Viser opslag med etiketten Mosaisk Begravelsesplads (Møllegade). Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mosaisk Begravelsesplads (Møllegade). Vis alle opslag

27 november 2020

Fredsforstyrrende Adfærd under Liigbegængelse paa det mosaiske Troessamfunds Kirkegaard. (Efterskrift til Politivennen)

Fredsforstyrrende Adfærd under Liigbegængelse paa det mosaiske Troessamfunds Kirkegaard. For det nævnte Forhold tiltaltes under en den 25de Octbr. af Criminalretten paadømt Justitssag, Joseph Perlstein, ved hvis egen Tilstaaelse og de afhørte Vidners Forklaringer Følgende blev oplyst. Da Talmudist Gerson Nathan den 27de Decbr. f. A. begravedes paa den ovennævnte Kirkegaard og Liget, efterat Præsten ved det mosaiske Troessamfund Dr. Wolff i det paa Kirkegaarden værende Capel havde holdt en Tale over den Afdøde, var bragt hen til Graven og nedsænket i samme, begyndte Tiltalte, førend Præsten havde foretaget Jordpaakastelsen, at kaste Jord ned i Graven. Dette syntes at være standset et Øjeblik derved at en Tilstedeværende betydede han det urigtige heri, samt da Tiltalte ikke ændsede dette, fratog ham Spaden. Præsten havde imidlertid begyndt Jordpaakastelsen under Fremsigelsen af nogle af ham ved saadan Lejlighed sædvanllgt benyttede Ord, men han endnu havde fuldendt denne, havde Tiltalte grebet en anden Spade, med hvilken han paany kastede Jord ned i Graven, og det paa samme Maade som naar en Graverkarl kaster en Grav til, og brugte han i Anledning af de Tilstedeværendes Advarsler flere høirøstede Yttringer, saasom: at han ikke vilde tillade slige hedenske Skikke, nemlig Jordpaakastelse ved Præsten, o. s. v. Tiltaltes Adfærd virkede saa forstyrrende at Præsten ikke sattes istand til at tilveiebringe den ved den stedfundne Uorden afbrudte Handling førend Spaden anden Gang var Tiltalte fravristet og han med Magt trængt tilside.

For det af Tiltalte saaledes udviste Forhold, hvorved han tilsigtede en imod den af Dr. Wolff brugte Fremgangsmaade rettet Iværksættelse af hvad der efter hans Anskuelse skulde ifølge den mosaiske Religions Grundsætninger iagttages ved Begravelse (Tiltalte har i denne Henseende forklaret, at han ikke ved sin Handling antog at have fornærmet Dr. Wolff, da han ikke kunde erkjende, at Præsten var tilstede paa Embedsvegne, hvilket denne efter de jødiske Skikke ikke kunde være, fordi Præsten som saadan Intet har med Begravelsen at gjøre, hvorimod Dr. Wolff efter hans Anskuelse ikkun var tilstede som privat Mand, og i saa Fald begik han ikke noget Ulovligt ved paa samme Tid som Præsten at kaste Jord paa, hvorimod han netop vilde have overtraadt en Pligt ved at undlade det, da den orthodoxe jødiske Ritus, hvilken han hylder, paalægger enhver Jøde ikke at staae tilbage i Opfyldelsen af sine Pligter mod den Afdøde, hvoriblandt Jordpaakastelsen; den af Dr. Wolff brugte Fremgangsmaade erkjendte han vel at være overeensstemmende med den nyere Jødedoms Grundsætninger, men da disse staa i Strid med de af ham hyldede, ansaae han sig forpligtet til at bekæmpe dem), blev han ved Rettens Dom anseet med en efter Lovgivningens Analogilempet arbitrair Straf, der bestemtes til en Mulct af 50 Rbd., som tilfalder Kjøbenhavns Fattigvæsens Hovedkasse, hvorhos han tilpligtedes at betale Actionens Omkostninger, hvoriblandt Salair til Actor og Defensor, Prøveprocurator Raasløff og Procurator Larsen, 5 Rbd. til hver.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 5. november 1851, 2. udgave).

Fotograf Thorvald William Hammeron: Lotterikollektør Joseph Perlstein (1822 eller 1823-1889) og Helene Perlstein, f. Levy (1826-1901). Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Joseph Perlstein stod bag en åben henvendelse til dr. Wolff (se Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 24. april 1855) i hvilket han sammen "med flere" spurgte hvorfor Wolff aflagde sit ridderkors i et sideværelse i synagogens, mens han fx ved brylluppoer og på kirkegården ikke gjorde. I Morgenposten den 5. maj 1855 blev artiklen på en meget voldsom måde imødegået. 

Lotterikollektør Moses Levy der i 1853 havde oprettet en synagoge i Læderstræde Nr. 24, havde bestemt at efter hans og hans hustrus død skulle hans datter Helene eller hendes mand Joseph Perlstein være inspektør for kirken og have den dertil hørende Fribolig.

15 december 2016

Til Forstanderne for den mosaiske Synagoge, og formeentligen for sammes Kirkegaard!

Anmelderen der for nogle dage siden fandt for godt at besøge en kær afdøds hvilested på jødekirkegården, indtraf netop da man jordede urtekræmmer Salomonsens konge, men blev forhindret i at gå ind på kirkegården, da det hed: "Her gives ikke adgang for nogen der ikke er sortkædt, så længe liget og ligtalen ikke er besørget." Skønt ligtalen holdes på den rummelige åbne plads, og det aldeles ikke var indsenderens mening at deltage i det nævnte optog, måtte han dog se sig krænket i sin formentlig lovlige ret, og opholde sig en rum tid udenfor kirkegården.

Uden tvivl er forstanderne aldeles uberettigede til at give en ordre der forbyder et medlem af samfundet hvad enten han er klædt i sort eller brun kjole, at besøge den fælles kirkegård, uanset hvad tid dette finder sted, især når den pågældende ikke ledsager den afdøde som muligvis stedes til jorden.

Det er derfor højst påfaldende at nogen som helst anden tiltager sig denne som det synes, uhjemlede ret, der således kun kan kaldes anmasselse al den stund det strider imod den skik der finder sted hos kristeligte trosbekendere. - Måtte dig snart den tid komme da jøder bliver lig de kristne i den efterlignelsesværdige dyd - humanitet og broderlig kærlighed, der er grunden til al religion.

"En Mosait"

(Politivennen nr. 1017, Løverdagen den 13de Juni 1835, s. 413-415)

19 oktober 2016

Til Opsynsmændene ved Mosaiternes Kirkegaard.

Med megen taknemmelighed må man erkende den omsorg som vises for publikums bekvemmelighed ved anlæggelse af gangstier og fortove, næsten på enhver vej, ikke alene i selve forstæderne, men endog i længere afstand fra hovedstaden. Således er den lille vej heller ikke blevet glemt som fra Nørre Alle forbi de 2 nye møller fører til Nørrebro. Denne er nemlig også blevet forsynet med bekvemme fortove. Dog er det aldeles umuligt at passere det stykke af disse fortove som er udenfor graverboligen ved mosaisternes kirkegård hvor fodgængerne til megen besvær i sølet føre, er nødsagede til at gå ud på kørevejen da de afbarkede stammer af 2 meget store udgåede kastanjetræer opfylder hele det smalle fortov. Denne ulempe venter at de ansvarlige - formodentlig husets ejer eller ejere, der vist nok har ladet disse træer plante - ville afhjælpe ved at lade disse træer fældes, da de på det sted hvor de står, og i den forfatning hvori de er, både forårsager ulejlighed og er til største vansir.

(Politivennen nr. 921, Løverdagen, den 24de August, 1833. Side 580-581) 

04 august 2016

Gadeuordener ved den mosaiske Kirkegaard.

Ved at gå forbi har jeg flere gange været vidne til slemme uordner ved begravelser på ovennævnte sted. Når liget nemlig er indsat og følget igen skal i kareterne, sker dette hulter til pulter, da alle følgepar søger deres vogne som da på den ikke just brede vej opkører i 3 rækker, hvorved det både for kørende og gående gøres umuligt at komme forbi. Og da vognene nu jager forbi hinanden, er det yderst farligt for fodgængere hvis liv og lemmer udsættes for beskadigelse. Ja man har endog set at de har bemægtiget sig det blyantspennefabrikshus der ligger lige overfor, fra hvis gadedør de stiger op i vognene der kører så nær at endog kælderskuret står i fare for at blive kørt ned. Det var ønskeligt om den foranstaltning blev føjet at kareterne som ved kristne lig holdt eller kørte i en række og at følget efter tur steg i samme.

(Politivennen nr. 797, Løverdagen den 9de April 1831, s. 255-256)

Mosaisk begravelsesplads i Møllegade, med forbehold for at bygningerne kan være af nyere dato. Eget foto, 2016.

20 december 2015

Forundring paa Jødekirkegaarden.

Da de hos os levende mosaiske trosbekendere viser så megen smag og tilbøjelighed til elegance i huse, møbler, ekvipager og lyststeder, må man forundre sig over deres ringe omsorg for sirlighed og orden på deres kirkegård, især da den ligger så nær ved den skønne Assistenskirkegård. Dødens land bliver dog de levendes sidste opholdssted.

(Politivennen nr. 398. Løverdagen den 16de August 1823, s. 6458)


Den jødiske kirkegård, eller Mosaisk Begravelsesplads (Møllegade). Foto Erik Nicolaisen Høy.