Politiet opfordres til at tage sig en lille Smule af Færselsforholdene i Gotersgade, der i denne Tid medens Gasrørerne nedlægges, er ikke saa lidt besværlige, navnlig for Fodgængere.
Navnlig bør det efter vor Mening paa ingen Maade tillades, at der drives Kreaturer gennem denne stærkt befærdede Gade, saa længe den er underkastet det nuværende Arbejde. Det var et ligefremt oprørende Syn at se hvorledes en Driver i Torsdags Eftermiddag trak af med fem eller seks Køer der var sammenkoblede saaledes, at de var nødt til at gaa Side om Side. Paa Strækningen fra Landemærket til Møntergave var Gaden paa den ene Side opfyldt af en Jordvold, dannet af det opkastede Fyld, endvidere laa der store Stenbunker langs hele Strækningen, medens den anden Side indtoges af de store Jernrør. Hist og her holdt eller færdedes Vogne eller henlaa andre Forhindringer. Gennem hele dette Kaos blev de ulykkelige Køer trukne afsted, snart snublende over Stene, snart glidende ud paa det dem uvante Jernspor. Forskrækkede over alle disse Genvordigheder klemte de stakkels Dyr hverandre og styrtede halv vilde afsted, hvilket naturligvis kun bidrog til at gere dem Gangen endnu besværligere, ti de Yderste pressede af al Kraft paa de Mellemste, saa at disse næsten blev baarne, og altsaa ikke kunde faa sikkert Fodfæste. Den vedholdende Regn bidrog naturligvis sit til at gøre Transporten besværlig, og ved hvert andel Skridt saa man et eller to af de yderste Kreaturer ligge i en Stenbunke, hvorfra de kun med megen Besvær kunde rejse sig igen, men mere blev halet med af de Andre. Dette passerede Kl. 6½, men Kl. 8 gentog det samme oprørende Syn sig med en anden Drift Kvæg. Men der var det for den personlige Sikkerhed mindre Beroligende ved denne Drift, at den bestod af Tyre, der som bekendt meget let tager Herredømmet fra deres Vogtere, naar de bliver irriterede. Scenen i Peder Skramsgade forleden Dag vidner tilstrækkelig om hvad der kan befrygtes under slige Omstændigheder. Disse Tyre var sammenkoblede paa samme Maade som Køerne, og lige saa mange i Tal. Afsted gik det over Stok og Sten! Snart laa en Tyr i en Stendynge, snart var en anden kommen op at ride paa et af de store Jernrør; snart gled de, ligesom Køerne, ud i Sporet, medens de gjordes endnu mere forstyrredes af Drivernes idelige Tilraab og Stokkeslag.
Det var et Held, som ikke skyldtes Driverne eller det fraværende Politi, at de ophidsede Tyr ikke fulgte deres ulykkelige Medskabningers Eksempel, som forleden blev mishandlet i Peder Skramsgade.
I Beboernes, i det færdende Publikums Interesse, som ogsaa af Hensyn til de stakkels Kreaturer opfordrer vi Politiet til at paase, at Kreaturtransport ikke finder Sted gennem Gotersgade, saa længe det nuværende Rørlægningarbejde vedvarer, ligesom vi betragter det som givet, at Politiet fremtidig, naar en Gade eller Strækning skal ligge under Arbejde, forhindrer at slige Scener gentager sig, som de, der i Torsdags foregik i Gotersgade.
(Social-Demokraten 13. juni 1875).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar