Viser opslag med etiketten Holmens Kanal. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Holmens Kanal. Vis alle opslag

03 juni 2019

Karantæne for Pest. (Efterskrift til Politivennen)

I Torsdags blev et Huus ved Holmens Kanal spærret, i hvilket en af Pesten i Algier død Skibs-Capitains Klæder vare blevne henbragte, uden i Forveien at være anordningsmæssigt behandlede. Rygtet fortalte, som sædvanligt, Sagen meget forskjelligen og tildeels meget vrangt. Men Almeenheden blev i Gaar oplyst om den rette Sammenhæng ved følgende officielle Bekjendtgjørelse: "Da et i forrige Maaned fra Vestindien hidkommet Skib havde medbragt nogle Klædningsstykker, som tilhøre en i Algier af Pesten bortrykket Skibs-Capitain, og disse Klæder vare blevne i Land bragte, uden ved Ankomsten at have været anmeldte og anordningsmæssig behandlede, er Huset No. 251 ved Holmens Canal, hvor bemeldte Klæder vare blevne indbragte, men hvor forøvrigt intet Sygdomstegn har yttret sig, i Følge den Kongelige Quarantaine-Commissions Skrivelse til mig af Gaars Dato indtil videre sperret, hvilket herved bekjendtgjøres til almindelig Efterretning. Kjøbenhavns Politikammer den 31te August 1820. Kierulf." Endnu i Dag er benævne Huus under Vagt. Den Opmærksomhed, som her er viist, er det bedste Vidnesbyrd om den Kongel. Quaraantaine-Commissions store Aarvaagenhed over den offentlige Sundhedspleie.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 6. september 1820.

Huset ved Holmens Kanal i Kjøbenhavn, hvor der var bleven bragt en Kuffert til, som havde tilhørt en Dansk Skibskapitain, der paa Reisen fra Algier var død af Pesten, men som uden Quarantainekommissionens Vidende var bleven bragt i Land, er nu efter behørig Giennemrøgning og flere Dages Spærring atter givet fri Passage. Kufferten bragtes ud paa en af Bastionerne ved Toldboden, og behandledes der efter Qvarantaineforordningens 37te Artikel. Ved det spærrede Huus havde samlet sig endeel urolig Pøbel, som af Politiet snart blev adspredt.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 16. september 1820.

Den Skibscapitain, der døde i Algier, og hvis hertil ankomne Klæder gave Anledning til Spærringen af det Huus, som hans Enke har sin Bopæl i og hvor Klæderne vare henbragte, hedte P. E. Dahl. Han var afgaaet herfra med Skibet Søblomsten, der havde Foræringer ombord til Deyen af Algier. Efter hans Ankomst til Algier fragtede Deyen Skibet for at sende en Gesandt til Constantinopel. Embasssadeuren var en Olding paa 80 Aar, som allerede adskillige Gange havde været brugt til Gesandtsskaber til Storherren. Han kom ombord med et Følge af 170 Personer, og de Foræringer, han medtog til Storsultanen, bestode i fire gamle og to unge Løver, der førtes i simple Træbure, Strudsfugle etc. Medens disse Sager indskibedes, døde Capitain Dahl ombord paa Skibet af Pesten, som herskede i Algier. Han blev bragt i Land og begraven paa Consulernes Kirkegaard, og de Sager, han havde brugt, brændte. Overtyrmanden, Hr. Sørensen, førte Skibet til Constantinnopel, hvor Embassadeuren siden døde. Også i Constantinopel rasede paa samme Tid Pesten, men i langt stærkere Grad ind i Algier, hvor der døde 70 Mennesker deraf dagligen. Den i denne uhyre Stad herskende store Ureenlighed, de usle, snævre Gader, hvor Menneskene boe tæt sammenpakkede,Tyrkernes og deres Regjerings fuldkomne Ligegyldighed for at forekomme Pesten, og deres Grille, at man hverken maa frygte eller afværge det, som Gud tilskikker os, Alt dette tilsammen er Aarsag i, at denne skrækkelige Plage endnu stedse kan anrette saa store Ødelæggelser i den ellers saa sunde beliggende Hovedstad. Den afdøde Capitain Dahls Efterladenskaber bleve hos den danske Consul i Algier, Capitain og Ridder A. Holsten, røgede og luftede, derpaa under hans Segl igjen lagte i Kufferten, og siden bragte ombord. Sørensen seilede imidlertid til St. Croix i Vestindien, og Capitain Morten Andersen hjembragte fra St. Croix Kufferten til Dahls Enke i Kjøbenhavn. Adskillige Uger efter hans Ankomst ankom Sørensen med Søblomsten, og nu var det, at Husets Spærring, som bekjendt, paafulgte. I Huset selv har der imidlertid aldrig yttret sig mindste Spor til Smitte.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 20. september 1820.

Måske er der tale om barkskibet "Søblomsten", bygget i Amerika 1808 som "Augusta", og indkøbt 1811, og brugt som vestindienfarer. Solgt til Altona i 1835.

09 juni 2016

Om Slamkisternes Rensning.

For at stadens grave og kanaler ikke skal opfyldes med det mudder og de urenligheder som især i regnvejr gennem rendestene føres til disse, har man i nærheden af dem anlagt slamkister der modtager de grove urenligheder og blot tillader vandet afløb. Men hensigten med slamkisterne vil aldeles ikke opnås når de ikke renses på behørig måde. Anmelderen har flere gange set såvel slamkisten ved Holmens Kanal, for enden af teaterbygningen, som også kisten i Overgaden Nedenvandet, for enden af Sofiegade, renses således at en stor del af indholdet er kommet i kanalen til skade for havnevæsnet der siden med stor bekostning må besørge dem opmudrede. Rensningen har nemlig bestået i at nogle karle har opøst urenlighed på gaden hvor det ofte har ligger over en halv dag, og foruden at have udbredt en for de nærværende ulidelig stank, er en stor del af samme flydt ned i kanalerne. Ved rensningen af slamkisten for enden af Sofiegade ville den største del af det opøste indhold være løbet i kanalen, hvis ikke nogle af de nærboende gårdejere havde ladet deres folk opkaste en dæmning af jord for det. Anmelderen tillader sig derfor at foreslå at rensningen foretages således:

1) At indholdet ikke opøses før de vogne der skal bortkøre det, er kommet for at modtage det.

2) At kontrahenterne i bortkørslen måtte indskærpes at bruge tætte vogne som de der bruges ved natrenovationen. Ja var de tættere, skadede det ikke.

(Politivennen nr. 700, Løverdagen den 30te Mai 1829, s. 368-370)

07 oktober 2015

Vaer dig for Fliser, som staae Stakke, Saafremt du rædde vil din - Nakke.

Fra Det Kongelige Teater og langs med Holmens Kanal forbi Holmens Kirke er en så farlig passage for fodgængere på grund af de der på fortovet skråt liggende fliser, at man ved at passere samme (især om vinteren i sne og regnvejr) hvert øjeblik er udsat for at falde. Det var derfor ønskeligt om vor så fortjente og virksomme brolægningskommission endnu i denne sommer ville foranstalte disse flisers omlægning samt fortovets udbedring. Hvorved man især ville forbinde det skuespilsøgende personale der om vinteren i mørke aftener skulle fodvandre på det nævnte fortov.

(Politivennen nr. 285. Løverdagen den 16de Junii 1821, s. 4593).

22 april 2015

Atter et Exempel på at Kbhavn ejer Mennesker, der kunne begå den Skændighed at anfalde Fruentimmer på mordisk Vis.

(Efter indsendt)

To skikkelige tjenestepiger gik søndag aften den 18. december kl. halv syv fra deres hjem og blev i Bredgade antastet af 2 mandspersoner med yderlige grovheder, hvortil pigerne tav og søgte blot at slippe væk. Dette lykkedes dem ved flere menneskers mellemkomst. Da de var kommet til Holmens Kanal kom begge forfølgerne igen, overøste de stakkels værgeløse skabninger med skældsord og grovheder. Den modigste af pigerne sagde så at de var uforskammede og at de skulle lade dem gå i fred. Hvorpå de forsøgte at rive hende om, hvilket dog ikke lykkedes. Den anden pige derimod, som var mere frygtsom, ilede i forvejen for at undfly voldsmændene. Disse nåede hende dog straks, kastede hende overende med ansigtet mod en af lygtepælene uden for Erichsens Gård, hvorved det halve ansigt blev slået fordærvet og blødte stærkt. Tænderne på den ene side blev slået løse og pigen blev så opfyldt af angst at hun måtte ind i et nærved liggende hus, hvor hun var kendt. Samme steds, måtte hun på grund af gentagne besvimelser og efterfølgende mathed overnatte, og føler endnu i dag smerter og er vanskabt i ansigtet.


Hvor meget var det at ønske at sådanne forbryderiske niddinger som finder fornøjelse i at overfalde stakkels uskyldige fruentimmer på morderisk måde, måtte blive opdaget og straffet efter lovenes strengeste fortolkning.


København den 20. december 1808.


(Politivennen nr. 556, 24. december 1808, s. 8923-8925)

"Disse nåede hende straks, kastede hende overende med ansigtet mod en af lygtepælene uden for Erichsens Gård, hvorved det halve ansigt blev slået fordærvet og blødte stærkt." (Erichsens Palæ ved Kongens Nytorv, 2015. Eget foto)