Kongelunden er Amagers Eventyrland. Over den bordflade Ø hæver disse tre Hundrede Tønder Land Skov sig som en Oase i Markernes orkanagtige Ensformighed. I al sin grønne Sommerynde staar den der. lokkende langvejs bort Vandreren derude paa de støvede og daarlige Landeveje. Den lover Svalhed og Skygge inde mellem de stille Træer, hvor Vinden ude fra Kalleboderne døer hen i Pust.
Det er, som sagt, et lille Stykke Poesi, blot ikke i denne Tid. For onde Aander har holdt deres Indtog.
Det er Millioner af grønne Larver, der har taget Lunden i Besiddelse, saa man næsten ikke kan færdes derude. Fra Træ til Træ og tværs over Vejene har de spundet deres haarfine Net, Edderkoppespind med myldrende Liv, der straks angriber de Gaaende. De har indkapslet de prægtige Ege, som nu staar afribbede for deres Bladhang. De nærer sig af Vegetationens Safter og udmarver den.
De virker som en af Ægyptens syv Plager. Græshopperne, og det værste er, at man ingen Midler har til at bekæmpe denne Plage. Man bliver larve- og spindbefængt, selv om man gaar midt ad Hovedvejen, og med Sorg ser Skovfogden derude magtesløs ødelæggelsen skride frem.
Naar Regnen kommer, vil det værste vel nok være overstaaet, men vi vil ikke tilraade Folk Kongelunden som Maal for Pinseudflugten. Det skulde da højst være til Restaurationen, hvor Dansen gaar.
(Aftenbladet (København) 8. juni 1925).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar