Den gamle Kirkegaard udenfor Nørreport.. (Efterskrift til Politivennen).

I Politivennen omtaltes "Kirkegården uden for Nørreport" flere gange. Her nogle opfølgninger:

Dødningeben. Ved at udgrave en ny grund på byggeselskabets areal i Gothersgades forlængelse er der opgravet nogle pandeskaller og knogler som endnu mere end 8 dages forløb henligger mellem hverandre. Da grunden ved siden af udgravedes i fjor efterår, transporteredes de der i overordentlig mængde fundne knogler efterhånden til Vestre Kirkegård, mens den største del af den udgravede jord benyttedes til at opfylde den nye gade der af afstukket vest for Kommunehospitalet. Denne gade planeres i disse dage, og det har ikke kunnet undgås at der ved jordens udgravning atter kommer en del knogler til syne, som henkastes på gadens allerede færdige fortov og blive liggende der. I det mindste har indsenderen set de samme knogler henligge der flere dage. For at forebygge det uhyggelige syn af disse menneskelige levninger på alfar gade, burde det påbydes arbejderne inden de om aftenen forlader arbejdspladsen, at samle de i dagens løb fundne knogler og hensætte dem på et aflukket sted, inden de under et kan bortføres. n.
(Nationaltidende, 26. juni 1879.)

Udgravningen af en grund i Gothersgades forlængelse har atter bragt en mængde knogler, kranier m.m. for dagens lys. Mens de nærmest Kommunehospitalet fundne lig alle har været begravet i kister, findes nærmest Gothersgade en masse der har været samlet i en fællesgrav. Mange af de fundne kranier er dels gennemsavede, dels trepanerede.
(Nationaltidende, 31. maj 1879, 2. udgave.)

På det stykke af Gothersgades forlængelse som ligger ud for Kommunehospitalet, graver man i disse dage en dyb grøft til kloak, gasledning eller sådan noget. Ved at se ned i den, bliver man ganske uhyggelig til mode, da jordsmonnet er så opfyldt af menneskeben at disse titter frem overalt. De er ganske tørre og velbevarede, og de forekommer i en sådan mængde at man har bortkørt tre vognmandslæs som er stedt til hvile på Vestre Kirkegård. Selvfølgelig har her tidligere været en kirkegård.

(Silkeborg Avis. Midt-Jyllands Folketidende, 23. maj 1879)

Gothersgadens Brolægning. (Efterskrift til Politivennen)

Gothersgadens Brolægning fra Kongens Nytorv til Regnegade er nu færdig og frembyder et meget smukt Skue ved ven Elegance, hvormed den er udført. Derimod kunne vi ikke tilbageholde en beskeden Tvivl om Hensigtsmæssigheden af den Plan, der er lagt for Arbeidet. Gothersgadens østlige Ende hører til de Gader, der allerstærkest have lidt af Oversvømmelser; det er ikke blot ved saadanne aldeles extraordinaire Regnskyl, som man mindes i Løbet af nogle Aar, at Rendestenene have viist sig for smaa; nei, ved enhver alvorlig Tordenbyge har man kunnet see begge Strømmene flyde sammen over Midten af Gaden og Fortougene i det høieste passable, naar man kneb sig ganske tæt opad Husene. Man kunde altsaa med Billighed have ventet, at der var blevet lagt til Kloak omtrent fra Midten af Gaden, helst da man derved tillige vilde befrie den nordre Side af Kongens Nytorv og Nyhavn for overvældende Vandmasser; men det er ikke Tilfældet. Gaden fremviser et Par uhyre steensatte Svælg, der vel kaldes Rendestene, men fortjente et langt højtideligere Navn; de ere endnu farligere for Vogne og Folk, der ikke kunne svømme, end de gamle Rendestene; men de have allerede havt Lejlighed til at bevise, at uagtet de indtage omtrent fem Alen af Gadens Brede, kunne de langtfra ikke opfange alt Vandet. Allerede Løverdagen den 21de Juli, under et meget moderat Regnskyl, saae man det gamle Syn af een bred Flod istedenfor to adskilte Rendestene, og den Dag vare dog begge Rendestenene aldeles færdige, og Passagen var fri for Vandet. Man kan umulig have til Hensigt, at dette skal forblive saa; men er det Bestemmelsen, at Touren engang kommer til Gothersgaden med at faae en Kloak, saa vil en heel Deel af det nuværende Brolægningsarbeide være spildt; thi saa har man Gudskelov ingen Brug mere for de uhyre Rendestene. Det havde da sikkert været bedre at begynde med Kloaken og at have udført begge Arbeider umiddelbart efter hinanden. Skulde Gaden endog af den Grund have ventet et Par Aar med at blive omlagt, saa var det ingen Ulykke; der er jo mange Steder i Byen, hvor Brolægningen er i langt slettere Forfatning.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 13. august 1860).

Kartoffelmel m.v. (Efterskrift til Politivennen)

Ladeby, boende i Gothersgaden No. 16, som nu i nogen Tid har forfærdiget Mel og Gryn af Kartofler, samt udsolgt Rugbrød med en Blanding af det grovere, og Hvedebrød med en Blanding af det finere Kartoffelmel, har vel hidtil havt temmelig Afsætning deraf, men dog ikke i den Grad, at han kan indkøbe de fornødne Naturalier fra første Haand og i stor Kvantiteter. Han indbyder derfor nu dem, der interessere sig for denne Sag, at understøtte sig med smaa Forskudde, ikke under 5 Rdlr., som han vil tilbagebetale Kontant, eller med Fabrikens Udsalgsartikler. Til betryggelse for de Tilskydende, at Pengene vorde anvendte overensstemmende med det angivne Øjenmed, modtager han dem ikke selv, men de betales til Hr. Prof. iborg eller Hr. Bankokommissær Collon. Til Anlæggets Begyndelse erholdt han fra Økonomi- og Kommersekollegiet 200 Rd. Det er befundet, at det Vand, hvori Kartoflerne males, er i alle Henseender ligesaa tjenligt til at vaske i, som Sæbevand. Ved at bruge dette Vand, maa det først godt varmes, hvori maa ikke bruges Sæbe. Enhver vil derved vinde betydeligt, da det tager snavset af Tøjet og lader samme beholde sin forhen havte Kulør, om den endog er uægte. Dette Vand sælges daglig for 3 sk. Spand fuld. Hr. Ladeby modtager ogsaa Vask i sin Bolig til Tvætning for billig Pris. 

(Dagen 5. juni 1807)

(Gothersgade 16 (i dag 36) er fra 1849)

Revue over Kjøbenhavns Handelsboutikker.

Anden Skrivelse

(Fortsat.)

Finder du ikke også at Gothersgade har forvandlet sig, den har butik på butik. Du er jo musikalsk, her i Lohses Musikhandel, den første i København, kan du få alt hvad en musikelsker og dyrker kan ønske sig. Men stop, nu falder det mig ind, for humle, på hvilket instrument du er sand virtuos, haves her ingen musik. Forstår du imidlertid ikke synderligt at spille nutidens yndlingsinstrumenter, guitar og fortepiano, så kan du dog spille - kort. Her i denne lave butik hos Holmblad ser du udstillet dette vigtige middel til at dræbe tiden i særdeleshed i høje kredse. Forfinelse hersker også her, ser du fx de skønne kort er sandt kunstarbejde, de er endog forgyldte på snittet. Hvilke pengebunker vil de ikke sætte i cirkulation på spillebordene. Den fattige bebrejdes at han forsøger sin lykke i lotteriet, hvor han dog kan slippe med en mark, den rige og fremme som sætter hundreder på et kort, dadles ikke, det hører til bon ton. 

Lohse tog sig også af pianofortestemning. Annonce fra Adresseavisen 8. juni 1852. 

Gå nu med mig om i Grønnegade, den omvej lønner sig ved synet af det jeg vil vise dig. Hvad synes du om det tapetpapir som hænger der i vinduerne hos Franckel. Værelser hvis vægge er bedækket med sådanne papirer kan kaldes klassiske. Emnerne til de fremstilede scener er taget af Virgils Æneide, Cervantes' Don Quixotte. Der ser du fx Don Quixotte fægte med vejrmøllerne. Der angriber han en flok får i den tanke at det er den fjendtlige hær. Her ser du ridderens tro våbendrager, den svinepoliske Sancho Pancha (en ægte kopi af en sjællandsk bonde). Fire håndfaste karle leger himmelspjæt med ham, det vil sige, de smider ham ved hjælp af et lagen op i vejret, griber igen i det, og fortsætter denne leg, der morer dem, men ængster Sancho Pancha, indtil de ikke kan orke mere. Tapeter der ligner silke- og fløjlsstoffer, med forgyldning og forsølvning fængsler også her øjet. Skade at alle disse skønne sager er franske produktioner, den danske egenkærlighed såres ved at se hvorvidt vi danske står tilbage for udlandet i denne henseende. 

Jeg kan ved denne lejlighed ikke undlade at gøre dig opmærksom på en kælder her i nærheden. Over nedgangen står på et skilt skomagermester Jungdahl, men i vinduerne hænger indbydelser fra Fru Fortuna, nemlig lotterisedler. På en seddel til 1 mark udstedes 4 aktier til 6 skilling, altså med 50 procent. Som du kan se her gennem vinduet har denne mand et helt kontorhold. Folk trænges om at få 1/4 lod i en marks seddel. Jeg kan imidlertid underrette dig om at hele byen vrimler af sådanne ekstrakollektører.

Vi går nu op ad Store Grønnegade. Gode ben, vil du barberes, så bor der i Kristen Bernikows Gade lige for os barber Christensen, et mønster for alle barberer. De kender vl nok den anekdote om en af fortidens barberer. Han spyttede nemlig på sæben og gned derpå kunden i ansigtet. På dennes anke om det, svarede barberen "jeg har netop behandlet Dem galant, en simplere kunde havde jeg først spyttet i ansiget og derpå gnedet med sæben." Her finder du derimod en barber som er gået frem med tiden, du kan nemlig her få dit eget håndklæde, din egen sæbe, kniv når du abonnerer i månedsvis. 

"I Sværtegade bor kunstdrejer Schwartz. Faderen som du kendte, var en dygtig mand i dette fag, sønnen er trådt i hans fodspor, han er Københavns første kunstdrejer." (Pilestræde 40 C, Sværtegade 3 er fra 1730 og opført af murermester Gotfrid Schuster. Ombygget 1791. Eget foto, 2016)

Nu er vi i Sværtegade og der bor kunstdrejer Schwartz. Faderen som du kendte, var en dygtig mand i dette fag, sønnen er trådt i hans fodspor, han er Københavns første kunstdrejer. Derovre på hjørnet af Pilestræde bor silke- og klædehandler Philipsen. Jeg be'r om forladelse, jeg ville have sagt agent Philipsen. Skønt denne købmand bor afsides fra de øvrige, har han dog en glimrende handel. Om det er hans varer eller hans veltalende svende der er skyld i det, ved vi ikke. 

"Derovre på hjørnet af Pilestræde bor silke- og klædehandler Philipsen. Skønt denne købmand bor afsides fra de øvrige, har han dog en glimrende handel." (Hjørnet af Pilestræde 35 og Kronprinsensgade 16. Eget foto, 2016).

På hjørnet af Antonigade kan du få kam til dit hår. Du må ikke antage det for en skose til din kone som imellem os sagt rigtig nok besidder lidt Xantippeblod, nej langt fra. Meningen er, her bor stadens mest brillante kammager Cathala. Skulle man tro at et fem alen højt vindue der indtager hele husets front, kan opfyldes med lutter kamme. Det er tilfældet. Taler man om kamme, tænker man uvilkårligt på håret. Du trænger til at klippes og friseres, følg med her om i Klareboderne til frisør Ebbesen. En dygtigere hårkunstner end ham, finder du ikke i København. Han vil snart omskabe dig til en dansk løve (som du ved et pariserudtryk på en herre efter den højeste mode). En smuk frisure bidrager meget til at blive introduceret i et galant hus her i byen. Derfor væk med det nedhængende naturhår. Mens du sidder her under frisørens skabende hånd, vil jeg slutte denne min anden skrivelse. Med næste post mere.

Efterskrift.
Ove Thomsen har i Fyens Avis og efter dette blad Dannevirke taget notits af en ytring i min første skrivelse til dig hvor jeg taler om at negrene i Havana ruller de såkaldte havannacigarer på deres bare korpus og da de ofte er udsatte for hudsygdomme, har vore unge herrer undertiden givet rygningen af disse cigarer skylden for en vis galant sygdom. Hrr. O. Thomsen tilføjer omtrent følgende ord: "Gid underretningen herom måtte sætte en skranke for den overdrevne brug af cigarer." Du ved, kære ven, at jeg er hader af røgtobak, jeg tilføjer derfor et amen til dette ønske hvis opfyldelse ville forhindre at store summer gik op i røg eller ud af landet.

 (Politivennen nr. 1468. Fredagen, den 16 Februar 1844. Side 97-102). 

"De første silke- og klædehandlere på Store Købmagergade er de herrer Westrup, Collin, Kirkegaards efterfølger Hvalsøe, Flensborg, Melbye, Gammeltoft og flere" (Collin holdt til i denne bygning, nu Købmagergade 32. Eget foto, 2016)

Redacteurens Anmærkning.

Denne anden skrivelse indeholder fire artikler: Fra 2. februar 1844, 9. februar 1844, 16. februar 1844 og 1. marts 1844.

Om Vægternes Nattesang paa Gaden.

I Kingos vægtersange er der unægteligt for det meste meget god poesi. Og når vores vægtere forstod at synge dem, om ikke så smukt som den vægter i Gothersgade for mange år siden der havde en stemme som lignede forhenværende skuespiller Carl Bruuns, så dog tåleligt, ville ingen have noget at indvende mod deres sang som da endog kunne more dem der må ligge mange timer vågne. Men da de fleste vægtere brøler i stedet for at synge, er der vist mange af Københavns beboere der ville være vores udmærkede politidirektør meget forbundet om han snart eller i det mindste til næste vinter, kunne afskaffe den afskyelige vægtersang om natten.

Der er skrevet adskillige gange mod denne brølen om natten. Man har anført at syge mennesker som var sengeliggende af nervefeber, derved er blevet ængstede på det ynkeligste, og at barselskoner har fået mange farlige tilfælde ved at tilbringe flere søvnløse nætter om vinteren på grund af den hver time gentagne vægterbrølen. Man indser sandelig ikke nødvendigheden af at vægterne synger lange vers på gaden om natten på den tid da de fleste søger og bør have ro og hvile. Den eneste antagelig grund hvorfor denne skik er blevet indført, var vel for at forebygge at vægterne ikke skulle sove på deres post, og ved denne sang tilkendegive at de var årvågne. Men kunne man ikke fordoble vægternes antal så at hver vægter kunne afløses en gang om natten, da han altså kun måtte have halvt så stor løn som han nu har, og tillige blot som det er skik i andre hovedstæder, lade ham råbe hver time om natten hvad klokken, og om man vil da København er en søstad, hvad vinden er. 

Anmelderen ønsker inderligt og han ved at såre mange nærer det ønske, at vores virksomme politidirektør til næste vinter, eller om muligt var før, ville sørge for at den afskyelige vægterbrølen kunne blive afskaffet.

(Politivennen nr. 1378, Løverdagen, den 28de Mai 1842. Side 345-346).

En Bemærkning angaaende Omnibusserne.

Det er vist utilladeligt at omnibusserne især de firspændte, med en sand Jehus-fart ikke alene gennemkører stadens gader, men at denne fart ikke nogenlunde sagtnes ved at passere den smalle Vesterport ligesom broerne, da på denne årstid mange fodgængere befærder samme. Det ville være ønskeligt om det pålagdes disse omnibuskuske hvilket endog burde være regel for enhver kørsel der gennemstrejfer stadens gader, at køre i mag eller i trav så længe de befarer stadens grund. For det har vel ikke så stor hast for de mere formuende om de kommer en kort tid før eller senere til deres forlystelsessted, at gående der måske en gang ugentlig vil nyde frisk luft, skal udsættes for overkørsel og muligt radbrækning. Man håber derfor at der fra de ansvarliges side vil blive taget forholdsregler i denne henseende og det så meget mere som en omnibus kun forspændt med to heste har væltet i Gothersgade, ikke langt fra politidirektørens bopæl.

(Politivennen nr. 1374, Løverdagen, den 30te April 1842. Side 281-282)

Varsko.

Ved tirsdag aften omtrent kl. 10 at passere gården nr. 333 i Gothersgade blev fra et vindue i en af etagerne udkastet en ildelugtende væske hvoraf anmelderen fik en portion på den ene arm. Det er den anden gang i kort tid at denne operation samme sted er foretaget, formodentlig af  et dovent tjenestetyende som finder det mageligere at skille sig ved sådant ved at kaste det på gaden end at nedbære samme i gården. Da det var meget mørkt, kunne det ikke bemærkes fra hvilken etage udskylningen skete, dog observeredes at et vindue stod åbent i den første. Anmelderen vil derfor råde samtlige gårdens beboere at undersøge hvem af deres tjenestetyende der har den vane at foretage sig sådan ulovlig handling, og indskærpe den pågældende at han eller hun derved har forbrudt sig imod politilovene og kan vente at blive straffet når handlingen gentages og derover klages for politiet.

(Politivennen nr. 1258, Løverdagen, den 7de Februar 1840. Side 95-96) 

Hvo boer i Slippen Nr. 155, 1ste Sal?

På ovennævnte sted findes i vinduet opstillet 2 dameportrætter hvortil originalerne skulle bo indenfor. Er dette sådan, da er det hos os den første udstilling af denne art. Om disse damer skulle være portrætmalerinder og ville således give en prøve på deres kunstfærdighed, vides ikke. Men man ved at det på flere steder i udlandet skal være skik at skøger således udstiller deres portrætter for at drage kunder til sig. Da der nu ved vores fortrinlige politi er truffet den ikke nok så påskønnede, men meget rosværdige foranstaltning at disse væsner ikke længere tør offentligt udstille deres halvnøgne yndigheder i vinduer og døre, så kunne man let falde på at tro at de her omtale kvinder var af dette slags og på denne måde ville omgå loven. Dette vil man dog håbe ikke lader sig gøre på denne måde som vel snart ville blive almindelig. Især på dette sted ville det være en dobbelt skandale, da der i samme hus er en skole, og lige overfor flere offentlige skoler, hvoriblandt en pigeskole hvor mange skikkelige folks børn og deriblandt indsenderens, dagligt skal hente deres undervisning i dyd og gudsfrygt der skal være deres bedste støtte gennem hele livet. Man forventer altså at en nøjagtig undersøgelse vil finde sted og at før nævnte damer fjernes fra et sted hvor de må give en sørgelig forargelse hvis de driver den smudsige profession som her er antydet.

(Politivennen nr. 1251, Løverdagen, den 21de December 1839. Side 804-805)  

Redacteurens Anmærkning

Slippen 155 lå i det berygtede kvarter ved Lille Brøndstræde. I 1873 hed adressen Landemærket 30/Lille Brøndstræde 14. Siden 1913 indlemmet i matrikel 267, og 1928 til matrikel 268 (Møntergården) som er opført 1915-16.

Ønsker til Kjøbenhavns Politie fra en Landmand.

Torsdag den 22. marts var jeg kørt til København med 3-4 tønder kartofler som jeg for størstedelens vedkommende solgte i gaderne. Efter at jeg havde passeret nogle gader, og en del købere på den medfølgende drengs råb havde indfundet sig hos mig, blev jeg holdende på hjørnet af Store Regnegade og Gothersgade. Det har jeg ofte gjort før og fundet at være almindelig skik og brug ved gadesalg. Men her var straks to herrer med store stokke i hænderne til stede, og næppe havde jeg begyndt at indlade mig i handel med de tilstedeværende købere før straks en, derpå to af disse stokkemænd med deres opløftede knipler og under en del upassende udtryk som jeg ikke erindrer, truende jog mig til at køre fra mine kunder. Imidlertid fulgte nogle af disse som ønskede at handle med mig, efter min vogn hen i Gothersgade hvor jeg atter dristede mig til at gøre holdt. Her spurgte jeg på grund af ovennævnte omstændighed nogle af de tilstedeværende hvem disse herrer der førte en så ualmindelig streng kommando, vel måtte være. Og fik det svar at de to som tiltalte mig, og hvoraf den ene havde et blegt ansigt og den anden var temmelig korpulent og af et ret smukt udvortes, var politibetjente.

Da jeg ved min holden på hjørnet af omtalte gader ikke var i stand til i hvilket retning jeg end vendte mig, at få øje på nogen vogn som var i nærheden og for hvilken jeg kunne anses at være til hinder, ligesom der ikke for mig kom andre fodgængere til syne end køberne ved min vogn og de 3 stokkemænd samt nogle enkelte personer der passerede fortovet på begge sider af gaden, så har jeg grund til at tro at Københavns politibetjente for så vidt de alle eller flertallet af dem, fører en så streng kommando som de oven omtalte førte mod mig, må være særdeles årvågne og nidkære ved andre mere vigtige tilfælde til stadens sande tarv. Og jeg tillader mig derfor at fremsætte et eget ønske som vist også er fleres: at sådanne påpasselige personer måtte flyttes til en anden efter min anskuelse mere nødvendig post, nemlig de smalle gader, Vognmagergade, Gammel Mønt, Kristen Bernikows Gade og flere andre lignede steder, hvor man næsten hver søgnedag ikke uden stor besværlighed og risiko kan passere gaden for torve-, brænde- og kartoffelvogne, dels for skarnagere og andre vogne. I det mindste har dette været tilfældet i alle de år jeg er kommet til København. Det forekommer mig at en kraftig inspektion er mere nødvendig i sådanne smalle gader end i de rummelige hvor 3 til 4 vogne kan mødes og hvor så at sige ingenting er i vejen.

Endelig finder jeg mig ved førnævnte tildragelse beføjet til at fremsætte det ønske at før nævnte eller andre virksomme politibetjente for eftertiden vil drage omsorg for eller have et vågent øje med stadens is- og renovationsvogne, så disse ikke holder midt i gaderne for at læsse og derved spærrer passagen. Jeg antager nemlig at de gerne kunne holde tæt til rendestenen og ikke som almindelig er tilfældet, i midten af gaden hvorfra de yderst sjældent i mindelighed især efter en bondes nok så høflige anmodninger er at formå til at rykke til side. Det var også ønskeligt at alle stadens vogne, kørende eller holdende, delte gader, porte og broer med enhver imødekommende da der derved ville forebygges mange ubehageligheder som desværre ofte indtræffer især for den simple bondes heste og vogne. Der synes at være så megen større grund for dette ønske som man står i den formening at Københavns politibetjente og kommissærer lige så vel er bestemt til at våge over orden med stadens vognes færdsel som til at møde bonden om morgenen tidligt langt ude på broerne, følge ham ind ad porten og ledsage ham omkring i byen, for så vidt vejret og lejlighed dertil gives

Pederstrup den 2. april 1838
J. P. Rasmussen

Lægsmand og jordbruger.

(Politivennen nr. 1165, Løverdagen, den 28de April 1838. Side 272-275)

Anmodning til Vedkommende.

Indsenderen har flere gange i den senere tid i Gothersgade set en midaldrende, før mand iført en grønlig klædesfrakke og kasket på hovedet som vist ikke er ved sin fulde samling. Han iler med meget stærke skridt fra den ene side af gaden til den anden, hilser enhver der kommer ham i møde og går hvert øjeblik op i en og anden gadedør, muligvis for at undgå den sværm af drenge og pøbel som altid forfølger ham. Selvom han er meget fredelig og ikke fornærmer nogen, giver dog hans besynderlige adfærd anledning til sammenrend, der kunne afføde uordener hvorfor det var ønskeligt om hans familie eller i alt fald det offentlige ville sørge for at han blev indlagt i et hospital hvor hanmuligvis ved orden og pleje kunne blive helbredt.

(Politivennen nr. 1111, Løverdagen, den 15de April 1837. Side 234)

Varsko.

Den 16. april blev indsenderen heraf gennemblødt af et styrtebad fra huset nr. 15 i Gothersgade første sal. Ved at se efter hvor sådant kom fra, sås et grinende kvindeligt ansigt som med synlig velbehag beså følgerne af sin død. Hvad straf loven byder for sådant, ved indsenderen ikke, men det var ønskeligt at denne måtte blive eksekveret og offentliggjort til advarsel for andre og til betryggelse for fodgængerne.

Schauber. Student.

(Politivennen nr. 1060, Løverdagen, den 23de April 1836. Side 274)

Vink til Politiet.

Hver aften fra tusmørkets begyndelse indtil kl. 11-12 ser man en stor del af de på fransk kaldede filles de joie, men som på dansk rigtigere kunne benævnes fordærvelsens præstinder iførte hat og kåbe vandre i Gothersgade og over Kongens Nytorv hvor de med påtrængenhed attakerer forbigående mandfolk for som kapere at gøre priser, og når dette lykkes at opbringe disse til et hus i Grønnegade lige for Peder Madsens Gang, hvor en stor del skal have deres tilhold. Det er forargeligt og til dårligt eksempel for de i nærheden boende voksne sønner og døtre at se disse nymfers strejferier og idelige opbringelser hvorfor det var meget ønskeligt om samme måtte blive hæmmet. Da det er bekendt at vort virksomme politi af gode grunde har forbudt logerende fruentimmer at tage ophold i stadens hovedgader, og Grønnegade i henseende til den stærke gennempassage som finder sted der, vel kan anses for en hovedgade, har man troet det pligt at øre samme opmærksom på nævnte uvæsen i håb om at det som for nogle år siden så vel rensede Antonigade, også vil befri Store Grønnegade, og anvise nymferne ophold i afsides liggende gader eller stræder, ligesom sådant er tilfældet i andre store stæder.

(Politivennen nr. 1055, Løverdagen, den 19de Marts 1836. Side 188-189)

Em. Bærentzen & CO. Prospect af en del af Gothersgaden i København. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Advarsel.

Når handlende sætter varer i vinduerne, tror man at det sker for at de skal beskues af eventuelle købere, og at enhver forbigående derfor har tilladelse til at tage samme i øjesyn. Men at dette ikke overalt er tilfældet, har en kagebager i Møntergade i forrige uge givet et eksempel på. En fattig dreng stod nemlig udenfor hans bopæl og betragtede de i vinduerne hensatte kager og lækkerier. Men med et springer manden ud, river den studsende dreng kasketten af hovedet og kaster den langt hen på gaden, og ved at give ham nogle slag, spilder drengen i rendestenen den mad han havde hentet fra den velgørende bespisningsanstalt i Gothersgade. For nu at lignende ikke skal hænde andre, fremsættes dette til advarsel hvortil man må føje det ønske at nævnte mand og andre ligetænkende ville sætte et varsko ved deres varer, omtrent lydende sådan: "Ingen må se på disse sager".

(Politivennen nr. 999, Løverdagen den 21de Februar 1835, s. 123)

Redacteurens Anmærkning.

Episoden blev rettet til at have fundet sted i Møntergade udenfor kælderen i nr. 134, ikke nr. 43 i Politivennen nr. 1000, 28. februar 1835, s. 143-144. Adressen er i dag Møntergade 14. Huset er opført mellem 1730 og 1736 for murersvend Niels Hansen Juul, og ombygget i 1763. På fotoet er det huset med bevoksningen omkring vinduet midt i billedet. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Mangel paa Transport for Tilskadekomne.

Lørdag den 2. dennes indtraf den ulykke at en håndværkersvend faldt ned fra den under bygning værende gård nr. 349 i Gothersgade, og forslog sig således at han måtte føres til hospitalet. De tilstedeværende søgte da hos hyrekuskene Kymmel og Lorck i samme gade at få en vogn til den forulykkedes transport. Men begge steder nægtedes man en vogn til dette brug - der var nemlig ingen hjemme!

Over for 30 år siden har man i dette blad klaget over at det ved sådanne ulykkestilfælde var vanskeligt at få en vogn. Men endnu er det som før! Med de forrettigheder hyrekuskene her i staden har, synes det som om det rimeligvis kunne pålægges dem altid at have en vogn hjemme til sådant brug. Heste skal de altid have i tilfælde af ildebrand, og disse kunne vel gerne bruges for et øjeblik i et ulykkeligt tilfælde af en anden natur. Sørgeligt skulle det være om et menneskes og som det her var tilfældet, en familiefaders liv skulle sættes på spil fordi man midt i hovedstaden ikke kan få ham bragt tids nok hen hvor hjælp var at finde.

(Politivennen nr. 974. Løverdagen den 30te August 1834, s. 602-603).

Uforsvarlig Fremfærd af Militaire i Fredstider.

Sidste onsdag den 21. dennes om aftenen kl. 9 kom en velklædt kone gående gennem Møntergade til Gothersgade. Idet hun passerede forbi svineslagteren hvor der i lang tid har været gravet, mødte hun 3 militære, nemlig 2 soldater og en underofficer. Den sidste i mundering med gehæng og sabel, de andre i civil dragt. De var så vidt skønnedes af 1. jydske infanteriregiment. Disse tre personer som havde hinanden under armen, og i stærkt forceret march, stødte den ene den anden over på konen hvorved den person der var hende nærmest som holdt den højre arm med krum albue, stødte hende med magt i rendestenen der ved gravningen var blevet en moradsagtig pøl, hvori konen i faldet blev ganske tilsølet af uhumskhed på sine klæder, den højre arm slået til blods, og brystet der desuden er svagt, fik et så hårdt stød at samme har efterladt sig ømhed og sting. Over denne voldsomhed forundrede adskillige velklædte personer sig og udbrød: "Det er dog nederdrægtigt". Konen udstødte nogle forbandelser i sin smerte, og i sin besudlede og pinefulde tilstand gik hun videre så godt hun kunne.

At underofficerer udenfor tjenesten afholder sig fra at være i selskab med sine underordnede, især ved aftenkommers, skulle man vente. Men sikkert har denne underofficer været af andre tanker uden at tænke på sin stilling. Handlingen i sig selv er højst lovstridig, og ligner den mest uopdragne gadedrengs eller gadestrygers opførsel.

Vel kan høje ansvarlige, hans foresatte, ikke vide hvad en underordnet foretager sig, når denne om aftenen får tilladelse til at gå i byen fra kasernen efter tappenstreg. Man ved også at der er pålagt dem anstændig opførsel mod enhver af stadens indbyggere. Men der kunne dog sættes grænse for deres tøjlesløse adfærd. Dog er som man ser, befalinger og forbud utilstrækkelige. At et sådant forhold af militære (på hvem man snarere burde og kunne have krav til sit forsvar) ikke passer for en ærekær soldat, vil vel enhver indrømme. Men hvad skal man forlange af personer der ikke kender til moral? For dette ord forstår de ikke. Det er kun en tom lyd for deres ærer. De er vælige og kåde fordi de har det for godt.

Jacobsens Enke.

(Politivennen nr. 883, lørdag den 1.ste December 1832, s. 791-793.)

Natligt Overfald i Gothersgaden.

Natten mellem den 12.og 13. april kl. 1 gik to unge mennesker fra et selskab hos familien, ledsagede af den enes onkel. På hjørnet af Møntergade og Gothersgade traf de på en ondskabsfuld person som med magt væltede sig ind på dem, og da onklen gjorde anskrig, måtte han undgælde for denne, formodentlig berusede pøbelkarls brutalitet. Uagtet gentaget råb på vægteren, kom ingen til syne, skønt tre gader her støder samme, og altså vel en af disse gaders vægtere måtte være ved hånden, især så nær ved politidirektøren bolig. Man håber at det offentlige vil have indseende med at vægterne ikke er forsømmelige og fraværende eller sover på deres post på en årstid da vejret er godt og de i det hele taget kun er 6 til 7 timer på gaden.

(Politivennen nr. 799, Løverdagen den 23de April 1831, s. 293-294)

Uordener.

Udenfor huset nr. 342 i Gothersgade ligger et rendestensbræt som hele sommeren har haft et leje der gør det farligt for de forbigående her at passere fra gaden over på fortovet. Da farlige fald kan forårsages ved denne uorden og man må prise sig lykkelig hvis man uden sønderrevet fodtøj har passeret de mod gaden fremragende skare sted, så tager man sig den frihed at anmode ejeren af det nævnte hus der efter sigende skal være den i stuen boende skomager, om at foranstalte brættet lagt i dets tilbørlige leje. Vel har man for længere tid siden hørt klager over at staden var så stærkt forsynet med skomagere at mange savnede arbejde, og nyligt har man også set den mening fremsat at stadens mange læger ikke kunne finde udkomme. Men man kan dog uagtet denne uorden måske kunne skaffe nogle sådanne mænd en øjeblikkelig fortjeneste, ikke undlade at ønske den afhjulpet.

(Politivennen nr. 774, Løverdagen den 30te October 1830, s. 709-710) 

Advarsel.

Afvigte mandag indfandt jeg mig i hr. Kehlets chokoladeudsalg i Gothersgade for at søge forfriskning i en kop chokolade. Men blev nægtet samme med den besked: "han skænkede kun for studenter." Jeg kan ikke antage at min påklædning som sømand vel i trøje, men som alle gæsterne så som anstændig, har bevirket denne besynderlige og krænkende afvisning, da jeg oftere i samme klædning har været der og er blevet beværtet for mine styvere.

For at ingen sømand således skal blive afvist af hr. Kehlet lige som jeg, skrives denne advarsel. For det må krænke enhver ærekær mand at blive behandlet således. Især da det hverken i Adressekontorets efterretninger er meldt ud, og heller ikke på nævnte Kehlets butiksdør står det mindste om at han kun beværter studenter.

N. T.

(Politivennen nr. 752, Løverdagen den 29de Mai 1830, s. 349)

"Ingen matros eller anden som tilhører almueklassen, kan for fremtiden vente at blive beværtet." (C. W. Eckersberg: Gående sømand, 1838-40. Statens Museum for Kunst.)

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen besvares af Kehlet i Politivennen nr. 756, 3. juli 1830, s. 426-427. Hvortil svares i Politivennen nr. 763, 14. august 1830, s. 518-520. 

Luk for Hullerne!

Det er befalet at når der graves huller på offentlig vej, det være enten for at undersøge vandrender eller i anden hensigt, må arbejderne ikke forlade stedet uden at opstille et varsko eller på anden måde sikre stedet for passerende så de ikke kommer til skade på live og lemmer. Men denne lov synes i den seneste tid ikke fuldkomment at blive efterkommet, hvorpå man vil fremsætte et par eksempler.

For 3 uger siden skulle et gammelt plankeværk afløses af et nyt på Hauser Plads. Der blev af den grund gravet nogle huller for at de nedrammede pæle kunne optages. Men en aften forlod arbejderne deres værk uden at tilkaste hullerne eller at udsætte et varsko, og det hændte sg at et ungt menneske der ville gå til sit hjem på Kultorvet, faldt i et af hullerne og fik derved sit ben således beskadiget at han endnu længe må ligge under lægens behandling.

For nogen tid siden i Gothersgade ved hjørnet af Store Kongensgade blev gravet to dybe huller i fortovet for at efterspore en formentlig fejl ved den derværende vandkiste. Disse huller blev straks tildækket med lemme hvorover man passerede i al tryghed. Men mandag den 3. skulle et af hullerne tilkastes, og straks efter at der var begyndt på det, forlod arbejderne stedet uden at hullet var fyldt eller tildækket med overlag. Dette havde til følge at en middelaldrende svag mand der desuden er noget kortsynet, faldt i hullet, forslog hovedet således at blodet flød ned og tilsølede hans klæder så at han måtte ty til en kælder i nabolaget for at afvaskes før han kunne komme til sit hjem, hvilket han i flere dage ikke kunne forlade.

Anmelderen har ved at bekendtgøre dette, det håb at de ansvarlige for at bydeover folk som ansættes til sådant offentligt arbejde, vil formane disse til at efterkomme de forskrifter der er givet for at sikre medborgeres liv og lemmer.

(Politivennen nr. 750, Løverdagen den 15de Mai 1830, s. 305-307)

Et slemt Styrtebad.

Ved onsdag aften den 9. i denne måned omtrent kl. 12 at passere forbi gården på hjørnet af Gothersgade og Kongens Nytorv, blev indsenderen og flere som fulgte med, omtrent udenfor indgangen til konditoren, oversprøjtet med et fluidum som gerningsmanden må have skilt sig ved, ved at stille sig mod et åbent kvistvindue, eller et vindue i en af de øverste etager, i stedet for som vel opdragne personer at brugt en potte eller en afsides krig for at skille sig ved sådant.

Da opvartning med sådant styrtebad er ubehageligt for den det træffer, en dame denne aften fik et sjal ødelagt og ligeledes nogle herrer klæderne, og sådant kun kan være en følge af kådhed, dovenskab eller mangel på opdragelse, at vedkommende nu hvor han er gjort opmærksom på det upassende, i fremtiden vil forskåne forbigående med sit springvand.

(Politivennen nr. 716, Løverdagen den 19de September 1829, s. 612-613)