De fattiges plage. (Efterskrift til Politivennen)

Badesæsonen begyndte i Gaar for de fattige. Deres plage er den lange Fangedæmning, der skiller Gasværkshavnen fra Kallebodstrand.

Et stort Skur er rejst paa Dæmningen, og herfra skyder en Bro sig som et langt Tusindben ud til de aabne Badehuse, hvor Afklædningen foregaar. Det er Kommunens Badeanstalt.

For den moderate Pris 2 Øre bliver man fra Land færget over til Molen af en brunskægget Sømand. Derpaa afleverer man sin Billet til Opsynsmanden i Skuret, og Vandet staar til Disposition.

Kontrolløren, der bærer flad Kasket med Københavns Vaaben paa Facaden, betragter spørgende min høje Hat.  Jeg beroliger ham ved at erklære at det ikke er min Hensigt at bade. Jeg er blot kommen for at tage det lille Folkebillede i Øjesyn.

- Min Herre, siger han, De kan roligt bide her. Ingen Badeanstalt i Kallebodstrand har saa frisk Vand som denne. Kloakerne munder ganske vist ud lige i Nærheden, men alt det skidne Vand løber baade med Norden- og Søndenstrøm bag om Dæmningen gennem Gasværkshavnen. Det er bestandig klart paa denne Side.

Et Blik paa Vandet synes at bekræfte denne Paastand. Det er klart og grønt som ved Gilleleje.

Det vilde paa Stedet friste mig til et Bad, hvis ikke en latterlig Fordom holdt mig tilbage.

- Det bedste Bevis, fortsætter den utrættelige Opsynsmand, er, at mange pæne Folk bader her

- I Fjor havde vi hele Sæsonen igennem en Kaptajn, der havde prøvet alle de andre Anstalter, men som endelig resolut foretrak at bade mellem Smedesvende og Friskoledrenge. Han kom hver Dag og havde aldrig Grund til at beklage sig hverken over Vandet eller over Prisen.

Endelig betroede Manden mig, at han om Vinteren var Guldsmed, og at han var henrykt over at kunne ligge paa Landet ved dette luftige og livlige Badested.

Imens plumper den ene magre brungule Drengekrop i Vandet efter den anden. Allerede paa denne Sæsonens første Dag er Besøget stærkt Der opstaar smaa Bataljer paa Dybet, de pjasker hverandre Øjnene fulde, de lister lumsk bag om hverandre og giver Dukkerter, mens en gammel Bademester paa Broen raaber efter dem med slesvigsk Akcent.

- Anstalten har - efter hvad den elskværdige Opsynsmand meddeler et stort og taknemmeligt Publikum.

Om Morgenen tidligt er det Haandværkere, der skal paa Arbejde, Havnearbejdere, Søfolk og endogsaa Komis'er,der paa Grund af det tidlige Tidspunkt mener sig sikrede mod Skandalen. Efter Middag er det serieuse Publikum forsvundet. Det er da næsten udelukkende Drenge, der nærmest lader sig lokke ved Udsigten til den dobbelte Rotur over Gasværkshavnen.

Ved Aftentide gaar Havnens Folk paa ny til Bunds i Stranden - og som Følge heraf er siden denne Anstalts Oprettelse sværtede Kuldragere hjemfaldne til Mythen.

Nu er Sæsonen atter begyndt, og jeg opfordrer paa det kraftigste ubemidlede Folk til at benytte sig af den dobbelte Fordel i Pris og Vand, der er budt dem her, fremfor det betalende Publikum, der erlægger det tyvedobbelte og stiger mere snavsede op af Vandet, end de gik deri.

Sidste Aar var der Dage, hvor Antallet af de besøgende hævede sig til 1800. 1800 Gange 2 Øre giver 36 Kroner. Hvis det vil gaa lige saa livligt i Aar, kan Kommunen maaske endogsaa sikre sig et net lille Overskud af sin Filantropi. Eller hvis den ikke vil være det bekendt, vil det ende med, at der paa de aabne Skures Grund rejser sig et pragtfuldt Badeetablissement med lukkede Kamre og Hynder paa Sæderne, medens rige Folk gaar inde paa Land, forbandende Belvedere og Venedig, og kiger misundeligt over til de fattiges plage.

Guy.

(København 2. juni 1891).

Kalvebod Strand var i hele 1800-tallet et populært sted for badeanstalter. Her en annonce i Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 15. maj 1869. Badeanstalten Venedig startede ved Flådens Leje nogenlunde ud for hvor operaen ligger nu, men måtte flytte ud til Kalvebod Strand for enden af nuværende Eskildsgade/Absalonsgade. Af den grund hed Eskildsgade dengang Badevej, fra 1886 Knudsgade - kendt for prostitution - hvorfor den atter i 1906 kom til at hedde Eskildsgade.. Anstalten blev anlagt allerede i 1850'erne, og fra Nyhavns Hoved var der formedelst 12 skilling fri sejltur fra Nyhavn Hoved, inkl. håndklæde. En af badekonerne, Stine Andersen, Havnevej fyldte 81 i 1919. Som alle andre badeanstalter forsvandt den da området blev opfyldt. Allerede i 1895 skrev aviser at den var nedlagt, og i hvert fald 1905 forsvandt de sidste rester. En anden anstalt hed St. Helena.

I 1875 var der sket et opmudringsarbejde. Strømmen var derfor blevet raskere og vandet som følge af det renere. Den daværende badeanstalt, Rysenstens Badeanstalt var den eneste søbadeanstalt. Den var populær og ventetiden ofte ½ til 1 time. I 1874 blev svømmebadene flyttet over på Amagersiden. Men badesanstaltens tilstand blev stadig kritiseret.