Sundhedsforhold paa Statsbanens Værksteder. (Efterskrift til Politivennen)

Kort forinden Statsbanens Værksteder i 1909 flyttede ud paa sin nuværende Plads, tilkaldte den daværende Værkstedsbestyrer Werner Organisationens Formand og forklarede ham nogle Enkeltheder ved Værkstedernes Indretning, herunder udtalte han: "Der findes to store Ulæmper i Omgivelserne. Den ene er den saakaldte aabne Belvedere Kloak, og den anden er Kødfoderfabriken. Disse to Ulæmper har Værkstedsledelsen gjort alt for at fjærne, det er ikke lykkedes, og vi overlader det nu til Arbejderne selv at faa disse uheldige Forhold ændret.

Straks efter Overflytningen maatte Arbejderne erkende, at det var højst ubehagelige Omgivelser, de stiftede Bekendtskab med. Organisationen tog straks fat, og bl a. "Social-Demokraten" rejste en kraftig Kritik af disse Forhold, der for Kødfoderfabrikens Vedkommende synes at have baaret nogen Frugt, men dog saaledes, at det nu mere er Destruktionsanstalten, der til visse Tider har Æren af at forpeste Luften herude. Belvederekloaken har derimod i de forløbne 13 Aar faaet Lov at udvikle sig i Fred, den har i disse Aar forvandlet sig til en gærende, boblende Masse, der i særlig Grad om Sommeren udbreder en saa modbydelig Stank, at Opholdet i Værkstederne til Tider er næsten umulig Som bekendt er Værkstederne forsynet med Ovenlys, og naar Solen varmer paa Taget, er Luften ikke til at arbejde i. For at hjælpe herpaa er der lagt store Ledninger i Værkstederne, hvorigennem der kan blæses frisk Luft ind, men denne friske Luft findes ikke, vi maa helst lukke saavel Vinduer som Døre.

I 18 Aar har der fra Arbejdernes Side været arbejdet for at faa denne Pestkilde fjærnet, alt har været forsøgt, sidst prøvede vi at faa det sat ind som Nødhjælpsarbejde; men alt er forgæves. Det er jo kun Arbejderne, der lider herunder, det er jo ikke et Villakvarter.

I det sidste Aarstid har Borgerrepræsentant J. A. Hansen beskæftiget sig med Sagen, og efter hvad jeg har erfaret, er han naaet netop dertil, hvor ogsaa vi selv er standset, nemlig der: Hvem har Pligt til at rense eller fjærne denne Kloak? Kommunen siger, det er Statsbanens Pligt, Kloaken findes paa Statens Grund, og Statsbanerne siger, det er Kommunens Pligt at rense den, thi det er fra Kommunen den fyldes med Snavs. Her synes der saaledes ikke at være nogen Vej at finde, og jeg kunde da ønske at spørge, om der ikke her i Staden findes en Sundhedskommission, der har en vis Pligt til at paase, at en saadan modbydelig Pestkilde ikke faar Lov til at brede sig i flere Aar. Vi er ca. 1000 Mennesker, der daglig maa opholde os i disse Omgivelser, vi har saa godt som alle Familie, til hvem eventuelle smittefarlige Sygdomme kan hjemføres. Hvis Sundhedskommissionen vilde gøre sig den Ulejlighed at aflægge os et Besøg herude, vilde vi da faa nogen Forstaaelse af, at ogsaa vi har Ret til at kræve Beskyttelse for vor Sundhed. Vil man vedblivende vende det døve Øre til, glem saa ikke, at det er for sent at Lukke Brønden, naar Barnet er druknet.

M. Kirketerp

(Social-Demokraten 7. juni 1923)

Udover sundhedsfaren skete der hyppigt arbejdsulykker på centralværkstedet. Her nogle eksempler fra de første år (listen fortsatte det næsten årti):

16. juli 1910, arbejder A. Jønsson, Skjalm Hvidesgade 9,  fik en finger knust af en nedfaldende hammer.

4. maj 1911 maskinsmed Christian Nielsen, Søndre Boulevard 87 fik sin hånd i klemme under en dunkraft. En finger knust og hånden lemlæstet.

19. juli 1911 Karetmager H. Westergaard, Matthæusgade 36, fik brystkassen klemt mellem bufferne på to jernbanevogne. (Berlingske 19. juli 1911).

8. marts 1912, arbejder Emil Nielsen, Guldborgvej 3, fik brud på ryggen og en del andre alvorlige kvæstelser, da drivremmen på en af maskinerne fik fat i hans tøj og trak ham rundt.

19. marts 1912, arbejder Th. Thomsen, Flensborggade 17, fik en stok gennem underlivet.

24. februar 1913, smed Mortensen, Landskronagade 127, venstre tommelfinger slemt såret i en maskine.

9. marts 1913. 5 arbejdere kom til skade ved kedelrørsprængning på godsbanegårdens lysstation. Alvorlige brandsår.

Den nye Bro i Sydhavnen. (Efterskrift til Politivennen).

I disse dage er man blevet færdig med en ny bro i Sydhavnen, derved er der fra linje 3's endestation blevet direkte forbindelse med dæmningen der fører til Sluseværket i Kalveboderne. For at komme over til denne dæmning, har funktionærerne ved Sluseværket hidtil måttet gå en lang strækning syd om Teglværkshavnen. 

Den nye bro er ca. 100 meter lang. I højre hjørne ses et par arbejdere i færd med at lægge sidste hånd på værket.

Ved den ny bro er der skabt en smuk promenade ud til sluseværket, men desværre kan turen ikke fortsættes over til Amager, idet militæret har sine skydebaner ud for dæmningen på Amagersiden. Når en gang skydebanerne nedlægges, vil den lange dæmning fra Sydhavnen til Amager sikkert blive offentlig tilgængelig, og København vil da gå en ny promenade, til glæde for de mange tusinder der har bopæl i dette kvarter af hovedstaden.

Den ny bro vil også få en mere praktisk udnyttelse, idet den amerikanske Ford-fabrik har sin virksomhed i Sydhavnen, og man er nu i færd med at uddybe havneløbet ind til broen, så de amerikanske skibe kan sejle ind til broen og udlosse Ford-bilerne i selve fabrikken. 

(Social-Demokraten, 24. januar 1923).

Fotoer fra Dagbladet (København) 11. januar 1923 som viser broen fra andre vinkler. På det nederste ses slusehuset.

Kort over området, 1926-1927. (Kbhbilleder). Sluseholmen ses tydeligt midt i Sluseløbet. Længst mod vest fører den ny nedlagte Frederiksholmsgade mod slusen - den ligger omtrent hvor Borgmester Christiansensvej er i dag. Den møder Sydhavnsgade umiddelbart før broen. Midtvejs på broen ligger Badeanstalten Sønderstrand umiddelbart vest for Slusen hvor den rager sydpå. Fra slusen går en spærredæmning til Amager mod eksercerpladsen.Vejlands Alle afbrydes brat ved denne. Stik syd for slusen hvor den blå og røde linje mødes ligger Koklapperne midt i Kalvebodløbet - de ligger nu langt inde i land.

Kjøbenhavns Storhavn. (Efterskrift til Politivennen)

Havnen flytter sine Grænsepæle.

Nye Anlæg til et Beløb af ca. 40. Mill. Kr.

Kjøbenhavns Havn har fra sin Grænse mod Nord udfor Scherfigsvej til sin Grænse mod Syd en Udstrækning af 13 Kilometer eller nær op mod 2 Mil medens den Del af Havnen, som begrænses af Bølgebryderne mod Nord og Slusedæmningen i Kallebodstrand mod Syd, er 8 Kilometer eller godt 1 Mil.

Havnen har, som Byen er vokset, flyttet sine Grænsepæle dels mod Nord dels mod Syd, og Udvidelserne har til Tider været store, men ingensinde saa store paa een Gang og i Løbet af saa faa Aar som de Udvidelser, der er planlagt og gennemført under og efter Verdenskrigen.

En moderne Havn kræver ikke blot betydelige Vandarealer med dybt Vand, men ogsaa udstrakte Landarealer til Spor og Gadeanlæg, Lagerbygninger, Oplagspladser og Fabriker. Begge disse Opgaver har Havneadministrationen løst eller er i Færd med at løse, hvorved der skabes rige Muligheder for Handelens Trivsel og Industriens Udvikling.

Vi skal i det følgende i store Træk give vore Læsere en Oversigt over de storstilede Arbejder, der er udfort og de meget betydelige Anlæg, som endnu er under Udførelse.

Havnens Udvidelse foregaar som bekendt dels mod Nord, dels mod Syd.

Udvidelserne mod Nord.

Frihavnen. - Redmolen. - Kalkbrænderihavnen. - Det nye Trafikbassin og Skudehavnen.

Frihavnens Landomraade er under Verdenskrigen blevet udvidet med 28 Tdr. Land eller med ca. en Trediedel af den ædre Frihavns Areal, og der er blevet anlagt et nyt stort Bassin, Kronelobsbassinet, med 30 danske Fods Vanddybde.

Dernæst er der tilvejebragt et ca. 5 Td. Land stort Landareal, den saakaldte Redmole med tilhørende Kajanlæg og foretaget en Uddybning og Udvidelse af Kalkbrænderihavnen, ligeledes i Forbindelse med Landvindinger. Store Kuldampere losser nu deres kostbare Last ved Kalkbrænderihavnens Kajer, hvor de tilstødende Arealer er udlagt til Kulimport Firmaer, medens Brændselsolien fra Tankdamperne oplagres paa Redmolens Terræn, hvor forskellige Oliefirmaer har eller er i Færd med at opføre Tanke, hele Redmolen er beslaglagt i dette Øjemed, med Undtagelse af Spidsen, hvor Store Nordiske Telegrafselskab har opført en Kabel-Depotbygning.

Under Udførelse.

Umiddelbart nord for Frihavnen er et endnu større og dybere Havnebassin end Kroneløbsbassinet under Udførelse. Det nye Bassin, med tilhørende Havnearealer, anlægges paa den Plads, hvor den saakaldte "Sundkrog" laa. I Forbindelse med dette Anlæg, paa hvis Fuldførelse der arbejdes Dag og Nat, er der allerede gennemført en Uddybning ude fra Sundets dybe Farvand ind til Bassinet og opført en Bølgebryder til Dækning af Indsejlingen. Det nye Trafikbassin, som endnu ikke har faaet Navn, faar 32 Fods Vanddybde, og det kan saaledes optage de største Dampere, som befarer Verdenshavene.

Et andet nyt Arbejde i Nordhavnen, der ligeledes paabegyndtes for et Aarstid siden, og som nu snart er færdigt, er Anlæget af den saakaldte "Skudehavn", "Sundkrogens" Afløser. "Skudehavnen" indrammes af et Dækværk med tilstødende Landarealer, som omslutter et Vandareal af ca. 32 Tdr. Lands Størrelse og med 14 Fods Vanddybde. Dette nye Havnebassin er særlig bestemt til Opankring af mindre Fartøjer og de tilstødende Landarealer er tænkt anvendt til Baadebyggerier, Fiskepladser, Sejl- og Rosportsforeninger, ogsaa Badeanstalter vil kunne faa Plads her.

Vi vender os derefter til

Havneudvidelserne mod Syd.

Det nye Industricentrum.

Udvidelserne i den sydlige Del af Havnen er ikke mindre imponerende end Udvidelserne nordpaa - tvertimod. 

Mens Havneadministrationen ved Udvidelse i "Nordhavnen" fortrinsvis har den oversøiske Trafiks Udvikling for Øje, tager Udvidelserne i "Sydhavnen" Sigte paa at skabe en Havn særlig til Anvendelse for Industrien, som her vil kunne erhverve Grunde paa rimelige Betingelser med Adgang til Bolværk ved saa betydelige Vanddybder, indtil 24 Fod, at selv Skibe, der gaar i oversøisk Fart, kan lægge til direkte ved Bolværkerne.

Udvidelserne i Sydhavnen deler sig om tre større Arbejder: Landvindingen ved Islands Brygge, Kajanlæget ved Enghave Brygge og Anlæget af Teglværkshavnen og Teglholmen.

Islands Brygge, der hidtil stoppede op ved Soyakagefabriken, er blevet forlænget ca. 2200 Fod mod Syd og Farvandet udfor den nye Kajmur, som er bygget, er uddybet til 24 Fod og de flade Vandarealer bagved ind mod Hærens Skydebaner er indvundne til Landdannelse. Det nye Landareal, paa hvilket man er i Færd med at anlægge Gader, udgør ca. 30 Tdr. Land, hvoraf Størstedelen er solgt til "Ø. K."

Det andet store Arbejde - Kajanlæget ved Enghave Brygge - omfatter Bygningen af en Kaj af ca. 1000 Fods Længde med 20 Fod dybt Sejlløb og Opfyldning af et bagved liggende Areal paa ca. 10 Tdr. Land. En Del af den nye Kaj er bestemt for Kullosning til Kommunens nye Elektricitetsværk - "H. C. Ørsted-Værket" - som ligger paa det til Kajen stødende Terræn.

Det tredie store Arbejde, som er udført i Sydhavnen, er Anlæget af Teglværkshavnen og Teglholmen.

Vi befinder os her paa Frederiksholms Teglværkers tidligere Arealer i Nærheden af Slusedæmningen.

Den nye Teglværkshavn, hvis Størrelse er ca. 20 Tdr. Land, er skabt paa Frederiksholms Teglværks gamle Lergrav, som i Løbet af et Par Aar er blevet omdannet til et Havnebassin mod 22 Fods Vand dybde, og de bagved liggende store Arealer er opfyldt til Brug for Industrien. Endvidere er der ved Opfyldning lige ud for Teglværkshavnen fremstillet en Ø - "Teglholmen" - der har en Størrelse som 6 Gange Kongens Nytorv og en samlet Vandfront af 6000 Fod, hvoraf foreløbig ca. Halvdelen er forsynet med Bolværk.

Den nye Ø, som i Løbet af et Par Aar er dukket op i Kallebodstrand, er ved en fast Bro sat i Forbindelse med Vejnettet paa Frederiksholms Jorder, hvorfra man enten ad Enghavevej eller Vasbygade naar ind til Byen.

Som man vil se, er der i Havnens sydlige Del tilvejebragt mægtige Arealer til Brug for Industrien. Store Anlæg er allerede, trods de vanskelige Tider, paa amerikansk Maner skudt op derude, saaledes Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft med 4 Tørdokker. Det nye Skibsværft "Baltica" har ligeledes sine Beddinger og Værksteder henide, og flere andre industrielle Virksomheder har sikret sig Arealer.

Paa selve "Teglholmen" har "Burmeister & Wain" købt Grund til Opførelse af en ny stor Værkstedsbygning, der vil komme til at dække over et Areal af 1½ Td. Land. Komplekset bliver cirkelrundt og faar en Højde, der naar Rundetaarn, en anden Ejendommelighed ved dette Bygningsværk bliver, at der anlægges et Sejlløb fra Havnen midt ind i Bygningen.

--- Ogsaa Dele af den gamle Havn har i Krigsaarene været under Forvandlingens Lov. "Gammel Dok" er bleven nedlagt og opfyldt for at give Plads til nye Bygningskomplekser, og de gamle krogede Bolværker paa lav Vanddybde er bleven afløst af nye Bolværker af Jernbeton paa 24 Fods Vanddybde.

Der er ogsaa foretaget en Uddybning ved Christiansholms tidligere Areal - "Christiansholms Ø" - der er købt af "A/S Baltic Cotton Co.", som for Tiden er i Færd med at rejse nye Bygninger, der skal huse de Lagre af Bomuld, som vi tidligere har maattet hente fra Hamborg og Bremen.

Som det vil fremgaa af denne vor Oversigt over Udvidelsesarbejderne i Havnen har der været arbejdet og arbejdes fremdeles mod fuld Kraft af Havnens Administration paa at gøre Kjøbenhavns Havn saa konkurrencedygtig som muligt. Naar Havnedirektør Th. Borg og Havnebygmester Loren i Løbet af næste Fornar og Sommer staar ved Afslutningen af de Arbejder, som for Tiden er under Udførelse, vil Havnens samlede Bolværksstrækninger være forøgede med ca. 6000 Meter eller nær op mod 1 dansk Mil, og det til Havnen hørende Landareal med 142 Tdr. Land, men der vil da ogsaa være anvendt et Beløb af 40 Mill. Kr.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 31. august 1920.)

Kort fra 1920 som viser Nordhavnens udstrækning på daværende tidspunkt. I Svanemøllebugten ses badeanstalten Helgoland markant ud i vandet. Kortet viser også Stadsingeniørens forslag af 18. juni 1921 til opfyldning ved Nordhavn. Kbhbilleder.

Det nye store Elektricitetsværk. (Efterskrift til Politivennen)

Det opfyldte Areal syd for Kalvebod Brygge, hvor Elektricitetsværket skal bygges.

Ved fælles Arrangement mellem Kommunen, Havnevæsenet og Statsbanerne vedtoges det for nogle Aar siden, at Havnevæsenet skulde opfylde et Areal i Kalvebodstrand bag Jærnbanemes Centralværksteder.

Falden fremkom ved Uddybninger i Havnen, og allerede i Fjor var Opfyldningen af ca. 80,000 Kvadratalen tilendebragt.

Dette store Areal benyttes for Tiden af et stort Handelsfirma til Tørring af Klipfisk.

Naar Udvalget, der for kort Tid siden er nedsat af Kommunalbestyrelsen. har afsluttet sit Arbejde vil det sikkert blive vedtaget herude at opføre det store Elektricitetsværk, som det stigende Elektricitetsforbrug kræver.

De nu eksisterende Værker er bragt op til den største Ydeevne og har alligevel ofte vanskeligt ved at levere tilstrækkelig Strøm.

Det forelagte Forslag gaar ud paa at etablere en stor Kraftstation, hvorfra der skal leveres Højspændingsstrøm paa 6000 Volt, som saa skal transformeres paa de nuværende Værker, der saaledes bliver Understationer.

I Udvalget undersøges for Tiden Muligheden af at anvende Diesel, motorer ved Værkerne; men disse egner sig særlig for mindre Værker, og sandsynligvis vil det blive Dampturbiner, der vil blive anvendt.

Af Hensyn til Kultilførselen og det store Forbrug af Vand, foreslaas det at bygge Værket ved Kalvebodstrand. Omkostningerne ved Opførelsen anslaas til ca. 3 Miil. 450.000 Kr.

(Social-Demokraten  25. april 1915).

Foto fra Social-Demokraten 24. august 1917 som viser elektricitetsværket under opførelse. Fundamentet blev sikret ved nedramning af ca. 600 betonstøbte pæle.

Centralbanegaarden og Centralværkstederne. (Efterskrift til Politivennen)

 Centralbanegaarden

Et Overblik - Fingeret daglig Drift.

Når man vil danne sig et Begreb om den nye Banegaards Størrelse, tænker man uvilkaarligt paa Tunneludgravningen foran den nye Personbanegaard og til Nød ogsaa, hvad der ligger bag ved indtil Tietgensbroen. Hvilket fejlagtigt Billede!

Ovenstaaende Plan vil illustrere Fejltagelsen. Gaa ud paa Personbanegaarden i Hjørnet øverst tilhøjre. Den svinder betydeligt ind ved Sammenligning med det umaadelige Jernbaneterræn, der strækker sig bag Søndre Boulevard lige til Enghavevejen. Det er den Del af Centralbaneanlæget, som Publikum ikke ser, men som netop med sine utallige Sporskifter, Rangerspor og brydsspor udgør Betingelsen for at kunne lægge selve Banegaarden i saa nær Byens Centrum, som Tilfældet er. Paa et Areal, der er 3 Kilometer langt og paa sit bredeste Sted en halv Kilometer, ligger her indtil et halvt Hundrede Spor ved Siden af hinanden. Yderst tilvenstre paa Planen sender Terrænet to Banelinjer ud i Landet. De fører begge til Roskilde. Den øverste er Personlinjen, der skærer sig gennem Valby Bakke; forneden; er Godslinjen, som er lagt sønden om Vestre Kirkegaard. Saasnart de to dobbeltsporede Linjer har skaaret Enghavevej, folder de sig ud som mangegrenede Vifter.

Paa Arealet mellem Enghavevejen og Tietgensbroen ligger Spor til en samlet Længde af 60 Kilometer. En Privatbane, regner man, raader sædvanlig over halvt saa mange Kilometer Sporlængder.

Hvor imponerende Personbanegaarden end er, saa repræsenterer den dog kun en mindre, og næppe den vigtigste Del af det storartede Anlæg. Den har da ogsaa kun kostet 4 Millioner af de 25, der i del hele allerede er medgaaet eller vil medgaa til den nye Ordning af vore Banegaardsforhold. Der ei mellem Centralværkstederne Bygninger, som optager langt større Areal end selve Personbanegaarden.

Del er en Selvfølge, at et saa omfattende Anlæg ikke en skønne Dag kan erklæres færdigt og derefter straks tages i Brug. Der maa foretages grundige Prøver med de nye Materiel, for at det kan godtgøres, at alt er i Orden. Mandskabet, der for Fremtiden skal gøre Tjeneste paa den nye Banegaard, maa gøres nøje tortroligt med de nye, forbedrede Systemer, som man har fundet det hensigtsmæssigt at indføre samtidig med alt det aDde nye.

Sporskifterne er særlig en af de Ting, der har været Genstand for Reformer. Medens de tidligere var forsynet mød Olielamper, markeres de nu ved elektriske Lamper; Signaliseringstjenesten er blevet elektrisk. I Signaltaarnet er hver enkelt Signal betegnet ved en elektrisk Knap, og Signalvagten skal paa en Prik vide, hvor hvert Signal har sin Knap; Tøven og Famlen er der ikke Tid til. Han maa indøves.

Eller Lokomotivføreren, der fra den gamle Banegaard kender Sporlægningen saa godt, at han nøjagtig véd, om han følger de rigtige Spor. Nu stilles han pludselig overfor et indviklet Banenet, der let kunde forvirre bam, om han ikke i Forvejen havde haft Lejlighed til at lære Sporvejene at kende og skelne dem fra hinanden.

Og endelig maa de Hundreder af Folk, der har Beskæftigelse ved Banen, gøres fortrolige med de nye Lokaliteter. Det er ikke nok, at de kender Hovedbygningerne. Ude paa Terrænet ligger Maskinhuse med Varmeapparater, elektriske Afbrydere, Støvsugeapparater, Elevatorer, som det kan være af langt større Vigtighed for Funktionærerne at vide Besked med.

Derfor vil der i nogen Tid blive opretholdt en fingeret daglig Drift, under hvilken hver enkelt Funktionær, der har et Arbejde at passe, faar Lov at passe dette ganske som under normale Forhold. Togene løber ind til de fastsatte Tider og forlader igen Stationen paa Klokkeslet. Paa den Maade mener man at skaffe Mandskabet den tilstrækkelige Øvelse, inden det nye Baneanlæg om kort Tid aabnes for fuld, normal Drift. Men Publikum! Mon ikke ogsaa det trængte til et lille Kursus i den nye Banegaards Indretning?

(Riget (København) 16. oktober 1911)

Vandtårnene, nutidigt foto. Erik Nicolaisen Høy.

Fra Jærnbanens Terræn

De færreste Københavnere kender andet af vort nye Jærnbaneterræn, end hvad der kan ses fra Vesterbrogade eller Tietgensbroen.

Det er dog kun en lille Del af Terrænet, der ses herfra, hvad man kan forstaa, naar man véd, at fra Vesterbrogade og ud til Vesterfælledvej, hvor det egentlige Banegaardsterrain ender, er der en Afstand af over 4000 Alen eller ½ Mil. Paa visse Steder er Arealet over 1000 Alen bredt, saa man forstaar, at det er store Forhold, her er Tale om, omkring 130 Tdr. Land. Det allermeste er tilvejebragt ved Opfyldning i Kalvebod Strand, saaledes at Kvægtorvet og Gasværket, der tidligere laa ved Bolværk, nu ligger langt inde paa Land, og Gasværket har maattet bygge en mægtig Bro, ad hvilken Kullene føres fra Havnen til Kulpladsen. Paa vort Billede, der er set fra Dybbølsbroen, ses denne Bro, hvis svære Jærnbjælker herfra tager sig ud som det fineste Fletværk strakt ind over Jærnbanens Spor, kun støttet af spinkle Søjler. Allerede her ude paa Dybbølsbroen, ikke halvvejs inde i Jærnbanens Terræn, føler man sig langt fjærnet fra Byen, hvis Taarne og Spir tegner sig i Horisonten, med Banegaardens Kuppel længst til venstre. Inde fra Byen strækker de lange Rader af Vogne sig helt her ud, og endda et godt Stykke længere ud mod Vesterfælledvej. Til højre ses de vældige Rækker Godsvogne, og til venstre ses en Del Personvogne, hvis Tal dog bliver meget forøget, naar Personbanegaarden endelig tages i Brug.

Vort andet Billede er set fra de høje Opstillingsspor ved Vesterfælledvej, hvorfra Togene ledes ind mod Godsbanegaarden eller Kvægtorvet. Herfra ser man ud over de vældige Centralværkstedsbygninger, hvor Hundreder af Haandværkere hver Dag arbejder, her er Maskinværksteder, her færdes Snedkere, Sadelmagere, Blikkenslagere og Malere, og her er vældige Lokomotivremiser og Kulpladser.

De to taarnlignende Bygninger, der ses i Baggrunden af Billedet, er Vandtaarne, hvorfra Lokomotiverne faar deres Forsyning. Til venstre ligger nogle Tjenesteboliger, hvor en Del Banearbejdere bor for altid at kunne være i Nærheden, dersom der kræves hurtig Udrykning. Paa Billedet kan man kun utydelig skimte Dybbølbroens Linier, hvad der illustrerer, hvor stort det nye Jærnbane-Terræn i Virkeligheden er.

(Social-Demokraten 13. november 1911)

Statsbanernes Centralværksteder. (Efterskrift til Politivennen)

Et Anlæg til 4.300.000 Kroner.

Statsbanernes Centralværksteder ved Kallebod Strand, det store Anlæg, som nødvendiggjordes ved den paatænkte Flytning af Personbanegaarden i Kjøbenhavn, vil være i fuldstændig Drift med det nye Aars Begyndelse. Dette er en Begivenhed indenfor vor Jernbaneverden, hvor man nu endelig faar de hensigtsmæssige, efter Nutidens Teknik indretlede og tilstrækkelig store Maskinværksteder, som man saa længe har trængt til.

Anlæget spænder over 29 Tdr. Land, hvoraf en Del er opfyldt Grund, hvad der bar medført en Udgift hertil alene af 300,000 Kr. Af Arealet er omtrent 5½ Td. Land overbygget, og der tindes paa Terrænet omtrent 7000 løbende Meter Normalspor og ca. 2000 løbende Meter Smalspor.

Bygningen af Værkstederne blev paabegyndt i 1907. Indflytningen begyndte den 1ste Oktober iaar, og med det nye Aars Begyndelse vil, som sagt, Værkstederne være i fuld Drift. Omkostningerne ved Anlæget kan anslaas til 4,300,000 Kr.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 23. december 1909).

En Kæmpe-Bygning. (Efterskrift til Politivennen)

Statsbanernes nye Centralværksteder.

De Indvies den 1ste Oktober.

Statsbanerne har længe trængt til større og bedre Værksteder. De første Ønsker herom dukkede op allerede for 15-16 Aar siden, men Sagen blev stadig udskudt. Imidlertid blev Kravene stærkere og stærkere, og da det viste sig, at de nye store Lokomotiver og de 8-hjulede Vogne ikke kunde istandsættes herhjemme, men maatte sendes til Tyskland for at blive reparerede, skred man omsider til Bevilgelse af de 3 3/4 Million Kroner, Opførelsen af de nye Centralværksteder skulde koste.

Nu er de færdige, og det er blevet et imponerende Appendix til Centralbanegaarden, en kæmpemæssig Bygning, der har rejst sig ved Kallebodstrand. Komplexet spænder over 25 Tønder Land og omfatter en Række særlige Bygninger, af hvilke den til Vognværkstedet indrettede et den største; den er 600 Fod lang og 200 Fod bred. Endvidere er der Lokomotivværksted, Grovemedie og Kedelværksted, en omfattende elektrisk Afdeling og en Række store Magasiner til Vognene. Under Værkstederne er dybe Gruber, der letter Arbejdet paa Vognenes Underdele.

Gravningen af disse Gruber har forsinket Fuldendelsen noget; men nu er som sagt det hele færdigt, og den 1ste Oktober vil den højtidelige Indvielse finde Sted.

Henrik.

(Dannebrog (København) 14. august 1909).

De fattiges plage. (Efterskrift til Politivennen)

Badesæsonen begyndte i Gaar for de fattige. Deres plage er den lange Fangedæmning, der skiller Gasværkshavnen fra Kallebodstrand.

Et stort Skur er rejst paa Dæmningen, og herfra skyder en Bro sig som et langt Tusindben ud til de aabne Badehuse, hvor Afklædningen foregaar. Det er Kommunens Badeanstalt.

For den moderate Pris 2 Øre bliver man fra Land færget over til Molen af en brunskægget Sømand. Derpaa afleverer man sin Billet til Opsynsmanden i Skuret, og Vandet staar til Disposition.

Kontrolløren, der bærer flad Kasket med Københavns Vaaben paa Facaden, betragter spørgende min høje Hat.  Jeg beroliger ham ved at erklære at det ikke er min Hensigt at bade. Jeg er blot kommen for at tage det lille Folkebillede i Øjesyn.

- Min Herre, siger han, De kan roligt bide her. Ingen Badeanstalt i Kallebodstrand har saa frisk Vand som denne. Kloakerne munder ganske vist ud lige i Nærheden, men alt det skidne Vand løber baade med Norden- og Søndenstrøm bag om Dæmningen gennem Gasværkshavnen. Det er bestandig klart paa denne Side.

Et Blik paa Vandet synes at bekræfte denne Paastand. Det er klart og grønt som ved Gilleleje.

Det vilde paa Stedet friste mig til et Bad, hvis ikke en latterlig Fordom holdt mig tilbage.

- Det bedste Bevis, fortsætter den utrættelige Opsynsmand, er, at mange pæne Folk bader her

- I Fjor havde vi hele Sæsonen igennem en Kaptajn, der havde prøvet alle de andre Anstalter, men som endelig resolut foretrak at bade mellem Smedesvende og Friskoledrenge. Han kom hver Dag og havde aldrig Grund til at beklage sig hverken over Vandet eller over Prisen.

Endelig betroede Manden mig, at han om Vinteren var Guldsmed, og at han var henrykt over at kunne ligge paa Landet ved dette luftige og livlige Badested.

Imens plumper den ene magre brungule Drengekrop i Vandet efter den anden. Allerede paa denne Sæsonens første Dag er Besøget stærkt Der opstaar smaa Bataljer paa Dybet, de pjasker hverandre Øjnene fulde, de lister lumsk bag om hverandre og giver Dukkerter, mens en gammel Bademester paa Broen raaber efter dem med slesvigsk Akcent.

- Anstalten har - efter hvad den elskværdige Opsynsmand meddeler et stort og taknemmeligt Publikum.

Om Morgenen tidligt er det Haandværkere, der skal paa Arbejde, Havnearbejdere, Søfolk og endogsaa Komis'er,der paa Grund af det tidlige Tidspunkt mener sig sikrede mod Skandalen. Efter Middag er det serieuse Publikum forsvundet. Det er da næsten udelukkende Drenge, der nærmest lader sig lokke ved Udsigten til den dobbelte Rotur over Gasværkshavnen.

Ved Aftentide gaar Havnens Folk paa ny til Bunds i Stranden - og som Følge heraf er siden denne Anstalts Oprettelse sværtede Kuldragere hjemfaldne til Mythen.

Nu er Sæsonen atter begyndt, og jeg opfordrer paa det kraftigste ubemidlede Folk til at benytte sig af den dobbelte Fordel i Pris og Vand, der er budt dem her, fremfor det betalende Publikum, der erlægger det tyvedobbelte og stiger mere snavsede op af Vandet, end de gik deri.

Sidste Aar var der Dage, hvor Antallet af de besøgende hævede sig til 1800. 1800 Gange 2 Øre giver 36 Kroner. Hvis det vil gaa lige saa livligt i Aar, kan Kommunen maaske endogsaa sikre sig et net lille Overskud af sin Filantropi. Eller hvis den ikke vil være det bekendt, vil det ende med, at der paa de aabne Skures Grund rejser sig et pragtfuldt Badeetablissement med lukkede Kamre og Hynder paa Sæderne, medens rige Folk gaar inde paa Land, forbandende Belvedere og Venedig, og kiger misundeligt over til de fattiges plage.

Guy.

(København 2. juni 1891).

Kalvebod Strand var i hele 1800-tallet et populært sted for badeanstalter. Her en annonce i Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 15. maj 1869. Badeanstalten Venedig startede ved Flådens Leje nogenlunde ud for hvor operaen ligger nu, men måtte flytte ud til Kalvebod Strand for enden af nuværende Eskildsgade/Absalonsgade. Af den grund hed Eskildsgade dengang Badevej, fra 1886 Knudsgade - kendt for prostitution - hvorfor den atter i 1906 kom til at hedde Eskildsgade.. Anstalten blev anlagt allerede i 1850'erne, og fra Nyhavns Hoved var der formedelst 12 skilling fri sejltur fra Nyhavn Hoved, inkl. håndklæde. En af badekonerne, Stine Andersen, Havnevej fyldte 81 i 1919. Som alle andre badeanstalter forsvandt den da området blev opfyldt. Allerede i 1895 skrev aviser at den var nedlagt, og i hvert fald 1905 forsvandt de sidste rester. En anden anstalt hed St. Helena.

I 1875 var der sket et opmudringsarbejde. Strømmen var derfor blevet raskere og vandet som følge af det renere. Den daværende badeanstalt, Rysenstens Badeanstalt var den eneste søbadeanstalt. Den var populær og ventetiden ofte ½ til 1 time. I 1874 blev svømmebadene flyttet over på Amagersiden. Men badesanstaltens tilstand blev stadig kritiseret.

Kalvebodløbet - Grundstødninger. (Efterskrift til Politivennen).

Et Skib, som i roligt Magsvejr er grundstødt i Kjøbenhavns Havn er en stor Sjældenhed, men kunde dog sees her igaar. Den, der igaar passerede Ryssensten, kunde til sin Forundring see et stort norsk Dampskib med vajende Flag og Damp oppe ligge ganske stille ved Grunden St. Helena, et Badested udfor Ryssensten. Skibet skulde til Gasværkshavnen med Mursten, men Lodsen kjendte ikke det nye Køb, der er blevet opmudret ifjor og afmærket iaar. Han styrede Skibet udenom Bojen og løb det mod en Sten, hvor det huggede sig saa fast, at havde det ikke været et stærkt Fartøj, havde det sikkert faaet en saa betydelig Læk, at det var sunket. Det maatte losse en stor Del af sin Ladning, og herved lykkedes det at faae Skibet flot. For at forebygge Gjentagelse har Havnevæseneet idag forsøgt at optage Stene ved en stor Dampkran, men dette lykkedes ikke.

(Fyens Stiftstidende 25. juli 1877).

Paaseiling af Langebro. I Torsdags Morges stødte en af de Helsingørske Bugserdampere og en Skonnert, som den skulde bugsere til Helsingør, hvor den skulde repareres, mod Langebro, saa at baade Broen og begge Skibene to endel Skade. Bugserdamperen kom med Skonnerten paa Slæb fra Gasværkshavnen, men havde ikke tilstrækkelig Fart til at arbeide mod den stærke Strøm, som satte Skibene saa voldsomt over mod Kristianshavnssiden, at Skonnerten kom paa Grund og Damperen tørnede mod Broen, hvorved flere af de svære Bjælker paa Siden af Broen knækkedes, og Skibets Skansebekædning ramponeredes. Først efter flere Timers Forløb lykkedes det at faa Damperen klar af Broen, da Strømmen hele Formiddagen var ualmindelig stærk. (Dbl.).

(Randers Amtsavis og Adressecontoirs Efterretninger 20. marts 1880).

Dagsbegivenheder. (Efterskrift til Politivennen)

- En Fisker der i Torsdag Middags var ude i Kallebodstrand udfor Kongens Enghave opdagede to store Fisk, der vare komne gjennem en Rende ind paa Lavvande, som de, da Vandet samtidig sank, ikke kunde komme ud fra. Han gik hen til Stedet og dræbte den største med en Stage, hvorimod han søgte at faa den mindre transporteret levende; han prøvede først at løfte den op i Baaden, men blev slaaet omkuld af den, hvorefter han fastgjorde et tov om Halen og bandt dette til Baaden, for paa den Maade at slæbe den ind, men da han kom paa lidt dybere Vand, gik Fisken med Baaden, saa at han ogsaa skyndsomst maatte dræbe den, hvorefter han indbragte dem til Harsmanns Plads ved Gasværket. Fiskene, der viste sig at være to Hvaler af Delfinslægten, vare af forskjellig Størrelse; den største var 4 Alen 8 lommer lang. omkring Bugen 2 Alen 18 Tommer. Gabet var næsten ½ Alen langt, besat i Over- og Underkjæben med en Rade meget spidse Tænder. Rygfinnen var l Alen høi, og Halefinnen var over 1 Alen bred; paa hver Side af Hovedet sad et lille Øie og midt i Panden var der et Hul, hvoraf de efter Fiskerens Udsagn udsprøitede Vand i en Høide af 4 Alen. Den mindre var l Alen kortere. Farven var staalgraa over Ryggen, lysere paa Siderne og hvid under Bugen. Begge Hvalerne bleve kjøbte af Prof. Steenstrup for 30 Rd. til det naturhistoriske Museum.

- En med en Hest forspændt Postvogn holdt i lørdags Eftermiddags udenfor Postkontoret paa Vesterbro. medens Kudsken var gaaet derind. Pludselig gav Hesten sig til at løbe løbsk ad gamle Kongeveien; en Arbeidsmand søgte her at standse den, men blev kastet omkuld, hvorved han forslog sig saaledes, at han, efterat være bragt til en Barber, maatte transporteres til Hospitalet, da han havde erholdt et betydeligt Hul i Hovedet og forvredet eller brækket den høire Arm. Hesten standsedes ved Frihedsstøtten paa Vesterbro uden at have anrettet anden Skade.

(Dags-Telegraphen (København) 12. maj 1866)

Til Vedkommende

Tilgiv at jeg først nu skriver til dig, skønt du allerede sidste sommer gav mig anledning til det. Din opførsel dengang i båden tæt ud for pælene i Kalvebod Strand, ved at affyre måske over tyve skud ud over de badende i vandet, mishagede vist mange og vist endnu meget mere den som en af dine forladninger bibragte et blødende sår på brystet. Det var derfor ønskeligt at du i tilstundede badetid og fremdeles i fremtiden ville skåne os for dine narrestreger. Hvis du imidlertid ved denne lejlighed skulle tabe for meget af dine utidige fornøjelser, så vil jeg råde dig til at bøde på tabet ved ligesom smådrengene at anskaffe dig en hyldebøse. Lev vel!

(Politivennen nr. 433. Løverdagen den 17de April 1824, s. 7000-7001)

Redacteurens Anmærkning

Kalvebod Strand forløb nogenlunde langs nutidens Sønder Boulevard, tæt på nutidens Istedgade. Vesterbro lå langs Vesterbrogade. Vandet kunne ved storme nå helt derop, som det fremgår af en artikel i Kjøbenhavnsposten, 13. marts 1834 om en orkanagtig storm fra nordvest natten mellem lørdag 8. og søndag marts 1834:

Paa Vesterbro oversvømmedes ei alene de ved Kallebodstand liggende Marker og Enge; men Vandet gik endog ind i Haverne og enkelte Steder op til Husene. 

Spørgsmaal til Kommandantskabet.

I mange tider har det været brugeligt og tilladt at sejle ud med både fra Langebro til det såkaldte stakat eller den bekendte række af pæle, for der imellem begge indløbene at binde bådene fast, og frit forlyste sig i det frie og kølige element. Med mangfoldige andre har indsenderen allerede i fler eår besøgt denne fortræffelige bådplads for efter dagens hede og møje om aftenen at søge en velgørende og behagelig forfriskning i det klare og rene vand der findes sammesteds idet strømmen hele tiden fornyr samme og bunden er en sandbund, og da det tillige er af en dybde at såvel den svømmende som den ikke svømmende kan fornøje sig her. Hertil kommer at man der ikke inkommoderes af tilskuere fra landet, og at roningen yder en behagelig og passende motion efter badet. Indsenderen blev derfor meget bedrøvet da den 8. juli, lørdag aften, en båd med nogle soldater af livregimenterne kom ud fra vagthuset og forkyndte i bydende tone, at man straks skulle forføje sig bort derfra og begive sig ind i krogen ved det såkaldte køkkenkurv forbi den udlagte svømmebro hvor vandet er dybt og skident og bunden er mudret. Spørgsmålet om vandet der ikke skulle være dybt, besvarede de benægtende. På denne ordre begav nogle sig tilbage til Langebro og spildte således penge og fornjelse, andre ventede på ordrens eksekution og atter andre begav sig på den befalede plads. Her indtraf nu den ulykke at et ungt menneske der formodentlig også havde fået nævnte forsikring, begav sig i vandet uden at kunne svømme, og da dette var for dybt, så havde han tilsat livet hvis ikke heldigvis en forbisejlende båd havde taget ham op og hvis hans livsfare ikke var blevet bemærket af en af de tilstedeværende.

Det var derfor at ønske at publikum blev underrettet om der virkelig eksisterer en sådan anordning, og i modsat tilfælde at soldaterne blev afholdt fra at eksekvere selvgjorte befalinger.

(Politivennen No. 237, Løverdagen den 15de Juli 1820, s. 3831-3833).

Om Badehuse

Hvor velgørende og sund badning er, er nok så bekendt, og desuden ikke stedet at anføre her. Men man må unægtelig beklage sig over de badeanstalter man hidtil finder i en by som København. Forrige sommer blev der skrevet noget i Politivennen for at gøre de ansvarlige i hvis magt det står at bidrage til bedre foranstaltninger opmærksom på det. Men nytten af det lader vente på sig. De sædvanlige badehuse er lagt ud og ligger godt nok på et meget godt sted da der altid går en frisk strøm gennem dem. Men badehusene selv er særdeles dårlige såvel som indretningerne i det hele taget. De er så åbne at man der mere udsætter sig for forkølelse end hvis man havde badet i fri luft. Desuden ønsker man af flere årsager et sådant sted så tæt som muligt. Det tov som hænger over badekassen, er i alle badekamre så dårligt at hvis kassen gik løs ville den badende vist ikke blive reddet med tovet selv om han fik fat andetsteds.

For bekvemmelighedens skyld kunne man også ønske sig en børste, kam og spejl. Dette er hvad anmelderen tror der i det mindste kunne og burde ændres ved de nuværende badehuse.

(Politivennen nr. 77, Løverdagen den 21de Juni 1817, s. 1308-1309)

Redacteurens Anmærkning

Jeg har ikke kunnet finde noget om disse badehuse. Kun nogle om de der blev anlagt i 1824. Om disse, se Politivennen fra 2. juni 1825 om "Den nye Badeanstalt ved Langebro".

Farlig Sejlads ved Langebroe

Det er enhver bekendt hvor farligt det er endog for søvante at besejle Kalvebodstrand da grundene er meget lave på adskillige steder. Hvor meget mere da ikke for de som aldeles ikke kender til sejladsen. Det er derfor ubegribeligt for anmelderen hvorledes de som lejer både ud, vover at overlade disse til unge drenge som næppe er over 10 til 12 år gamle. At de imidlertid gør dette, sås tydeligt forleden søndag den 8. i denne måned da hele stranden blev besejlet såvel af voksne som af børn, såvel inden som udenfor pælerækkerne. Da der nu let kan se store ulykker ved at udleje både til børn der ikke kan styre eller regere sig selv, endsige en båd, så var det at ønske at det  måtte forbydes sådanne udlejere at overlade deres både til børn, med mindre udlejeren selv var med, eller en anden voksen og i søvæsenet kyndig mand.

(Politivennen nr. 77, Løverdagen den 21de Juni 1817, s. 1305-1306)

Ønske om et beqvemt Badested

Der har ofte været klaget over at vi mangler badesteder i nærheden af staden, da badehusene kun kan rumme en lille del af de mange som ønsker at bade. Det stykke af Kalvebod Strand mellem pælene og Køkkenkurven er fortrinlig egnet til badested, da grunden her er temmelig fri for sten, vandet rent og ikke stillestående, og stedet selv ligger afsides. Men da alle og enhver i de sidste år har haft fri adgang til det, så findes der ofte sådant selskab som intet anstændigt menneske kan og bør være iblandt. Det var derfor ønskeligt om der måtte gøres den indretning at ingen undtagen anstændige personer fik adgang til dette badested. Når man mod en vis årlig betaling, der kunne tilfalde en eller anden offentlig stiftelse, udstedte billetter til det, ligesom til Kirsebærgangene og Christianshavns volde, så ville stedet blive fri for de mange drenge og lurvede personer som nu indfinder sig der i mængde, og en stor del af Københavns indbyggere få bekvem lejlighed til at nyde en sund og velgørende fornøjelse.

 (Politivennen nr. 32, Løverdagen den 10. August 1816, s. 493-494)

Redacteurens Anmærkning.

Køkkenkurven var det sted der i en ret vinkel skød ud i vandet ved udgangen til tømmerpladserne, ikke langt fra det sted hvor badehusene ved Langebro senere blev anlagt. Den blev også kaldt Rysensteen Køkkenkurv. Langebro lå dengang nordligere og forbandt nuværende Vestervoldgade med Langebrogade på Amager. Se kortet fra 1815.

Om Indløbet ad Kallebod-Strand

(Efter indsendt)

Det er allerede før adskillige gange i Politivennen blevet ytret hvor ønskeligt det ville være om Kalvebodløbet igen blev brugbart for små skibe.

Da København nu allerede ved tre måneders blokade bør have lært at indse at det ville være godt om staden havde søtilførsel fra mere end en side, og det er muligt at en overlegen søfjende endnu i næste forår og sommer vil gøre alt sit til at gøre denne sandhed end mere følelig, så synes det at være tid igen at omtale denne sag.

Kalvebodløbet og Kalvebod Strand 2013. Set fra dæmningen på Amager som på Politivennens tid lå i selve løbet, og altså i vandet. Længst væk ses Fisketorvet, tættest Sluseholmen. Alle disse bebyggelser på Sjællandssiden lå dengang i selve løbet. Kalvebodløbet var meget bredere, men til gengæld mere lavvandet end tilfældet er nu. (Eget foto).

Hvis man læser om Københavns ældre blokader, ser man de tydeligste beviser på den store nytte det bragte indbyggerne at madskibene fra småøerne og Fyn ad Kalvebodløbet kunne indløbe uden synderlig fare, når det derimod var umuligt fra Reden at få mindste tilførsel.

Ødselhed er vist nok et stort onde. Men det er unægteligt at der gives tilfælde hvor sparsommelighed har lige så slemme følger. Et af disse var det da Kalvebodløbet ved Københavns udvidede befæstning afspærredes for sejlads for blot at have Toldbod og toldbetjentene ved et indløb i stedet for to.

Ikke alene har sejladsen for samme skibe derved i en så lang årrække været gjort langsommere, for ofte kan den heftige strøm i Dragørrenden hindre sejladsen hele dage, men selv mange skibbrud kan siges at være undgåede, når skipperne straks havde kunnet søge ind i Køge Bugt og overalt i Kalvebodløbet ligge som i den tryggeste havn.

Det er ikke troligt at dette løb skulle være blevet meget grundere medens det har været lukket for skibe. Den eneste skade det rimeligvis kan have lidt, kan være at en eller anden sandpram kan være sunket deri. 6 til 7 fods vand påstår kyndige folk at der endnu gives, og dette er allerede nok for de mindste jagter og for store både.

Men skulle det endnu være sådan at der virkelig var blevet grundere, så gives der hvis regeringen måtte ønske dette løb brugt igen til stadens mageligere forsyning, som altid i fred, så især i krig, et overmåde godt middel til uden mindste pengeudgift at få dette tilvejebragt.  Man behøvede nemlig blot at sætte til offentlig auktion dette løbs opmudring, afmærkning og vedligeholdelse såvel som en lods imod afgift af alle ind- og udgående fartøjer, således at den der ville påtage sig at sætte og holde det i stand mod den mindste afgift af de farende blev evig ejer af Kalvebodløb.

(Politivennen nr. 497, 8. november 1807, s. 7994-7996)

Redacteurens Anmærkning

Kalvebod Strand lå længere inde i landet end nu. Området syd for Langebro mellem Tietgensgade og Kalvebod Brygge var dengang oversvømmet og er normalt det område som Politivennens skribenter omtaler som Kalvebod Strand. Stakaterne var en pælerække som gik tværs over løbet mellem København og Christianshavn nogenlunde syd for der hvor Langebro er i dag. I dette område lå også badehusene.

Forslag.

De mange sølystne og bådejere ved Langebro som så ofte vejr og forretninger tillader det, fornøjer sig med at sejle i den behagelige Kalvebod Strand, ville det være overmåde kærkomment, dersom det var iværksætteligt at se bommen ved stakaterne stå åbne til kl. 9 i den korte tid som endnu er tilbage af sommeren, også fremdeles når dagen bliver kortere til kl. 8. Da uden tvivl kun meget få af dem har lejlighed at anvende hele eftermiddagen på et par timers sejlads, må de altså ofte undvære denne fornøjelse - i skønt vejr - blot fordi at bommen bliver lukket kl. 8 og de ikke anser det for umagen værd for en halv times tid om aftenen at gøre alle fornødne tilberedelser.

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 225, [14 August 1802], s. 3586-3587)

Noget om Badning ved Tømmer-Pladsen og Køkken-Kurven samt Skyde-Øvelserne uden for Vester-Port.

(efter meddelt)

At fornøje sig på en lovlig og tilladelig måde uden at enten det offentlige eller private lider derved, tror jeg ikke bør nægtes nogen. Hvorfor jeg også meget ønskede at det måtte undes publikum at benytte sig af de 2 badesteder i nærheden af Langebro, nemlig ved tømmerpladsen og Køkkenkurven, på grund af deres nærhed til København da ikke alle finder behag i badehusene og endnu færre har tid til at gå en lang vej for at komme til at bade i åben sø. At adgangen til disse steder undertiden nægtes, kan vist nok ikke være efter guvernørens befaling, for ellers måtte den vel nægtes hver dag og ikke af og til tillades. Ikke heller kan man indse nogen grund hvorfor guvernøren skulle nægte det københavnske publikum denne så uskyldige fornøjelse. Heller må man altså efter min mening søge grunden dertil i en eller anden underofficers nykkker som ikke har forstået sin ordre rigtigt og dog vil udføre den med yderste strenghed.

Ifølge det før anførte princip antager man det også for meget tilladeligt, ja endog nyttigt, at fornøje sig med skydeøvelser, dog således at ingen derved forstyrres i sin lige så tilladelige fornøjelse, ja endog udsættes for livsfare. Dette kunne let finde sted forleden uge. 

Indsenderen leejde sammen med et par gode venner en båd ved Langebro for at more os ved roning og tillige bade os, da det af føromtalte grund så vidt man ved ikke kan lade sig gøre i nærheden af København. Da vi kom ud for den gamle skydebane, hvor en lang smal pynt forsynet med et slags bolværk og en trappe til at gå i fartøjet, går ud i søen og just ville lægge til for at bade os, da bunden her var renest, kom uformodentlig 2 til 3 kugler pibende forbi og slog kort fra os ned i vandet, omtrent hvor vi nylig var roet forbi skuddene kom fra en af de reberbaner som ligger på denne side af den gamle skydebane. Om dette er tilladeligt eller ikke, således at skyde uden mur bag ved skiven og uden at advare de forbiroende, og derved udsætte dem for unødvendig livsfare, henstiller jeg til de herrers egen bedømmelse som tog del i skydningen, idet jeg anmoder dem på min og fleres vegne at ændre det, og hvis det ikke imod formodning skulle ske, anmodes de ansvarlige som kan have noget at sige i denne sag, at afværge en fornøjeles misbrug, hvorved den almindelige sikkerhed tabes så ganske af syne.

Det føromtalte hændte nu os som kun roede for at fornøje os, men det samme kan ske for enhver fisker eller ålestanger i det nødtørftges erhvervelse, er det ikke ret for egen fornøjelse skyld at udsætte andre i deres fornøjelses nydelse for livsfare, så anser jeg det for endnu mere urimeligt at udsætte disse driftige og nyttige folk derfor i deres nødvendige forretninger.

(Politivennen. Hefte 14. Nr. 175, 29 August 1801, s. 2791-2793)

Om Kalvebodrendens Sejlbarhed

Da udgiveren allerede så mange gange har talt for Kalvebodrenden, som et farvand for små skibe, man igen burde få gjort sejlbar, kan han ikke undlade at forelægge læserne et faktum, som er det bedste bevis for denne sag, og som vi har englændernes besøg at takke for. To små bornholmerjagter som frygtede for det par engelske luggere der flere dage beherskede sundet og Drogden, lod en fisker føre sig ind ad Kalvebodrenden og kom rigtig nok til staden.

Her fandt de derimod en forhindring, som de ikke havde drømt om: Den elendige Langebro, som ikke kan opvindes, så at de måtte ligge uden for den.

København er dog også så jammerlig forsynet med jammerlige broer, at ingen har noget lignende! Dog tør håbe, at når regeringen retter sin opmærksomhed til dette så vigtige løb, vil Langebro blive ombygget, hvad den så aldeles trænger til.

(Politivennen. Hefte 13. Nr. 158, 2. maj 1801, s. 2525-2526)

To Toldboder, to Indsejlinger til Kjøbenhavn.

Ind- og udladelsen sker ved kongens matroser under kommando af en bådsmand. Denne kan gøre hvad han vil, fordi skipperne gerne ville have ham til ven, og dog er denne bådsmand ikke forsynet med myndighed når en skipper modsætter sig. Dette er vel et sjældent tilfælde, men det sker dog, og da må den officer som er bommens skræk, hentes, hvilket dog medtager tid da det ikke altid er sagt at han om han endog heldigt bor så tæt som den nærværende (i nedre Amaliegade) er hjemme eller påklædt eller frisk. Hvor stor er ikke imidlertid ulejligheden af disse mulige tilfælde? Og kunne og burde ikke dette forebygges ved at lade løjtnanterne i søetaten skiftes til at have vagt på selve bommen, det vil sige være der til stede som den både bådsmanden imod skipperne og skipperne imod bådsmanden kunne henvende sig til for straks at få den fornødne endelige ordre.

Bommen og med den al ind- og udsejling lukkes om aftenen tidlig, og åbnes sent om morgenen. Alle søndage og alle helligdage er den lukket. Ingen årsag, den være nok så påtrængende kan heri uden de største ophævelser gøre forandring. Den skipper der ikke kan blive klar før det om lørdagen allerede var efter bommens lukningstid, må blive til om mandagen, da den gode vind muligt er forbi.

Den fynbo fx der mens bommen var lukket, med østenvind kunne have nået Smålandene, ser sig når han endelig er kommet derigennem, stoppet af en søndenvind der nu blæser ham lige imod, men under smålandene ville have været ham gunstig. Sit tab, sit ofte følelige tab må han sætte på deres regning der synes have troet at sejlads var af de gerninger der ikke må foretages på sabbatten.

Det er forunderligt at den fri ad- og udgang af staden som tillades gående, ridende og kørende, nægtes de sejlende der mindre kan tåle nogen spærring, og hvis rettigheder vores regenter ellers med rimelig udmærkelse har våget over.

Ingen årsag kan tænkes hvorfor det mere burde være forment at komme ind og ud af bommen indtil kl. 10 om aftenen, og om morgenen fra dagbræknngen af, end ad nogen af stadens fire porte. Holmens mandskab og den officer som der burde have vagt, blev ikke strabadseret af den grund. For de kunne jo desto oftere blive aflæst. Stadens sikkerhed led heller ikke derved i fredstid mere end ved nogen anden ports åbning.

Lige så vanskeligt kan det udgranskes hvad der kan have udset som en retfærdig og fornugtig bevæggrund til at lade bommen være ganske tillukes hver søndag og helligdag. Men skrev endog denne anordning sig fra tider da en ilde forstået religiøsitet anså det for rigtigt, men magt at tvinge folk til at hellige hviledagen, og da man troede det mere behageligt for det højeste væsen at bortdovne, bortsove, bortspille og bortsvire hver syvende dag i ugen end at anvende den til at sejle, pløje, høste, så og lignende, så vil regenten nu være des hastigere til at omstøde denne levning af overtro, da man håber hvert øjeblik at se portlukning under gudstjenesten som en lignende unyttig andægtigheds rest, ganske afskaffet.

Dersom i den stærkeste sejladstid det nye løb inde på Nyholm åbnedes for udgående middelstore og mindre skibe. Dersom både fik som rimeligt, en åbning for dem selv under bommens bro, som oven fra uden videre kunne åbnes med en vinde, der kun fordrede håndkraft og som bøde søgne- og helligdage (på de sidste i det mindste for lystbåde) burde være i gang. Så var allerede noget gjort til at lette den trængselsfulde fart igennem bommen. Kalvebodrendens åbning som ovenfor omhandlet, ville endnu allermest formindske trængslen da det blev ind- og udfarten for alle fynboer, sjællandere, lolliker, falsterboer, holstenere, ærøboere og overhovedet alle syd fra kommende og syd på hjemhørende skippere der hidtil har væeret nødt til at søge Trekroners Rende, ifølge en indretning der synes mig lige så vindunderlig som om man ville spærre alle Københavns porte, Østerport undtaget, og nøde alle til lands kommende til at søge den, endog indtil amagerne skønt disse først måtte oversættes med færge.

Måske kunne det også være en lettelse om man på bommens bro altid havde en fire fem varper til Røde Pæl eller Nyholms Hoved liggende klar for de udgående, og ligeledes nogle varper på dukdalberne midtvands eller ved orlogsskibenes flydebro liggende til tjeneste for de indhalende. I det mindste kunne skipperne da spare den tidsspilde som der forvoldtes, når deres joller som nu må vove sig gennem bommen for at gøre varpen fast. På hver side af bommen kunne en mand af vagten i en lille jolle have til arbejde at indhente de afbrugte varper for at opskyde dem på broen til andre som behøvede dem.

Sådan opmærksomhed måske også til dels udgift for fartens fremme ved jeg nok at mange snæverhjertede landmænd vil anse for et tåbeligt uøkonomisk råd. Men således ville ikke admiralitetets mænd og formand tænke, der ved at en stad høster foruden nytten, den mest udbredte navnkundighed og ros blandt sømænd for sådanne hjælpanstalter, ja kan endog herved lokke rige sømænd til der at nedsætte sig hvor de sporer sådan agt og kærlighed for deres stand.

Men, vil man tilråbe mig, hvortil nyttede at bomløbet var åbnet nok så tidlig og sent at det stod åbent hele søndagen og hver helligdag, når skibene dog ikke kunne udklareres, for den kære ivrer vil vel dog ikke forlange at toldbodens desuden kun netop tilstrækkende personale skulle arbejde uopholdeligt alle dage. Langt fra. Jeg ved hvor kedsomt det arbejde er man forretter på Toldboden. Jeg ved af erfaring at personalet ikke engang er tilstrækkeligt. Jeg vil derfor intet mindre end tilsponne det nyt eller mere arbejde. Men ikke desto mindre anser jeg indvendingen som fuldkommen ugyldig.

(Fortsættes)

(Politivennen 1800, Hæfte 9, nr. 109. 24. maj 1800, s 1729-1735)

Redacteurens Anmærkning

Artiklens første del blev bragt i Politivennen nr. 108. 17. maj 1800, s 1713-21. Artiklen fortsætter i Politivennen 1800, nr. 113. 21. Juni 1800, s 1799-1804, nr. 115. 5 Juli 1800, s 1833-1838 og afsluttes i nr. 116. 12 Juli 1800, s 1847-1854.

Bemærkningerne om at arbejde på søn- og helligdage er bemærkelsesværdig, set i lyset af at senere artikler i Politivennen harcellerer over at fx butikker og handlende, fabrikker mv tillader sig at holde åbent.