hæs i Europa anvender, og som Støtte for sin Paastand præsenterer Bladet en AfbiIdning af den til Prøverne brugte Patrons Bundflade, som ganske rigtigt viser sig at være forsynet med russiske Skrifttegn.

Sigtelserne, bladet fremsætter, er da saaledes af saa graverende Natur, at vi ikke begriber, hvorledes Regeringen kan forsvare at forholde sig tavs og uvirksom. At Formanden for det private Syndikat, der laver Geværerne, kan være overlegen og mene, at det vil være at bevise "Ophavsmændene til Røverhistorierne" for megen Ære at dementere dem, er en Sag for sig. Men Regeringen - er det virkelig foreneligt med dennes Ansvar at sidde med Hænderne i Skødet og overlade til Tilfældet at bestemme Sagens videre Udvikling og Forløb?

At Sagen er af den alvorligste Natur, erkendes fra alle Sider. At det kan faa landsskadelige Følger, hvis "Afsløringerne" vinder Tiltro i Udlandet, er givet. Skaden kan kun afbødes ved, at Regeringen kraftigt og bestemt slaar "Afsløringerne" og "Beviserne" ned. Det officielle Dementi maa præsteres. Et uansvarligt Telegrambureaus Dementeren betyder intet, regeringsvenlige Blades Forklaringer og Interviews lige saa lidt. Der er Situationer, under hvilke en Regering er forpligtet til selv at træde frem. Her foreligger en saadan. 

Vi gaar stadigt ud fra som noget givet, at Regeringen kan dementere hvad der er fremsat af graverende og landsfarlige Sigtelser. Vi gaar stadig ud fra, at det er Løgn, hvad der er bragt til Torvs, men hvor vil vi da glide hen, hvis Sensationsjournalitsik af saa forbløffende og faretruende Art faar Lov til at passere, uden at der skrives ind fra det Offentliges Side? Hvor ender vi, hvis slig Færd faar Lov at gaa upaatalt og ustraffet hen?

Den Sag, som her er kommen frem, maa undersøges, og undersøges til bunds, om vi ikke skal risikere at glide ud i en Demoralisation, der kan afføde de farligste Konsekvenser. Her er ikke Tale om Skrøner af den Art, man kan affeje med el Smil. Her er Tale om Ting, hvor de dyreste interesser sættes paa SpiI. En grundig Undersøgelse er en bydende Nødvendighed. Regeringen maa kunne bringes til at forstaa dette, om den ikke har forstaaet det af sig sig.

(Samfundet (København) 22. december 1904).

Venstreaviserne citerede flittigt både fra ledende personer på Geværfabrikken på Amager, og fremtrædende politikere fra Venstre - fx Sigurd Berg. Sidstnævnte tilbageviste alle mistanker i Social-Demokraten, men medgav at der var behov for en nærmere undersøgelse som ville vise at der ikke kunne rejses nogen som helst beskyldning mod Danmark for brud på neutraliteten. Berg var desuden af den opfattelse at Geværfabrikken ikke under nogen omstændigheder måtte påtage sig leverancer af den påståede art, og at regeringen måtte tage alle skridt som var nødvendige imod dette.