14 december 2023

Ligbrændingssagens Udvikling. (Efterskrift til Politivennen)

Kontorchef Reenberg fortæller om Kamp, Modstand og fremgang.

Dansk Ligbrændings-Forening har udsendt sin Aarsberetning, og det fremgaar af denne, at det her drejer sig om en Sag, der er i kolossal Fremgang, og vi har bedt Foreningens energiske Drivkraft. Kontorchef Reenberg, fortælle lidt om Udviklingen. Han siger:

- Foreningen tæller nu 32,430 Medlemmer, og vi havde i 1924 5686 nye Indmeldelser. Der blev sidste Aar foretaget 851 Ligbrændinger i København og 28 i Aarhus, men inden vi er naaet til dette store Resultat, har der ogsaa været kæmpet en langvarig og haard Kamp. Foreningen, der er stiftet 1881 af Professor Levison, traadte først i Virksomhed i 1893, da den første Brænding her i Landet fandt Sted. - det var Bureauchef D. I. Dessau, der blev den første. Det første Aar var der kun fire Brændinger, og det var, da "Folkelig Ligbrændingsforening" blev stiftet, at det begyndte at tage Fart. Det var egentlig Digteren Sophus Schandorffs Baalfærd i 1901, der gav Stødet til denne Forenings Dannelse, - der var en Mængde Arbejdere til Stede, de følte sig tiltalt af denne Maade og stiftede Foreningen. 

Sophus Schandorffs sidste Vilje.

Dette har sikkert glædet den gamle Digter i hans Himmel, thi som De maaske ved, sluttede han sine Livserindringer med disse jævnt og ligefremme Ord: For øvrigt er min Hustru og jeg enige om, at vi vil brændes. Vi vil ikke ligge og svine Jorden til for vore Efterkommere!

I Krematoriets Urnehave.

Der er mange kendte Navne, der har fulgt Schandorffs Eksempel, jeg kan nævne: Estrup, Hørup, Holger Drachmann, Hørdum, Zartmann, Flyveren Ulrich Birck og m. m. fl. Forfatterinden Amalie Skrams Urne er f. Eks. en af de første, man læger Mærke til, i den gamle Urnehal, hvor den staar lige til højre for Indgangen. Fru Skram demonstrerer her i Døden mod sin norske Herkomst, idet hun paa sin Urne har ladet prente:

Dansk Borgerinde
Dansk Undersaat
Dansk Forfatterinde

Der er kun to Præster i København, der er Modstandere af Ligbrænding.

Det var, navnlig de første Aar, særlig fra gejstlig Side, Ligbrænding-sagen mødte heftigst Modstand. I Begyndelsen maatte Præster overhovedet slet ikke modvirke i Ornat - det opnaaede de først Tilladelee til i 1910. Nu er hele denne Modstand kun en Saga blott" - København findes der i øjeblikket kun to Præster, der er Sagen fjendtlig stemt. For øvrigt er det kun en ringe Brøkdel Ligbegængelser, der foregaar uden gejstlig Medvirkning, - sidste Aar var der kun 35,

Foreningen er nu en Faktor, man maa regne med i Begravelsesvæsenet, - her i København har vi snart 1000 Ligbrændinger om Aaret, og foruden Krematoriet i Aarhus der er tre Aar gammelt, vil der nu ogsaa i Slagelse, Helsingør, Aalborg, Kolding og Odense blive opført Krematorier i en ikke fjern Fremtid.

Larus

(Aftenbladet (København) 11. juni 1925).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar