12 januar 2023

Rekylgeværaffæren 1904/1905, 22. December 1904. (Efterskrift til Politivennen)

Madsens Kuglesprøjter.

Hr. Albertis Udflugter.
Nye Oplysninger.
45,000 Magasiner under Arbejde

Nærmest ansvarlig i den opsigtsvækkende Rekylriffel-Affære, Manden, til hvem Spørgsmaalene maa stilles, og af hvem Svar kan kræves, er Krigsminister Madsen. Han er Rekylriflens Opfinder, og han er øverste Chef for Geværfabriken. Han havde dobbelt Anledning og Pligt til under de nuværende Krigsforhold at følge sine Riflers Veje og til omhyggeligt at vaage over, at der end ikke gaves nogen Magt Anledning til Mistanke.

Men ved Siden af Krigsministeren staar Justitsministeren med Ansvar for, at Landets Neutralitetspligter til Punkt og Prikke opfyldes. Gennem Politiet kan ethvert mistænkeligt Fænomen komme til hans Kundskab, og han bør straks beordre en Undersøgelse. Man har da ogsaa gentagne Gange set Vidnesbyrd om en næsten sygelig Ængstelse fra Hr. Albertis og hans Underordnedes Side, naar det gjaldt om at værne os mod russisk Mistanke.

Man forstaar da, at Hr. Alberti straks har beordret sit Blad "Dannebrog" til at rykke den betrængte Madsen til Undsætning.

Det søger først at rense ham for Mistanke om personlig Fordel. "Krigsministeren" - skriver "Dannebrog" har ingen Lod og Del i Selskabets (Dansk Rekylriffelsyndikats) Ledelse, er end ikke Aktionær i Selskabet. Hvad der interesserer, er imidlertid, paa hvilke Vilkaar Hr. Madsen har overdraget sin Opfindelse til Selskabet. Uden at være Aktionær kunde han jo godt oppebære Procenter af Salget. Der er maaske dem, som vilde mene, at en saa stor Patriot som Madsen burde forbeholde sit Fædreland en saa vigtig Opfindelse og ikke stille den til Raadighed for den højstbydende udenlandske Magt. "Sit Fædreland skylder man jo alt, hvad man kan udrette". Forsynet med de Madsen'ske Patent Kuglesprøjter kunde maaske Danmark, for hvis Forsvar Hr. Madsen interesserer sig saa levende, faa en lille Chance paa et enkelt Felt forud for mulige Modstandere. Vi skal dog ikke opholde os herved. I vor materialistiske Tid bør man vel ikke stille altfor store Krav til Patriotismen. Men da "Dannebrog" nu selv har fremdraget en Side ved Affæren, som vi hidtil har ladet ganske ligge, nemlig Hr. Madsens økonomiske Forhold til hans Opfindelse, bedes det ærede Blad skaffe sig og meddele Offenligheden fuld og klar Bested paa følgende Spørgsmaal :

1) Hvor meget har Staten gennem den aarlige Bevilling til Prøver og Forsøg ofret paa Udvikling og Forbedring af Hr. Madsens Rekylriffel (der tales i sagkyndige Kredse om en Sum paa op imod 1 Million Kr. i alt),

2) for hvilken Pris overdrog Hr. Madsen sin Opfindelse til "Dansk Rekylriffelsyndikat",

3) faar han Procenter af Selskabets Salg ?

Endvidere vilde det være af Interesse at faa Forholdet mellem det private Selskab og Statens Geværfabrik nøje opklaret. Hvilken Pris faar Staten for de til Selskabet leverede Rekylrifler? Der menes i sagkyndige Kredse, at disse staar Staten i ca. 300 Kr. pr. Stk., og paa den anden Side forlyder det, at Selskabet af den paagældende udenlandske Kunde faar 1800 Kr. pr. Stk. Ganske vist sluges en Del af Forskellen i Salær til Agenter og Underagenter. Men der maa vist alligevel blive en betydelig Profit tilbage til Selskabet.

Hele dette Forhold - et dansk Privatselskab, der indlader sig paa Forretninger med Udlandet uden at kunne fabrikere Riflerne selv, men som faar dem lavet paa Statens Fabrik og tager en betydelig Profit derved - fortjener en grundig Udredning. "Dannebrog", der har fremdraget hele denne Side af Sagen, vil forhaabenlig ikke undslaa sig for Arbejdet. 

*

"Dannebrog" paastaar, at en Bestilling paa 200 Kuglesprøjter langt snarere kan tænkes gjort af Portugal end af Rusland, der ikke vilde kunne nøjes med "en saadan lille Klat". Men vi har jo alt oplyst, at de 200 Kuglesprøjter kun er den første Levering, der skulde foretages i December og Januar; til 1. Marts skulde der leveres 2000. Det vældigt forcerede Arbejde paa Geværfabriken vilde være uforstaaeligt. hvis det kun gjaldt 200 Kuglesprøjter til Portugal, der næppe kan tænkes at have saa stærk Brug for dem, at den danske Geværfabriks Arbejderantal maa fordobles og den daglige Arbejdstid forlænges indtil 18 Timer!

Vi skal i Dag give et Par nye Oplysninger, der viser, hvilken betydelig Bestilling, det her drejer sig om.

Samtidigt med Rekylriflerne laves der dels paa den lille private Fabrik i Frihavnen dels paa Statens Fabrik, 43,000 Magasiner til Kuglesprøjterne. Selv om der paaregnes et ikke ringe Antal Magasiner til enhver Kuglesprøjte, vil man let se, at der umuligt kan bruges over 200 Magasiner til hvert, hvad der skulde, hvis hele Bestillingen kun udgjorde 200 Kuglesprøjter. De 43,000 Magasiner staar i et langt mere passende Forhold til 2000 Geværer. Vi kan endvidere oplyse, at Geværfabrlken har sat et stort Antal Bøssemagere i Arbejde med Fjedre og Dele til Kuglesprøjterne og Magasinerne. Müllers Stempelfabrik paa Godthaabsvejen har faaet Bestilling paa 6 forskellige Smaadele, hver i et Antal af 43,000, at levere hurtigst muligt. Fabriken arbejder Dag og Nat. Bestillingen er foreløbig paa 7000 Kr., men der er, hvis der arbejdes hurtigt og godt, stillet en yderligere Bestilling for 21,000 Kr. i Udsigt.

Med disse Oplysninger turde Livet være taget af alle "Dannebrog"s Udflugter. Vi henviser for øvrigt dels til vor Artikel i Gaar, med dens uigendrivelige Beviser, dels til omstaaende Interview af den portugisiske Generalkonsul, der, som man vil se, intet som helst kender til, at Portugal har gjort en saadan Geværbestilling.

*

Den Ritzau Erklæring, der blev udsendt i Forgaars, siger, at Dansk Rekylriffelsyndikat i September fik Tilladelse til at faa fremstillet 200 Rekylgeværer paa Statens Fabrik "paa Vilkaar af, at Syndikatet afgav Erklæring om, at disse Geværer ikke skulde afhændes til en krigsførende Magt, og - tilføjer Ritzaus Bureau en saadan Erklæring foreligger."

Men i Gaar bringer "Vort Land" et Interview af Syndikatets Formand, Grosserer Søren Jensen, som har udtalt:

"Hvor Geværerne skal hen, kan jeg imidlertid ikke svare paa, fordi jeg ikke ved det. Vort Selskab forhandler med Agenter og staar paa den Maade i Forbindelse med Amerika og de fleste Stater i Evropa, undtagen Rusland, som fører Krig.

Vi har blot modtaget Bestillingen, og jeg tror, at Vaabnene skal gaa enten til Spanien eller Sydamerika".

Dette er altsaa Hr. Madsens Garant! Saa liden Værdi har den Ritzau'ske Meddelelse om, at Geværfabriken først afkrævede Syndikatet en Erklæring. Syndikatets Formand bekender, at han ikke ved, hvor Geværerne skal hen!

Krigsminister Madsen erklærede i Forgaars til "København": "Et Parti af disse Rekylrifler er bestemt til Portugal".

Syndikatets Formand "tror" derimod, at de skal "enten til Spanien eller Sydamerika".

Med hvilken ufattelig Letsindighed er man dog ikke gaaet frem i denne for Landet saa yderst alvorlige Sag!

Og hvor har Hr. Alberti, hans Embedsmænd og Politi været henne. En Geværbestilling paa selve Statens Fabrik maatte dog hurtigt blive kendt af Autoriteterne og burde straks have fremkaldt Undersøgelser om Bestemmelsesstedet.

*

"Dannebrog", der kommer saa daarligt fra sit egentlige Forsvar for Hr. Madsen, bebrejder os, at vi ikke har rejst Sagen gennem de socialdemokratiske Rigsdagsmænd, der er nøje knyttet til vort Blad. Der kunde da i Stilhed være foretaget en Undersøgelse. Og "Dannebrog" fortsætter:

"Allerede en Uge før "Social-Demokraten" gav sig til at skrige op, er der foretaget Skridt for, inden Riflerne bliver færdige, at skaffe fuld Sikkerhed for, at de er bestemte til Portugal. Forinden dette er klaret, bliver ikke en eneste Riffel udleveret af Geværfabriken. Denne Bestemmelse, der altsaa ikke i mindste Maade er hidført ved "Social-Demokraten", skyldes den danske Regerings omhyggelige Vaagen over, at der intet som helst sker, der kunde drage Oprigtigheden as vor Neutralitet i mindste Maade i Tvivl."

"Dannebrog", der lige har paastaaet, at Geværerne absolut var bestemt til Portugal, meddeler her, at Regeringen først nu er i Færd med at klare dette Spørgsmaal. I den Grad svigter Logik og Hukommelse dette Blad i dets haabløse Forsøg paa at forsvare Madsen (og Alberti.)

Men dernæst røber det. at det enten ikke aner, hvad der er foregaaet, eller ogsaa frækt forsøger at give Regeringen en Ære, som aldeles ikke tilkommer den.

En Uge før "Social Demokraten" rejste Sagen offentlig - skriver altsaa "Dannebrog" - har Regeringen gjort Skridt til at undersøge Sagen. Nuvel - dette Skridt foretog Regeringen, d. v. s. Udenrigsminister og Konseilspræsident Deuntzer, forrige Tirsdag, efter at vor Partifælle K. M. Klausen havde fremdraget Sagen i Finansudvalget, og efter at dette havde afkrævet Regeringen en Forklaring!

Vort Parti er altsaa netop gaaet den Vej, som "Dannebrog" i Gaar finder rigtig. Paa én Dag kunde Deuntzer - ved et Telegram - skaffe sig Underretning om, hvorvidt Madsens Forklaring om Portugal som Køberen var rigtig eller ej. Men der gik en hel Uge. Og i denne Uge fortsatte Geværfabriken sit Arbejde med den mest forcerede Hast. Det saa ud til, at man absolut vilde have den paabegyndte Levering gjort færdig. Vi fik endogsaa Grund til at tro, at man allerede var i Færd med at afsende en Del Geværer. Saa erfarede vi gennem Ali Nouri, at Hemmeligheden var kendt og laa i Hænder, der ikke vilde betænke sig paa at udlevere den til Udlandet. Det var da paa høje Tid, at der blev skredet ind fra dansk Side. Et offenligt Allarmraab forekom os nu at være det eneste Middel til at fremkalde en øjeblikkelig Standsning og en alvorlig Undersøgelse.

(Social-Demokraten 22. December 1904).

"Dannebrog" blev grundlagt af Alberti da han blev valgt til Folketinget i 1892. Alberti havde stor magt i regeringen, indtil han 1908 meldte sig som fordi han havde tilegnet sig 1,5 mill. kr. af statskassen, samt bedraget sparekassen for 14.7 mio. kr. Penge der var tabt. Avisen stoppede med at udkomme omtrent samtidig med at Alberti blev dømt til 8 års tugthus i 1910.


Lars Peter Elfelt: V. H. O. Madsen. Det Kongelige Bibliotek, fri af ophavsret.


Portugals Konsul dementerer Hr. Madsen.

Vi henvendte os i Gaar til Portugals Repræsentant her paa Pladsen, Hr. Generalkonsul Arntzen, idet vi gik ud fra, at han bedre end nogen anden maatte vide, om Portugal havde gjort en Bestilling af Vaaben i København.

Om Rekylgeværet fortalte Hr. Arntzen, at det var blevet ham forevist af Krigsminister Madsens Medhjælpere allerede for en 4-5 Aar siden, og han fandt da Geværet ganske morderisk. Konsulen havde set en Affyring af Rekylgeværet og bemærkede, at Projektilerne fløj ud med en saadan Hastighed og i en saadan Mængde, at det saa ud, som der var trukket en Tøjsnor fra Geværets Munding til Skydeskiven !

Vi spurgte nu, om det ikke vilde være naturligt, at den portugisiske Regering henvendte sig til sin Repræsentant i København, hvis den agtede at gøre Indkøb af Vaaben her i Landet?

Hertil svarede Konsulen:

Jo, det vilde Regeringen ganske bestemt gøre, men jeg har intet som helst hørt om nogen saadan Bestilling. Og Konsulen tilføjede senere:

Hvor Talen er om en saa vigtig Leverance, er det sandsynligt, at Portugal vilde sende enMand herop, og denne Mand vilde selvfølgelig blive "adresseret" til mig.

Mu kan det fastslaas, at saavel Geværfabriken som Fabriken i Frihavnen i lange Tider med forøget Arbejdskraft og saa at sige Dag og Nat har arbejdet paa at saa den store Bestilling færdig. Hele Antallet af Geværer og 43,000 Ammunitionsmagasiner til Patroner skulde afleveres til Marts Maaned.

Den første Levering (ca. 200 Stykker, hvilket svarer til en Bataillon) skulde afsendes i December og Januar.

Her er altsaa Tale om en omfattende Leverance - en Vaabenforsyning, som efter Portugals Generalkonsuls egne Udtalelser ikke kunde gaa for sig uden med ham som Mellemmand.

Man maa i denne Forbindelse huske, at f. Eks. 2000 Rekylgeværer kan afgive et uhyre Antal Skud. Regner vi, at Rekylgeværet kan affyre 400 Skud i Minuttet, vil disse 2000 Mordapparater altsaa kunne udskyde 800,000 Skud i Minuttet og vil saaledes være en kolossal Gevinst for en krigsførende Magt!

Og fæster man sig nu ved Prisen paa de danske Rekylgeværer, fremkommer der et nyt Forhold, som skarp modsiger Snakken om, at Geværerne er til Portugal.

Rekylsyndikatet forlanger saadan noget som 1800 Kr. for Stykket. Deres virkelige Værdi er omkring 300 Kr.

Tror man et eneste Øjeblik at den portugisiske Regering vil benytte allehaande Mellemmænd og hemmelige Agenter og ad den Vej blive tvunget til at betale den høje Sum - naar Landet med sin Repræsentant som Talsmand kan erhverve Geværet direkte paa Pladsen for en langt lavere Pris?

Portugals Repræsentant i København har talt, og hans Ord er aldeles ødelæggende for det Væv af Udenomssnak og Dementier, hvormed Hr. Madsen søger at redde sig ud af den for ham saa pinlige Situation.

(Social-Demokraten 22. december 1904)


Hvad Pressen siger om Kuglesprøjterne.

Hele Pressen beskæftiger sig levende med vore Afsløringer af Rekylriffelaffæren.

"Politiken" underkaster de to "Dementier" fra Krigsministeren og fra Ritzaus Bureau en skarp Kritik. Om den Ritzau'ske Erklæring, at ingen Riffel vil blive ført ud af Landet, før der er skaffet fuld Garanti, skriver "Politiken" :

"Den Erklæring, som Riffelsyndikatet afgav, før Geværfabriken fik Tilladelse til at sætte Geværerne i Arbejde, er - efter Krigsministerens Mening - aabenbart ikke Garanti nok nu. Men atter her maa man spørge, om det ikke havde været hensigtsmæssigere at skaffe sig den fulde Garanti, forinden Tilladelsen blev givet. Det kan dog ikke være behageligt for Riffelsyndikalet, hvis det ikke kan faa sine Geværer ud af Landet. Hvad Glæde har det da haft af Tilladelsen til at lade dem forarbejde? Men Krigsministeren saae maaske, da Tilladelsen blev givet, med en Opfinders sangvinske Blik paa Sagen, medens han nu som Hærens og Geværfabrikens Øverste maa anvende en større Portion Skepsis."

"Politiken" vender i Aftes tilbage til Sagen, gengiver vore Meddelelser om Kaliberet og de russiske Patroner og tilføjer :

"Efter de Oplysninger, vi i Dag har indhentet, er "Social-Demokraten"s Opgivelser angaaende Kaliderets Størrelse og Patronernes Udseende rigtige."

Af de ankomne Provinsblade beskæftiger "Venstres Folkeblad" sig med Sagen og kritiserer bl. a., at den danske Stats Geværfabrik overhovedet har Maskepi med private Geværsabrikanter. "Det er vist nok bedst, at vi holder vore Fingre saa langt fra Aftrækkeren som muligt."

Højrebladet "Samfundet" skriver: "Her er det ikke nok med, hvad Ritzaus Bureau uden Angivelse af Kilde "ser sig i Stand til at oplyse". Her har Regeringen Pligt til selv at træde frem, til selv at dementere, klart og utvetydigt. Det er et Velfærdsspørgsmaal under hvis Behandling der maa handles aabent og kraftigt."

Vi kan ganske slutte os til disse Ord i et Modstanderblad.

(Social-Demokraten 22. december 1904).


Rekylgeværerne.

"Beviser"
Uforsvarlig Taushed.
Hvor glider vi hen.

Del er ikke nogen Overdrivelse, naar "Social-Demokraten" skriver, at dens Afsløringer fra Statens Gevarfabrik har vakt uhyre Opsigt. Endnu større Opsigt vækker det dog, at "Afsløringerne" ikke øjeblikkelig er blevne mødte med et officielt Dementi. I ethvert andet Land vilde der straks være blevel indledet offentlig Undersøgelse over for en Sag af saa alvorlig Natur. Hos os gaar vi udenom. "Social-Demokraten" fortsætter i Gaar, hvor Bladet slap i Forgaars, og møder nu frem med Beviser. Bladet hævder, at de Rekylgeværer, der i den senere Tid er blevne fremstillede paa Geværfabriken, prøves derude med russiske Patroner, med Patroner af et Kaliber, som kun den russiske Hær og ingen anden Hæs i Europa anvender, og som Støtte for sin Paastand præsenterer Bladet en AfbiIdning af den til Prøverne brugte Patrons Bundflade, som ganske rigtigt viser sig at være forsynet med russiske Skrifttegn.

Sigtelserne, bladet fremsætter, er da saaledes af saa graverende Natur, at vi ikke begriber, hvorledes Regeringen kan forsvare at forholde sig tavs og uvirksom. At Formanden for det private Syndikat, der laver Geværerne, kan være overlegen og mene, at det vil være at bevise "Ophavsmændene til Røverhistorierne" for megen Ære at dementere dem, er en Sag for sig. Men Regeringen - er det virkelig foreneligt med dennes Ansvar at sidde med Hænderne i Skødet og overlade til Tilfældet at bestemme Sagens videre Udvikling og Forløb?

At Sagen er af den alvorligste Natur, erkendes fra alle Sider. At det kan faa landsskadelige Følger, hvis "Afsløringerne" vinder Tiltro i Udlandet, er givet. Skaden kan kun afbødes ved, at Regeringen kraftigt og bestemt slaar "Afsløringerne" og "Beviserne" ned. Det officielle Dementi maa præsteres. Et uansvarligt Telegrambureaus Dementeren betyder intet, regeringsvenlige Blades Forklaringer og Interviews lige saa lidt. Der er Situationer, under hvilke en Regering er forpligtet til selv at træde frem. Her foreligger en saadan. 

Vi gaar stadigt ud fra som noget givet, at Regeringen kan dementere hvad der er fremsat af graverende og landsfarlige Sigtelser. Vi gaar stadig ud fra, at det er Løgn, hvad der er bragt til Torvs, men hvor vil vi da glide hen, hvis Sensationsjournalitsik af saa forbløffende og faretruende Art faar Lov til at passere, uden at der skrives ind fra det Offentliges Side? Hvor ender vi, hvis slig Færd faar Lov at gaa upaatalt og ustraffet hen?

Den Sag, som her er kommen frem, maa undersøges, og undersøges til bunds, om vi ikke skal risikere at glide ud i en Demoralisation, der kan afføde de farligste Konsekvenser. Her er ikke Tale om Skrøner af den Art, man kan affeje med el Smil. Her er Tale om Ting, hvor de dyreste interesser sættes paa SpiI. En grundig Undersøgelse er en bydende Nødvendighed. Regeringen maa kunne bringes til at forstaa dette, om den ikke har forstaaet det af sig sig.

(Samfundet (København) 22. december 1904).

Venstreaviserne citerede flittigt både fra ledende personer på Geværfabrikken på Amager, og fremtrædende politikere fra Venstre - fx Sigurd Berg. Sidstnævnte tilbageviste alle mistanker i Social-Demokraten, men medgav at der var behov for en nærmere undersøgelse som ville vise at der ikke kunne rejses nogen som helst beskyldning mod Danmark for brud på neutraliteten. Berg var desuden af den opfattelse at Geværfabrikken ikke under nogen omstændigheder måtte påtage sig leverancer af den påståede art, og at regeringen måtte tage alle skridt som var nødvendige imod dette.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar