Ved
Dr. med F. Levison.
(Af anden Aarsberetning for Forening for Ligbrænding)
København med Frederiksberg har nu omtrent 300.000 Indvaanere; indtil forrige Aarhundredes Slutning begravedes disse væsentlig i Kirkerne eller paa snævre Kirkegaarde umiddelbart om disse. Først efter at talrige Epidemier af forskellig Art havde hærget Byen og henledet Opmærksomheden paa Sundhedsforholdene, blev det efterhaanden gjort vanskeligere at faa Lov til at begrave Lig indenfor Byens Volde og Begravelserne henvistes mere og mere til Assistenskirkegaarden, der den Gang saa langt uden for Byen. 1851 forbødes det ganske at foretage Begravelser inden for Byens Volde og 1853 efter en stor Koleraepidemi udstraktes Forbudet ogsaa til Kristianshavn, en af Byens Forstæder.
Det tillades dog endnu at bisætte Lig i Kirkerne og disses Hvælvinger, Naar Ligene enten er balsamerede (hvad meget sjælden sker) eller indelukkede i tilloddede Metalkister eller endelig indsatte i murede Hvælvinger, der tilmures straks efter Bisættelsen. Denne Begravelsesmaade, der strider mod de simpleste Hensyn til de Levende og ved hvilken Kirkerne fyldes med Forraadnelsesluftarter, bruges endnu ikke saa lidt, i underjordiske Rum i 3 af Byens Kirker, Holmens, Petri og Frederiks Kirke findes efter et officielt Overslag c. 750 Lig paa forskellige Stadier af Forraadnelse og i de sidste Aar 1881-83 er der gennemsnitlig bisat 11 Lig om Aaret.
Efter at Begravelserne fra 1851 var forbudte indenfor Byens Volde, vendte Hovedmassen af dem sig til Assistenskirkegaard paa Nørrebro, der i mange Aar modtog ca. 2000 Lig om Aaret; den er nu for Størstedelen optaget og efter at den ny Vestre Kirkegaard er taget i Brug er Belægningen i de sidste Aar gaaet ned til c. 700. København benytter endnu 6 andre Kirkegaarde. Garnisonskirkegaard, Holmens Kirkegaard, Ny Vestre Kirkegaard, Mosaisk Kirkegaard, Frederiksberg Kirkegaard og Frederiksberg Assistens Kirkegaard.
Foruden de nævnte har København altsaa tidligere havt et meget stort Antal Kirkegaarde, saa at hele Hovedstadens Grund er oversaaet med nedlagte Begravelsespladser og mange Huse er byggede paa saadanne. Jeg skal her nævne de Kirkegaarde, der er nedlagte for mindre end 100 Aar siden eller som af anden Grund kunne tænkes at have Indflydelse paa Stadens Jordbundsforhold. De følgende Oplysninger er tagne fra C Friis: Assistenskirkegaarden paa Nørrebro samt Bidrag til Københavns Begravelsespladsers Historie. Slagelse 1868.
Om Nikolaj Kirke fandtes i forrige Aarhundrede en Begravelsesplads, der endnu benyttedes efter 1795; den strakte sig under de nuværende Slagterboder helt hen til Holmensgade.
Petri Kirkegaard var benyttet fra det 11te Aarhundrede.
Frue Kirkegaard omgav Kirken paa alle Sider; den benyttedes endnu efter 1807.
St. Clemens Kirkegaard laa mellem Frederiksberggade, Kattesundet, Lavendelstræde og Halmtorvet. Kirken nedlagdes allerede 1630, men endnu 1850 fandtes ved Gravning i Grunden baade Ligkister og Lig.
Den Kirkegaard, som endnu er bevaret om Helliggejstes Kirke, strakte sig forhen noget ud over de nuværende Grænser.
Omkring Holmens Kirke findes en Begravelsesplads, der har været benyttet til 1851.
Trinitatis Kirkegaard har tidligere strakt sig noget ud over de nuværende Grænser.
Kristianshavns ældste Kirke stod i nuværende St. Annægade. Om den fandtes en Kirkegaard, der blev indviet 1711, udvidedes 1836 med en halv Tønde Land og var i Brug til 1853.
I den yderste Ende af St. Annægade paa Kristianshavn laa Børnehusets ældre Kirkegaard. 1860 fandtes paa dette Sted endnu betydelige Rester af Lig i Grunden, skønt Kirkegaarden da havde været nedlagt i 100 Aar.
Reformert Kirkegaard ligger om Kirken af samme Navn; ogsaa Garnisonskirke er endnu omgivet af en Begravelsesplads.
Tæt ved Ladegaarden fandtes en Kirkegaard, der benyttedes til 1807 og af hvilken man fandt stærke Spor ved Anlæget af den nordsællandske Bane.
Paa Vodrufgaard oprettedes 1711 et Pestlazareth med tilhørende Kirkegaard, og endnu for 20 Aar siden opgravedes en betydelig Mængde stinkende Rester af Lig, ja flere Lig var kun meget lidt fortærede.
En lignende Kirkegaard anlagdes 1711 udenfor Østerport, men dennes Beliggenhed kendes ikke nøje.
Frederiks tyske Kirke er omgivet af en Begravelsesplads; under Kirken findes Krypten, i hvilken der hensættes Lig.
Almindelig Hospitals Kirkegaard laa i den Del af Byen, der begrænses af Kommunehospitalet paa den ene Side og Vendersgade paa den anden Side; den nedlagdes 1842 og paa denne Tid fik Fattigvæsnet en ny Begravelsesplads ved Østerfarimagsvej bag Holmens Kirkegaard; denne benyttedes til 1858.
Som det af denne Opregning vil ses, er Københavns Grund oversaaet med Kirkegaarde, der for Størstedelen endnu har været i Funktion i første Halvdel af dette Aarhundrede; naar man medtager de Begravelsespladser, som er nedlagte før 1780, voxer Antallet meget betydeligt, saa at det ses, at en meget stor Del af Byen direkte er bygget paa gamle Kirkegaarde. Det er ogsaa ovenfor blevet omtalt, at Grunden paa mange af disse Begravelsespladser har været saa overlæsset med Forraadnelsesprodukter og saa lidet skikket til at modtage Lig, at der endnu efter 100 Aars Forløb findes stinkende Rester.
Jordbunden paa alle disse Kirkegaarde er af samme Beskaffenhed som ellers i København, altsaa en temmelig fed Lerjord, der er fyldt op med Materialier af meget blandet Art, i hvilket Køkkenaffald, Gadesnavs og selv Latrinkasser ere indblandede, altsaa en Jordbund, som i og for sig er i Stand til at udvikle Forraadnelsesprodukter i en lang Aarrække.
Det er naturligvis nu umuligt at afgøre, hvor stor en Del disse Kirkegaarde midt inde i Byen have havt i den næsten uafbrudte Række Epidemier, der i tidligere Tid har hjemsøgt København (Pest saaledes 1551, 1553, 1575, 1583, 1601, 1619, 1629, 1637, 1654, 1711), og selv for den senere Tids Vedkommende er det næsten lige saa vanskeligt at finde en Maalestok for den Skade, som de indenbys Kirkegaarde har voldt. Det maa dog fremhæves, at Colding og Thomsen i deres Undersøgelser over Koleraepidemien 1853 kom til det Resultat, at dennes Intensitet rettede sig meget efter Jordbundens Beskaffenhed, idet den var mindre stærk i den ældste Del af Byen, hvor Grunden gennemsnitlig var mere fri for forraadnede Stoffer, end i den vngre Del af Byen. hvor Jordbunden var opfyldt, for en stor Del med allehaande organiske og forraadnende Materialier. En undtagelse fra denne Regel danner 2 Pletter af den gamle By, nemlig Egnen om Helliggejstkirke og om Badstuestræde, og om begge disse gælder det, at de ligge meget nær ved gamle Begravelsespladse. En Brønd i Læderstræde blev den Gang undersøgt og viste sig at indeholde Kulbrinte, Fosforsyre og kvælstofholdige Substanser, og Forfatterne antage derfor en direkte Tilblanding af Grundvand fra Helliggejstes Kirkegaard, der har Fald henimod Læderstræde.
En Brønd i Vingaardstræde, hvis Vand endnu benyttes som Drikkevand, indeholder aldeles overdrevne Masser af Bakterier; saaledes fandtes ved en Undersøgelse 150,000 paa 1 Kubikcentimeter Vand; denne Masse af Bakterier tyder paa, at Vandet har Tilløb fra Jordlag, i hvilke der endnu stadig findes forraadnede Stoffer, og man maa da navnlig tænke paa den nu nedlagte Kirkegaard om Nikolaj Kirke, der modtog Lig indtil Begyndelsen af dette Aarhundrede og som strakte sig lige til Holmensgade.
Vende vi os til de endnu fungerende Kirkegaarde, finde vi, at Holmens Kirkegaard, Garnisons Kirkegaard, Assistens Kirkegaard og den mosaiske Kirkegaard samt Frederiksberg Kirkegaard nu er omgivne af Gader og Huse, netop paa samme Maade som de indenbys Kirkegaarde i første Halvdel af dette Aarhundrede, og hvis der endnu er enkelte Steder, hvor Kirkegaardene støde op til ubebyggede Partier, kan man være vis paa, at København i sin hurtige Udvidelse meget snart vil naa disse Pletter og lukke Kirkegaardene helt inde.
Af disse Kirkegaarde har Holmens Kirkegaard, efter de fra vedkommende Kirkebestyrelse modtagne Oplysninger, den bedste Jordbund; denne bestaar væsenlig af tør Lerjord uden mange iblandede Stene, og ve Lig, der nedsættes, ere opløste efter 20 Aars Forløb. Der begraves aarlig ca. 270 Lig. Paa Kirkegaarden findes 7 murede Gravhvælvinger; i en enkelt af disse er der fundet Vand. Kirkegaardens ældste Del er indtaget 1666 og den er senere udvidet 1858 og 1865. Brugen af den skal fortsættes indtil 1947. Afstanden til Huse er kun 80 Fod, men der er ikke oplyst Noget om særlig Sygelighed i de nærmeste Boliger.
Garnisons Kirkegaard er temmelig lavt liggende og omgives paa flere Steder af Huse, der ligge i en Afstand af ca. 50 Fod. Jordbunden bestaar af Ler og Sand og er temmelig tør, men ikke drænet. Der begraves aarlig over 200 Lig, og Ligene skulle efter 20 Aars Forløb være opløste, saa at der kun opgraves Knogler. Den paa Kirkegaarden værende Brønd benyttes ikke til Drikkevand, men kun til Vanding.
Garnisons Kirkegaard synes 1854 at have givet Anledning til en lokal Koleraepidemi *).
Under den store Koleraepidemi 1853 var der paa denne Kirkegaard nedgravet en betydelig Mængde Koleralig og særlig var hertil benyttet den nordlige Del af Kirkegaarden tæt ved Kastelsvejen. September 1854 foretoges en Oprensning af en Grøft langs Garnisons Kirkegaards nordlige Grænse og umiddelbart efter denne Oprensnings Begyndelse udbrød der en lille Koleraepidemi i de nærmeste Huse paa Kastelsvejen. I disse angrebes 11 Patienter, 6 døde. Brønden ved det først angrebne Hus blev nu undersøgt og i dens Vand fandtes Kulbrinte, fosforsure og salpetersure Salte og andre kvælstofholdige Forbindelser, der ligesom Vanddragets Retning pegede hen paa en Forbindelse mellem Kirkegaardens Grundvand og Brønden.
Epidemien standsede efterat man havde flyttet Beboerne af de angrebne Huse bort og forbudt Brugen af den inficerede Brønd.
Garnisons Kirkegaard skal nedlægges 1947.
Den mosaiske Kirkegaard paa Nørrebro har eksisteret fra 1694 og er senere gentagne Gange udvidet; den er omgivet af Huse. Efter jødisk Skik benyttes Jorden kun én Gang og Kirkegaardens Jordbund kan derfor ikke blive saa overlæsset med Forraadnelsesprodukter som de andre Kirkegaarde, paa hvilke den samme Plet Jord maa modtage mange Generationer af Lig. Desuagtet er der jævnlig klaget over, at Beboerne i de umiddelbart op til Kirkegaarden stødende Huse mærke en hæslig Lugt fra den. Kirkegaarden er nu næsten opfyldt og vil snart udgaa af aktiv Brug.
Assistens Kirkegaard paa Nørrebro er anlagt 1760, men kom først ret i Brug fra Begyndelsen af dette Aarhundrede.
Der herskede tidligere nogen Fordom mod at begraves paa denne Kirkegaard og i formuende Folk betalte gerne høje Afgifter for at blive begravede paa de gamle Kirkegaarde inde i selve Byen; det omtales derfor i flere Biografier fra hin Tid som særlig mærkeligt, at Vedkommende havde forlangt at blive begravet paa Assistens Kirkegaard. Saaledes skriver R. Nyerup i Anledning af en velfortjent Kancelliembedsmand Augustin's Begravelse 1785: "Omsider fremstod en ædel Mand, en af vort Olds praktiske Filosofer, som besad Sjælsstyrke nok til at opløste sig over Fordomme og sætte sig ud over Tidernes Smag. Det var Augustin. Paa Gravens Bredde gav ham hans skyldfri Aand det Vidnesbyrd, at han aldrig havde fornærmet Nogen i levende Live, nu vilde han ej heller efter Døden forgifte den Luft, som de Efterlevende skulde indaande, han vilde hvile under aaben Himmel. Han jordedes paa Assistens Kirkegaard udenfor Nørreport og gav derved Signalet til Udryddelsen af den erkedumme papistiske, af selve Luther bestredne Overtro, som tillægger Kirkegulvet og Kirkegaardsjorden udmærket Hellighed."
1851 forbødes at begrave Lig paa de indenbys Kirkegaards i København og 1853 paa Kristianshavn. Efter denne Tid og indtil den sidste Aar har Assistens Kirkegaard modtaget de fleste Lig fra København. ca. 3,000 om Aaret. I Aaret 1870 toges den ny vestre Kirkegaard i Brug, og modtager nu Størsteparten af de københavnske Begravelser; dog nedgraves endnu aarlig 700 Lig paa Assistens Kirkegaard. Kirkegaarden skal nedlægges i Aaret 1980.
(Sluttes.)
*) Hornemann: Koleraudbrudet paa Kastelsvejen i Efteraaret 1854. Hygiejniske Meddelelser, 4. B. 1. H.
(Social-Demokraten 7. februar 1885).
(Forts )
Assistens Kirkegaard ligger mellem Nørrebrogade, Kapelvejen og Jagtvejen; den er i sin største Udstrækning tæt omgivet af Huse, fra hvilke den kun adskilles ved en Gades Bredde, og paa de Steder, hvor den støder op til ubebyggede Pladser, begynder nu Bebyggelsen at gribe om sig, saa at Kirkegaarden om ikke mange Aar vil være under lige saa uheldige Vilkaar, som de gamle indenbys Kirkegaarde
Jordbunden er saa uheldig som muligt og der er ikke gjort noget alvorligt Forsøg paa at udtørre eller forbedre den; Stadslægen beskriver den i en Beretning til Magistraten *) paa følgende Maade :
"Med Untagelse af et ganske lille Stykke, hvor der findes Muldjord i flere Fods Dybde, er Forholdet det, at der paa hele Kirkegaarden kun findes Muldjord i ringe Dybde, 1-1½ Fod, dernæst Ler 8-10 Fod og saa et Rullestens-Sandlag. Terrænet er meget fugtigt . . nu maa Kisterne siges at staa i Vand, idet der i de regnfulde Maaneder maa opøses 30-40 Spande Vand af hver ny Grav "
Stadslægen fremhæver i sin Beretning de Farer, der kunne true de nærmest liggende Dele af Byen ved Infektion af Grundvandet, der fra Kirkegaarden navnlig har Fald mod Syd og Sydvest, hvor det maa gennemløbe tæt bebyggede Strøg. Han paaviser desuden, at Ligene i mange Tilfælde opløses særdeles langsomt og at man jævnlig træffer Adipociredannelse c: Omdannelse af Ligene til en fedtagtig Masse, der kan henligge mange Aar i Jorden uden at opløses.
For at saa et Begreb om Grundvandets Overlæsselse med Forraadnelsesprodukter behøver man kun at prøve Vandet fra de talrige Brønde, der er anbragte rundt om paa Kirkegaarden; deres Vand er saa slet, at man kan mærke Forraadnelsesprodukterne ved Lugten, ligesom en Undersøgelse viser, at Vandet indeholder talløse Bakterier af forskellig Art. Kirkegaardsbestyrelsen har derfor maattet opslaa Advarsler mod at benytte disse Brøndes Vand som Drikkevand.
Grundvandet fra Assistens Kirkegaard søger væsenlig mod Syd og Syd. Dette er først paavist af Colding og Thomsen **) efter disse Forfatteres Undersøgelser begrænses det Terrænt som gennemsives af Grundvandet fra Assistens Kirkegaard, af en Linje, drage, fra Kirkegaardens vestlige Hjørne mod Syd til Ladegaardsaaen, og af 2 Linjer, dragne fra dette Skæringspunkt og fra Kirkegaardens østlige Hjørne mod Sydøst ned mod Søerne, særlig mon Peblingesø; Størstedelen af Kirkegaardens Grundvand passerer i Følge de samme Forfattere endvidere under Ladegaardsaaens i Bund, viser sig i Brøndene paa den anden Side af denne og føres tilsidst bort gennem Rosenaaen, en nu reguleret og for Størstedelen dækket Kloak, der løber ud i Kalvebodstrand efter at have passeret Forstaden Vesterbro.
Medens Knudsen ***), stillede sig noget tvivlende med Hensyn til den Indflydelse, som Kirkegaarden kunde have paa de fjernere liggende Brønde, har Fleury ****) utvivlsomt godtgjort, at Afløbet fra Kirkegaarden kan spores paa den sydlige Side af Ladegaardsaaen. Fleury undersøgte særlig Brøndene i denne Del af Vesterbrokvarteret (Emiliegade, Vodrofsvej, Danmarksgade, Schønbergsgade, Schousgade, Forhaabningsholmsalle, Niels Ebbesens Vej, Ingemanns Vej, Svanemosegaardsvej, Sophievej og den nordlige Del af Ørstedsvej.) Dette Terræn ligger 13-15 Fod over Havets Overflade og er omtrent 10-15 Fod lavere end Assistens Kirkegaardens Niveau.
Foruden Tilløbet fra Assistens Kirkegaard, har denne Bydel endnu andre Infektionskilder, idet der tidligere har ligget en Kirkegaard ligesom ogsaa en Losseplads omtrent der hvor Ørstedsvej munder ud ved Ladegaardsaaen.
Fleury's Undersøgelser viste, at de Brønde, der forsynedes fra de mere overfladiske Lag og følgelig ogsaa fra det Vand, der hidrører fra Kirkegaarden, indeholdt Ammoniak, Salpetersyre, Kulbrinte o. s. v. og maatte betragtes som sundhedsfarligt, medens man ved at grave ned i en betydelig større Dybde, kunde træffe godt og rent Vand. Det viste sig endvidere, at Brøndvandets naturlige Beskaffenhed ikke skyldtes lokale Aarsager, som utætte Kloaker, nærliggende Møddinger eller Lignende, da Forholdsregler, der ellers pleje at være virksomme mod saadanne Infektionskilder, ikke havde nogen Virkning paa de omtalte Brønde.
Naar man nu opstiller det Spørgsmaal, om de ovennævnte uheldige Forhold har sat sig Spor ved en større Sygelighed og Dødelighed i de truede Kvarterer, saa er Oplysningerne her meget karakteristiske.
Colding og Thomsen gøre opmærksom paa, at Blaagaardskvarteree, der var særlig udsat for Paavirkning af Assistens Kirkegaard, hjemsøgtes stærkt af Koleraepidemien 1853.
1857 optraadte en mindre Koleraepidemi i København, og efter Hornemanns *****) Fremstilling leverede det lille Blaagaardekvarter 1/4 af samtlige Tilfælde.
I Aaret 1859 fuldendtes den Vandledning, der forsyner København med Drikkevand, det blev nu overflødigt at anvende Vandet fra Brøndene og derved fjærnedes en Del af Faren, men denne Drikkevandsledning kom ikke Frederiksberg Sogn og de paa den sydvestlige Side af Ladegaardsaaen liggende Gader tilgode, her begyndte man først 1870 at anlægge en Vandledning, og det varede længe før alle Husene forsynes fra denne.
I sir tidligere nævnte Arbejde omtaler Fleury forskellige Epidemier af tyfoid Feber i de af ham undersøgte Gader. Det fremgaar af Oplysninger, som han har modtaget fra Frederikberg Hospital, at det nævnte Strøg i Aarene 1869-1874 har havt dobbelt saa mange Tilfælde af gastrisk tyfoid Feber, som man skulde vente i Forhold til dets Indbyggertal. Antallet af alle Tilfælde fra Frederiksberg Sogn var i det nævnte Tidsrum 224 og heraf bøtte 102, altsaa næsten Halvdelen, hjemme i Ladegaardsaakvarteret, uagtet dette kun rummer en Fjerdedel af Sognets Befolkning. Af disse 102 Tilfælde forekom kun 8 i Huse, der var forsynede fra Vandledning, 80 i Huse, der benyttede Brøndvand, for 1t Tilfældes Vedkommende var Forholdet uoplyst. (Sluttes )
*) Se Borgerrepræsentationens Forh. 13. April 1874.
**) Koleraens ulige Styrke i København 1853.
***) Begravelsespladses Indflydelse i sanitær Henseende. 1858.
****) Drikkevandsundersøgelser. 1875.
*****) Koleraepidemien i København i Efteraaret 1857. Hygiejniske Meddelelser 2. B. S. 185.
(Social-Demokraten 8. februar 1885).
(Sluttet )
1879 var der Epidemi af typhoid Feber i Tjørnegade lige Syd for Assistents Kirkegaard.
1880 optraadte der tyfoid Feber som en hæslig Epidemi saavel i den Del af Vesterbrokvarteret, der hører til København, som i den, der hører til Frederiksberg Sogn. 1,27 pCt. af hele Kvarterets Befolkning blev angrebet af Sygdommen, og denne rasede især i de Gader, der ligge i Nærheden af Rosenaaen. Denne var i Sommeren 1880 bleven omlagt, saa at den i en stor Del af sit Løb blev forandret fra en aaben Rende til en muret Kloak. Dens Vand maatte da for en Tid passere en interimistisk Trærende, og Afløbet var en Del besværet, saa at Vandet blev stemmet op ovenfor Renden. Den 20de September toges den ny Kloak i Brug, og derved lagdes en Del af Rosenaaens Bund tør, og det gennem mange Aar aflejrede Mudder udbredte en stærk Stank, saa længe til Mudderet var bleven fjærnet. I flere af de nærliggende Huse havde man lidt meget af Stanken, og i Slutningen af Maaneden udbrød her tyfoid Feber, som dernæst bredte sig videre.
Der er saaledes stor Sandsynlighed for, at den tyfoide Feber har staaet i i nært Forhold til de Arbejder, der vare forelagde i Sommerens Løb ved den nævnte Kloak.
Ogsaa senere har Vesterbrokvarteret jævnlig været stærkt hjemsøgt af tyfoid Febers ligesom Rosenaaen fremdeles medfører Ulemper for de Gader, som dm passerer. Endnu i Sommeren 1884 henvendte en Del Grundejere sig til Københavns Magistrat med Klage over den Stank, som den ikke dækkede Del af Rosenaaen udbreder, og med Anmodning om, at den i hele sit Løb maatte blive omdannet til en lukket Kloak
Frederiksberg Kirkegaard ligger omkring Kirken umiddelbart op til Præsteboligen, ikke mere end 40-50 Fod fra talrige Huse og Gader; dens Jordbund bestaar af 3½ Alen dybt Ler, derefter Sand og Grus; Grunden har tidligere været vandholdig, men nu træffes sjælden Vand ved Gravning af Gravene. Pladsen har været benyttet til Kirkegaard i mere end 100 Aar, og der begraves nu aarlig c. 100 Lig. Ligene opløses langsomt, saa at man endnu efter 30 Aars Forløb kan finde ufortærede Rester. Ved Anlæget af Vandledning i Pilealleen, hvor den ældste Kirkegaard har ligget, fandtes 1877 en Mængde Kister og Knogler, der maatte have ligget over 100 Aar i Jorden Faldet fra Frederiksberg Kirkegaard gaar mod Øst og Sydøst mod Frederiksbergalle, Vesterbrogade og de Tværveje, der forbinde disse. Omegnen af Kirkegaarden har i mange Aar været mistænkt for at have daarligt Drikkevand og Hornemann *) refererer en Række Undersøgelser, der godtgjorde, at flere af Brøndene i Nærheden havde slet Vand uden at det blev bevist, at Kirkegaarden var den eneste Grund hertil.
1878 optraadte en ret hæftig Epidemi **) af tyfoid Feber i nogle Huse paa Vesterbrogade og Vinstrupsvej i Nærheden af Frederiksberg Kirkegaard. I et af Husene, der rummede 35 Mennesker, angrebes saaledes 11. Brøndene i de angrebne Huse blev nu lukkede og Brøndvandet undersøgt. Man fandt da, at Brøndvandet fra Gaarden Nr. 258 paa Vesterbrogade indeholdt Saltsyre, Svovlsyre, Fosforsyre og Kulbrinte, alt Stoffer, som tydede paa en Tilblanding af forraadnede dyriske Substanser; desuden fandtes talrige Amøber, Infusorier, Svamptraade og Svampsporer.
Brønden paa Vinstrupsvej Nr. 5 indeholdt foruden Salpetersyre, Saltsyre, Svovlsyre og Fosforsyre, Svampsporer, Amøber, Vorticeller og talrige runde, stærkt lysbrydende Legemer af forskellige Størrelse, der tydedes som Sporer eller Æg.
Der kan næppe være nogen Tvivl om, at Vandet, før det kom ind i Brøndene, maa have passeret gennem Jordlag, i hvilke der fandtes forraadnende Stoffer, og det ligger da meget nær at tænke paa den nærliggende Kirkegaard, hvis Fald gaar i denne Retning.
Frederiksberg Assistenskirkegaard ligger paa det vestlige Affald af Valby Bakke temmelig isoleret. Grunden bestaar af Ler og er temmelig fugtig. Den er kun 20 Aar gammel og modtager nu c. 1000 Lig om Aaret. Denne Kirkegaard synes ikke at have givet Anledning til hygiejniske Ulæmper og er endnu ikke ret naaet af Københavns Udvidelse.
Vestre Kirkegaard ligger paa Affaldet af Valby Bakke ned mod Kalvebodstrand i en Højde af 25-60 Fod over Havets Overflade. Den ligger temmelig isoleret, idet kun Carlsberg Bryggeri, der er skilt fra Kirkegaarden ved en dyb Indsænkning i Terrænet, og nogle spredte Huse ligger i dens Nærhed, medens der i øvrigt er ca. 900 Fod til større Samlinger af Huse. Kirkegaardens Jordbund bestaar af Ler, der er noget kalkholdig. En stor Del af Kirkegaarden er drænet og derfor temmelig tør, den ældste Del af Kirkegaarden er ikke drænet og temmelig fugtig. Skønt Dræningen er udført omhyggeligt i over 9 Fods Dybde, kan man dog træffe Steder, hvor der i den fugtige Tid af Aaret tilbageholdes en Del Vand i Jorden. Kirkegaarden er taget i Brug 1870 og modtager nu aarlig ca. 3.500 Lig; den er ca. 10 Tønder Land stor, hvoraf vel omtrent 1/4 medgaar til Veje, Kapel, Læbelte osv., desuden er den laveste Del af Kirkegaarden nærmest mod Kalvebodstrand ikke ret anvendelig til Begravelsesplads. Det var Hensigten at gøre Kirkegaarden saa stor, at den først skulde være fuldt belagt 20 Aar efter at den var tagen i Brug, saa at man altsaa kunde begynde paa anden Rotation af Begravelser, men efter Funktionærernes Mening vil den være fuldt optaget længe før den Tid og Københavns Kommune vil da staa lige over for nye Krav; der maa da paany erhverves Terræn, drænes, beplantes, bygges Kapeller osv., hvortil der vil medgaa Hundredetusinder af Kroner. Det bliver desuden efterhaanden vanskeligt at finde Grund til Begravelsesplads i rimelig Afstand fra København; allerede nu begynder Husrækkerne at nærme sig til vestre Kirkegaard, og naar man næste Gang skal tage Terræn til Begravelsesplads vil man blive nødsaget til at gaa langt længere bort for at naa udenfor det Bælte, som inden faa Aar vil inddrages endenfor Københavns Omraade. I Følge en fransk Forfatter staar Paris nu overfor Valget mellem at indføre Ligbrænding eller at deportere de Døde, og det samme vil inden kort Tid blive Tilfældet for Københavns Vedkommende .
I en stor By som København kunne saa mange hygiejniske Misligheder træffe sammen, at det bliver vanskeligt at udregne den Brøkdel af Resultatet, der falder den enkelte Mislighed til Last, men det vil af det ovenfor meddelte fremgaa, at Københavns Kirkegaarde med Undtagelse af vestre Kirkegaard og Frederiksberg Assistens Kirkegaard ved deres Beliggenhed, deres Jordsmon og Nærhed ved Byens beboede Kvarterer frembyder saa mange uheldige Forhold, at man med Grund maa befrygte deres Indvirkning paa Sundhedstilstanden. Det er ogsaa ovenfor vist, at de Kvarterer, der særlig er udsatte for Paavirkning fra Kirkegaardene, har lidt mere under de forskellige Koleraepideinier end de øvrige Dele af Byen, og at de senere stadig er blevne hjemsøgte af gastrisktyfoid Feber, den Sygdom, som man frem for alle plejer at anse for Kendetegn paa uheldige hygiejniske Vilkaar og særlig paa Fordærvelsen af Brøndvand og Grundvand.
*) Hygiejniske Meddelelser, 1. B. 2. H. S. 1
**) Hygiejniske Meddelelser. Ny Række 2. B. S. 169.
(Social-Demokraten 10. februar 1885).
