Krigsministerens Kuglesprøjter.
Endnu ingen officiel Forklaring.Mærkelige Udtalelser af Løjnt. Schouboe og Rustmester Bjarnov.Ny Interviews af Krigsministeren.Hvad Departementschef Meyer mener.
Trods det stærke Krav, ogsaa fra Venstre- og Højreblade, om en officiel Forklaring i Rekylriffel-Affæren, bragte Dagen i Gaar endnu ingen saadan.
Derimod er Krigsminister Madsens første Erklæring (til "København" i Tirsdags) allerede fuldstændig gennemhullet. Hr. Madsen udtalte:
"Det er rigtigt, at der for Tiden laves Rekyl-Rifler paa Geværfabriken. Et Parti af disse Rekylrifler er bestemt til Portugal. Riffelsyndikatets Formand Grosserer Søren Jensen har imidlertid erklæret, at han ikke ved, hvor Vaabnene skal hen. Og i Gaar bringer baade "Politiken" og "Vort Land" Interviews af Syndikatets Direktør Premierløjtnant Schouboe, der ligeledes udtaler, at han ikke kender Bestemmelsesstedet. Krigsministerens og "Dannebrog"s Portugal-Historie er dermed ude af Verden.
I et Interview til Venstrepressens Provinskorrespondent i Forgaars udtaler Hr. Madsen:
"Vi har hørt noget om, at Geværerne er bestemte til Portugal; men om det er Regeringen eller et privat Firma, der har bestilt dem, ved vi ikke."
Dette er allerede et slemt Tilbagetog. Og hvilken Letsindighed røber ikke en saadan Udtalelse fra Krigsvæsnets øverste Chef i en saa alvorlig Sag. Hr. Madsen har "hørt noget om Portugal". Et saadant Forlydende og en Erklæring fra det private Selskab om, at Riflerne ikke skal til en krigsførende Magt - en Erklæring fra Mænd, der nu udtaler, at de slet ikke kender Bestemmelsesstedet - har været Hr. Madsen nok!
. Hvorledes Hr. Madsens bekendte "Dementier" bliver til, fremgaar meget morsomt af hans Udtalelser til den sanime Korrespondent.
"Jeg har først læst Historien for et Øjeblik siden, sagde Ministeren. Jeg har naturligvis straks iværksat en Undersøgelse, og der vil fremkomme et Dementi"
"For et Øjeblik siden" erfarede Ministeren Sagen (gennem "Social-Demokraten"), han lod straks iværksætte en Undersøgelse, der altsaa kun kan have varet "et Øjeblik". Alligevel ved han, at der "vil fremkomme et Dementi"! - Det kom om Aftenen gennem Ritzaus Bureau, men var ikke underskrevet og blev da ogsaa samtidigt ødelagt ved Grosserer Jensens Erklæring.
Efter vor Artikel i Onsdags om det russiske Kaliber og den russiske Prøvepatron har Hr. Madsen ladet sig underkaste
et tredie Interview,
nemlig af "Kristeligt Dagblad' Han udtaler her:
"Først nu, da der af "Social- Demokraten" fremsattes Paastand om, at Geværerne er bestemte til ad Omveje at gaa til Rusland, har man i Krigsministeriet fundet Anledning til dels at indlede en Undersøgelse og dels at forbyde Udleveringen, førend denne Undersøgelse er endt. At standse Fabrikationen har man derimod ikke fundet Anledning til, thi "Social-Demokraten"s saakaldte "Beviser er alt andet end fyldestgørende, og navnlig er det galt, naar det paastaas, at Geværer af samme Kaliber som de bestilte, nemlig 7,6 Millimeter, kun bruges i Rusland.
De bruges nemlig ogsaa i flere sydamerikanske Stater, hvad der i nærværende Tilfælde, da Talen er om Portugal, er ret væsenligt.
Den af "Social-Demokraten" omtalte Patron behøver ikke at være russisk, den kan f. Eks. ogsaa være bulgarisk."
Her indrømmer Krigsministeren, at Kaliberet er det russiske, og at Prøvepatronen ligeledes kan være russisk. Men - tilføjer han - bruges også af "flere sydamerikanske Stater", og Patronen kan ogsaa være bulgarisk.
Hans Letsindighed fremtræder i et stadig grellere Lys. Efter hans sidste indrømmelse havde der dog været den allerstørste Anledning til Mistanke og til at anstille en Undersøgelse, inden han af Pressen blev tvunget dertil. Hans første Tanke, naar han hørte Tale om en Bestilling af hans eget Gevær paa Statens Fabrik, maatte være: til hvilken Magt? Og som Militær vilde han først fæste sin Opmærksomhed paa Kalibret. Saa snart det var opgivet, vilde han tvinges til at mistænke Rusland - Portugal, der har Kalibret 8 Millimeter, vilde straks være udelukket - , og al Sandsynlighed vilde tale for, at det ikke var en eller anden sydamerikansk Stat, der i Øjeblikket satte Danmarks Geværfabrik i forceret Virksomhed, men langt snarere Rusland. Patronen vilde, efter hans egen Indrømmelse, fordele hans Mistanke mellem Rusland og Bulgarien. Men da dette sidste Land - i Følge Hærens Haandbog - bruger et Kaliber af 8 Millimeter, vilde Hr. Madsens Mistanke altsaa udelukkende falde paa Rusland!
Hr. Madsen har glatvæk, uden fjærneste Undersøgelse, uden at bruge de lettest tilgængelige Midler til at skaffe sig Underretning, givet det Privatselskab, som har overtaget hans Opfindelse, Tilladelse til - under Krigsforhold - at sætte den Statsfabrik, hvis Chef han er, i forceret Virksomhed med Fremstilling af hans Opfindelse!
Han har gjort det efter "en Erklæring" om, at Riflerne ikke skulde leveres til en krigsførende Magt, fra Folk, der nu tilstaar, at de ikke aner, hvor de skal hen. De kender kun den tyske Agent, som har forhandlet med dem om Leverancen.
Madsens Departementschef,
Oberst Meyer, udtaler sig i Aftes til "Nationaltidende" og gør først den interessante Meddelse, at Vaabnets særlige Karakter "vanskelig - eller endog umuliggør dets Fabrikation andet Steds Landet end paa Geværfabriken".
Der er altsaa sil Udnyttelse af Krigsminister Madsens Opfindelse dannet et Aktieselskab, som kun kan effektuere eventuelle Bestillinger ved Hjælp af Statens Geværfabrik! Et højst mærkværdigt Forhold, der paakalder Rigsdagens og særlig Finansudvalgets levende Opmærksomhed.
Om den danske Stats Nevtralitetspligter udtaler Oberst Meyer sig saaledes:
"Regeringen skal kun paase, at intet af disse Vaaben afskibes eller bortsendes til nogen af de vaabenførende Magter, og Syndikatet har ved Bestillingen garanteret dette. De omtalte Vaaben er bestemt til en Modtager i Tyskland. Men selvfølgelig ophører den danske Stats Garanti for dem i det Øjeblik, de passerer et andet nevtralt Lands Grænse. Fra dette Øjeblik bliver det, som i det her nævnte Tilfælde, Tysklands Sag at paase, at de ikke fra Tyskland gaar sil nogen af de krigsførende Magter. Andet og mere kan ikke nogen Regering gøre."
En saa slap Opfattelse af vor Pligt som nevtral Stat har altsaa hidtil været den raadende i Krigsministeriet. Vi behøver næppe at gøre opmærksom paa dens Udholdbarhed. Justitsministeren vil bedre end nogen anden være klar derover. Han har - hvor det f. Eks. gjaldt Japan - haft en ganske anderledes striks Opfattelse af Nevtralitetspligten, en Opfattelse, som hans særlige Organ understregede skarpt under Skagen-Affæren i Sommer.
Nu har "Social-Demokraten" mattet indskærpe Krigsministeriet en saadan Opfattelse, og det har for saa vidt hjulpet, som Hr. Madsen nu har afgivet den Erklæring, at intet Gevær vil blive udført, "før der er skaffet fuld Garanti for, at det ikke kommer nogen af de to krigsførende Magter i Hænde."
Alberti og Neutraliteten.
Man forstaar, at Hr. Albertis "Dannebrog" i Gaar er ganske mat, og det samme galder "København", der tilsyneladende helt opgiver Madsen og kun tænker paa at redde Alberti.
Bladet fortæller, at Alberti i Anledning af Pretzsens Omtale - midt i November - af en større Sadelmagerleverance den 30. November indledte Undersøgelser angaaende dens Forhold til vor Neutralitetslov. Derfor - skriver Bladet - er det ikke Klausens Forespørgsel i Finansudvalget forrige Tirsdag, der har faaet Regeringen i Bevægelse.
Bladet blander med Vilje den private Sadelmagerleverance og Statens Geværfabrikalion sammen. Det var Statsfabrikens Tilvirkning af Rekylrifler under højst mistænkelige Oliistandigheder, der fremkaldte Klausens Intervention, og først da lovede Hr. Deuntzer at anstille en Undersøgelse. Alligevel fortsattes Fabrikationen, og først da "Social -Demokraten" fremdrog Sagen for Offenligheden, lovede Krigsministeren, at ingen af hans Kuglesprøjter skulde blive udført, før der var skaffet fuld Garanti.
Hr. Alberti har altsaa ingensomhelst Fortjeneste af denne Sag. Han har Ansvaret for, at selve den danske Stat saa længe har kunnet tilvirke Krigsvaaben under mistænkelige Omstændigheder, uden at den danske Justits - der var saa paapasselig overfor Japan - har foretaget det allermindste.
Schouboe og Bjarnov.
Rekylriffel-Syndikatets Direktør Løjtnant Schouboe paastaar i Gaar, at det Brev, hvoraf Ali Nouri foreviste os en fotografisk Kopi, og hvori Søren Jensen havde tilskrevet Hesse i Dresden med Løfte om to Procents Provision til Nouri, maa være falsk. Men til "Vort Land" fortæller Hr. Schouboe følgende:
"Han (Ali Nouri) og Agent Hesse kom til os og fortalte, at de kunde afsætte en Del Vaaben i Tyskland. De spurgte dernæst, om Syndikatet vilde antage dem som Agenter og overlade dem Provisionen. Vi slog til og paalagde dem at ordne Forretningen. Paa Forespørgsel erklærede vi at kunne levere et Par Tusinde Rifler i et Aar. Vi gav dem Frist til at ordne Forretningen til den 15de December."
Hr. Schouboe siger videre, at han og Syndikatet indlod sig med Ali Nouri og Hesse, "fordi de var introduceret af Folk, som vi absolut havde Tillid til." Det vilde være meget interessant at erfare Navnene paa disse Folk. Hr. Schouboe forklarer endelig, at Handelen gik i Stykker i sidste Øjeblik (den 14. December), fordi de to Agenter "blev fornærmede" over, at der tilstodes dem for kort Frist. Her behøves absolut en klarere og bedre Forklaring. Men efter Hr. Schouboes Indrømmelse af, at Syndikatet paa et vist Tidspunkt havde "slaaet til", er der intetsomhelst, der taler for, at Søren Jensens Brev til Hesse af 10de November er et Falsum.
Hr. Schouboe benægter til "Politiken" Rigtigheden af vore Oplysninger om Kaliberet, men nægter kedeligt nok samtidigt at sige, hvilket Kaliber Geværfabrikens Rekylrifler da har. Hvorfor skal det være en Hemmelighed.
Rustmester Bjarnow (bedre kendt under hans tidligere Navn Rasmussen) har derimod til "Vort Land" erklæret: "Vi fabrikerer Vaabnene over de danske Piber, som er 7,6 rn. m., men der er to eller tre fremmede Stater, som benytter dette Kaliber. Det er formodenlig Hr. Madsens "sydamerikanske Stater", han sigter til. Men da, som ovenfor nævnt, Patronen efter Hr. Madsens egen Tilstaaelse kun giver Valget mellem Rusland og Bulgarien, var der virkelig al Anledning til at fatte Mistanke. Vi gør i denne Forbindelse opmærksom paa, at den lille Afvigelse paa et Par Hundrededele af en Millimeter, der findes mellem de forskellige Angivelser - Madsen og Chefen for Skydeskolen opgiver det russiske Kaliber til 7,6 Herrens Haandbog til 7,62 og Salmonsens Konversationsleksikon til 7,63 skyldes en forskellig Maaleberegning.
Naar Hr. Bjarnov paastaar, at det ene Tegn paa den russiske Patron ikke er et II (romersk 2-Tal), men "et omvendt U eller V", og derigennem vil godtgøre Unøjagtigheden af vore Oplysninger, saa har han simpelthen misforstaaet os. Det Tegn, som vi gengav, var ikke et romersk 2-Tal, men netop et omvendt U, nemlig, som vi udtrykkelig forklarede: det russiske Bogstav for P (det græske Pi). Han bekræfter altsaa i Virkeligheden vores Oplysning.
[Herefter følger et uddrag af en artikel i "Samfundet" som er gengivet andetsteds i denne serie]
(Social-Demokraten 23. december 1904).
Kuglesprøjten.
Ovenstaaende bringer vi et Billede af det af Krigsminister Madsen opfundne Rekyl-Gevær, eller, som det paa dansk hedder: "Selvladegevær". Dette Vaaben har, som det fremgaar af Navnet, den Fordel, at det lader sig selv, nemlig paa følgende Maade: Ved Hjælp af det Tilbagestød, som ethvert Skydevaaben giver ved Affyringen, aabnes Laasemekanismen, det tomme Patronhylster kastes bort, en Slagfjeder spændes og en ny Patron glider fra Magasinet ind i Laasemekanismen, der lukkes saaledes, at Geværet bringes i skudfærdig Stand uden at Skytten foretager sig andet end at tage Sigte med Geværet.
Den automatiske Ladning foregaar i Løbet af 1/20 Del Sekund.
Man vil forstaa, hvilken Fordel et saadant Gevær har frem for de tidligere benyttede. Soldaten slipper for Ulæmperne ved Tilbageslaget og Anstrængelse ved en fortsat hurtig Betjening. Det er tillige langt mere morderisk end almindelige Geværer, hvilket ses deraf, at man med et enkeltløbet Rekylgevær kan afgive flere Hundrede skud i Minuttet. Det vil med andre Ord sige, at Betegnelsen Gevær for dette Mordredskab er fuldstændig misvisende. En langt korrektere Betegnelse er Kuglesprøjte. En Mand kan nemlig med et saadant Gevær i Løbet af et Minut nedmeje flere Hundrede Mand.
Geværet er sammensat af 2 Dele, der er forbundne saaledes med hinanden, at den forreste bevægelige Del, der bestaar af Geværpiben med Laasestol og dertil fæstede Laasedele, kan glide tilbage mod den bagerste med Kolben forbundne faste Del af Geværet.
Den værste Fejl. som hæftede ved de hidtil kendte Kuglesprøjter, er den, at Geværløbet paa disse blev varmt under Affyringen. De var ganske vist forsynet med en Vandkølings-Mekanik, men denne forhindrede ikke, at Geværet blev overhedet.
Hr. Madsens største Forbedring bestaar netop i en Omforandring af Afkølingsmetoden. Han har hittet en Vædske, som blandt andet indeholder Glycerin og har den Egenskab at kunne bevare Geværets Normaltemperatur.
Desuden har den opfindsomme Krigsminister formaaet at gøre Rekylmekanismen saa enkel, at en almindelig uddannet Soldat kan betjene den; de før anvendte en gros-Nedslagtnings-apparater krævede større og særlig faguddannet Betjening.
Ved Husarerne bærer en Hest Rekylgeværet, Sadlen og Magasinet. Rytteren, som følger ved Siden af, staar af og kan paa to Minuter gøre Apparatet klar til Skydning. En Mand sigter og svinger Uhyret, der en Gang sat i Fart virker automatisk, og en anden fodrer det.
Sasaledes er Hr. Madsens samfundsnyttige Opfindelse!
(Social-Demokraten 23. december 1904).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar