Fra slutningen af 1880'erne udviklede kaptajn Vilhelm Herman Oluf Madsen og rustmester Rasmussen et maskingevær. Projektet var i høj grad finansieret af staten. Det var færdigudviklet til produktion i 1898. Investorer havde dannet Dansk Riffel Syndikat. Da var Madsen i mellemtiden blevet krigsminister, og i stedet var det løjtnant Jens Schouboe som stod som direktør. Geværet blev patenteret i 1901 og var på daværende tidspunkt meget avanceret og stabilt, om end dyrt. Det blev brugt i omkring 35 lande, bl.a. under den mexikanske revolution fra 1910. Det var i brug et pænt stykke tid efter 2. verdenskrig og brasiliansk politi brugte geværet op til i hvert fald 2018.
Den russiske hær opkøbte mere eller mindre hemmeligt (mest hemmeligt) 1.250 geværer til brug under den russisk-japanske krig 1904-1905. Danmark var på det tidspunkt neutralt, og da der opstod begrundede mistanker om at statens geværfabrik på Amager leverede dele til Dansk Riffel Syndikat, var det et alvorligt anslag mod den danske stats neutralitet. De borgerlige, regeringsvenlige aviser benægtede alt, og anklagede avisen Social-Demokraten for at sætte statslige interesser på spil.
Den japansk-russiske krig varede fra februar 1904 til september 1905, og endte med at Japan sejrede. Den danske kongefamilie og den konservative del af det politiske establissement sympatiserede med russerne, ikke blot fordi Japan var et fjernt, asiatisk land, men også fordi prinsesse Dagmar (1847-1928) var blevet gift 1866 med den senere Alexander 3, og zar Nikolaj (1868-1918) der var zar 1894-1917, var således hendes søn, Christian 9.s barnebarn.
Herom handler de nedenstående udvalg af artikler fra årsskiftet 1904/1905.
Madsens Kuglesprøjter
To Erklæringer Vore Beviser.
Vor Artikel i Gaar om Hr. Madsens Rekylrifler og deres Tilvirkning paa Statens Geværsabrik vakte uhyre Opsigt og blev hurtigt hele Byens Samtaleæmne; ikke mindst i Rigsdagskredse var vore Afsløringer Genstand for levende Omtale.
Her kendte man nemlig i Forvejen Sagen, om end ikke i alle de Enkeltheder, som "Social-Demokraten" nu har gjort offenlig bekendt. Geværfabrikens mærkeligt forcerede Tilvirkning af Hr. Madsens morderiske Ildvaaben under de nuværende Krigsforhold i Østasien har været Genstand for Debat i Finansudvalgets Møde forrige Tirsdag.
Man ventede i indviede Kredse, at der straks vilde blive givet Ordre til at standse Fabrikationen, medens en omhyggelig Undersøgelse lagde Ansvaret paa de rette Skuldre. Men Geværfabriken fortsatte sin Virksomhed i om muligt forstærket Tempo. I Lørdags arbejdedes der saaledes lige til Midnat.
Vi erfarede nu, at Hemmeligheden var kendt af Mænd, der næppe vilde betænke sig paa at udlevere den til en eller anden udenlandsk Magt. Hver Dag kunde bringe en Afsløring i et Verdensblad og Danmark blive stillet i en højst uhyggelig Situation. Det gjaldt da om, at et dansk Blad og en offenlig Mening i Danmark skred ind, saa kunde den eller de Enkeltmand, der maatte være ansvarlige, ofres. Først og fremmest bør ingen Magt mistanke den danske Nation; for Enkeltmands uforsvarlige Handlinger kan Nationen ikke gøres ansvarlig, naar de blot straks desavoueres.
Vi havde haabet ved var Artikel i Gaar at fremkalde en øjeblikkelig Standsning af den mistænkelige Fabrikation og en aaben Erklæring fra Regeringen om, at den intet kendte til Sagen, men straks vilde lade den nødvendige Undersøgelse foretage og eventuelt drage de Skyldige til Ansvar.
Desværre - i Stedet for en saadan aaben og korrekt Fremgangsmaade møder man os med halvansvarlige Udflugter og med ganske uansvarlige "Dementier".
Erklæring Nr. 1
I Gaar Eftermiddags bragte "København" følgende Forklaring fra Krigsminister Madsen:
"Det er rigtigt, at der for Tiden laves Rekyl-Rifler paa Geværfabriken. Et Parti af disse Rekylrifler er bestemt til Portugal. Endnu er der imidlertid ikke gaaet en eneste af disse Rifler ud af Landet, og Forholdet er dette, at der ikke vil gaa en eneste Riffel ud af Landet, før der er skaffet fuld Garanti for, at de ikke kommer nogen af de to krigsførende Magter i Hænde."
Man vil se, i hvilken Grad denne Erklæring minder om de krigsministerielle "Dementier' i Anledning af Træfældningerne i Dyrehaven, Kasematanlæget og de ekstraordinære Militærforanstaltninger.
Hr. Madsen indrømmer, at Geværfabriken laver Rekylrifler, men - siger han - et Parti af disse er bestemt til Portugal. Hvorhen er saa de Øvrige bestemt? - Den officielle Forklaring om Portugal som Køberen fremsatte vi selv i Gaar, og vi paaviste dens Usandsynlighed. Efter at have givet denne usandsynlige Forklaring til Bedste, bliver Hr. Madsen da ogsaa selv bange og erklærer, at der ikke vil gaa en eneste Riffel ud af Landet, før der er skaffet fuld Garanti for, at de ikke kommer nogen af de krigsførende Magter i Hænde.
Man udbryder forbavset: en saadan Garanti er altsaa ikke endnu tilvejebragt! Den skal først skaffes, nu da "Social-Demokraten" har bragt Sagen frem for Offentligheden. Hvilken Selvafsløring!
Hr. Madsen maa hurtigt have opdaget, hvor selvmodsigende og ødelæggende for ham selv denne hans første Erklæring er. Thi i Aftes udsendte gennem Ritz. Bur. følgende
Erklæring Nr. 2.
I Anledning af Social Demokraten's og flere Middagsblades Artikler vedrørende Levering af Rekylgeværer fra Geværfabriken til et Aktieselskab her i Byen kan Ritz. Bur. oplyse følgende :
Tilladelsen til Dansk Rekylriffel Syndikat eller som det den Gang kaldte sig "Danish Oriental Trading Co. Ltd." til at søge Rekylgeværet afsat i Udlandet blev givet af Krigsministeren, daværende Oberst Tuxen, i April 1898, og der er siden den Tid gentagne Gange givet Tilladelse til paa Geværfabriken at fremstille Geværer i mindre Antal til nævnte Syndikat. Senest anmodede dette i September Maaned i Aar om at faa fremstillet 200 Rekylgeværer og Tilladelsen dertil blev given paa Vilkaar af, at Syndikatet afgav Erklæring om. at disse Geværer ikke skulde afhændes til en krigsførende Magt, og en saadan Erklæring foreligger.
Der er saaledes aldeles ikke Tale om, at der foreligger nogen Tilsidesættelse af Hensyn, der skyldes de krigsførende Magter.
Medens Hr. Madsens Forklaring til "København" dog var halvtansvarlig, er det nu det ganske uansvarlige Telegrambureau, som skubbes frem. Man vil bemærke, at Ritzaus Bureau ikke en Gang opgiver Minister en som Kilde til sine "Oplysninger'.
Vi forstaar saa godt, at Hr. Madsen ikke har ønsket at staa til Ansvar for den Ritzau'ske Erklæring. Den vil i interesserede udenlandske Magters Øjne være ganske betydningsløs alene af den Grund, at en Erklæring fra et privat Selskab om ikke at tilvirke Krigskontrebande umulig kan være tilstrækkeligt for en Stat, naar som i dette Tilfælde mange Omstændigheder tyder paa det modsatte og naar selve Staten paatager sig Tilvirkningen! Utrolig letsindigt vilde det være af den Stat, der under en Krig mellem to fremmede Magter paatager sig at fabrikere Krigsvaaben, ikke at skaffe anden Sikkerhed mod, at Neutraliteten ikke krænkes, end en saadan Erklæring.
Vore Beviser
Vi nødes nu til overfor de to Gaar offenliggjorte "Dementier" at tage Bladet fra Munden og fremfare vore Beviser for, at Geværfabrikens Ledere ikke kan have undgaaet at fatte Mistanke til Rekylriflerne.
Enhver Militær ved, at de forskellige Stater bruger forskellige Geværkalibre. Vi giver her efter en i Hæren almindelig anvendt Haandbog en Oversigt over de vigtigste Landes Kalibre, maalt i Millimeter:
Belgien . . 7,65 mm.
Bulgarien . . 8 -
Danmark. . . 8 -
England ... 7.7 -
Frankrig ... 8 -
Holland ... 11 -
Italien . . . 10,35 -
Norge . . . 10,15 -
Portugal... 8 -
Rumænien . . 6,5 -
Rusland ... 7,62 -
Svejts. ... 7,5 -
Spanien ... 11 -
Sverig ... 8 -
Tyrkiet ... 9,5 -
Tyskland ... 7,9 -
Ostrig ... 8 -
De Rekylrifler, som "Dansk Rekylriffel Syndikat' har bestilt paa Statens Geværfabrik, og som denne for Tiden tilvirker med saa forceret en Iver har Kalibret 7.62. Denne Oplysning vil ikke blive dementeret, thi den kan ikke dementeres. Beviset ligger ude i Geværfabriken og bestaar i de endnu ikke afsendte Rekylrifler. Enhver Fagmand kan med et Millimetermaal overbevise sig derom.
Men Kalibret 7,62 Millimeter er netop Ruslands Kaliber og eene blandt alle Stater Ruslands!
Krigsministeriets Paastand, at en Portion af Rekylriflerne er bestemt til Portugal, modbevises altsaa af Hærens egen Haandbog: Portugal har Kalibret 8 Millimeter.
Som yderligere Bevis for, al ingen Kyndig kan lade sig vildlede af en "Erklæring" fra Syndikatet, men selv straks er i Stand til at skaffe sig paalidrlig Besked, skal vi pege paa Udseendet af den Patron, hvormed de bestilte Rekylriflers Geværløb prøves. Dens Bundflade ser saa
*
Vi har hermed godtgjort, at den danske Stats Geværfabrik for Tiden laver Rekylrifler af Krigsminister Madsens Model og giver dem det Kaliber, som er Ruslands og kun Ruslands, samt prøver dem med russiske Patroner.
Herefter har Krigsminister Madsen Ordet paa ny. Han bedes nu møde frem under sit eget Navns direkte Ansvar.
(Social-Demokraten 21. december 1904).
Landefjendsk mistænkeliggørelse
Det er endnu i fersk Minde, hvilken Harme det vakte her i Landet, da "Social-Demokraten" hin Søndag i Februar dette Aar bragte den Artikel, hvormed Socialistorganet søgte at mistænkeliggøre Ærligheden af vor Nevtralitet i Udlandets og da særlig i Englands Øjne.
Medens Sandheden var den, at vi i vor Nevtralitets Interesse foretog nogle faa og lidet omfattende militære Foranstaltninger, der i Omfang ikke kunde tilnærmelsesvis maale sig med, hvad andre baade smaa og store evropæiske Stater samtidig iværksatte i Iignende Øjemed, søgte "Social-Demokraten" at udbrede den Tro. at Danmark mobiliserede, og socialistbladet insinuerede, at der laa russisk Alliancepolitik bag den Mobilisering, der kun existerede i Bladets egen Fantasi. Det handlede således i lumpne Partiøjemeds Interesse uden at bekymre sig om, hvilke Farer slige Bekyldninger kunde nedkaste over vort Fædreland et Øjeblik, hvor der netop raadede en nervøs Spænding i Evropa, ja det gik endogsaa kom vidt, at det særlig henledte Englands Opmærksomhed paa os, skønt udenrigspolitiske Forhold og den for vort Lands økonomiske Trivsel saa afgørende økonomiske Forbindelse med England nærmede denne Mistænkeliggørelse lige til en landsforræderisk Handling.
Den berettigede Harme, socialistiske Hovedorgans Holdning vakte over det hele Land, nødte Socialisterne til snart at ophøre med at spille paa den Streng, men at "Social-Demokraten" ikke virkelig har fortrudt sin Holdning, at den ikke har skiftet Sind, men at den og dens Meningsfæller altid er rede til, naar som helst de tror, Lejlighed tilbyder sig, at sætte Landets dyreste Interesser paa Spil, naar de blot kan køle deres Had til det bestaaende Samfund, derpaa bragte Gaarsdagen et talende Vidnesbyrd.
"Social-Demokraten"s Gaarsnummer indeholdt nemlig en Artikel hvori det insinueredes, Danmark gjorde sig skyldigt i et groft Nevtralitetsbrud, idet vi leverede Vaaben til den ene af de krigsførende Magter, Rusland nemlig, og det tilmed fra Statens Geværfabrik.
Hjemmelsmanden til denne for Landet saa alvorlige og farlige Sigtelse er en Svensker, som har faaet tyrkisk Borgerret, og som under Navnet Ali Nouri nu flakker omkring og fører en ret mystisk Tilværelse som international Agent i Politik og vistnok meget andet.
Han har forleden været her Byen og boet paa Hotel Bristol, hvorfra han sendte Bud efter "Social-Demokraten", som ikke var sen til at stille sig til den mærkelige Herres Disposition. Hvad Ali Nouri fortalte "Social-Demokraten", gaar i al Korthed ud paa følgende :
Der findes her i Landet et Selskab, "Dansk Rekylriffel-Syndikat" som udnytter en Opfindelse af Krigsminister Madsen, Rekylriflen. For dette Selskab er Statens Geværfabrik i travl Virksomhed med at udføre en Ordre foreløbig paa 2000 Rekylgeværer, der siges at være bestemte til Portugal, men Virkeligheden er bestilte af Rusland.
"Social-Demokraten"s Udsending fandt det dog klogest at forlange Beviser for Rigtigheden af Ali Nouris Historie, og disse Beviser lovede den internationale Agent at skaffe til om Aftenen, men da "Social-Demokraten"s Udsending saa efter Aftale indfandt sig, fik han ingen Beviser men Udflugter, som at Ali Nouri nu bad om endelig ikke at omtale Sagen, fordi det drejede sig bl.a, om Velfærd, maaske Liv for en Person, der var Ali Nouri kær som Ven.
Efter denne Adfærd, der maatte vække selv en fjortenaars Drengs Mistanke - ti hvad gjorde "Social Demokraten" da? Lagde Socialistbladet Ali Nouris Historie hen blandt de mange Røverhistorier, som stadig stilles til Pressens Raadighed, anstillede det en alvorlig Undersøgelse paa rette Sted, hvad der vilde have været Bladet let, da saa mange Medlemmer af Rigsdagen nøje knyttede til Bladet? Hvis Bladet troede, at der var noget om, hvad Ali Nouri havde fortalt, vilde den sidste Fremgangsmaade ogsaa af den Grund have været at anbefale, at en Undersøgelse da kunde have været sat i Værk, uden at Landets nevtrale Holdning derved blev mistænkeliggjort i Udlandets Øjne. Saaledes vilde ethvert Blad - her som andet Steds - have handlet, hvis det blot i noget Maal bekymrede om Fædrelandets lnteresser og Velfærd.
Men "Social-Demokraten" gik en anden Vej; den forvissede sig om, der arbejdedes paa Rekylgeværer ude paa Geværfabriken efter det nævnte private Selskabs Bestilling, og saa serverede det i Gaar hele Hr. Ali Nouris Historie, skønt Bladet har en levende Følelse af, at han er en Æventyrer, om hvem Bladel selv insinuerer, at han er til fals for den højstbydende.
I Sandhed en smuk og værdig Journalistik !
Selvfølgelig er Ali Nouris Historie alt, hvad der kunde faa Betydning for vor Nevtralitet, lutter Paahit. Det er rigtigt, at der her i Landet findes et Selskab "Dansk Rekylriffel-Syndikat", der udnytter en Opfindelse, som oprindelig er gjort af nuværende Krigsminister Madsen og Rustmester Rasmussen, og som det overdraget af disse allerede 1898. Det maa her bemærkes, Krigsministeren ingen Lod og Del har i Selskabets Ledelse, end ikke er Aktionær i Selskabet. Det ligeledes rigtigt, at Selskabet med Krigsministeriets Tilladelse har gjort en Bestilling af Rekylgeværer paa Statens Geværfabrik, men vel at mærke kun paa 200 Geværer og ikke, som Social-Demokraten paastaar, foreløbig af 2000 Geværer. *) Det blev ved Bestillingen af de 200 Geværer opgivet, at Geværerne var bestemte for Portugal, en Opgivelse, hvis Sandsynlighed ogsaa paa anden Maade bestyrkedes.
Heri er der nu intet Spor af mærkeligt.
Det er for længst kendt af Offenligheden - saaledes blandt andet ved Udtalelser paa Riigsdagen af tidligere Krigsminister Schnack - at de militære Fabriker baade af økonomiske og tekniske Grunde heller end geme paatager sig Bestillinger ude fra. Det siger sig selv, at da den danske Stat ikke fuldt kan beskæftige Fabrikerne, vilde uden saadant Arbejde det kostbare Maskineri ofte staa ledigt paa en højst uøkonomisk Maade, og man vilde af og til være rødt til at afskedige Arbejdere, til med Arbejdere med en særlig Uddannelse, som det maaske ikke vilde være saa let at faa tilbage, naar man atter fik Brug for dem.
At Bestillingen paa de 200 Rekylgeværer til Portugal skulde have vakt Mistanke, er et mærkeligt Paafund. Hvad skulde de to store krigsførende Magter, og da særlig Rusland, med en saadan lille Klat Geværer? Hvad vilde 200 Rekylgeværer forslaa til de mange hundredtusender?
Derimod maatte Bestillingen til Portugal gøre et troværdigt Indtryk. Landet selv er lidet, men dets Kolonier i Asien og Afrika er af 9,000 Kvadratmiles Størrelse - altsaa dobbelt saa store som Tyskland og Frankrig tilsammen - og de rummer en Befolkning af over 14 Millioner; blandt denne Befolkning har Portugiserne ofte Kampe at bestaa, og hertil har de udmærket Anvendelse for de omhandlede Rekylgeværer.
Forøvrigt kan vi oplyse, at allerede en Uge før "Social-Demokraten" gav sig til at skrige op, er der foretaget Skridt for, inden Riflerne bliver færdige, at skaffe fuld Sikkerhed for, at de er bestemte til Portugal. Forinden dette er klaret, bliver ikke en eneste Riffel udleveret fra Geværfabriken. Denne Bestemmelse, altsaa ikke i mindste Maade er hidført ved "Social-Demokraten"s giftige Skriverier, skyldes den danske Regerings omhyggelige Vaagen over, der intet som helst sker, der kunde drage Oprigtigheden af vor Nevtralitet i mindste Maade i Tvivl.
Dette véd "Social-Demokraten" saa saare vel, og derfor himler den netop saa meget stærkere op.
"Social-Demokraten" har kun haft eneste Øjemed, det at gøre Fortræd, men det gode har den dog mod sin Vilje udrettet, at man atter har faaet Lejlighed til at se, hvad Socialdemokratiet fører i sit Skød.
Der er saa mange skikkelige Folk, som, naar Socialisterne en Tid tvungne, af Nødvendighed eller af taktiske Grunde, har stemt Tonen lidt ned, er tilbøjelige til at glemme og til at mene, at Socialisterne maaske dog er bedre end deres Rygter; men saa stikker Socialismen pludselig en Dag Hestefoden frem og sparker til alt, hvad vi andre holder i Hævd.
*) Naar "Social-Demokraten" fabler om en Bestilling paa 2000 Geværer, saa forholder det sig dermed saaledes, at Alis Historie slet ikke angaar de 200 Geværer, som er bestilte til Portugal, men derimod 2000 helt andre Geværer, som meget mulig kan have været bestilte til Rusland, men hvis Bestilling for længst er blevet refuseret, saaledes at Fabrikationen af disse Geværer ikke alene ikke har været sat i Gang, men ikke engang har været paatænkt.
.JPG)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar